"Ja, jeg er nød til at kunne mange våben for at kunne træne i dem, og imod dem jo." Han grinede så af hendes kommentar om at se ham danse i kamp. Hun havde ret det ville nok se ret sjov, og han blinkede derfor også bare til hende. Mod en der var uerfaren kunne han måske godt slippe afsted med nogle bevægelser som lidt kunne ligne en dans. 

Han blev overrasket da hun lagde sin hånd i hans, men han førte hende med glæde ind i salen. Han vidste ikke hvor vant hun var til at danse, og han håbede at han ikke kom til at virke alt for rusten. Han startede med roligt at løfte hendes hånd, og give den et blid kys før han trådte tæt på hende og lagde så den venstre arm forsigtigt om hendes ryg. Han brugte ikke ret mange kræfter som han skubbede hende forsigtigt ind mod ham før han begyndte meget roligt at tage de første trin i dansen og føre hende. 
Hans blik hvilede i hendes øjne som han førte hende så godt han kunne. "Håber ikke jeg er dårlig, i forhold til hvad du er vant til?" Han tænkte at eftersom de var alene, og der ikke var nogen musik eller noget at de sagtens kunne snakke imens. At danse med kun den ene hånd var faktisk mere besværligt end han havde forventet. Han nød at danse med hende, det var rart at bevæge kroppen sammen med hende. Derudover så den rene duft af hende, den milde fugt han kunne fornemme fra hende, og det skinnende hår og skinnede øjne var alt for smukt. Han gjorde sit bedste for at føre hende, mens han var fuldstændigt betaget af hende. "Du virker meget afslappet Astrid, var det rart med badet og lidt tid med Maria?" Han var nysgerrig på hvad fik hende til at være så afslappet. Det var rart at opleve dog. Mens de dansede forsøgte han langsomt at gøre afstanden mellem dem mindre og mindre.

Et blidt kys blev plantet på hendes hånd, og inden hun vidste af det, havde hun lagt sin venstre hånd mellem hans skulder og nakke, klar til at blive ført i dans. Der var noget underligt ved det, når der ikke var musik. Astrid var som det mindste vant til at der var en sur kvinde der stod i et hjørne og råbte takter, og hvis ikke en skjald der spillede på livet løs. Trinene føltes nemme på en eller anden måde, og hun lagde som sådan ikke mærke til nogen fejl. ”Du danser fint, Alaric,” forsikrede hun ham. Han ville måske have fået nogle lidt andre ord, hvis hun ikke havde drukket. Måske noget med at hun dansede bedre med sin hest. ”Jeg danser ikke så meget,” kom det lidt lavt fra hende. Hun vidste ikke helt hvorfor hun delte det, men nu lå ordene i rummet, klar til at blive kastet rundt med.

Meget kort og langsomt rystede hun på hovedet, i let overraskelse, som han kommenterede på at hun var afslappet, ”Ja det var rart,” svarede hun lidt kort, og lod forsigtigt sine fingerspidser køre i cirkler, der hvor hendes hånd var placeret, ”Det var også godt med noget at spise,” sagde hun næsten drømmende som hun blev ført videre i dansen. Under normale omstændigheder ville være nervøs og højst sandsynligt trådt ham over tæerne allerede tre gange. Der var ingen indvendinger, som de langsomt dansede tættere og tættere.

Han var glad for at høre fra hende at han dansede fint. Han var jo simpelthen bare nervøs for at han var gået hen og var blevet fuldstændig rusten, eller at hans manglende hånd gjorde det svært for ham at føre fordi han ikke kunne holde ordentligt på hende. "Det er jeg glad for." Kommenterede han så lidt flabet på hendes ord om at hun ikke dansede så meget. Han fortsatte så fra den kommentar. "Så føler jeg det her er mere særligt." Han havde allerede følt det var noget særligt. Han havde trods alt ikke rigtigt danset i mange år efterhånden. "For at være ærlig har jeg ikke danset i en del år." Han så på hende, og han kunne ikke undgå at lægge mærke til at han havde fået hendes ansigt noget tættere på ham.

