han kommer gående med sin slange på skuldrende. han går han til porten men inden han banker på sætter han sin slange ned og siger til den "du bliver vist nød til at blive her ude." han finder en lille rød snor frem og ligger den over slangen. med det samme ligger den sig fladt ned på jorden og bevæger sig ikke. bagefter går han hen til porten og banker på.

OOC:du kommer bare ind ^^

Nearyn fortsætter sin gang ned af hallerne. "Skaf mig en stor buket krystalblomster, en af de grøn-stenede halskæder der er i min dragkiste og bring mit sværd og en pose med 10 diamanter. Hav det klart. Sadl min hest op og hav en eskorte klar. Jeg skal på visit" Han forsætter ned af gangen og stiller sig i en af hallerne. Han kigger i et spejl og hans hår sætter sig mere "venligt". altså en opsætning som gør ham mere velkommende at se på. Jeg bliver nødt til at rede ud i det her. Jeg har allerede fundet ud af hvor de bor. Nu er det bare med at komme derhen og givet den undskyldning. Nearyn kigger på en af sine vagter "Skærp desuden sikkerheden på det her sted. Skift alt fra fase 1 til fase 2 omgående." vagten bukker og går afsted.

Nearyn går ned imod udgangen. Han tager imod buketten og sit sværd (nu i skikkelse af et dekorativ Bracer) Han tager imod posen med diamandter og den grøn-stenede halskæde. Han begiver sig ud hvor der står 10 mand i samme getup som dem der bevogter porten og en staldknægt med hans hest; Brakiss (brakis er udseendesmæssig, - for all intets and purposes, næsten det samme som en Nightmare, bare uden ild i. Det er en meget stor, muskuløs sort stridshingst stridshingst med en uklippet manke og hal. . Nearyn stiger op på hesten og sætter den i trav ned imod lågen. Ham og hans eskorte forlader Darkstar manor og begiver sig gennem beboelsesdistriktet.

han er lidt usikker og går så igen og og tar snoren af slangen og slangen følger med ham væk.

Nearyn vender tilbage. Eskorten indtager poster og Brakiss bliver staldet op. Nearyn går ind og sætter sig i læsestuen. Han trækker en højrygget stol hen til et vindue og kigger ud på sin have. Han falder lidt til ro indvendigt.

Gabriella kom ind ad den store dør. Hendes kinder
var en smule våde, så lige da hun kom op på sit
værelse tørrede hun tårene væk. Hun sukkede og
klædte sig af. Hun fik så sit almindelige tøj på.
Den slidte nederdel. Korsettet og den slidte grønne
fløjlsbluse. Gabriella rystede på hovedet og gik
ud fra sit værelse. Hun begyndte at lede efter
Hr. Darkstar.

Nearyn ser Gabriella for sit indre øje. venter på hende. Han har ladet dørene stå åbne ud til gangen. Han rækker hånden ned i lommen efter halskæden og mærker at den er der.

Da Gabriella så ham inde i læsestuen
tog hun en dyb indånding og gik derind
i sit slidte tøj. "Ehm, Hr. Darkstar?
Må jeg tale med Dem?" Spurgte
Gabriella langsomt og tøvende.

"Jeg ved det. Jeg ved hvad der er sket. Jeg var uforsigtig. Det ene øjeblik skriver jeg papirer under, det næste vågner jeg med panden på omtalte papirer og kaptajnen for mine livvagter har behandlet mine gæster som skidt og har såret de folk der står mig nær" Han puster ud.

"Jeg er virkelig ked af det Gabriella. Jeg havde ingen ide om at det ville ske og var ikke forberedt på det" hans hånd knuger armlænet så træværket knager og brager. Der har sneget sig en tand bitterhed ind i hans stemme.

"Hvordan vidste han det?"
Tænkte Gabriella langsomt og kiggede
ned på sit slidte tøj. Skulle hun sige
op eller blive? Gabriella var virkelig
i tvivl. Hun havde hørt den smule
bitterhed der var i hendes stemme
og vidste ikke hvordan hun skulle
tolke det.

