☰

Selv gråt kan være gyldent

Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 22.09.2026 16:48
Aye, det var nu ret ulækkert. Theodore ville nok heller ikke selv have nydt det, hvis rollerne var blevet byttet om. Han mistænkte dog, at Selmy måtte have oplevet langt værre som søn af en læge. Det gjorde bare ikke mindet mindre morsomt af den grund, og et nyt grin slap ham ved tanken.

"Nåh." Det føltes ellers ret meget, som om det var jorden, der bølgede. Eller som om han surfede på vinden. Theodore løftede brynene muntert ved lyden af Selmys fnis, og mundvigen trak sig skævt nok til at afsløre et par tænder. "Det dér fladbrød mættede da ret godt. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg overvejede at spise dit, før du kylede det i hovedet på idioten." Ikke at Theodore følte sig spor sulten lige nu. 
Han så lidt vurderende på Selmy. "Har du været fuld før? Du lader til at vide meget om det." Bare fordi Selmys familie ikke drak alkohol, betød det jo ikke nødvendigvis, at Selmy altid havde fulgt reglerne. Han havde trods alt heller ikke set særlig regelret ud med et fladbrød i hånden tidligere.

Theodore trak vejret dybt ind gennem næsen og satte hænderne stolt i siderne. Den kølige natteluft gjorde desværre ikke noget godt for hans forsøg på at se overbevisende ud; verden tog endnu en lille tur omkring ham, og han måtte blinke et par gange.
"Jeg ved ikke, hvad du taler om." Han fnøs. "Og... vi kom jo frem." Det sidste kom lidt mere mumlende. Processen var vel ligegyldig, når resultatet var rigtigt. Theodore spejdede i retningen af Selmys nik og fulgte gaden med blikket. "Hmm." Et imponeret lille nik fulgte. De boede faktisk ikke særlig langt fra hinanden. Det gjorde det i det mindste nemmere at rende på Selmy igen.

"Vi skal bare dreje derhenne og så gå fem minutter mere. Så er vi ved den indgang, væbnerne bruger." Han nåede et par skridt, før han skævede tilbage mod Selmy. Blikket blev hængende lidt længere denne gang, vurderende.
"Du tager vel ikke hjem og bliver til spaghettimos?" De blå øjne gled ned over Selmy og op igen, som om han oprigtigt undersøgte risikoen. Det ville være ret besværligt at hænge ud med en klump spaghetti.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 22.09.2026 17:47
Fladbrødet havde været virkelig lækkert, men også alt for snasket og sødt, selv til Selmys smag. Theodore havde formået at indtage hele sin, og så havde han tilmed været fristet af at spise resterne af Selmys? Selmy rynkede lidt på næsen. Det ville jo være frås, og frås var jo syndigt.

”Nej, det kan jeg ikke sige, at jeg har,” Svarede han ærligt. Han drak ofte alkohol, men altid i kontrollerede mængder. Det samme gjorde hans søster og forældre. Alt med mådehold, var reglen om både alkohol, mad, men også købetrang eller spilletrang. ”Man kan ikke tilsmudse det rene lys, som Isari har skænket.” Hans grå øjne søgte ubekymret ned på Theodore. Vel?

Så stolt Theodore så ud, sådan som han stod med hænderne i siderne. Han tog vidst ikke kritik så pænt. Eller jo, men kun fordi det prellede fuldstændigt af på ham. Selmy smilte lidt af det. Det var jo det der gjorde det så sjovt for ham, at stikke lidt til ham.

”Åh? Så tæt på. Jamen så må jeg jo have en nogenlunde ide om, hvor det er,” Sagde Selmy, lige så meget til sig selv, som til ham. Han var jo ganske velbefærdet i området, men han måtte nok erkende, at han havde været lidt for god til at gå de samme veje i alt for mange år. Han skulle jo hurtigt frem til biblioteket. Hurtigt frem til katedralen. Hurtigt hjem til klinikken eller Kieferhuset. Men det betød jo, at han og Theodore var naboer, mere eller mindre.

Selmy gjorde et nik og var klar til at gå videre, så han kunne aflevere Theodore, som den ansvarlige, slet ikke fulde, voksne individ, som han jo skulle forstille at være. Men... Spaghetti... mos? Selmy så forvirret ud. Mest på grund af ordvalget, og ikke på grund af spørgsmålet. Ah... Han mente måske hans far? Eller søster...?

”Naah,” Han slog ud med hånden ”Måske kan jeg lige friske mig op, inden jeg tager fra dig af, og så liste mig ind i seng.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 22.09.2026 18:18
Man kan ikke tilsmudse det rene lys, som Isari har skænket.

Theodore kiggede på Selmy. Så kiggede han lidt bedre efter med et par blink. Det lignede mistænkeligt meget, som om Selmy forventede et eller andet hæderligt svar fra ham.
Øh bøh. De blå øjne blev en smule større, som var han pludselig blevet stillet et spørgsmål til en eksamen, han helst skulle bestå. "Helt sikkert." En svajende tommelfinger røg i vejret. Ganske tilfreds med sit svar smilede Theodore.
Men tilsmudsede man virkelig Isaris lys, bare fordi man blev lidt beruset? Ganske vist var hans syn blevet en smule sløret, så Isaris lys var måske også lidt sløret lige nu, men tilsmudset? Det vidste han ikke helt, om han var enig i. Og mange af Lysets riddere, Theodore havde mødt, var da temmelig glade for deres øl.

Selmys plan om at friske sig op og liste i seng blev mødt med et eftertænksomt rynk mellem brynene, som om Theodore var blevet bedt om at vurdere en særdeles kompliceret militærstrategi. Efter et øjeblik nikkede han.

"Okay så." Det lød plausibelt. Theodore havde da også selv en plan til at komme indenfor.