"Det er jeg glad for at høre, i lød også til at more jer, sådan som du skreg efter hende." Han kunne ikke lade være med at drille hende. Han lyste op i et stort smil da hun sagde det var rart med mad, fordi han tog det som en god ting, som en hvis form for ros af maden selvom han havde fået rigeligt allerede. "Måske ikke kun maden?" Han var begyndt at overveje om det måske var vinen, men han var ikke sikker. Hendes fingre fik en kuldegysning til at glide ned af hans af hans ryg og han så næsten chokeret på hende, det måtte være vinen!? Han nød det dog.
Kuldegysningen fik ham til at trække hende helt ind til ham, og han stoppede derfor også dansen da han ikke kunne danse med hende så tæt. Han stod bare og så ind i hendes øjne, mens hans tommelfinger langsomt gled hen over hendes håndryg i en simpel men blid bevægelse. "Astrid..." Han ville til at spørge om hun var fuld, men istedet for spørgsmålet blev det bare til et betaget og næsten drømmene udtalelse af hendes navn der kom fra ham.

Hun smilte blot blidt til ham, som han var glad for at hun ikke dansede så meget, og han mente deres dans var mere særlig. Hun smågrinede lidt som han fortalte han ikke havde danset i en del år, ”Det var da ærgerligt at dine trin ikke er blevet brugt nok…” sagde hun en anelse tænkende, ”Jeg danser kun med pigerne,” tilføjede hun lidt hurtigt tilbage, og antog han vidste at pigerne var hendes tjenestepiger. Hun følte selv hun havde sat en lille konkurrence op imellem dem, men det kunne godt være at det ikke var særlig tydeligt. Præcis hvad konkurrencen indebar ville hun ikke kunne fortælle, men det skulle i hvert fald omhandle dans.

Næsten drømmende lo hun let, da hun blev mindet om at hun havde skreget af sin tjenestepige, ”Jah… Hun overraskede mig,” forklarede hun langsomt og rystede lidt på hovedet. Astrid lagde tydeligt mærke til hvordan han blev glad for at hun roste maden endnu engang. Da han foreslog om det ikke kun var maden der var godt, grinte hun bare lidt af ham for at kaste spørgsmålet væk. Hun havde i hvert fald ikke brug for at fortælle ham om at hun nok var fuld. Hun havde jo fuld kontrol over det hele. Bortset fra sine handlinger og ord… Men alt andet...!
Som hun blev trukket tættere, lod hun den kærtegnende hånd langsomt glide om bag hans nakke. Pludselig var det som om tiden stod stille. Eller måske var det bare dem. Hun vidste det ikke helt. Men hun lagde da mærke til at han blidt sagde hendes navn og nussede hendes håndryg. Der var noget så sødt over begge dele. Inden hun vidste af det, så hun en enkelt gang fra hans øjne og ned på hans læber, før hun lænede sig ind mod et kys.

Han var faktisk ret okay med at han ikke dansede så meget. Som han havde sagt at hun ikke dansede så meget gjorde deres dans mere særlig for ham, og det galt selvfølgelig også ham. Det var ikke enhver kvinde han ville byde op til dans, ja ikke andre end hendes faktisk. "Jeg er nu glad for du er den første jeg danser med siden det er blevet en træningssal." Han smilede bare til hende, som afstanden mellem dem forsvandt mere og mere.



Hvad pokker havde Maria gjort der havde overrasket Astrid sådan? "Hun hældte da vel ikke koldt vand på dig?" Det var lige det eneste han kunne tænkt på. Han så på hende, og hun så på ham. Han kunne godt fornemme hvordan alting bare begyndte at stå stille som hun løftede hendes hånd, og hun nærmede ham så endnu mere. Da hendes læber rørte hans følte han alting blive varmere, hans kinder blussede op og hans hjerte begyndte at banke hurtigere. Han slap hendes hånd, og lod den glide op af hendes arm indtil den nåede hendes nakke, og han nussede sig vej op under hendes fletning og træk hende ind i kysset for at gøre det dybere.
Han stoppede nærmest med at tænke, og han slap så langsomt hendes læber for at trække vejret. "..." Han åbnede munden og ville til at sige noget, men han ombestemte sig og han kyssede hende istedet bare igen. Han slap langsomt hendes nakke ved at lade hånden glide ned af hendes ryg, fingrene strøg ned af hendes rygrad og ned ad hendes lænd og videre. 

