Jaris kunne ikke lade være med at grine lidt over Daphnies kommentar, men han svarede ikke med andet, end et let træk på skuldrene. Hvis det var tilfældet, så havde han gjort sit job ordentligt og de små spjæt der fortsatte hos hende, gjorde ham da bare det mere tilfreds.
Han nikkede kort, men inden han satte sig op, tog han lige fat i buksekanten, der stadig sad om lårene og løftede bagdelen lidt, så han kunne hive bukserne på igen. Så satte han sig op i sengen, men for ikke at skulle sidde i en alt for akavet stilling, svang han lige det ene ben hen over Daphnie, så han sad overskrævs på hendes mave.

Mens Jaris rakte hænderne frem og stille og roligt gav sig til at løsne snoren, rettede han et helt alvorligt blik ned mod hende.
"Det skal du nok ikke regne med," svarede han og sendte hende et lidt undskyldende blik. Han holdt masken rimelig godt, for man kunne kun lige ane på hans skæve smil, at han løj. Han skulle selvfølgelig bare lige prøve, at drille Daphnie lidt mere.
Han fik løsnet knuden og smidt snoren ned på gulvet, for så var han næsten sikker på ikke at glemme, at sætte den fast på skoen igen senere, men han flyttede sig endnu ikke fra hendes mave. Han sørgede dog for ikke at sætte sig helt til rette, så hun stadig ville kunne få luft under ham.
"Men på den lyse side, så har du det i det mindste virkelig behageligt resten af dagen," sagde han kort efter og smilede så igen helt tilfredst. Hoppede Daphnie på hans første lille løgn, så havde han da i det mindste fundet en positiv side af, at hun ikke ville stoppe med de små spjæt resten af dagen.

 Det var ganske kort at Daphnie rynkede på næsen over Jaris kommentar. Hun var ikke vild fan af at skulle gå og spjætte ukontrolleret, men værre var det heller ikke. Det var ikke konstant, så det var til at leve med. På intet tidspunkt tænkte Daphnie over at Jaris snød hende. Naiv som hun var, kunne hun ikke forstille sig nogen grund hvorfor Jaris skulle bilde hende noget forkert ind. Jaris kunne næsten bilde hende hvad som helt ind, især omkring sex, og Daphnie ville næsten tro blindt på det.
 Da hænderne blev befriet, tog Daphnie langsomt hænderne ned fra over hovedet, og gned håndledene lidt. Der var kommet lidt røde mærke da hun ikke rigtig kunne ligge stille, men det var jo hendes egen fejl. Det fjogede smil der ikke helt kunne forsvinde fra Daphnie læber voksede en lille smule ekstra over Jaris kommentar, og hun lod den ene hånd løfte sig op og glide blidt ned over han kind.
 " Det klager jeg ikke over.. " sagde hun stille, og lod et lille grin slippe ud. Kort efter foldede hun læberne lidt tænkende og flyttede blikket ned på hans brystkasse. Hånden fra kinden flyttede sig ned og nussede ham blidt på brystet.
 " Det håber jeg også du har.. " sagde hun lidt lavere end før. Så snart hun havde sagt det fortrød hun det lidt, for hvad nu hvis han ikke fandt det de lige havde lavet dejligt. Så havde hun da ikke helt lyst til at vide det. Havde hun...?

Endnu engang kunne Jaris ikke lade være med at komme med en lydløs latter. Han kunne vel have sagt sig selv, at så uskyldig Daphnie var, ville hun sikkert tro på alt han kunne bilde hende ind, hvis han formåede at holde det drillende udtryk på afstand. Det var da kært. Hvis han ikke følte sig nødsaget til at sætte kursen hjemad, efter han trods alt havde været i Dianthos flere dage end han havde planlagt, ville han have elsket at se Daphnie på kroen, tabe diverse krus og tallerkener for hvert spjæt hun kom med. Det altså kun hvis han faktisk havde talt sandt.
Han lænede kort hovedet lidt tættere ind mod hendes hånd på sin kind, og nåede lige at kysse hendes håndflade, inden hun flyttede hånden lidt ned. Det nye smil der viste sig hos Jaris, var for en gang skyld helt oprigtigt glad uden snerten af dril, da han nikkede som svar til hendes kommentar. Trods deres korte bekendtskab, og det faktum at Jaris ikke kunne udfolde sig fuldkommen med Daphnie endnu, så havde han det virkelig behageligt hver gang.