Gabriella tog en dyb indånding og
løb op på sit værelse og skiftede
til en lettere, men meget lidt,
gennemsigtig lilla silkekjole.

Hun redte langsomt sit hår.
Hvorefter hun langsomt gik
ned til ham igen.

Nearyn venter på hende. han lader hende komme ind inden han siger noget.

Gabriella gik helt hen til ham igen.
Hun var tavs som hun plejede.

Det plejede dog at være fordi at
hun var genert. Nu var det mere
fordi at hun ikke vidste hvád hun
skulle sige.

"Jeg har arbejdet længe på det jeg er Gabriella. Mit livsværk. Jeg har dedikeret 11 år af mit liv til det og vil dedikere al den tid der er nødvendig. Mit mål er at skabe en ny verden. En verden hvor samfundet er god ved de små og man kan gå ubevæbnet i gaderne uden at føle sig i fare. Og se hvad jeg har opnået. Jeg kan ikke engang beskytte medlemmer af min egen husholdning imod min egen livvagt" Nearyns stemme lyder virkelig bitter nu. Han rækker en hånd ud, og åbner hånden med fladen opad. I den ligger der en halskæde. Den er lavet af hvidguld og har en enkelt græsgrøn sten siddende i. "tag den" siger han.

Gabriella vidste ikke hvad hun skulle
sige men tog imod kæden. Hun tog
den langsomt på. Det passede rimeligt
godt til den anden kæde hun havde på.

Den anden var bare læder snoren, men
en af de grønne safire som Gabriella
havde fået af Hr. Darkstar.

"Ehm. Tak." Sagde Gabriella
beundrende. Både for hans mål om
en bedre verden og for kæden.

Nearyn kigger på hende. "Jeg havde en ide om at den ville klæde dig. Hav den altid på. Hvis du har brug for mig så klem den grønne sten i dine hænder og kald på mig. Hvis jeg kan komme til din hjælp gør jeg det. Hvis ikke vil den bringe dig til mit værelse her i huset." Nearyn læner sig tilbage og kigger ud over haven hvor man kan se byen længere nede. "Jeg giver ikke op. Jeg vil nå mit mål uanset hvad" Siger han, ikke kun til hende men også til sig selv og til verden. (sådan virker det^^). Han rejser sig fra stolen og folder hænderne på ryggen. Hans blik skuer stadig ud over byen og haven.

Gabriella smilte taknemmeligt og
lyttede til ham.

"Hmm. Den kan
jeg måske få brug for. Hvis altså
jeg møder Koto igen."
Tænkte Gabriella for sig selv
og smilte.

"Mhmm." Sagde
Gabriella så og fulgte
hans blik ud imod byen
og havet.

hmmm hun har ganske ret, men du møder sansynligvis ikke koto igen før til hans begravelse. Og hvis du gør så flår jeg ham, personligt

Nearyn smiler til hende. "Jeg er glad for at du stoler på mig Gabriella. Det betyder meget for mig. Det får mig til at føle at jeg kan rette på mine fejl." Han smiler til hende.

Gabriella gengældte smilet.
Hun nikkede et par gange
til det han sagde.

Selvfølgelig stolede hun på
ham?! Hun ydede stor respekt
for ham og stolede trygt
på ham.

Nearyn smiler invendigt.

Nearyn lader en hånd stryge en lok væk fra hendes ansigt igen. "Igen, Tak Gabriella" Han sætter sig igen og ser eftertænksom ud. (jeg smutter for en stund, men kommer igen. I mellemtiden kan du bare gøre hvad du lyster^^)

Gabriella nød, underbevidst, da han strøg
en hårlok væk fra hendes ansigt.

"Ehm. Selv tak?"
Sagde hun så med et
smil.

OOC; Okay.