Hun mærker et stik i nakken, så mærker hun ikke mere. Hendes krop stopper op, og hun overbeviste sig selv om, at hvis hun havde haft et hjerte eller havde trukket vejret, så ville begge ting være stoppet nu.
Hun falder bagover, ned i den andens arme. Men staks da Girys hud kommer i kontakt med Fallens hud, absorberer hun staks noget energi. Fallen gør det ikke med vilje, men det sker bare.
( Det tager noget tid før Giry vil kunne mærke det, medmindre hun slipper. ^^" )

(hyggelig ævne XD)
Giryana løfter Fallen som om hun vejede et gram. Hun ligger hende hen på operationsbordet og kigger på hende. "Jeg begynder nu. Lad være med at tænke. Bare vent. Jeg skal nok gøre hvad Dark har lovet (hun bruger uden at bemærke det, hans kælenavn. Det kælenavn han aldrig selv anede han havde XD)

Adskillige timers grusomhed forefindes. Giryanas evne vil lade hende pille kødet af dig og lave rettelser. Det er en gusten evne som ikke kan så meget som ses på af folk med bare den mindste form for moralske og etiske kvaler, uden de stødbrækker sig. Giryana samler efter de første 2 timer Fallens vinger til perfektion. Det ville være gået hurtigere hvis jeg havde arbejdet mere med fugle, men Herren gav mig menneskelige test-personer fra starten af så det virkede formålsløst at lave dyreforsøg.

Derefter går 2 timer yderligere med at forme et stemmebånd der ville virke. Giryana overvejer et stykke tid inden hun bestemmer sig for den stemme fallen skal have. Hun lader det være en stemme så melodisk som hendes klaverspil. Hun former mund og resten af de fornødne dele af ansigtet på langt kortere tid og et ekstra øje er småkompliceret kun pga de fine nerver.

Alt i alt... Fejlfrit job. (Har også 10 i fleshcraft ^^)

Nearyn overhøre kælenavnet, men følger stadig med uden at vise tegn på afsky. Det var trods alt ham der pressede hende til at forbedre hendes evner selv når hun kastede op i væmmelse over hvad hun lavede. Giryana var et sandt trumpfkort. ingen tvivl om det.

( Jeg har næsten ondt af dig, når Fallens krop afviser ændringer i "udseendet" xD Som hun selv siger: Det er Gudsstraf.
Men der er en mere "normal" forklaring. Hun tapper jo heletiden sin egen livsenergi, og derfor sine egne celler, som deformer hende, til det ansigtsløse væsen.. *Brumme* Men lad og nu se hvor længe det holder. ^^" )

Fallen åbner det ene øje, det normale. Dernæst åbner hun det andet. Hun har ikke kunnet mærke det.. Overbeviser hun sig selv om.
Hendes krop begynder at blive til at styre igen. Hun retter sig op, med en vis vaklen.
Hun tager hånden op, og mærker først på munden/læberne, dernæst næsen ( *host* som blev glemt lidt (= ) og så lader hun fingrene glide ned over øjet, der staks beskytter sig med at blinke.
Vingerne blafrer og flakker vildt, og foragelse over det udseende som hun har fået, og frygt.. For sig selv.
Hun forsøger at rejse sig, men benene sover, så hun dratter ned på gulvet; Som altid.
Frygten overmander hende, og gulbrædderne underhende tørrer ud, bliver sorte, for langsomt at sprække over. Træet midste sit sidste liv, og alt hvad hendes krop rør ved (af gulvet altså) dør og rådner straks.

(det smukke ved det er at giryana bare kan blive ved med at forme dig tilbage. og med hjælp fra nogen folk og med nogen penge kan vi måske lave et magisk stykke udstyr der kan spare dig besværet i længden. Det skulle ikke være utænkeligt^^, men indtil videre kan vi som sagt se hvor længe transformationen holde. Siden det er en gudestraf nok kun et par uger. For enhver anden er ændringen permanent. X3)

Nearyn bliver stående. Godt der er sten under træet. Hvis jeg havde ladet kælderen udbygge som jeg ville i sidste måned ville vi være 20 meter længere nede nu. "Hvad syntes du?" spørger han, oprigtigt intresseret. Han går hen til en væg og hiver et hvidt stykke lined af et større rammeløst glasspejl. Han stiller sig ved siden af og venter tålmodigt.