"Astrid..." Han sagde hendes navn igen, han vidste det her var forkert, han vidste han ikke skulle gøre det så voldsomt, men han kunne ikke lade være. Han lænede sig ind mod hende, placerede sin pande mod hendes og så hende dybt i øjnene. 

Smigret lo hun lidt, som han offentlige gjorde at hun var den første til at danse med ham i træningssalen. ”Den første… Haha… Vi kan jo træne din dans, så er det vel stadig træning” Hendes ord og tanker kunne ikke helt følge med hinanden, og slet ikke som de dansede tættere og tættere.

”Det var ikke koldt, var bare ikke forberedt, og jeg sad og snakkede,” smågrinede hun. Maria var så kærlig og havde aldrig noget i mod at lytte eller debattere, alt efter hvad der var brug for.
Øjnene blev lukket, som hun lænede sig det sidste ind for at kysse ham. Hendes egne læber var utroligt bløde og omsorgsfulde og så snart hun kunne mærke hans læber i mod hendes, var det som om hjertet sprang et slag over, og efterfølgende skulle prøve at indhente det tabte ved at galopere afsted. Som han slap hendes hånd, lod hun den glide om på hans ryg, for at trykke dem tættere, en anelse insisterende.

Hun trak sin skulder lidt væk som hans hånd kørte over den. Den var trodsalt stadig skadet og øm, ”Av,” smågrinede hun, for hurtigt blot at forsatte hvor hun slap. Hun havde i den grad kastet sine barrierer langt væk, som hun blot gengældte de dybe, insisterende, længselsfulde og en anelse ensomme kys.
Da han trak sig væk, lod hun sine øjne åbne langsomt for at møde hans. Hun kunne fornemme han ville sige noget, men afbrød sig selv ved at forsætte kysset. En lille, fuld og glædelig latter blev nærmest nynnet ud mellem kyssene. Latteren endte dog ud i et tilfredst suk.

Astrid stod et øjeblik med lukkede øjne mens deres pander hvilede mod hinanden. Da han nævnte hendes navn, åbnede hun langsomt op for de lyse øjne. ”Mhm..?” lød det næsten nynnende. Langsomt løftede hun så panden, for at give ham et blidt kys på næsen.

Han kunne godt mærke at Astrid var blevet noget mere afslappet og løssluppen, hvilket fik ham til at tænke at han nok burde være lidt forsigtig så han ikke lod sig rive alt for meget med. Som en adelig kvinde havde hun alligevel hvisse standarder der skulle overhodes for at hendes familie ville godtage noget som helst. "Det kan vi helt sikkert." Han ville dog gerne danse mere med hende.

Han smilede bare bredt til ehndes forklaring om at vandet dog ikke havde været koldt, det var godt, han havde jo lært nu at Astrid ikke var alt for god til at håndtere kulden. Han ville have sagt noget, men kysset tog godt nok al hans opmærksomhed. Hvordan kunne han dog også fokusere på andet end de bløde læber han havde fået nærmest serveret på et sølvfad.

Han så undskyldende på hende da hun udbrød et av, som respons. Hendes latter fik ham blot til at gøre kyssene dybere, da han mærkede at hun ikke lod til at have nogen intention om at stoppe smilede han glad i kysset. Hans hånd som var gledet ned af hendes ryg lagde nu på hendes ene balle og han brugte den til at trække hende helt ind mod ham. Han tænkte ikke over hvor forkert det var at gøre, hvordan han ved at gøre det lod deres kroppe mødes på en meget uanstændig måde. Han var for optaget af at nyde hendes læber til at tænke klart.

Hendes spørgende nynnen blev svaret meget kort. "Du... Fantastisk..." Nogle af ordene han ville have sagt blev slugt som han blev ved med at kysse hende. Han lod deres læber omfavne hinanden igen mens han langsomt og meget blidt lod hans tunge strejfe hendes læber. Hans venstre arm, som stadig gjorde ondt, brugte han til at holde hendes overkrop tæt mod hans nu hvor han brugte den højre hånd lidt længere nede.
Smerten var der tydeligvis for ham, men han ignorerede den for nu.