Plan var måske så meget sagt.

De gik det sidste stykke, indtil portene efterhånden kunne ses tydeligt foran dem. "Her." Theodore begyndte at fifle med emblemet og lukningen ved kappen. Utroligt, at Selmy kunne bruge sine fingre på noget så småt som en efeukrans, når bare dét at få en kappe af skuldrene viste sig at være en større udfordring for Theodore. Imponerende. Virkelig. 

Endelig gav lukningen efter. Theodore fik kappen fejet af skuldrene og svang den uden videre omkring Selmy. "Så planen er..." Han fumlede med lukningen igen, nu på Selmy, og måtte op på tæer for ordentligt at nå. Det gjorde ikke ligefrem noget godt for balancen. "...at du tager kappen ned over øjnene og lader, som om du er væbner. Så går vi forbi vagten." Theodore trak sig en smule tilbage og betragtede Selmy vurderende. Kappen var selvfølgelig lidt kortere på ham. Det måtte vagten leve med.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 22.09.2026 18:36
Den lidt ældre mand var nu vant til værre reaktioner på, at han var meget religiøs. Noget så smukt som at bestræbe sig på at være det gode eksempel på et barn af lyset, var for andre... utroligt akavet. Nogle gange grint af. En tommelop fra Theodore var ikke noget han anså for at være respektløst, så Theodore havde bestået sin eksamen.

Han begyndte at kunne se en bygning, der ikke kunne være andet, end portene ind til væbnerne. Stedet så godt beskyttet ud, og heldigvis rimelig ubefærdet. Så enten var de andre væbnere allerede hjemme i deres senge, klar til morgendagens pligter, eller også var de nogle værre nogle, der var ude til alt for sent. Ligesom Theodore var.
Som han betragtede området, var han ret uagtsom, og pludselig blev han bare klædt på af væbnerlærlingen ved hans side, og alt han kunne formå var at se ret forstyrret ud. ”Det er varmt,” Klagede Selmy. Og det var tungt. Han havde i forvejen en rimelig solid kappe på indenunder, og hvorfor nu alt dette? Siden hvornår havde han sagt ja til at være Theodores stumtjener? Var det mon straffen for at forsøge at vinde en sæk kartofler, som Theodore kunne slæbe på?
Selvom han havde det varmt og samtidigt havde mange spørgsmål, fulgte han nu alligevel instrukserne og trak hætten over sig. Han rettede på tøjet, selvom det næsten ikke kunne komme til at se godt ud.

”Vent!” Hviskede han nu og satte hælene i ”Sagde du vagt?” Var der en vagt!? Vent vent vent...! Det var en detalje Theodore havde glemt at informere om. Hvor godt kendte denne her vagt de børn og unge mennesker, som normalt befærdede sig her? Og endnu vigtigere, hvordan ville vagten ikke reagere, hvis han bemærkede at de to underlige typer, lod til at have drukket?
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 22.09.2026 18:59
Theodore viftede affejende af Selmys brokkeri over varmen og fnøs kort. Selv frøs han ikke ligefrem, men hårene på de bare underarme rejste sig alligevel, da nattebrisen nu frit strøg sine kys hen over dem. Selmy måtte altså lige holde ud. Det var ikke tidspunktet at være besværlig på, hvis de skulle slippe ubemærket forbi.

Og Theodore var allerede begyndt at øve sig på den mest ædru og uskyldigt nonchalante grimasse, han kunne præstere. Med hænderne begravet i bukselommerne nåede han et par skridt frem, før Selmys hvisken stoppede ham. Vent!
Hvad nu? Theodore rynkede brynene og skævede tilbage over skulderen. "Jah?" Blikket, han sendte Selmy, sagde næsten, at det da gav sig selv. Selvfølgelig var der en vagt. Ellers kunne folk og fæ jo bare vade ind til dem, når det passede dem.

Han trak på skuldrene. "Det er fint nok. Vi følger bare planen." Da Selmy stadig stod med hælene plantet i jorden, gik Theodore tilbage, lagde hånden om hans håndled og begyndte ganske enkelt at trække ham med sig.
"Du lader bare mig føre ordet." Han tog et lille sug ind gennem næsen og rettede sig en anelse op, som om han fysisk kunne gøre sig mere ædru på den måde. "Hvis du bare kigger ned i jorden, så går det snildt."

Det gjaldt bare om ikke at tænke for længe over det.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 22.09.2026 19:23
”Plan-en? Planen!? At jeg skal ligne en idiot?” Protesterede Selmy, som trak lidt ud i væbnerkappen, og mærkede ikke til at der blev trukket i ham. Hans fødder fulgte med, for ikke at snuble over sine egne fødder, og pludselig var de på vej over mod bygningen. Han gjorde kun en smule modstand, men ikke nok. ”Theo-!” Råbehviskede han, men endelsen på navnet døde ud i et kvæk, som de pludselig kom for tæt på bygningen.

Ikke meget for at skulle bryde ind et sted, hvor han med garanti ikke var velkommen, bukkede Selmy sit hoved som en eller anden ærbødig tjener med et vansiret ansigt. Hætten kastede en skummel skygge over ham, især nu hvor han hengav sig til stilhed. Hans ene hånd hang slapt i Theodores greb, mens den anden hånd søgte ind bag kappen. Selmy var heldigvis ikke den højeste eller største mand. Han kunne meget let forveksles med nogle af de større drenge. Men Selmy var alt for bevidst om, at han var en mand. En voksen, fremmed mand, der ikke havde noget at gøre her.

Hvad ville folk ikke tænke, hvis det kom folk for øre, at han sneg sig ind til sovende pager? Ernie Marcel ville i hvert fald holde et brag af en fest. Ja... vi vidste det jo alle sammen godt. Jeg prøvede også at redde den lille dreng, men Selmy overfaldt mig og stak af med ham.