(bugger^^ så må jeg jo bare lave det om igen når det kommer til det.)

Giryana stiller sig tålmodigt og venter. Lad patienten komme sig i deres eget tempo, resumere hun fra bogen hun lige havde læst i.

Hun hører dem.. Hun ser dem.. Og hun vil gerne svare dem.. Hun retter sig op at stå, og åbner munden.
Hun står længe med åben mund, som en eller anden hjernedød idiot, men hun kan ikke.. Hun kan ikke forme ordene. Hun aner jo ikke hvordan man taler. Hun har aldrig sagt en sætning, eller et ord, ud igennem en mund.
Hun lukker munden hårdt sammen. Så retter hendes ansigt sig imod de to andre. Og hun betragter dem skiftevis.
Hendes krop er fyldt med fremmed energi, og hun ved ikke hvad hun skal gøre med det.

Nearyn gennemskuer problemet umidbart hurtigt. "Prøv med en simpel lyd først. Så prøv at lade den tone varierre. Brug mere luft, og mindre luft. Prøv dig frem" Han smiler til hende. "føles vingerne okay?"

Giryana undre sig bare. hun står og ser afventende på Fallen.

Hun hører overhovedet ikke hvad Nearyn siger. Hun tænker.
Hvis jeg kunne synge med alle levende væsner omkring mig, så burde jeg også kunne bruge dem inden i mig. Måske er det lettere end man skulle tro..
Hun tænker kort over en tekst, og åbner så munden. Hun tænker igen lidt igennem, og man kan i baggrunden fra et andet rum på en anden etage høre nogle strenge instrumenter spille lidt, og de blander sig kort med Fallens stemme:
"Fra min plads bag facaden, ser jeg på mennesker fra gaden.
Hvad mon livet gav mig, hvis en dag jeg ikke stod, her bag kanten ?
Men iblandt dem ?
Ja giv mig blot en enkelt dag..
Fri som fuglen, vis mig en verden udenfor, men mensker' som ka' li' mig.
Sådan som jeg er.
Jeg lover lige nu, her i dag:
Hvis jeg ku' stikke af, kom jeg gerne tilba'
Giv mig blot en enkelt dag."
Hun lukker munden, og bliver tavs,.

Nearyn smiler. giver et lille grin fra sig og går forbi fallen og ud af rummet. Han går ud af hospitalsfløjen og tilbage til center af huset. ind i audienssalen og sætter sig i sin trone. Han falder sammen i stolen. DÉT... var smuk sang. hans slapper af.

Giryana kigger efter Nearyn men følger ikke efter ham, Hun bliver ved Fallen. Hun koger indvendigt. Hvor vover hun at gøre den slags ved Dark. Hun smiler og siger "Det var smukt. Du synger fantastisk"

Hun fnyser, og spreder vingerne ud.
Endelig fri for disse humana..
Hun retter blikket imod et vindue. Hendes højre øje gør ondt. Det vil sige det "nye øje".
"Jeg gav jer en chance.. Jeg har aldrig bedt om hjælp fra humana.." hvisler hun, efter at have tygget længe på ordene.
Hun ser på sin hånd, og dernæst på et vindue. Jeg kunne skubbe ruden ud, så let som ingen ting..

Giryana bobler. Den, Den, Den, Den, .... ARGH!!! hun træder et skridt baglens. "Lige et øjeblik. Hvad tror du, du står og siger. Jeg har lige knoklet i 5 stive timer fordi Nearyn bad mig om det. Alt sammen fordi han har medlidenhed med dig. Tal ikke ned til os. Det var dig der havde brug for hjælp" Hun slår med hoved. "Tsk! Du vil ikke være højt på strå længe. Hør mig!. Du tager hen til Dark og giver ham din mest dybfølte tak og du gør det nu!" Hun følger Fallens blik og skynder sig hen i vejen for vinduet. "Du kommer ingen vejne" *aktivere fleshcraft* (Giryana forstærker sin fysik).