Men uden at vide præcis hvad han skulle svare, fordi han aldrig blev spurgt om den slags, ændrede han emne.
”Det passer ikke, det jeg sagde. Det skal nok stoppe om lidt,” sagde han og lavede en lille, halvdoven gestus med hånden for at hentyde til hendes spjæt. Han kunne vel godt have valgt ikke at sige noget, men hvis Daphnie rent faktisk forventede at det ville fortsætte det meste af dagen, så ville det næsten være synd, når det gik op for hende at det ikke passede.
I næste øjeblik fik Jaris et næsten lykkeligt udtryk i øjnene, da det gik op for ham at der stadig var flere småkager i krukken på gulvet. Han svang benet over Daphnie, bare den modsatte vej af tidligere og lagde sig igen ved siden af hende, helt tæt ind til hende, men denne gang på maven. Så kunne han stikke en arm ud over kanten og fiske lidt efter en småkage. Han løftede overkroppen lidt og lagde albuen mod madrassen som støtte, inden han trak den anden arm til sig og skubbede den lille kage ind i munden. Han fiskede en ny frem og rakte den til Daphnie, mens han selv tyggede løs.
”Morgenmad?” Tilbød han, med så stort et smil i ansigtet han kunne, uden at skulle åbne munden. Inden længe ville krukken være tom. Det var trods alt den perfekte morgenmad, hvis man spurgte Jaris, og det kunne man da ikke holde sig fra at æde.

 Daphnie kunne fornemme Jaris nikkede, og hun flyttede derfor blikket tilbage op på Jairs' ansigt. Smilet på hans læber fik varmen til at brede sig en lille smule i Daphnie kinder igen, og hun kunne ikke lade vær med selv at smile glad. Hun bed sig lidt i underlæben, og måtte til sidst slå blikket væk, da hun følte hun bare lå og stirrede. 
 
 Pludselig sagde Jaris at det ikke passede hun ville spjætte resten af dagen, og hun lå bare lidt og så fornærmet på ham. I hvert fald så godt kun kunne, uden rigtig at være fornærmet. Hun endte med at tage hånden lidt til sig, for at vende den og daske til hans brystkasse.
 "Flabet... " sagde hun så bare med et svagt grin.
 Det var et lettere forvirret udtryk der faldt over Daphnies ansigt, da Jaris meget pludseligt begyndte at flytte sig. Da han bare lagde sig ved siden af hende, vendte hun sig op på siden, så han lidt bedre kunne være der. Med et lettere nysgerrigt blik fulgte hun hvad Jaris havde gang i, og da det gik op for hende det var småkagerne han var på jagt efter, kunne hun ikke lade vær med at grine over det. Klukkende rystede hun på hovedet.
 "Nej, ellers tak.. Spis du bare løs! " ganske kort efter rejste hun sig op, og da hun kravlede over Jaris, kunne hun ikke lade vær med at give ham en let klask i røven. Hun vidste ikke lige hvorfor, det gav bare mening for hende da hun rejste sig. Kort overvejede hun at finde sin underkjole, men det var alt for meget besvær, så i stedet gik hun bare direkte hen til resterne af brødet fra aften før, og tog det med sig hen til sengen.
 I stedet for at kravle tilbage i sengen, kravlede hun bare halvt over Jaris, og endte altså med at sidde på han numse, med et ben på hver side af ham. Så sad hun der og gumlede på brødet.

