Nearyn sidder et lille stykke tid og smiler ned til hende. Uden rigtigt at sige noget.

"måske skulle vi prøve at få os slæbt ud af den her seng" siger han efter lidt tid.

Gabriella smilte og rejste sig fra sengen.

"Joe. En god idé" Sagde hun varmt.

Nearyn rejser sig også. Han strækker sig og går hen til Gabriella. Han kysser hende. idet han rækker hende, hendes kjole.

"Jeg vil snuppe mig et bad" siger han. "vi ses senere" siger han med et lille smil. Han forsvinder.

Nearyn står i badehuset. han går ned i vandet og sætter sig. Han begynder systematisk at vaske sig.

Gabriella kiggede efter ham og
tog kjole med sig ud på badeværelset
hvor hun selv tog sig et bad.

Derefter tørrede hun sig og tog
kjolen på igen. Hun redte hendes
hår et par gange så det blev
næsten ligeså blødt som
kjolen.

Nearyn soignere sig og ræder også sit hår. Han stiger op af vandet og tørre sig. Da han ikke umidbart venter gæster klæder han sig i hans mere

hjemmelige tøj. sorte løse bukser en hvid skjorte der ikke er knappet helt. En lang, blød, sort, kåbe der ligger hen ad gulvet et lille stykke bag

ham. Den er prydet med en hvid lotus der blomstre på ryggen og langs trimmerne. hans hår sætter han ikke op så det i stedet ligger 30 cm

langs gulvet efter ham. Han går afsted gennem gangene. Det er længe siden han har haft tid og overskud til at læse nogen bøger fra hans

lukkede bibliotek. Han går ned på biblioteket og stiller sig foran den store, massive, håndtagsløse, runde jerndør i væggen. Han kigger på den

og den skyder til side. Han går ind og begynder at gå ned af vindeltrappen. Trappen er ligesom biblioteket oplyst af glødesten men med et

blåligt skær i stedet. Han kommer ned for enden af vindeltrappen og går ind i sit lukkede bibliotek. Oplyst i et blegt blåligt skær står rækker af

bogreoler. Skriveborde med store stakke af papyrusser, skriftruller og andre papirer, samt bøger der enten er åbnede eller har bogbind i der

ligger hulter til bulter. De sorte standere med genstande af obscuritet i. Alle sammen omgivet af det samme hvidt-lysende kraftfelt. rummet er

ikke nær så stort som biblioteket ovenpå, men så ganske afgjort heller ikke småt. Nearyn går hen og flytter en stabel papirer. og tager bogen

der stod under dem. En træbog indbundet i kridhvidt træ med lysende røde sten placeret i hvert hjørne og en i center. Bogen har to låse af et

metal der skinner med samme hvide farve som træet. Han holder hånden over bogen "Hvem vandre i natten med djævle og engle". De to låse

klikker op. Han sættersig og åbner bogen på en side halvejs inde i den hvor der ligger et bogbind. Han begynder at læse.

Gabriella lod sit hår hænge ned ad ryggen og det gjorde at det var meget

længere end det normalt var. Et forsigtigt smil var blevet plantet på hendes

læber, imens hun satte sig foran et stort spejl og redte sit hår igennem

igen. Da hun var færdig tog hun langsomt de to kæder på, rundt om halsen.

Gabriella klædte sig langsomt af igen og to en lang silkekjole på. Den var

hvid med stropper i. Det var vidst en festkjole, men Gabriella tog den alligevel på.

Nearyn dykker ned i bogen. Han læser med iver og appetit. Forbudt viden, og okkultisme. Det blev ikke mere intressant. Han fortsætter med at læse imens han holder sin forstand i stramme tøjler.

Gabriella sukkede for sig selv. Hun gik lidt rundt og kiggede imellem tingene. Smilet falmede og hun trak på skuldrende.

Det var egentlig ikke lige det job hun havde regnet med at få, men hun fik da penge som hun havde brug for. Mon hun kom til

at blive her hele hendes liv? På en måde håbede hun det ikke, men alligevel? Hun havde fået få følelser for Hr. Darkstar.

Hmm, Men selvom hun havde de få følelser for ham, ville Gabriella alligevel ikke havde noget imod at havde andre jobs

ind dette. "Hmm. Hvad mon fremtiden siger? Ja, Hvad mon fremtiden siger." Tænkte Gabriella for sig selv med et lavt suk.