Hans ord var generelt lidt pløret i hendes hoved og hun forstod egentligt ikke hvad han svarede på, men som alt andet, kastede hun blot de forvirrede tanker over skulderen.

Hun kunne tydeligt mærke han smilede under deres kys, og det smittede i den grad også af på den godt snalrede Astrid. Som hans hånd bevægede sig mod hendes balle og pressede hende nærmere, var der et eller andet der begyndte at ringe lidt i hovedet. I stedet for at finde ud af hvorfor nogle af alarmklokkerne ringede, blev tanken pænt kastet til side med endnu en lille, sød, nynnende latter.

De søde ord rungede roligt i hendes hoved, ”Mhm,” hun var i den grad helt enig, i at hun var fantastisk – lige for nu. Så snart hun dog havde ’svaret’ ham begyndte hun endnu engang i fuldskab at grine, nynnende, mellem deres kys. Hun havde for travlt med deres kys, til selv at begive sig ud i ordentlige ord. Hendes arme knugede dem blot tættere, også selvom der ikke var noget afstand at hente mellem dem. De lå blot hver især på hans øvre ryg og nakke og insisterede på mere.
Uden rigtig at tænke over at hans tunge strejfede hendes læber, lod hun blot sin søge hans. Astrid kunne på ingen måde tænke klart. Hun var ivrig efter mere – mere som hun ikke kendte ordentligt til.

Alaric gjorde sit for ikke at lade sig rive alt for meget med. Han kunne så småt mærke at han selv havde smidt mange hæmninger grundet vinen. Han havde måske kysset hende tidligere, men han havde aldrig drømt om at det ville blive til sådan noget som de stod i nu.

Hendes enighed på hans ord morede ham meget, at hun sådan var enig i at hun var fantastisk. Han kunne tydeligt mærke hvordan hun knugede hendes arme om ham, og da han mærkede hendes tunge morede han sig lidt før han lod dansen som var stoppet på gulvet begynde igen imellem deres læber. Han nød det, og han kunne ikke andet end at lade sig rive med af hendes iver. Hendes iver skjulte meget godt hendes uerfarenhed.

Han sank en smule ned i knæ så hun blev en anelse højere end ham, og han lukkede så hans højre arm omkring hendes lår lige under røven, og han rejste sig så op, så han kunne bære hende. Hun havde jo tidligere givet ham lov til. Han løftede hende op så hun nu var højere end ham, hvilket dog også betød at hun kunne bruge hendes iver mere til at være i kontrol. Alaric begyndte dog så at gå, det var ikke den nemmeste måde at bære hende på, især ikke med kun en arm. Men han ville vise sig lidt frem og så ville han have lidt mere enerum til dem. Han bar hende derfor med ind på hans arbejdsværelse. Han satte hende lidt hurtigt ned på skrivebordet, før han lænede sig ind over hende og begyndte at kysse hende dybt igen. Han slap hendes læber kort for at plante et meget blidt kys på siden af hendes hals. Han støttede sig på hans højre arm på bordet.

Der var noget ret så intimt ved at have tungen indblandet i et kys, det måtte hun i den grad tilstå. Det var blidt, insisterende og ret så lummert. Selvom det var aften og hun ikke havde lange ærmer på, så kunne hun stadig godt holde varmen, efter effekten af mad, bad, vin, dans og intime kys.

Da han pludselig afbrød deres kys og samlede hende op, blev hun en anelse overrasket. For at være sikker på hun ikke væltede hverken forover eller bagover, lod hun sine hænder hvile på hans kraveben, klar til at gribe fat eller skubbe imod hvis hun var på vej den ene eller anden retning. Hun så blot ned på ham, og grinede ret muntert, mens han bar på hende. Da de pludselig befandt sig i hans arbejdslokale, så hun meget kort rundt på, for at være sikker på hvor hun var henne, inden hun blev sat ned på skrivebordet. Hun nåede ikke rigtig at sikre sig hun sad ordentligt før hun blev mødt af endnu et krævende kys, som hun så godt hun kunne, gengældte af samme kraft. Hun løftede roligt sin højre hånd op, ind mellem han jakken og skjorten. Hun følte selv der ikke skulle meget til, før hun lige kunne vippe jakken af hans skulder.
Han læber flyttede sig pludseligt fra hendes læber til hendes hals. Det kildede noget så godt, og det kom da også til udtryk vokalt og ved at skyde sit bryst tættere på ham, samtidig med at hun lagde hovedet let til side, så han havde plads til at gentage det.

