Han piver lidt idet han i en hurtig fejende bevægelse iler forbi Leonardo og sætter sig ved dennes side. velvidende om at manden kan være farlig, men alligevel forsøgende på at fidne ud af med hvad der er galt med ham. De små lyse øjne tittter rundt i gaden, i et håb om at finde noget stof af en art, muligvis en efterladt sæk..?

Flying bird kommer stille gående ind i gyden. hvordan hu var havnet her, vidste hun ikke, men hun var vidst faret vild... da hun ser leonardo, og stinkdyret, smiler hun imødekommende, og sætter sig på hug... hun aer forsigtigt stinkdyret, men da hun ser mandens triste ansigtsudtryk, stopper hun brat.
"hvad er der galt?" spørger hun, og vipper hans hage op, så han ser på hende... hendes smaragdgrønne øjne betragter ham roligt...

Leo høre svagt noget der piler lige forbi ham. han vender hurtigt hovedet i retningen af lyden og får øje på dyret. Han kikker mistænktsomt på det, og har stadig sit lange sværd i hånden.
En gang før han har været ude for at nogte han troede var et dyr vidste sig at være noget helt andet. Dette lille uskyldigt udseende stinkdyr kunne godt være en fjende. Derfor beholdt han sit sværd i hånden og stod klar. Man kunne jo aldrig vide. Hvis han havde fået noget ud af sit misaerable liv så var det at vogte sig. Vogte sig og ikke stole på nogen. Det havde han fået afvide mange gange af dem han nu flygter fra.
Dog ser dyret ikke spor farlig ud.
Leo har studeret dyret så ingående at han det giver et sæt i ham da en anden lyd tager hans opmærksomhed. En stemme. Han vender sig forskrækket om og ved ikke om han fortsat skal holde øje med stinkdyret eller om han skal se pigen som en mulig fjende og holde øje med hende?

"mrrrr." Lød det lavt fra Jerik, stadig på vagt men en anelse tryggere ved at være sammen med Flying Bird. Hans små øjne betragtede den 'grønne' kvinde, betragte den syge mand. Hans hale vippede kort, inden han hoppede op i hendes skød og trillede sig sammen til en kugle af sort/hvid stribet pels.

hun smiler venligt, og ser så på manden... "du skal have hjælp" siger hun ort, og rejser sig op,. hun rækker hånden frem, for at få ham med sig. Fugal flyver pippende ned, sætter sig på jerik og begynder svagt at synge...

(m desværre logge af... hyg jer :))

Gwion kommer hen af gyden og den her gang har han valgt at besætte en... phønix
han flyver lavt hen af jorden og får så øje på Leo
han flyver hen til Leo men kun rundt om ham

Leo ved ikke helt hvad han skal gøre. Hun virker venlig sindet. Med hvad nu hvis det er et trik? Hvad nu hvis hun.. Hvad nu hvis hun abejder for dem? Så ville han blive fanget igen og hvem hvad hvad han så ville blive udsat for? Hvorfor! Hvorfor er jeg blevet så mistroisk og mistænksom over alle! råber han vredt inden i sig selv. Men han kender godt svaret. Fordi han er blevet behandlet som han er. Sådan er det. På grund af de folk er han blevet mistænksom over for alt og kan ikke stole på nogen
Han holder ikke nær så godt fast i sit sværd mere, og han har også sænket det en smule. Han bliver faktisk også lidt berliget af sangen.
"Hvem.. Hvem er du?" våger han at spørge hende.

Jerik falder med et forskrækket bjæf ned fra hendes skød.. Skuler let til hende mens han fornærmet ryster sig. Hans skarpe hørelse opfatter hurtigt en fugl mere og han ser op på en phoenix.. Han gyser og piler lidt rundt i den lille gyde, indtil han finder en efterladt sæk som han sætter sig på. Parat til forvandling hvis det skulle blive nødvendigt.

"hej Leo" siger han glad og bliver ved med at flyve rundt om ham
han tror at han hedder Leo da han hørte Ying sige Leo til ham
han flyver stadig glad rundt om Leo

Leo opdager først Gwion nu da Flying bird forsivinder. Han undre sig over alt dette der sker. Flying bird går, stinkdyret lader ikke til at være nogen fjende alligvel, og pludselig kommer en fønix flyvende.
Leo beslutter at det ganske enkelt her for mækeligt det her. Han ved ikke hvad han skal tro eller gøre.
"Jeg.. bliver.. Jeg bliver nød til at komme væk" hvisker han hæst ud i luften og løber hen til udgangen af gyden. Springer forbi stindyret og væk fra fønixen. Han løber. Løber væk fra gyden og ud af byen. Han kan ikke klare at være der.

//out

(Unskyld at jeg sådan går, men mine forældre befalder at jeg går i seng.. Uha. Ses)

han ser at Leo ikke har tid til at snakke så ha flyver væk

Med en lille piben piler det lille stinkdyr væk.

//out

Zardon bevæger sig hen af gadens snævre åbning. Han sukker, da stedet virker helt ukendt for ham. "Note til mig selv; Stol aldrig på gamle, særtudseendede damer .. Og spørg dem aldrig om retning igen.." brokker han sig.
Han famler sig frem i mørket, og synes at vejen virker umenneskelig lang..

den lille gnom går hen af den mørke gade uden sin elskede slange som han har gemt såret i skoven
Freli skal nok få det bedere forsikrer han sig selv
han ligger ikke mærke til Zardon

Zardon sætter tempoet op, da han hører noget - mener han. Han lægger ikke mærke til at der er et lille trin op, så han banker sin ene fod ind i dette sten trin.
"Auv for Satan!?" udbryder han højlydt, og stiller sig på ét ben, for at mærke på den 'sårede' fod.

han hører nogen råbe noget
"er der nogen?" spørger han ud i mørket
gid min slange var her så kunne han se om der var nogen tænker han og håber at den har det godt

Han stopper op. "Ja for faen' ! Her er nogen.." vrisser han irriteret. Han ser sig om, men kan ikke umilbart få øje på nogen.
"Hvem er du? og.. Hvor er du?"

han nærmer sig Zardon og står ganske tæt ved ham
"her nede. det er da klart nok" siger han
han kigger ikke op men han begynder at læse Zardons tanker

//frys (skal op imorgen meget tidligt)

Han ser ned og glor på den lille mand. "Hv- ... Undskyld men HVAD er du?" mumler han undrende.
Mennesker.. Nymfer.. og nu - Alfer !?
Han sukker, og bevæger sig videre væk derfra.

( Sorry - slutter tråden (: Håber det er ok )