Sjældent var Jaris gavmild nok til at dele de ting han synes smagte virkelig godt, men nu når det egentlig ikke var hans, og det var Daphnie, kunne han godt. Daphnies svar gjorde ham derimod kun i bedre humør, for så var der mere til ham. Med et let træk på skuldrene, kom han også den småkage i munden.
Det var et noget overrasket blik han rettede mod Daphnie, som han holdt øje med hende da hun gik mod brødet. Et klask i røven kom som regel ikke bag på ham, men lige når det var hende, så gjorde det. Endnu mere blev han overrasket over, at hun endnu ikke var trukket i lidt tøj. Han tog det som en form for kompliment. At hun var ved at være lidt tryggere i hans selskab. Det måtte vel komme, når det han brugte mest tid på, var at hive tøjet af hende.

Jaris flyttede den ene arm lidt frem, så han kunne hvile hovedet i hånden og stadig holde det drejet, uden at skulle anstrenge sig. Det gav langt fra et perfekt udsyn til Daphnie, der havde placeret sig på hans bagdel, men han kunne da lige se hende ud af øjenkrogen. Han begyndte at vippe bagdelen let fra side til side. Det var det eneste han lige kunne finde på, for at drille bare lidt, uden at være alt for irriterende.
"Skal vi stadig have ryddet bordet inden vi går? Og hvornår skal vi gå?" Han lød måske en anelse ivrig, som han lå der og snakkede med lidt kage i munden, og fortsat vippede fra side til side. Det var kun fordi krukken snart var tom og han så frem til en tur på markedet med Daphnie. Det var jo aldrig hyggeligt at gå på sukkerjagt alene.

 Daphnie havde aldrig rigtig været specielt blufærdig, og var normalvis også meget styret af impulser, men det var som om at når hun var sammen med Jaris blev hun lige lidt mere genert, og så virkede det hele mere flovt. I dette øjeblik føltes det dog som om alt genertheden var blevet skyllet ud af hende. I hvert faldt for nu. Da hun så mod Jaris og fik øje på hans overraskede blik, kunne hun ikke lade vær med at fnise lidt og trække kort på skulderne. 

 Jaris begyndte at vippede fra side til side, og for at sikre sig hun ikke faldt ned, klemte Daphnie benene en smule sammen, så hun kunne holde lidt fast i ham. I mens gumlede hun roligt løs på brødet. Hovedet blev drejet i retning af bordet, inden hun trak lidt på skulderne.
 "Hmmm.. Det nok være meget smart.. " hun så tilbage på Jaris og puttede et stykke brød i munden som hun tykkede på mens hun tænkte.
 "... Der skal nok ikke gå alt for længe inden vi skal gå.. Hvis vi altså skal nå det inden jeg skal møde.. " hun nikkede lidt for sig selv som om hun også lige skulle overtale sig selv. 

Da Daphnie havde spist det af brødet hun kunne, rejste hun sig op igen, og gik til bordet hvor hun lagde brødet på. Varmen fra deres lille fangeleg havde efterhånden lagt sig, og det var begyndt at blive køligt. Desuden, hvis de snart skulle ud af døren, var hun jo nødt til at få noget tøj på. Derfor gik hun hen og samlede underkjolen op, rystede den og hold den lidt ud foran sig, for at studere den. Da hun havde tjekket at den så ren nok ud, trak hun den overhovedet.

Jaris skævede selv mod bordet, så godt han nu kunne i den position.
"Vi kan også lade være?" Det var ikke så meget et spørgsmål, nok mere et forslag, fordi Daphnie ikke lød videre oplagt til at skulle rydde bordet. Han synes bare ikke, at han ville efterlade rodet til Daphnie alene, for det ville da ikke være høfligt. Under normale omstændigheder ville han med glæde have efterladt rod til andre, det var trods alt hvad han gjorde i sit eget hjem, men de folk betalte han også for at gøre det.