Han blev ret så overrasket over hendes hånd mellem hans jakke og skjorte. Især fordi det var ved hans venstre arm hvilket fik et jag af smerte til at rulle over området så han rullede hans skulder og arm lidt væk fra hende, hvilket nok mest af alt lignede at han forsøgte at rulle jakken af hans skulder, selvom det egentligt ikke var det han forsøgte.
Det var nok bedst hvis de begge forblev i al deres tøj, men han flyttede dog ikke på hendes hånd, da han fandt det meget rart at have hende tættere på.

Han elskede lyden fra hende, så da hun blottede hendes hals mere for ham, kyssede han den igen. Han var personligt glad for at læne sig ind mod bordet fordi det tvang ham til at holde hans hånd i ro og væk fra hende, som han måske fik lidt lyst til at røre ved, især da hun skød sit bryst frem mod hans. Han lod sit blik vandre fra hendes hals og ned til hendes bryst. Han var betaget af hendes kavalergang i lidt tid. Han rettede så også på hvordan han stod, så han kunne skjule den reaktion der kom fra hans neder regioner.
Han løftede så hovedet op igen, og så hende dybt i øjnene. "Er du ude på at lokke mig?" Han spurgte hende på trods af han tænkte at hun ikke vidste hvad hun gjorde, så han lænede sig frem til hende igen for at afbryde hende hvis hun begyndte at svare. Kyssede hendes hals, så hendes hals igen, efterfulgt af hendes kind og hans læber fandt så hendes igen og lod deres læber og tunge danse, og slap først kysset igen da han havde brug for luft.

Måden han rullede med sin skulder på fik Astrids hånd lidt længere ind mellem skjorten og jakken og med en lille lethed fik hun skubbet den af hans skulderåg. Nu hang ærmet til gengæld blot lidt længere ned på armen. Hun havde jo nemmere ved at nuppe lidt af hans kropsvarme, hvis han ikke havde jakke på.. skjorte på… tøj generelt…

Drømmende gav hun en lille lyd fra sig, som lød ret så tilfreds med hans kys på halsen. Forsigtigt lod hun sine knæ tage afstand, så han kunne læne sig mere ind mod bordet, så de kunne være lidt tættere. Det kunne vel heller ikke være rart med knæene i vejen for ham. Da han et øjeblik lod hans blik falde ned på hendes bryst, så hun en anelse utålmodigt op mod ham efter han havde rettet lidt på hvordan han stod. Hendes øjne har næsten halvt lukket som hun sad afslappet på skrivebordet. Hans ord fik hende dog til at rynke lidt på panden, og hun skulle til at spørge hvad han mente, men blev afbrudt af endnu et kildende kys på halsen, hvilket resulterede i en grinende tilfreds nynnen. Det forsatte hele vejen op til at deres læber mødtes igen. Hun rykkede så sin højre arm op mod hans nakke, hvor hun lod neglene langsomt glide huden som ikke var dækket af hans skjorte.

Han lod hende bare trække hans jakke af hans skulder, og han stod nu bare med armen hængende ved hans side og ærmet halv trukket ned af den. Igen kunne han høre hende nynne, hvilket han regnede med betød at hun nød hvad han gjorde.
Han lagde også godt mærke til at hun lavede mere plads til ham, og han bandede derfor lidt indvendigt over hans underlivs reaktion som på trods af den var ret så normal var han utilfreds med den fordi han ikke forsøgte på noget, og derfor skulle være forsigtig for at komme tættere på bordet. Han trådte dog lidt frem mod bordet så han stod lidt mere henover hende og deres kroppe var tættere på hinanden.