Selmy turde ikke gøre andet end at følge med Theodore, men han hadede alt ved det, og alting snurrede. Han havde det faktisk også lidt dårligt, kunne han mærke!
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 22.09.2026 19:56
Theodore var målrettet og, måske, også en smule stædig lige nu. Han ville gerne bevise over for Selmy, at planen virkede. Den plan, han ganske vist først var kommet på for fem minutter siden.
Derfor ignorerede han også Selmys hviskende protester. "Shh... sh," tyssede han tilbage over skulderen, og heldigvis gjorde lægesønnen nogenlunde, som Theodore havde sagt. Hovedet ned, hætten godt trukket frem. Det fik ham ganske vist til at ligne mindre en væbner og mere en eller anden hellig mand. Eller et kultmedlem....Men det var for sent at vende om nu. De stod allerede temmelig afsløret i skæret fra faklerne langs ydermuren, og ved porten sad en vagt på en stol og småblundede med hovedet hængende mod brystet.

Theodore havde ingen anelse om, hvad klokken efterhånden kunne være. Sent. Ret sent.

Oh. Og det var minsandten Largge!

Theodores blik blev straks en anelse mere selvsikkert. Largge var en kammerat. Alle de gange Theodore var kommet for sent tilbage fra en opgave, havde han bare ladet ham passere uden det store postyr.
Han slap Selmys håndled og rankede sig. Nu gjaldt det bare om at gå helt almindeligt. Theodore koncentrerede sig meget præcist om at sætte den ene fod foran den anden, mens han lod blikket hvile et sted fremme foran sig og gjorde sit bedste for ikke at se på Largge.

Et grynt lød fra stolen. "Page Theodore? Hjemme fra festlighederne?"

Theodore standsede. Vær ikke mistænkelig. Han drejede sig en halv omgang, en anelse mekanisk, og smilede. "Aye." Så så han frem igen.
"Ja ja." Largges blik gled videre til Selmy, og vagten lænede sig lidt frem for bedre at kunne se ind under hætten. "Og du fik moret dig?" spurgte han Theodore. "Kysset på nogen piger?" Et smørret smil bredte sig over hans ansigt, selvom øjnene stadig hvilede interesseret på den anden væbner. Det opdagede Theodore selvfølgelig. Han rykkede prompte ind foran Selmy.
"Niks. Altså, Mauge her fik kysset med flere!" Ordene kom så hurtigt, at Theodore omtrent opdagede Mauges eksistens samtidig med Largge. "Og så fik han en ordentlig lussing, fordi en af pigerne blev jaloux." Han rakte bagud efter Selmy igen og begyndte målrettet at trække ham med gennem porten. "Så derfor hænger han lidt med næbbet." Et grin slap Theodore, en kende højere end nødvendigt. "Det var et ordentligt klask. Tror stadig, man kan se håndaftrykket. Nåhmen, vi er trætte." Han tvang et gab frem og fortsatte ufortrødent, indtil de begge var kommet helt igennem porten.

Largge fulgte dem med blikket. Om han fattede mistanke til noget, var svært at sige, men han gjorde i hvert fald ikke noget ved det.
"I unge drenge er sådan nogle hjerteknusere," kaldte han efter dem. Theodore satte farten en smule op.
Det var bedst at få Selmy længere ind i gården, inden Largge begyndte på sin sædvanlige dengang jeg var ung-svada
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 22.09.2026 23:29
Han mærkede panikken stige, som Theodore slap hans hånd, ligesom de passerede porten og vagten. Uden Theodores guiden, vidste Selmy ikke hvor han skulle gå hen. Hætten var trukket godt ned over hovedet, bare for at være sikker på, at han ikke blev genkendt – Ikke at han kendte nogen, som sad vagt for væbnerne. Men hvad nu hvis vagten kendte ham fra healerhuset eller måske Isari-katedralen? Selmy turde slet ikke kigge alt for direkte op mod ham, Alt han kunne se, var sine egne skospidser, der klodset forsøgte at følge efter Theodores hæle.

Det løb Selmy koldt ned af ryggen, da der pludselig blev gryntet i deres retning. Vagten genkendte Theodore, tilsyneladende. Åh hvor var det typisk, at Theodore åbenbart kom godt ud af det med alle! Lærte de unger ikke, at man ikke skulle tale med fremmede mænd? Selmy måtte tage en seriøs snak med Theodore, hvis altså han overlevede det krydsforhør, der var ved at udspille sig på gårdspladsen nu.

Selmy, som lignede en kutteklædt, der virkelig ikke ønskede at tale med nogen som helst, brasede naturligvis ind i Theodore. Nej vent? Theodore havde stillet sig i vejen. Selmys ansigt fortrak sig i lidelse over samtaleemnet om piger og kys. Et emne Selmy aldrig havde været særlig komfortabelt med! Og tilmed syntes Theodore åbenbart, at Selmy nu var en Mauge, der havde haft en lidt for sjov aften. Med minimale reflekser, forsøgte Selmy at ryste på hovedet, uden at det skulle være for åbenlyst. Men Theodore fortsatte med at tilføje detaljer til den løgnhistorie. Theodore! Selmy forsøgte at kontakte ham med sine ikke eksisterende telepatiske evner. Theodore nød sikkert Selmys lidelse lige nu. Det gjorde han altid. Selmy havde luret ham!

