bordet er en roddet bunke papir og bøger med bogbind halvvejs inde i dem. Den bog han lige har læst i ligner en ganske normal bog men som de fleste andre bøger rundt omkring er der en særdeles original og mystisk lås på den.

Nearyn smiler til hende. Giv mig et øjeblik siger han og sætter hendes forporter tilbage ned på gulvet og rejser sig. han går hen til et circelrundt tomrum imellem nogen af bogreolerne. han vinker Bella hen til sig. Det er svært at se pga lyset fra gulvet, men man kan mærke markeringer i gulvet. (for at isolere den magi der kastes så bøgerne ikke tager skade^^) Han venter på at hun kommer derhen.

Hun følger ham med blikket, går så stille hen til ham. Hun ser op på ham og sætter sig så ned.

Han sætter sig ned på hug og ser hende i øjnene. hans blik er stadig venligt men alvorligt "vær ikke bange. Og lad være med at røre dig. Selv hvis du rører dig så forlad ikke circlen" Han retter sig op igen, strækker ryggen og armene med et par hurtige knæk. "Han kigger ned på bella. hans lange hår samler sig i en fletning langs hans ryg af sig selv, så det ikke forstyrre ham. Han tager sig jakke af og smider den udenfor circlen. Han løsner også sin halsklud og smider den udenfor circlen. han åbner de to øverste knapper i sin skjorte og tager nogen dybe indåndinger. Han kigger ned på hende. "Klar?"

Hun nikker stille, bliver siddende uden at røre det mindste på sig. Hun holder også blikket på ham.

Han spræder benene lidt for at blive stabil og rækker så armene ud til siderne "Asir Imperitus Spiritus Pax" Markeringerne i gulvet lyser op og bliver tydeligt dybblå på det hvide gulv. en let brise begynder at svirvle rundt inde i circlen som en lille tornado. Nearyn begynder med langsomme flydende bevægelser at tegne symboler i luften med sin arme og fingre. "Hathor K'laan Vizier. Malekith spiritus sanctus. Rekviri anterez pax." siger han langsomt, men bestemt som han tegne de forskellige mønstre i luften. Brisen tager til og bliver til sidst til kraftig blæst. Et totalt mørke ligger sig over Bella. Mørket krymper og bliver til en lille sort kugle, inden den med et ryk udvider sig til at repræsentere en menneskelig silhouet. Lys begynder at æde mørket indefra og vinder dør hen. Lyset æder det sidste af mørket og giver et kraftigt glimt fra sig inden det forsvinder. Symbolerne på gulvet mister deres dybe blå farve og går igen i et med gulvet. Bella erstatter lyset og står i sin normale form igen. (om du er påklædt eller ej er et spørgsmål om dit tøj går i et med din ulveform når du skifter frem og tilbage) Nearyn gisper kort og synker ned på ét knæ. Han rasper kort efter vejret. Hans blik flakker, men han begynder langsomt, men sikker at få føringen igen. Han retter sig op men må støtte sig til en bogreol. Han smiler udmattet til hende imens han langsomt får energi igen.

Hun ser lidt på sig selv. Alt hendes tøj, sidder som det altid har gjort. Hun smiler svagt til ham.
"Tak," siger hun stille.

Nearyn tager sig lidt sammen og retter sig op. "mig en fornøjlse" siger han med et lille anstrengt smil. energien vender tilbage i hans bevægelser og han går hen til hende. "Bella. løft lige hoved lidt" siger han så.

Hun ser undrene på ham, før hun gør som han siger og løfter hovedet en smule. Hun ser dog stadig på ham.

Han rækker hænderne frem imod hendes hals. tager et solidt greb i hendes halsbånd og siger "Åben!" det sprænger op. Han ligger det på et bord. "Du ser meget bedre ud i menneskeskikkelse" siger han med et smil. Han går imod åbningen i væggen de kom ind af. Han kigger sig over skulderen som tegn til at hun skal følge med.

Hun lægger en hånd til sin hals, før hun vender sig om og følger med ham. hun stiller sig ved hans side.

Nearyn går op og ud af biblioteket. Da de står på gangen udenfor biblioteket. Vender han sig imod hende. Han bukker nakken let for hende i anerkendelse. "Nearyn darkstar" præsentere han sig. "Velkommen til mit hjem"

Hun smiler venligt til ham.
"Tak. Og endnu engang tak, for hjælpen," smiler hun.

Nearyn smiler og begynder at gå imod stuen. "Kan du huske hvad der skete inden du blev til en ulv?" spørger han. Han leder stadig efter om hun husker i går som andet end en drøm.

Hun lægger armene om sig, og går efter ham, lige i hælende på ham.
"Nej, desværre,"

Nearyn trækker på skuldrene og åbner døren ind til stuen. han sætter sig i en sofa. "Er du okay, nu da du er tilbage i din menneskelige skikkelse?" spørger han så.

Hun nikker kort.
"Ja. Ja, jeg er okay," siger hun stille, smiler svagt.

IC: Nearyn smiler. "det var godt. så vil jeg ikke holde på dig mere end højst nødvendigt. du er velkommen til at forlade stedet her når du vil" han gengælder hendes smil. "du har sikkert også en bekymret fyr derude der gerne vil vide hvordan hans elskede og hans børn har det" siger nearyn så.

OOC: hvad afsløre min søgen efter dine minder om i går? det er du sådan set den der bestemmer X3

(Ved jeg sådan set ikke -.-' xD Mine tanker er ikke helt klarer idag x3)

Hun smiler skævt.
"Tvivler på at han er så bekymret. Men jeg vil da ikke forstyrer mere," siger hun, før hun vender sig om, og forsvinder ud derfra.

//Out.

Nearyn siger farvel til hende og sætter sig så til rette. jeg må hellere holde øje med hende. hvis hun taler så må jeg tage forholdsregler

Nearyn rejser sig og går udenfor. han sætter sig i sin gazebo i haven og ser på de smukke dyr der lever i hans have. En tjener bringer ham et måltid og han begynder at nippe til det. hans indre øje er alle mulige andre steder^^