Han vred sig i nakken og sukkede nydende mod hendes læber da hendes negle gled over hans hud. Samtidigt med det stillede han sig endnu mere til rette mellem hendes ben. Han slap nu bordet med hans højre arm da han lidt bedre kunne holde sig stående. Hånden gled langs hendes lår og op af hendes side, om på hendes ryg og begyndte blidt og forsigtigt at nusse hende i nakken. Han var stoppet med at kysse hende, og stod nu og nød følelsen af hende under hans fingre istedet. Hans fingre gled også lidt ned så fingerspidserne lige kort gled ind under hendes kjole. Det var dog ikke længe han kunne holde sig fra hende, og hans læber fandt igen hendes hals, og de nærmede sig nu hendes kraveben langsomt og kærtegnende.

Selvom de ikke stod limet til hinanden, følte hun alligevel varmen fra ham… Eller måske var det bare hende selv som havde det varmt. Hans nydende suk spejlede sig i hende blot lidt højere. De resulterede også i at hun lod sin støttende arm fjerne sig fra bordet og slynge sig om hans nakke, dog med plads til forsat at nusse ham i nakken. For at mindske chancen for at hun lagde sig helt ned på bordet, søgte hendes ben nærmere gulvet, hvilket resulterede i hun rykkede tættere på kanten af bordet, lidt hurtigt. Som hans hånd gled langs hendes krop, kildede det, næsten elektrisk, hvilket fik hende til at løfte sit ene ben en anelse, svaje lidt i ryggen og til sidt skyde sit bryst tættere på ham igen. Mens de lod hinandens læber være, kunne hun mærke den snigende alarmklokke nærme sig, lidt hurtigere da hans fingerspidser kort var under hendes kjole. Huden var på ingen måde vant til at blive rørt, med mindre det var en tjenestepige, som skulle hjælpe med noget. Hendes åndedræt blev en anelse hurtigere som hun begyndte at indse hvad hun egentligt havde gang i.

Da hans læber fandt hendes hals igen, sukkede hun nydende, som tidligere, mens han langsomt bevægede sig mod hendes kraveben. Hendes vejrtrækning foregik mest i brystkassen, den var hård, lidt hurtig og forholdsvis kort. ”A-Alaric?” fik hun endelig fremstammet, mens hun søgte hans blik.

Han mærkede hendes krop komme tættere på hans, og da han ikke kunne støtte sig på bordet, måtte han blive stående og risikere at hun opdagede hans bule. Han gjorde sit bedste for ikke at lade hende komme for tæt på ham.
Han mærkede så hendes bryst mod hans brystkasse da han også lænede sig en anelse frem mod hende for at skjule hans nedre region. Hans hjerte hamrede hurtigt og hårdt derudaf. Hun havde hans krop virkeligt aktiv, han følte sig helt oppe at køre, som var der tændt en ild under ham.

Da hun begyndte at trække vejret hurtigere, stoppede hans hånd dog ikke med at nusse hendes hud meget meget forsigtigt. Hans fingre strøg hende blidt og roligt, og gled langsomt op fra kjolen til hendes nakke istedet.

Han nød følelsen af hendes hud under hans læber, og da hun ret pludseligt spurgte ind til ham, kiggede han op på hende, og mødte hendes øjne kort før han lod dem glide ned af hendes ansigt igen, og hans læber fandt igen tilbage ved hendes kraveben og så op af hendes hals igen, indtil han igen lod deres læber mødes. Han holdte hende tæt ind mod sig igen for at nyde det mest muligt. "Ja?" Han var stakåndet som han spurgte hende, og hans øjne var fulde af glæde, varme, lyst og kærlighed. Han så på det smukkeste i verdenen lige nu følte han, og han havde ingen intention selv om at stoppe. Han vidste bagerst i tankerne godt at han ikke måtte gå for langt, men der var meget han kunne gøre uden at det ville være for langt tænkt han.

Astrid lagde på ingen måde mærke til at han var ophidset, og lod derfor ikke kommentere på det eller se på det. Hun kunne mærke sin egen puls i hele sin krop, og følte efterhånden der var noget galt. Hans hånd kildede stadig behageligt, som den trak sig væk fra under kjolen.