”Heh...” Kom det nervøst fra Selmy. Dette var ikke engang rollespil. Det var vitterligt Selmy, der handlede i angst. Som han bemærkede at Theodore fik fart på, skuttede Selmy kappen tæt om sig og skyndte sig efter. Han løftede hovedet tøvende, for hurtigt at se om der var andre rundt om hjørnet. Så smallede han sin mund og strakte armen frem og nev Theodore i siden. Ikke at der var meget at få fat på der. ”Stop med at snakke med alle mulige,” Hviskede han advarende.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 22.09.2026 23:54
"Av!" udbrød Theodore og derefter, noget mere lavmælt: "Hey!" Han slog Selmys hånd væk med en utilfreds mine og trak siden til sig med et lille hop, uden for rækkevidde af hans grabber, hvis nu han skulle finde på at nive igen. Så drejede Theodore omkring og sendte ham et lettere fornærmet blik.
"Vi kom da forbi." Han holdt hænderne en smule løftet mellem dem, stadig på vagt over for et nyt angreb. "Og Largge er god nok. Han elsker bare at snakke." Som om dét afgjorde sagen, rakte Theodore frem og rettede lidt på kappen omkring Selmy. Det virkede pludselig vigtigt, at den sad ordentligt, nu hvor Selmy trods alt gik rundt i hans væbnerkappe.

"Jeg kunne ikke bare ignorere manden. Så ville han da først tro, der var noget galt." Theodore trådte et skridt tilbage og betragtede resultatet. Hætten lå stadig omkring Selmys ansigt, men herinde behøvede den ikke længere skjule ham helt så grundigt. Den mørkeblå farve stod blødere mod hans lyse hud end alt det sorte, han ellers havde haft på hele aftenen.

Det klædte ham.

Theodore lod blikket blive hængende et øjeblik. Måske var det bare, fordi det var anderledes. Han havde efterhånden set Selmy i lægekitlen og nu i det fine, sorte tøj, han stadig bar nedenunder, men aldrig i noget som hans.

"Nå." De skulle jo videre. Theodore kastede et blik omkring sig. "Jeg tænker ikke, der er andre ude så sent. Men man ved jo aldrig." Han rakte igen ud efter Selmys håndled, men fik i stedet fat om hans hånd. Theodore ænsede det knap nok. Han trak bare Selmy tættere ind mod sig, så de lettere kunne følges ad.

"Hold dig tæt til mig. Vi skal den her vej." Og med Selmy på slæb satte han kurs mod værelserne.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 23.09.2026 07:55
Av! Theodore daskede ham over hånden. Selmy syntes nu ikke det havde været nok straf. Hans hånd forsøgte at finde et nyt punkt at nive, men Theodore hoppede og dreje, for at undgå ham. Selmy så ufortrødent tilbage ind i hans fornærmede øjne.

Han fnøs. ”Largge...” Gentog Selmy tørt. Det kunne da umuligt være et navn, der stammede herfra. ”Nå, men Largge er tilsyneladende også uduelig til sit arbejde, hvis han lader dig smugle fremmede ind så let.” Enten det, eller også stolede han lidt for blindt på storbedrageren Theodore.

Selmy lod Theodore rette kappen til, men i et øjeblik virkede det mere som om drengen forsøgte at glatte den ud og gøre den pæn på ham, frem for den skulle holde ham skjult. Selmy så lidt kritisk ned ad sig. Han havde tidligere sagt, at kappen fik ham til at ligne en idiot, men som han løftede blikket, lignede det at Theodore anerkendte hvad end han så. Bare ærgerligt. Selmy havde ikke noget at gøre hos væbnerne. Han var eneste søn i Kieferhuset og hans slægt afhang af ham.

”Nå,” Selmy sukkede og kiggede sig lidt omkring. Aldrig havde han været sådan et sted før. Helt naturligt begyndte han at søge efter mulige flugtveje, i tilfælde af, at der skulle komme nogen og pege Selmy ud. ”Huh?” Theodore tog fat i hans hånd. Selmy blev taget helt ud af sine egne tanker, og formåede altså ikke at gennemtænke flugtplaner eller noget som helst. Hans blik flakkede lidt, og han fulgte med, stadig med sin hånd slapt i Theodores insisterende greb. Det her var nyt for ham.

Mon Theodore overhoved ænsede, at han havde grebet fat i Selmys hånd? Eller var det her faktisk almindelig adfærd? Der var sgu da aldrig nogen, der havde holdt Selmy i hånden før. Selmy forblev underligt stille og medgørlig resten ad vejen, og han virkede også ret meget roligere, trods de nærmede sig kilden til der hvor væbnerne højest sandsynligt hang ud op til månens time.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 23.09.2026 10:51
De drejede ned gennem de fakkeloplyste korridorer, og Theodore slap ikke Selmys hånd, selv da det langsomt gik op for ham, hvad han egentlig havde fået fat i. Håndfladerne var blevet varme mod hinanden, og i stedet for at give slip rettede han bare lidt på fingrene, så grebet sad bedre. De ville jo bare miste momentum, hvis han slap nu. Og Selmy var blevet så usædvanligt medgørlig, at Theodore bestemt ikke havde tænkt sig at udfordre skæbnen.

"Largge," hviskede han efter et stykke tid uden at standse det raske, lettere berusede trav. Selmys tidligere anklage havde åbenbart lige skullet bruge lidt tid på at indhente ham. "Troede jo, du var Mauge."
Theodore følte sig faktisk en smule forpligtet til at forsvare den gamle vagt. Largge havde ladet ham slippe afsted med rigeligt gennem tiden.
"Han er fremragende." Et øjeblik gik der, før Theodore skævede til Selmy. "Du kan bare ikke lide, at jeg sagde, du havde kysset med alle mulige, vel?"

Deres støvler klakkede mod stenene gennem de ellers stille gange. Til deres held mødte de ingen. Enten var de fleste allerede gået til ro, eller også var resten stadig ude blandt festivalens sidste lys og musik.
Først da Theodore standsede foran sin egen dør, slap han Selmy. Hænderne gled fra hinanden, og Theodores fingerspidser strøg uvilkårligt langs Selmys på vej væk.