Med en lidt doven lyd fik Jaris vendt sig om på ryggen og sat sig op, så han kunne følge Daphnie med blikket, efter hun havde rejst sig. Det eneste han skulle have på, var en bluse og et par sko, og hvis man lige så bort fra at den ene snor skulle bindes i skoen på ny, så ville det ikke tage mere end et par minutter. Derfor kunne han godt lige bruge lidt af tiden på at lurer på Daphnie.
"Oh, inden du får alt for travlt, så er der lige noget jeg skal," skyndte han sig at sige, som om det var utrolig vigtigt for ham. Han rejste sig straks fra sengen, gik direkte over til hende og plantede et kys på hendes læber. Et kys, der ikke blev holdt specielt længe, før han trak sig igen.
"Det var bare det," smilede han, inden han satte sig hen på sengekanten og trak blusen på. Han tog den ene sko på, men inden han kunne få den anden på, gav han sig til at sætte snoren fast igen.

 Da underkjolen var på, stillede Daphnie sig med hænderne i siderne, og så lidt mod bordet med et tænkende brummen. Bagefter så hun hen på Jaris og løftede den ene hånd og lavede et lille mellemrum mellem tommelfingeren og pegefingeren.
 " Måske bare rydde en lille bitte smule op.. " hånden løftede hun helt op til øjet og så igennem mellemrummet og over på Jaris, mens hun betragtede ham rejse sig fra sengen og gå over til hende. Hånden lod hun falde ned langs siden, og hun lagde hovedet lidt undrende på skrå. 
 Da deres læber mødtes i et kys, lukkede Daphnie øjnene i og gengældte kysset. Hun løftede hånden for at ligge den om hans nakke, men kysset blev stoppet før hånden nåede der op, og i stedet landede den på hans bryst som han trak sig væk. Bagefter stod hun en smule paf. Ikke fordi de ikke havde kysset før, det havde de jo, men det her pludselig kys kom lidt bag på hende. Fordi det var så.. Tilfældigt. Der gik et øjeblik hvor Daphnie bare stod med svagt røde kinder og så frem for sig. 

 Med et meget svagt ryst på hovedet kom hun til sig selv, og gav sig til at finde nogle rene underbukser hun kunne tage på, for efterfølgende at tage de varme strømpebukser på, så hun kunne holde varmen. Da hun havde fået det på, stod hun et kort øjeblik og så på Jaris ordne skoen, og da det så ud til han var ved at være færdig, gik hun hen, og satte sig med benene på hver sin side af ham, med knæene i sengen. Hun lod blikket glide op i hans, og lod en hånd glide om i hans nakke.
 "Sådan noget må du gerne skulle oftere.. " sagde hun med en drillende undertone i stemmen og et skævt smil på læberne, inden hun pressede sine læber mod hans, og startede et kys op. Nu hvor hun synes kysset lige før ikke helt varede længe nok. 

Med snoren på plads igen, skulle Jaris lige til at løfte foden og hive skoen på, men han så Daphnie komme tættere på og lod skoen falde på gulvet i stedet. Han lænede sig lidt tilbage, så der var lidt bedre plads til hende da hun satte sig til rette. Han kunne ikke lade være med at smile svagt over hendes kommentar, som han ikke tøvede med at gengælde kysset. Begge hænder fandt om på hendes ryg, så han kunne trække hende helt tæt til sig.

Endnu engang trak Jaris sig dog væk, inden han ænsede det mindste tegn fra Daphnie til at kysset var færdigt. Kun fordi det var lidt sjovere hele tiden at drille hende, ved kun at give hende lidt af det hun ville have.
"Jeg skal nok rydde af bordet," sagde han, idet han tog lidt bedre ved Daphnie og fik manøvreret hende ned på sengen ved siden af sig. Han lænede sig frem igen og trak den sidste sko på, inden han rejste sig og gik mod bordet.
"Så kan du få lidt mere tøj på, selvom jeg nu ikke ville brokke mig, hvis du tog afsted sådan der," smågrinede han, da han lige så sig over skulderen mod Daphnie. Det var selvfølgelig mest ment i sjov, men det kunne vel ikke komme bag på Daphnie, at han alligevel mente hvad han sagde.
Jaris gav sig stille og roligt til at rydde af bordet, et par ting ad gangen og hvis han stillede nogle ting forkerte steder hen, gik han ud fra at Daphnie ville give ham besked.
"Vil du tage kurven med til mig?" Den måtte de endelig ikke glemme, for Jaris havde ikke nær så meget plads i lommerne, som han gerne ville, til de mange søde sager fra markedet.