Hans gråblå øjne skinnede nærmest, som han så op mod hende. De var næsten tryllebindende, og et øjeblik holdt hun vejret. Så snart han trak sit blik væk fra hende, trak hun igen vejret ret så hurtigt i den øvre del af brystkassen. Hun blev selv mere og mere stakåndet som hans kys kravlede op ad hendes hals og tilbage på hendes læber, hun kunne dog alligevel ikke lade være med at give efter på de søde, nydende lyde. Hendes åndedræt var dog af en anden kategori end hans. Det var nemlig et strejf af panik. Hendes øjne var mere vågne og flakkede frem og tilbage mellem hans øjne. Hun trak roligt sine arm tilbage, og lod dem hvilke på hans kraveben. ”Jeg har brug for at sove,” var det eneste hun kunne få ud af sig selv, mens hun så på ham. Hun lagde et lille blødt pres imod hans kraveben, for at signalere hun havde brug for noget plads mellem dem. Hun blev nød til at stoppe det de havde gang i, og komme i seng, så hun forhåbentligt kunne  tænke mere klart når hun vågnede.

Han var vild med det fortryllede blik hun havde som hun så ind i hans øjne. Lydende fra hende var også fantastiske når han kyssede hende, men han lagde dog også godt mærke til hvordan hendes vejrtrækning havde ændret sig, og den måde hun ikke bare lød stakåndet men en anelse panisk gjorde ham lidt nervøs, men hans egen lyst drev ham til at fortsætte lidt mere forsigtigt.

Da hun langsomt og meget blidt gav et let pres mod hans kraveben, smilede han bare sagt til hende. Han forsøgte at skjule hvordan han ærgede sig over at hun var blevet træt, men han accepterede det. Hun havde selvfølgelig enhver ret til at sige stop. Han trådte tilbage fra hende og rakte hende hånden så han kunne give hende en hånd ned af bordet.

Han smilede bare til hende. "Skal jeg tilkalde Maria så hun kan hjælpe dig?" Han regnede med at Astrids kjole og muligvis natkjole krævede at hun havde hjælp til at komme ind og ud af. Han rettede så også selv på hans jakke så han så ordentlig ud i det tilfælde at de skulle blive set af Maria, og hvis hans tøj ikke sad ordentligt kunne det jo meget hurtigt give et forkert billede af hvad der var sket.

Som han begav sig til at være mere forsigtigt, kildede det blot mere, men ændrede ikke andet end at hun fik kuldegysninger langs ryggen. Så snart han trådte væk fra hende, følte hun straks hun kunne trække vejret noget lettere. Som hun blev rakt en hånd, snublede hendes blik over hans noget anspændte bukser. Hun valgte at se væk fra hans hånd, og i stedet efter hvor hun placerede sine fødder, som hun selv hoppede ned fra bordet.

Hun prøvede selv at styre sin vejrtrækning, ved at tvinge luften helt ned i maven. Hun rystede lidt på hovedet, som han tilbød at tilkalde Maria. ”Jeg klarer mig. Hun venter på mig,” lød det lidt kortfattet fra hende. Hendes kinder havde førhen været let røde fra den intime kontakt, men det var stille og roligt begyndt at stilne af til de almindeligt blege kinder.

Hun udgav et endeligt suk og så mod Alarics øjne, ”Tak for dit selskab,” sagde hun. Hun kunne mærke på sig selv, at noget i hende gerne ville tilbage og sidde på bordet og tage i mod alt hvad han ville give hende. Hun trak endelig sit blik væk fra ham og begyndte at forlade arbejdslokalet, så hun kunne finde hen til det værelse hun skulle sove i.

Maria ville stå klar til at tage imod Astrid, uden at stille spørgsmål. Astrid ville så blive afklædt med tjenestepigens hjælp for efterfølgende at blive påklædt en lys lang natkjole.

Han måtte indrømme at det slog lidt luften ud af ham da hun ikke tog imod hans hånd. Han trak vejret tungt som reaktion på det. Han ville ikke sige eller gøre noget, men han kunne mærke en hvis form for smerte i hans bryst på grund af det, så han sendte hende derfor også bare et forsigtigt smil, for at forsøge at skjule det.