"Så er vi her." Han klappede sig på lommerne efter nøglen. Én gang. Så en gang til, noget mere ihærdigt.
Selvfølgelig havde han tabt de pokkers nøgler! Et kort øjeblik sank det i maven på ham. Hvor var det bare typisk, at han—

Nåh ja.

Kappen.

Han kom i tanke om de dybe lommer i væbnerkappen, der stadig hang om Selmy. Uden videre slog Theodore den ene side af kappen til side og begyndte at grave i lommen ved Selmys hofte. Fingrene fandt endelig metal, og han trak nøglen op med et triumferende: "Aha."
På vej tilbage fangede blikket Selmys ansigt endnu en gang. De grå øjne var stadig lige akkurat synlige under hætten, og af en eller anden grund fik det Theodore til impulsivt at gribe kanten og hive den lidt længere ned over dem. "Heh."

Så vendte han sig mod døren.

"Lad som om du er hjemme." Det var nok lettere sagt end gjort. Værelset, Theodore lukkede dem ind i, var ikke stort nok til at gemme særlig meget af ham. Sengen fyldte godt under det runde vindue, skrivebordet var blevet hjemsted for en mindre bunke bøger og papirer, og tøjkisten for enden af sengen havde endnu en gang tabt kampen mod et ærme, der stak ud under låget.
Det meste var egentlig bare det, Theodore havde fået stillet til rådighed: mørkt træ, solide møbler og vægge, der tilhørte Krystalpaladset langt mere, end de tilhørte ham. Men hist og her havde Medanien alligevel sneget sig ind. Hans fars gamle kofte hang fra en knage ved døren, og på hylden under vinduet stod den lille, groft udskårne træhest, der havde rejst hele vejen med ham. Under den lå brevene hjemmefra i en skæv stak, foldet på måder der næppe havde gjort papiret nogen tjenester.
Resten var mere Theodore. Træningsudstyr var blevet lænet op, hvor der nu engang havde været plads til det, et par kæppe stod i et hjørne, og skrivebordets fjerpen havde selskab af sammenkrøllede papirer, der meget tydeligt ikke havde overlevet deres møde med bogstaverne.

Theodore tog omtrent to sekunder om at værdsætte, at de faktisk var kommet hele vejen ind uden at blive opdaget. Så kastede han sig på sengen.
"Sikke en dag," sukkede han.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 23.09.2026 18:33
”Det virker bare ikke særlig ridderligt at kysse med alle mulige,” Svarede Selmy sagte. En lille indvending. Han traskede fortsat medgørligt med og stillede sig afventende ved siden af døren med ryggen rettet mod væggen. Mens Theodore syntes at lede efter noget i sine lommer, kiggede Selmy sig over skulderen og ned ad den lange gang med flere døre og masser af fakler. Han havde aldrig været sådan et sted før. Det virkede som en robust bygning, hvor der var sparet på de mere feminine udtryk, såsom udsmykning af stedet, eller varme i form at tæpper og kunst.

Det gik op for ham, at de endnu ikke havde åbnet døren. Hvorfor åbnede Theodore ikke? ”Hvad har du-eh?” Han stivnede kort på stedet, som Theodores hænder søgte ind under væbnerkappen og begyndte at lede efter noget i en inderlomme. Selmy blinkede nogle gange med øjnene og stod helt stille og lod bare Theodore overskride hans personlige intimsfære. Det var først da han med egne øjne spottede nøglen, at det gik op for ham, hvorfor de var stoppet op her, et så sårbart sted. Han rømmede sig lidt akavet.

Og da så han på Theodore og så sikkert stadig en smule nervøs ud, ovenpå befamlingen. Hætten blev i samme omgang tvunget længere ned på ham, og det fik Selmy til at puste gnavent ud. Hvalp! Så træt han var blevet, trak han hætten helt af, så det lyse hår kom frem igen, og han trådte ind efter ham og lukkede og låste døren efter dem.

Theodores kammerværelse...

Han stod stille og lod sit berusede, lidt langsomme blik tage alle detaljerne ind. Theodore havde allerede smidt sig på sengen. Selmy gik nogle skridt ind i midten af rummet, løsnede for først den ene kappe, som han tog af, og så den anden kappe, som han også tog af og foldede hen over den ene arm.

Blikket hang roligt ved det mest bemærkelsesværdige i lokalet, som var koften, der var alt for stor til Theodore, lignede det umiddelbart. Så den lille træfigur, der agerede brevvægt. Skrivepulten var et værre rod, taget i betragtning af, at Theodore ikke engang havde så mange ejendele med sig. Men sammenlignet med Selmys eget skrivebord, var der trods alt plads tilbage på skrivebordet.

Selmy sagde ingenting. De kommentarer han havde om alle hans nye opdagelser holdt han for sig selv. Langsomt sneg han sig tættere på Theodore og tog plads på sengekanten i fodenden af sengen. Begge kapper holdt han tæt ind til sig, mens han stirrede træt ud i rummet.

”Hvornår går ham der Largge så hjem?” Han vendte næsten mekanisk til live og vendte ansigtet ned på knægten der bredte sig, allerede klar til at putte, lignede det. ”Hey” Selmy placerede en hånd på ryggen af ham og ruskede blidt til ham, for at holde ham fra at falde i søvn. 
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 23.09.2026 21:27
Øj, hvor det sejlede, selv når han lukkede øjnene. Det var næsten værre sådan, som om kroppen blev ved med at snurre og snurre og snurre, selvom Theodore udmærket vidste, at han lå helt stille. Han sukkede tungt ud gennem næsen og lod sig synke længere ned mod sengetæppet, indtil en insisterende hånd begyndte at ruske blidt i ham.