 Daphnie nød kysset til fulde, og derfor blev hun egentlig lidt skuffet da Jaris igen trak sig fra kysset, før Daphnie mente det var færdigt. Hun sad lidt og følte sig en smule mut. Som et barn der konstant fik at vide hun skulle i cirkus, for at få et nej, hver gang hun spurgte om det var nu. Det lille barn i hende havde mest at alt lyst til at stille sig og trampe i jorden ind til hun fik sin vilje, men hun følte alligevel at hun var voksen nok til ikke at være så barnlig. 
 Endelig nikkede Daphnie. Hun kunne ikke sidde der og surmule, det kom hun ingen vegne med. Hun måtte vel bare acceptere at Jaris skulle være på tvær. 
 " Tak..  " sagde hun stille, som hun gik i gang med at tage det sidste tøj på, at ordne sengen, der var blevet lidt af et rod. Selvom hun egentlig var sur og fornærmet over Jaris, kunne hun ikke lade vær med at fnise lidt over hans kommentar. Hun så kort over skulderen og på Jaris og kunne heller ikke helt lade vær med at smile. Hun havde aldrig være god til det der med at skulle være sur. 

 I mens Daphnie gjorde sig færdig, lod hun egentlig bare Jaris passe oprydningen selv. Det gjorde hende ikke så meget hvis ting endte forkerte steder, og hun orkede alligevel ikke helt og stå og våge over det han lavede. En gang i mellem var hun lige opmærksom og så hvad han havde gang i, og sagde hvor de ting han stod med skulle være. 
 "Selvfølgelig! " hun fandt kurven, da der egentlig ikke var mere hun skulle gøre, og de kunne begynde at gå mod markedspladsen. Med kurven i hånden og overtøjet på, så hun mod Jaris med hovedet på skrå.
 "Skal vi? " spurgte hun. Hun rynkede ganske kort, og næsten utydelig, på pande, da en tanke kort strejfede hende. Måske Jaris ikke gad kysse hende så meget, fordi han egentlig ikke fandt det så dejligt tidligere, ligesom hun selv gjorde? Han sagde jo ikke rigtig noget til det, da hun kommenterede på det. Hun kløede sig lidt i nakken, og slog blikket lidt ned, med et pludselig usikkert udtryk.

Jaris lagde godt mærke til det lidt mugne udtryk hos Daphnie, men han lagde ikke meget i det, da hun smilede igen kort efter. Han drillede ofte, men måtte vel alligevel gøre et eller andet rigtigt, når han kunne få et smil og et lille fnis frem hos hende. Han fulgte hendes henvisninger til hvor de forskellige ting skulle hen, når hun lige fik kigget og inden længe, var bordet ryddet.

Inden Jaris gik mod døren, tøffede han lige over og snuppede den sidste småkage fra krukken, der stadig stod på gulvet, og stak den i lommen. Så havde han da lidt til turen hen til markedspladsen. Da han rettede sig mod Daphnie igen, kunne han ikke undgå at lægge mærke til det lidt usikre udtryk i hendes ansigt. Hvorfor det var kommet, anede Jaris ikke, men som et hurtigt forsøg på at hjælpe lidt, gik han over og gav hende et kys på kinden og lagde armene om hende i et kram. Da han slap igen, tog han hendes ene hånd i sin og smilede muntert.
"Kom." Han åbnede døren, trak Daphnie med udenfor og lukkede den bag dem.

Så hev han Daphnie med sig, men med sin alt for dårlige stedsans, var det i modsat retning af markedspladsen. Han var vist rimelig heldig at have hende med sig, så hun kunne få ham i den rigtige retning. Ellers ville hun aldrig være nået på arbejde til tiden.