Han sendte hende endnu et sagte smil igen. Hendes kortfattede kommentar var heller ikke den mest behagelige. "Okay, godt at høre." Han smilede stadig. Og selvom han havde lidt ubehag over hendes reaktioner var han stadig glad og ved et nogenlunde humør fordi hun havde tilsyneladende stadig nydt hans selskab og den intime oplevelse.
Da hendes øjne mødte hans og hun takkede for hans selskab var han lidt gladere. Han var sikker på hun kunne have fundet en måde at være høflig på hvis hun ikke havde nydt hans selskab. "Selv tak Astrid, det var en vidunderlig slutning på aftenen." Han lagde ikke rigtigt skjul på hans holdning og følelse omkring det. Da hun forlod arbejdsværelset rettede han sit tøj før han lod sig dumpe ned i en stol og han sukkede tungt og træk vejret dybt. Han forlod så værelset og fandt tilbage til hans eget soveværelse. Han smed hurtigt tøjet og lod sig kollapse på sengen. Han var ikke fysisk træt, men hans følelser havde været en tur af op og ned hele dagen så han var mentalt udkørt nu, og efter hun havde fået ham sådan op at køre og så slutte det så brat. Han tænkte at det måtte være sådan en hest følte når den blev redet i gallop og så ikke fik lov til at skridte af ordentligt. Der gik dog ikke længe før han faldt i søvn.

Da solen stod op, og fuglene begyndte at synge stod Alaric op. Han tjekkede om Astrid var oppe, men det lod til at hun stadig sov. Så han begyndte først at lave noget træning, men kom så til at tænke på ædelstenen i minen. Han sadlede den hest Astrid havde reddet dagen forinden da den var hurtigere og han red så afsted til minen. Han tog en hakke, og gik i kast med at frigøre stenen. Det stykke han stod med da han var færdig var så stor som hans knyttede næve, men absolut langt størstedelen af det var selvfølgelig også kun sten.
Han tog den med op, hvor den blev vasket og renset før han tog den stadig meget rå, og stadig beskidsteædelsten med tilbage til hans hjem.

Astrid vågnede med et sæt. Hun var våd af sved. Hun tog sig til brystkassen og kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede afsted. Hun skævede over mod hendes tjenestepige, som sov i samme lokale. Hun udgav et lettet suk. Det var bare et mareridt. Hun kunne dog ikke bare lige lægge sig ned og sove igen. Hun måtte ud og strække benene. Hun rejste sig forsigtigt op, meget opmærksom på at hendes seng ikke skulle knirke, og eventuelt vække tjenestepigen.

Udenfor var solen begyndt at vise sig, så klokken var måske ved at nærme sig fem eller seks om morgen. Hun plejede aldrig at være vågen så tidligt, og havde derfor ikke helt en ide om hvad klokken var. Med et dybt suk åbnede hun døren ud til køkkenet og trådte derind. Der var tomt. Hun krydsede armene om sig, som hun kunne mærke hun frøs af ikke længere og være under dynen, og fordi hun var våd af sved. For at kunne strække benene lidt mere, valgte hun at begive sig langsomt rundt i alle husets lokaler, hun kunne jo være heldig at finde Alaric vågen et eller andet sted. Da hun kom til det der kunne minde om hans soveværelse, opdagede hun dog at der ikke var en sjæl at finde i værelset. En undrende, tænkende mine trak sig over hendes kønne blege ansigt.
Hun vendte så om og gik mod udgangen, som hun endte med at begive sig ud af, på bare tær. Hun trak nu skulderne lidt op mod ørene. Måske han var udenfor huset et sted? Langsomt begav hun sig stille og roligt rundt om husets vægge udenfor. Hendes natkjole var af hvid silke, som pænt reflekterede sig i de tidlige morgenstråler og gik helt ned til hendes ankler. Kjolen var luftig, så man med lethed kunne bevæge sig i den når man sov. De gjorde dog også at kjolen yndigt foldede sig rundt om hendes krop som hun gik.