Hun misser med øjnene.
"Hvornår sagde jeg, at jeg havde brug for hjælp ? Jeg gav jer en chance. Hvis du gerne vil give din husbond en tak, så gå hen og sig tak til ham, for at have overbevist mig om, at du overhovedet måtte røre ved mig. Og sig tak til mig for ikke at have skubbet dig ud af vinduet endnu." hvisler hun, igen efter at have tygget længe på ordene.

"HAN ER ALDELES IKKE MIN HUSBOND!" Hun flammer op "Og du bad ikke om hjælp fordi du ikke kunne tale. havde du haft muligheden var du knækket få år siden din lille ynkelige, selvoptagede tudemarie" Hun spreder benene lidt for at skabe balance. Skubbe mig hva' HAH! jeg skal vise dig hvad dine vinger er ved siden af et ægte monster. Jeg vil nyde at flå dig i små stykker imens din magi forsvinder formålsløst ned i darks magi absorberende sten-fundament. TÅBE! Prøv endelig jeg skal vise dig

Hun vender sig med kroppen imod hende, og et smil breder sig over hendes læber.
"Du elsker ham jo.." lyder det fra hende, med en afslappet stemme.
Hun ryster på hovedet. "I humana er sjove at iakttage, men I roder for meget med naturen.."
Hun hæver hånden, og en "boble" af ren energi samler sig om hendes hånd.
"Jeg vil så nødig ødelægge huset, så fjern dig, så kan vi nøjes med et vindue.."

Nearyn sidder alene i sin audienssal. Han følger intenst med i hvad der sker i hospitalet. Hvis nogen af de 2 begynder på noget kan jeg blive nødt til at gøre noget ved det. Nearyn aktivere sin dominans men anvender den ikke. han holder den klar så han kan bryde ind hvis de kommer til problemer. hmm men måske lidt krydderi ville gøre det her mere spændende.

Nearyn visualisere hospitalsfløjen for sit indre blik. Han knipser med fingrene og stenene under jorden reagere omgående.

Al magi i hospitalsfløjen dør 100% ud. uden undtagelser.

"Jeg elsker min herre, men ikke på den måde du hentyder til din selvoptagede lille.... " hun mister kort pusten da magien i rummet bliver revet ned i fundamentet og forseglet. Hun kigger triumferende på Fallens udstrakte hånd. "Lad mig fortælle dig noget. Darkstar Manor er bygget på et fundament af magiabsorberende sten. Hvis Dark vil have det så kan han fjerne al magi fra hvad del af huset det passer ham. Du ville aldrig kunne ødelægge Darkstar manor for stenene sætter selv ind hvis nogen skaber for stor en magisk effekt på området. En ildmager vil ikke kunne meget mere end at smide en mindre ildkugle her" Hun smiler til Fallen. "og lige en ting til. Jeg ser måske ikke sådan ud, men jeg kan også ændre min egen krop. Tror du du kan besejre mig i nærkamp. HAH!"

Hun glor på hende, med et sløvt blik. Hun havde godt mærket suset.
Hun breder vingerne og letter kort fra jorden.
"Wauw ! Hvordan gjorde jeg dog det ?! Nåja.. Vinger er ikke magiske.." mumler hun sarkastisk, med nøje tænkning over hvert ord.
"Hør, virkelig, det er flot at du kunne "heale" mig uden "healende magi". Men du tar' det vidst meget personligt at jeg ikke er en "takkende humana.."? Jeg er ikke engang humana ! Du kan ikke forvente at jeg følger jeres traditioner med tilfredshed og alt muligt.."
Hun holder en pause, hvor hun beundrer sig selv for at kunne snakke så meget.
"Jeg klarede mig fint før, og jeg har aldrig bedt om hjælp fra en Humana." vrisser hun, og vender sig imod døren, bare for at sikre sig at den nu er der.

( Gå af om lidt altså. Faldt lige ned fra stolen.. /= )