"Hm...?" brummede han og orkede næsten ikke at åbne øjnene. Det lykkedes alligevel at få det ene på klem, så han kunne skæve op mod Selmy, før han lagde sig bedre til rette igen. "Det gør han ikke." Kinden blev gnedet dovent mod sengetæppet. "I hvert fald ikke før vagtskiftet i morgen tidlig, tror jeg."

Theodore lod ikke selv til at opdage problemet i det. I stedet var han blevet optaget af at få støvlerne af uden faktisk at skulle sætte sig op. Han møvede fødderne sammen og forsøgte ugideligt at skubbe den ene af med den anden, mens et anstrengt grynt undslap ham. Det var overraskende besværligt, når man ikke gad gøre det ordentligt, men efter lidt kamp røg den ene endelig af og landede på gulvet med et bump. Den anden fulgte kort efter.

Tilbage var resten af tøjet, men bare tanken om alle de lukninger virkede pludselig som et urimeligt stort projekt. Hænderne føltes tunge og summede stadig efter alkoholen, så Theodore strakte dem i stedet dvaskt ud til siderne, indtil den ene arm hang ud over sengekanten. 
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 23.09.2026 22:56
Vagtskifte? Selmys trætte ansigt reagerede med en bekymret mine. Hvordan kom han lige ud af denne her knibe? Forhåbentligt kunne den ædru udgave af ham, overbevise vagten om, at han var på healervisit, selv uden uniform og lægetaske med. Han gned sit ansigt søvningt og stirrede bare på Theodore, som blev helt slap i det, godt på vej ind i drømmeland.

”Sover du nu?” Spurgte Selmy med sammenknebne øjne. Pokkers også... Selmy skulle jo have sørget for at han havde drukket noget vand. Men han havde allerede kigget værelset igennem, og havde hverken fundet vaskefad eller vandflaske. Der var måske en vandpumpe ude i gården, men det kunne ikke lade sig gøre, at Selmy sneg sig ud. Han ville i øvrigt heller ikke kunne finde tilbage til det rigtige værelse.

Selmy bukkede sig forover, for at samle Theodores sko op. Han stillede dem pænt ved siden af sengen, selvom det næppe fik rummet til at se mere ryddeligt ud. Så kiggede han overvejende rundt på de få hårde træmøbler. Han kunne... sætte sig på stolen, lænet ind over skrivebordet. Sådan havde han ganske vist faldet i søvn så mange gange før, hvis lektierne havde været ekstraordinært kedelige. Men selv i en alder af 21, var han... ældre. Hans krop ville straffe ham for det.

Blikket gled tøvende ned i den seng, hvor Theodore lå i og fyldte det hele. ”...Theo?” Prøvede Selmy snøvlende. Han lagde hånden spørgende på ham ved hans ryg igen, men uden at ruske denne gang. ”Ikke være bange. Jeg rykker bare lidt på dig.” Han flyttede Theodores arm, den der hang ud over sengekanten, og flyttede den ind til Theodores krop. Han forsøgte at trække tæppet under ham fri, med lidt god vilje, indtil han kunne pakke Theodore ind i det. Så lagde han væbnerkappen som stadig var sammenrullet, og lagde sig ned på den sparsomme plads med hovedet hvilende på kappen, som var det en hovedpude. Han tog ikke del i tæppet, men han frøs heller ikke endnu.

Idet han lagde hovedet for første gang i dag, begyndte alting at snurre rundt. Hjernen kunne ikke følge med. Han kunne fnise af den sjove, uvante følelse, men selv det var han simpelthen for træt til. Han havde ondt af sig selv over sin ukampdygtige tilstand, men tankerne kunne ikke engang kredse sig om de konsekvenser, han måske ville mærke til i morgen. Han vidste det var meget dumt at lægge sig her i Theodores seng, men han var bare så træt, og Theodore havde set så magelig ud, og Selmy var så desperat efter søvn.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 23.09.2026 23:36
Theodore befandt sig i en mærkelig tilstand et sted mellem søvn og vågen. Selv mente han bestemt, at han stadig var vågen; han kunne jo høre Selmy snakke og mærke, at der skete ting omkring ham. Kroppen og hjernen var bare blevet alt for dovne til at reagere ordentligt på noget af det.
"Mhmm..." brummede han automatisk som svar på, hvad end Selmy nu havde sagt. Årh, hans seng havde aldrig været så behagelig som lige nu. Det føltes næsten, som om hele madrassen havde foldet sig omkring ham i et stort, varmt kram, og Theodore sank tungere ned i den med et lille, saligt smil i mundvigen.

Ikke være bange? "Jeg er ikke bange," mumlede han søvnigt. Berøringen mod ryggen var omtrent det eneste signal, kroppen behøvede for at forstå, at han skulle flytte sig, og uden den mindste protest møvede Theodore sig længere ind mod væggen. Den kølige sten kunne mærkes gennem tøjet mod ryggen, mens madrassen gav efter under bevægelserne ved siden af ham, og et tilfreds suk slap ud, da Selmy endelig fik bakset tæppet fri og lagt det omkring ham.

Theodore blev liggende med fronten vendt mod Selmy, den ene arm strakt op over hovedet og den anden klemt dovent ind mod kroppen. Efter et øjeblik lykkedes det ham at blinke øjnene en smule op igen. I mørket kunne han ikke rigtig skelne andet end Selmy, der lå sammenkrøllet på den sparsomme plads ved siden af ham med hovedet på den sammenfoldede kappe.
Det så ikke særlig behageligt ud.

