Nearyn holder op med at se eftertænksom ud. Han kigger i stedet op på Gabriella fra sin plads i stolen. Han gestituere imod en pude som (af belejlige omstændigheder) ligger ved siden af stolen.

Gabriella smilte taknemmeligt og satte sig på
puden? Hendes smil var varmt og taknemmeligt,
og hendes blik fulgte hurtigt efter.

"Hmm?" Tænkte Gabriella langsomt.
Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, eller
gøre af sig selv.

"Jeg vil gerne vide hvem du er?. Hvad slags person du er om du vil. Har du nogen interesser? eller talenter? Udover din skønhed" tilføjer han med et lille smilende skuldertræk.

Gabriella trak tøvende på skuldrende,
men sagde så;
"Jeg er god til at gøre rent.
Og jeg kan godt lide det. Og
jeg elsker at hjælpe andre.
Og så kan jeg forvandle mig til
et egern. Og snakke med egern."
De sidste to ting blev sagt med
en flov og lidt genert stemme.
Indtil videre havde hendes evne
kun gjort gavn en gang. Det
var da Koto var der.

Nearyn kigger intresseret på hende.

"Javel så... Et egern ligefrem. Det er ikke mange jeg har set med den evne" Han lyder ikke som om han morer sig, men nærmere intresseret "Har egern faktisk noget intressant at fortælle?" spørger han så.

"Af det jeg ved, taler de
kun om hvor dumme mennesker
er, fordi at menneskene tager
deres nødder." Sagde Gabriella
så og smilte til ham.

Det var faktisk dejligt at kunne
tale om sin evne uden at skamme
sig. Rigtig dejligt. Det gav sådan
en lettet følelese i maven?

Nearyn giver et kort grin fra sig. "Det kan jeg faktisk godt forestille mig uden at ligge for meget i det. Vi må være nok så irriterende. Hvis du skulle få lyst til at være egern på et tidspunkt så er der mere end én egern familie ude i træerne i min have. .... Ellers andet du laver? Læser du?"

"Joe. Hvis jeg havde nogen bøger,
havde jeg nok læst mere end jeg gjorde
rent. Det opfanger virkelig min opmærksomhed
med de små tegn der udgør en hel historie."
Sagde Gabriella ivrigt, men behersket.

"Måske er de lidt sødere end den anden
egern familie jeg besøgte?" Tænkte
Gabriella og overvejede at besøge egerne.

Nearyn rejser sig. Han rækker en hånd til Gabriella. "Så kom med mig" siger han bydende.

"Ehm, Okay?" Sagde Gabriella forvirret
og tog imod hans hånd og rejste sig op.

Hun forstod ikke hvad han mente, men
ville følge, trygt!, efter ham hvor end de
skulle hen.

Nearyn går sammen med Gabriella ud af læsestuen og hen til en større dør. længere nede af gangen. Han åbner den og de træder ind i bog-himlen. Hylde op og hylde ned, fra gulv til loft i et kæmpe 2 etager højt rum. Rundt omkring i rummet står glasmontre med særligt udseende bøger i (originaler). Rummet er et virvar af bogreoler og rummet er fyldt med den dejlige lugt af "rigtigt" bog-papir (den slags der knitre når man bladrer^^). Det eneste der ikke passer ind i rummet er en stor circulær jerndør som hverken ser ud til at have håndtag eller nøglehul. Den står der bare, rund og grå og ser uigennemtrængelig ud. Rummet er oplyst af glødesten, der bader rummet i et gulligt lys, roligt og rart lys. Nearyn vender sig om imod Gabriella. "Du bor i mit hjem nu Gabriella. Du har fri adgang til alle faciliteter som vagterne vil lukke dig ind i. Alle rum de spærrer har jeg givet dem ordre til at spærre. Denne frihed til at bruge mine faciliteter inkludere selvfølgelig også mit bibliotek". Han smiler til hende.

Gabriella bakkede et skridt bagud og holdte
sin hånd op for sin mund. Hendes øjne var
spærret op og hun så ud helt ligesom da hun
så sit værelse. Hun gik ind til bøgerne og
åbnede en tilfældig bog og duftede til den.
Den klassiske original lugt. Hun havde haft
en bog derhjemme og den havde hun altid
duftet til før hun læste den igen og igen.
Den duft savnede hun!

Nearyn kiggede efter hende og smilte. En kender hva'

Nearyn går langs en af reolerne. Hvilken nogen har jeg ikke læst. Den her. han trækker en bog ud. "en vampyrs bekendelser" (sidder og ser IWTV lige nu så det passede genialt) mumler han. "skønlitteratur velsagtens. Hvad har du fundet derovre?"

"Mig? Nåår. Ehm." Sagde Gabriella
og kiggede på forsiden af bogen. Hun
rynkede på næsen.

"Et eller andet om trolde."
Sagde Gabriella og satte bogen
tilbage.

Hun ledte lidt og fandt nogle
historier. "Den hellige sten"
Hed en af dem. Hun tog den frem
og duftede til den. "Hmm. Jeg
tror at jeg ville læse den?"

Nearyn smiler. Han tager den bog han selv fandt og ligger på et skrivebord i rummet. så ved jeg hvor jeg kan finde dig.

"vælger du den bog?"

Gabriella nikkede med et smil.

"Ja, Jeg tror den er god."

Sagde hun og gik hen til ham,
med bogen under armen.

"Så lad os finde et godt sted at læse den" siger han med smilende. han tager fat om taljen på hende og trækker hende ind til sig "Hvordan har du det med højder?"

"Hmm. Lad os sige at det
følger med evnen. Egerne klatrer
som regel i høje træer. Højt oppe.
Sådan er jeg også. Jeg elsker
højder!"

Sagde Gabriella med et smil.
"Hmm."

Nearyn smiler ned til hende. "godt" konstantere han. "luk øjnene" Han bøjer sig ned og kysser hende hvis hun lukker øjnene..

"Ehm. Okay." Sagde
Gabriella en smule nysgerrigt.

Hun lukkede langsomt øjnene.

"Hvorfor skal jeg lukke øjnene?
Hmm. Nånå."