Hun træder roligt ind af hovede døren og den smækkes i efter hende da vinden tager i den.
,,Hmm.. Mon her er nogen." Mumler hun lavt til sig selv.

Nearyns øjne bliver nærverende med det samme. hmmm... gæster... Anat tilmed. Hvor rart. hun har været væk lidt tid. Godt at se hun ikke har glemt hvem der ejer hende. ooooog op vi stod darkstar. Nearyn rejser sig forsigtigt og lukker en skjorte ud over sin bare overkrop. Han trækker i sine bukser og strækker nakken med et tilfredstillende *knæk*. Han forsvinder og står i næste nu nede i ventesalen og venter på at Anat kommer derind. (man går gennem den for at komme videre ind i huset^^)

Hun træder roligt ind i venteværelset.
Hun frerner en tot hår der hang nede i hendes ansigt.
Et lille smil kommer frem på hendes sorte læber.
Hun ser sig ikke engang omkring for om der er andre i rummet.

Nearyn står foran hende og samler sit forbandet lange hår i en hånd og kaster det om på ryggen. Han er klædt i sorte bukser og en skjorte der ikke er lukket ordentligt for toppen sin gyldne halskæde med 5 krystaller i. et sort fint silkebånd om halsen og øreringe, og fingerringe. Han ser ud som om han er stået op for et spørgsmål om minutter siden, men han virker ikke træt. Han kigger fast på Amat imens han sætter sit hår på plads og sætter så hænderne i lommerne.

Det her er altså lavet i al hast. havde ikke tid til smykkerne eller at lave hans hår længere, men det er ca hvordan han ser ud lige nu.


http://i173.photobucket.com/albums/w71/Nearyn/1169894542.jpg

Hun gyser let af synet på ham.
Hun laver store øjne og træder et skridt bag ud.
Hun træder så tilfældigvis i sin kjole så hun vælter bag over og at lille stykke af kjolen bag på bliver flænset af.
Hun ligger bare på gulvet og støtter sig med albuerne imens hun ser på Nearyan.

Nearyn går frem imod hende med sin sædvanlige aura af rolig venlighed idet han spørger "Du ser overrasket ud? noget galt?" han stiller sig ved siden af hende som hun ligger der og kigger ned uden at bøje hoved. hans hår er vokset yderligere og ligger sig nu kildende hen af Anats ben da han stopper ved siden af hende. Det er kort og godt længere end han er høj.

Hun ryster en smugle nervøst på hovedet.
,,Nej intet.." Siger hun med en meget lys stemme.
Hun rejser sig så og ser på hans laaaange hår..

Han ignorere hendes blik og siger ud i rummet "kom ind Amai". Han vender sin opmærksomhed imod Anat. "Så du kom tilbage. Det var godt" han smiler. Han lukker øjnene kort og fra hans fødder og op til hans skuldre bliver han fuldt påklædt på et øjeblik og ud af intet. Han kigger på hende, - nu i sit normale antræk borset fra at hans hår et sat lidt op så det ikke slæber hen ad gulvet, somom intet var forandret

Hun ser så på skaden på hendes egen kjole.
,,Neeej!! Den er gået i stykker!! Og jeg har ikke råd til en ny!" Råber hun næsten da Kjolen er flænset op til låret.
Så man kan se hendes ligblege ben næsten lyser op.

Nearyn fnyser kort. "du glemmer hvem du arbejder for anat" siger han imens et smøret grin breder sig over hans ansigt. "og du ser også forfærdelig ud Amai." Han drejer ikke hoved med peger blot på en tjener med en bakke der er på vej gennem rummet. "Du, hent mine skræddere og sig at de skal tage ting med til to kvinder, der skal have tøj efter mine standarter" Tjeneren løber afsted. "og nu de damer foreslår jeg at i overvejer hvordan i kunne tænke jeg er at gå klædt" Han går over imod en stol ved siden af et bord med en sofa overfor og sætter sig i stolen og ligger et ben over det andet. "Amai. Tager du en flask Krystalnæktar fra glasskabet derovre og 3 glas? Jeg kunne selv bruge en drink"

Hun ser undret på ham.
Hun blinker så ret hurtigt med øjnene
,,Herre..? Hvad ville de enlig bruge mig til?" Siger hun en smugle nervøs for om han flipper ud på hende.