Vinden udenfor huset piskede som en gal, og en pige, ca. 11 år, kommer gåene udenfor. Abby havde et tæppe godt slynget om sig, og hun kigger med de blå øjne på det store palæ. Hun kunne godt huske det, men kunne ikke huske personerne hun havde mødt derinde. Hun havde jo glemt alt om de personer hun havde mødt, og alt om sig selv.. Udover hendes navn. Hun havde ikke engang glemt sit dæknavn, Kafili.

Nearyn sidder voldsomt fordybet i bogen. Han læser og læser og læser og stopper meget brat op og slår bogen i med et drøn. Han hiver efter vejret og tager sig til hoved. Efter et lille stykke tid slapper han af igen. Dét var tæt på. tænker han. Han holder hånden over bogen igen. "Månen er en slesk elskerinde" Bogens låse klikker tilbage på plads. Han stiller papirerne ovenpå bogen igen. Han rejser sig og forlader biblioteket. Han lader dørene lukke bag sig. Han går op og går ind i læsestuen. Han åbner vinduet og stiller sig ud på balkommen. Han nyder vinden imens han står og ser ud over sin have.

Fyrius gik bare ind i huset, med et lille smil på munden, og kigger sig omkring

Fint hus Tænkte han lidt for sig selv.

"Hvorfor skal her være så koldt?"

Beklager hun højlydt og trækker tæppet mere om sig selv. Hun har et træt blik placeret i de blå øjne og ser med ærefrygt på den store port. hun rynker brynene og ser rundt. Dér var en mur. Måske kunne hun komme op der? Ja, det kunne hun sikkert. Efter mange misykkede forsøg, letter hun endelig via sin telepati, og lander oppe på muren, ind til haven. Hun skriger højlydt idet hun ser hvor langt ned der er fra hvor hun sidder, og tager hænderne op forand øjnene. Det er jo ligefør, pigebarnet falder ned!

2 vagter stopper Fyrius og spørger hvad han syntes han laver her?

Nearyn selv undre sig en del over fyren der bare vadede ind. Han vender sig og går ind igen. Han sætter sig. stadig i sit afslappede tøj og venter. Han ser sine vagter holde manden an for sit indre øje.

Hun sidder og vakler lidt på den høje mur, før hun falder ned, og lander på jorden, med alle fire. Hun sskriger højlydt og tager sig til sit, nu brækkede, håndled. Hun ligger og jamrer skrigene af smerten

(hvad side af muren faldt du ned på? indenfor eller udenfor? jeg lader bare værre med at spørge hvordan du kom derop ^^)

Anolicia kom roligt gående, ind ad porten, og videre op til selve døren. Hun var gået forkert 1000 gange, da det var så længe siden hun sidst havde været her.. Og så fordi hun var bange for at blive overfaldet, nu hvor hun ikke kunne bruge sine krafter. I et kort sekund, tændte hun en flamme i sin hånd, men kun en lille ild. Straks blev den slukket, og magien blev suget ud af hende, igen. Tiden virkede uendelig, da hun gik imod døren. Desuden blev hendes nye kjole jo også slidt, så derfor var hun nød til at trække den lidt om. Med vilje havde hun taget præcis denne kjole på. Den dækkede ikke meget af barmen, sad stramt og var egentlig meget elegant. Hun vidste også godt selv hun så fremragende ud i den, og måske ville Nearyn så tage halsbåndet af hende? Da hun blev stoppet af vagterne, smilede hun bare mildt. "Jeg skal tale med Nearyn!", kom det måske en smule hårdt fra hende, mens hun så væk.

(( Lol :b Inde i haven ^^ ))

Nearyns blik flakker. 3 gæster!!!! og her gik jeg og håbede.... korrektion 1 ubuden gæst, 1 uforsigtig gæst og 1 slave. Oh well. ingen grund til at spilde al min forberedelse. Hans tøj skifter omgående til hans normale getup. Han forsvinder og dukker op ude ved Abby. "Hvad er der galt" spørger han "er du kommet noget til?"

"AUUW!"

Hulker hun højt og tager den ene arm rundt om håndedet, som hun hurtigt fjerner. Pis. Venstre håndled.. Og hun var venstrehåndet! Nu ville det bliver sværet af forsvare sig selv. Hun hulker og græder, imens hun skriger, alt på samme tid.
Eaa-hhuu-h-uuu--uuu-uww-ww! Tænker hun hyserisk

Nearyn kigger på Abby. han aner ikke hvordan han skal reagere. Hendes håndled er brækket. ingen tvivl om det. hun kan i hvert fald ikke blive her. Nearyn går hen og går ned på et knæ. han tager forsigtig fat om hende og passer godt på hende håndled. Han løfter hende op og begynder at gå i rask tempo imod huset. Du altforbarmende. Hvordan kom hun dog helt derop?