Uden egentlig at tænke videre over det greb Theodore fat i kanten af sengetæppet og trak det over Selmy også. Så puttede han sig selv bedre til rette igen, tung og varm og med øjenlågene allerede på vej ned.
"Det var sjovt i dag," mumlede han lavt ind mod puden.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 24.09.2026 07:09
Så snart hovedet havde landet på den alternative hovedpude, var Selmy godt på vej videre ind i søvnen. Han havde hverken moslet rundt, for at gøre sig komfortabel eller noget som helst. Han vat faldet i søvn præcis som han havde lagt sig, ganske fint liggende på siden, med armene ind til kroppen og sine egne fødder let krydsede ind over hinanden, så han fyldte så lidt som overhoved muligt.

Den søvnige mumlen blev hørt som en lullende summen omkring ham, og da nogen lagde et tæppe over ham, gik han ud som et lys. Hans vejrtrækning blev tungere. De søvnige pust endte mod væbnerkappen, som Selmys ansigt lå halvt begravet i. Det så måske ikke komfortabelt ud, men det var ganske udmærket, til sammenligning med gulvet eller hans første plan, om at læne sig ind over skrivebordet.

I løbet af natten rørte han på sig. Det tæppe han havde over sig dækkede ham kun halvt. I søvnen trak han forgæves i det, for at få mere af det, men da det ikke lykkedes, søgte han en smule tættere på varmen, der kom fra den anden person. I et halvt år havde han sovet i sin egen seng, uden der lå nogen ved siden af ham, men vanen var der stadig, så han tænkte ikke yderligere over hvem, hvad eller hvor, da han skiftede sin alternative pude ud med en ny. Panden trykkede sig ind mod Theodore, og han viklede sine arme kramme-agtigt om Theodore, inden han pustede tungt ud og faldt til ro igen og faldt tilbage til søvnen. De tidlige morgentimers drømme bød på lidt ad hvert... Panfløjtespillende satyrer og mærkelige planter, Selmy aldrig havde set før. I drømmen skulle han koncentrere sig meget, for at abstrahere fra dansende satyrer, at han blev lettere irriteret. Irritationsrynken kom tilbage til Selmys ansigt, selv i sin sovende tilstand.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 24.09.2026 09:14
I sin snurrende, summende tilstand gik Theodore ud som et lys. Han registrerede knap nok, hvornår det skete, før han var sunket ned i en tung og behagelig søvn.
Varmen fulgte ham dog langt ind i natten. På et eller andet tidspunkt var det blevet for meget selv for en sovende Theodore, og uden nogensinde rigtigt at vågne havde han fået løsnet bukserne og sparket sig fri af dem. Resten havde kroppen tilsyneladende løst på egen hånd. En hæl havde hægtet sig omkring Selmys ben og trukket det tættere ind, mens Theodore selv bare var sunket dybere ind i den omfavnelse, der formentlig havde gjort ham alt for varm til at begynde med. Hans åndedræt faldt roligt ned mellem de lyse lokker.

'Lille væbner.'

Theodore så sig undrende omkring. Han befandt sig i en dal af en slags, men en tyk tåge lå så tæt omkring ham, at han knap kunne se længere end nogle få meter frem. 

'Lille væbner.'

Den sagte hvisken lød igen.

Theodore rynkede brynene og drejede hovedet efter den. "Hallo?" kaldte han ud i tågen og ventede, men intet svarede. Først da stemmen lokkede på ny, begyndte han at gå i den retning, han mente, den kom fra, og bevægede sig længere ind mellem krattet.
"Hvem dér?" Længere fremme tegnede en skikkelse sig endelig i tågen. En kutteklædt person sad med ryggen til ham, knælende og helt stille. Theodore satte farten ned. Han gik forsigtigt nærmere og strakte hånden frem mod skulderen—

Noget greb hans arm.

"AH—!" Theodore slog øjnene op med et gisp.
Hjertet hamrede. Et par desorienterede blink senere genkendte han det runde vindue, væggen og sit eget værelse omkring sig. Han var hjemme. Bare en drøm.
Den samme drøm. Han lod øjnene falde i et øjeblik og trak vejret dybt ind for at få hjertet ned igen. I stedet fangede han en velkendt duft af urter, og noget blødt kildede ham hen over næsen. Theodore mimrede med den og drejede søvnigt hovedet en anelse.

Hår. Selmys hår. Øjnene gled op igen. Det tog hans søvnige hjerne et par sekunder at samle resten af situationen. Selmys pande var trykket ind mod ham. Armene lå omkring Theodore i noget, der ikke længere bare mindede om et kram, og et sted længere nede opdagede han, at hans egen hæl var hægtet omkring Selmys ben.

"...oh." Han lå helt stille et øjeblik. Nå ja. Selmy havde jo lagt sig her. Det huskede han godt. Han huskede bare ikke helt, hvornår de var endt sådan her.

Eller hvornår hans bukser var forsvundet.

Theodore løftede ganske forsigtigt hovedet nok til at kigge ned langs sig selv. Nåh. Det virkede som et problem, der kunne vente.

Hjertet slog stadig hurtigere end normalt efter drømmen, men resten af kroppen begyndte allerede at falde til ro igen. Selmy var varm. Meget varm, faktisk. En levende varmedunk, der åbenbart kunne se utilfreds ud selv i søvne, for mellem brynene lå den samme lille rynke, Theodore efterhånden havde set adskillige gange.
Mundvigen løftede sig. Han begyndte forsigtigt at prøve at vikle sig fri uden at vække ham, men den ene arm var stadig nogenlunde brugbar. Theodore løftede hånden og lod fingerspidserne finde den lille fure mellem Selmys bryn. Med langsomme, søvnige bevægelser forsøgte han at glatte den ud.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 24.09.2026 12:37
Den lille rynke i Selmys pande blev glattet ud, kortvarigt, men den kom tilbage igen lige efter. "Hvad har du gang i?" Lød det morgenrustent fra Selmy, som var vågnet, men stadig havde lukkede øjne. Overraskende nok, kunne han mærke at han ikke var hjemme i sin egen seng. Han kunne huske at han havde lagt sig i Theodores seng. Han strak sin krop lidt, og blev opmærksom på at han havde en fod viklet ind mellem sine ben, og hans egne arme holdt omkring Theodore, som var han en eller anden krammebamse. Hans fingre mærkede efter og fik fat i skjortens stof, og han slap igen. Realiseringen af sidstnævnte, at han åbenbart havde søgt ham i nattens løb, fik ham til at fremskynde opvågningen. Han trak sine arme langsomt til sig og satte sig op. Med håndfladen gned han sit ansigt og sine øjne, inden han sløvt åbnede dem.