Nearyn sætter fingerspidserne imod hinanden og kigger op. "Det ved du godt Anat. Hvad jeg vil". svarer han. "tusind tak Amai" siger han med et venligt smil. "kom over og sæt dig Anat" Han gestituere imod sofaen hvor Amai sidder i. "Amai, hils på Anat, Anat dette er Amai".

Hun sætter sig i sofaen
,,Hej" siger hun venligt..
,,Nej der ved jeg ikke herre"

"Hvad jeg vil gøre med dig er hvad jeg vil Anat. Den ene dag kan det være jeg sætter dig til at ryde op. Andre dage kan det være jeg skyder til måls efter dig" Han tager et sip af glasset og kommer med et lille "heh!" Han kigger op med et venligt og beroligende smil idet han siger "Men heldigt for dig købte jeg dig fra slavemarkedet præcis for at undgå at du skulle få en sådan herre. Du vil ikke bryde dig om den slags mennesker der kommer der. De vil sansynligvis sætter dig til at gøre toiletter rene med tungen eller fornøje sig med din krop uanset dens.... tilstand" Hans ansigt bliver mørkere som han siger det, men lyser så igen beroligende op med et smil idet han siger "Men jeg?... Jeg har ikke bestemt mig for hvad jeg skal stille op med dig?... Har du nogen talenter?".

Avia vågner op på sit værelse, på første etage. Hun åbner øjnenene sløvt og sætter sig op i sengen, hvilende på sine arme. Med et halvt forvirret blik kigger hun rundt. Hvor er jeg..? hm.. Hos Hr. Darkstar?. Hun strækker armene søvnigt og gaber mindst lige så søvnigt. På gulvet, står den støvede flaske endnu. Hun tænker tilbage på dagen før og sukker lavmelt. Derefter rejser hun sig op og tager sit tøj på igen. Hun rejser sig og går ud på gangen. Med et forvirret bik, kigger hun rundt. ,,Hvordan skal jeg nogensinde finde ud?" mumler hun til sig selv, og begynder at gå i retning mod trappen.

,,hmm.. Jeg kan synge lidt.." siger hun og slapper helt af.
Hun lukker øjnene og ligger hovedet tilbage.

hmmm. Avia er vågnet. Det blod skulle også have taget effekt nu. Jeg ved da nok om vampyrer til at vide at min slags blod er mere delikat end så meget andet

*aktivere divination og Dominans*
(stemme i Avia's hoved: "Godmorgen. Leder du efter nogen? Husk nu at solen stadig er oppe, så hold dig til gangen hvor der ikke er vinduer.")

Nearyn kigger på Anat "Jaså... du synger... Lad mig endelig høre. siger han opfordrende"

Skrædderne (10 stk) kommer ind af døren og stiller sig op ved siden af Nearyn. "aah storslået. Okay. Anat, hvis du giver mig en smagsprøve på din stemme så vil de herre her tage sig af Amai's tøj. det skulle ikke tage frygtelig længe. Amai, disse folk er proffesionelle og kan lave dig, ca hvad det skulle være. Bare fortæl dem hvad du kunne tænke dig og de skal nok få det lavet" (en opmærksom og dybsindig person vil kunne høre den underlæggende trussel til skrædderne i hans ord) "og du skal ikke bekymre dig om prisen" Han vender sit blik mod Anat og afventer svar med en forventningsfuldt aura omkring sig.

,,Jeg.. Jeg kan ikke.. Jeg er for.. Genert.." Siger hun og ser den i gulvet.
Hun lukker så svagt øjnene i igen og ser deprimeret ud.

Nearyn kigger beroligende på Anat og griner let indvendigt over at se sine skræddere svede. "Der er ingen grund til at være genert overfor mig. Jeg vil somend blot gerne høre dig synge. Jeg finder sang afslappende og afstressende. Vil du ikke lade mig høre?"

Hun ser så på ham og rejser sig stille og går ud på gulvet.
Hun begynder så at synge en lille sang (Aner ikke hvad for en Oo)
Hun bliver mere og mere rolig jo mere tid hun synger.