Værelset var lyst nu. Det var måske tidlig morgen? "Åh, jeg havde den mærkeligste drøm..." Noget med nogle satyrer, der dansede... Planter der syntes at blive mere og mere fremmedartede... Han skævede nu ned til Theodore. Blikket gled ned langs hans liggende form og dvælede lidt for længe. Hans hånd tog fat i bukserne, der lå løst og han løftede dem spørgende op.

"Og du har smidt bukserne?" Underlige dreng. I et øjeblik frygtede han lige, at han havde noget med det at gøre, siden han havde holdt om ham i nat. Men det skulle da lige være første gang han havde gjort det, så. Selmy havde brug for at trække sig lidt væk nu. Han skulle slet ikke være her. Han skulle slet ikke have gået med Theodore forbi Largge. "Avv..." Selmy lagde nu hele ansigtet fortrydende i sine hænder og sukkede så utroligt tungt. 

Og så lagde han sig ned i sengen igen, denne gang med ryggen vendt mod Theodore og ansigtet ud mod værelset. Hans hoved dunkede straffende.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 24.09.2026 12:59
Bevægelsen stivnede øjeblikkeligt ved den lave, morgenhæse stemme, som var Theodore blevet opdaget med fingrene i kagedåsen. Hans fine arbejde viste sig desuden at være fuldstændig nyttesløst; knap havde han fået glattet furen ud, før den stædigt dukkede op mellem Selmys bryn igen.
Theodore lod hånden falde og skuldrene synke med den. "Godmorgen," svarede han bare lavt, selv hæs af nattens søvn. Selmy kunne ikke se det med de lukkede øjne, men Theodore sendte ham alligevel et lille, uskyldigt smil.

Efterhånden som Selmy vågnede, fik de også viklet sig ud af hinanden. Theodores skjorte sad rodet omkring kroppen og klistrede en smule mod den varme, fugtige hud, så han skubbede tæppet af sig med et lettet suk. 

Ved omtalen af drømmen løftede brynene sig dog interesseret. "Hvad drømte du?" spurgte han. Han havde jo selv haft den mærkelige drøm igen. Ikke at de på nogen måde kunne have drømt det samme, men alligevel lå der et eller andet lille håb om det bag spørgsmålet. Måske fordi det ville gøre den knap så underlig, hvis Selmy også havde hørt nogen hviske til sig i tågen.

Så blev hans bukser løftet op foran ham.

Theodore betragtede dem et øjeblik gennem søvntunge øjne, som om han lige skulle genkende dem som sine egne, før blikket gled tilbage til Selmy.
"Hm. De må have kravlet af i løbet af natten." Det lød som en ganske rimelig forklaring. Theodore strakte armene højt over hovedet og gabte stort, inden han lod dem falde igen. "Der var jo nogen, der brugte mig som krammedyr hele natten."
Han begyndte at møve sig op at sidde og endte med baghovedet mod den kølige væg, stadig med håret stående i alle retninger og rester af efeublade i krøllerne. "Du er virkelig varm, ved du godt dét? Mester Varmedunk."

Næsten samtidig med Selmys ynkelige av begyndte en dump dunken at gøre sig bemærket bag Theodores egne tindinger. Han kneb øjnene sammen og gned et par fingre mod siden af hovedet, som om han kunne mase smerten væk.
"Har du også ondt i hovedet...?"
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 24.09.2026 17:52
”Jeg drømte bare, at jeg var irriteret over at jeg ikke kunne lave mit arbejde... De spillede simpelthen så højt... Men nu hvor jeg tænker over det, var det måske dumt af mig at bevæge mig ind på deres territorie i første omgang.” En kort pause ”Satyrerne...” Endnu en pause. Den satyrdrik han havde indtaget i går, havde virkelig fået vendt alting på hovedet for ham. Theodore måtte tro, at han talte i vildelse, men han var kun lige vågnet, og var ikke vant til at blive talt til så tidligt. Huset var som regel stille fra morgenstunden af. Han rømmede sig og viklede sine arme tættere om sig, nu hvor han jo havde lagt sig uden nogen at holde om eller tæppe eller kappe.

Da Theodore nævnte hvor varm Selmy havde været i nat, knugede Selmys hånd lidt til om stoffet omkring hans brystkasse. Han kunne mærke den lille medaljon inde bag ved. Han havde sovet. Han havde allerhøjest holdt om Theodore. Intet andet, håbede han da. Det var der vel forhåbentligt ikke noget forkert i?

”...Det var okay, ikke?” Han rykkede en smule på sig, så sig halvt om skulderen, men kun nok til at kunne ane, at Theodore havde sat sig op ad muren og sikkert sad og betragtede ham. ”Jeg er ikke god til at blive på min egen side, tilsyneladende.” Hans hånd løftede sig op til sit pandehår og strøg håret igennem. Hovedet dunkede faretruende, men Selmy vidste hvad de begge to havde brug for.

”Du skal sørge for at drikke noget vand i dag, Theo.”
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Tatti
Lige nu: 1 | I dag: 15