☰

Selv gråt kan være gyldent

Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 17.09.2026 16:17
Måske ville Selmy trække sig væk. Det gik op for Theodore, at det nok var temmelig sandsynligt, da Selmy syntes at stivne i omfavnelsen.

Men så gav noget ligesom slip, og Theodore mærkede Selmys arme om sig.

Theodore blev trykket ind i krammet. Næsen begravet et sted tæt ved Selmys skulder. Han duftede af urter og et eller andet, han ikke kunne placere. Han var stadig i gang med at forsøge, da Selmys næste ord fik tanken til at forsvinde.

Jeg ville aldrig gøre dig fortræd.

Theodores smil løftede sig langsomt. Ordene varmede et sted dybere i ham, end han lige kunne forklare.
"Det ved jeg." Sådan noget kunne Theodore mærke. Og det var dét, han mærkede nu.

De ville aldrig gøre hinanden fortræd.

Krammet fortsatte et øjeblik længere. Theodore mærkede fingrene mellem sine krøller og siden den tøvende bevægelse, da Selmy begyndte at give slip. Først da blev han selv klar over, at han nok også burde trække sig væk.
Hænderne gled ned på Selmys overarme og gav dem et sidste lille klem. De blå øjne søgte de grå bag uglemasken, som skulle han lige se ham an, og smilet blev blot en anelse blødere. Små smilerynker tittede frem omkring øjnene sammen med en flygtig, lattermild rynke over næsen.
"Desuden..." Smilet blev skævere. "Hvis du gjorde, ville du være en temmelig dårlig læge." Øjnene glimtede med en påtaget uskyld, der ikke narrede nogen. Forhåbentlig. Theodore slap ham helt, men blikket blev hængende lidt endnu. Direkte og oprigtigt.

Så gyngede jorden under ham igen. Han blinkede og så sig omkring. Sidegaden sagde ham absolut ingenting.
"Hvor er vi egentlig på vej hen?"
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 17.09.2026 17:24
For Selmy havde det været noget helt specielt at kramme Theodore. Det var på mange måder, ikke noget han gjorde sig meget af. Sidst han var blevet krammet, var nok for et halvt år siden, da han langt om længe blev genforenet med sin familie, efter at have været forsvundet.

Han virkede lidt beklagende overfor Theodore, over at have ødelagt aftenen ved at have lokket Ernie Marcel til sig. Ikke at han kunne gøre for det, men alligevel. Selmy havde haft alverdens chancer for at forsøge at sige fra på den voksne og fornuftige måde, men det der var imellem dem, var så personligt, og nu var de her.

”Hov hov,” Svarede Selmy blidt til Theodores lille lalleglade bemærkning. Hans hånd strakte sig frem, for at rette Theodores krans i håret, og derefter emblemet på hans kappe, der vendte på hovedet nu. ”Nogle patienter er bare ikke til at redde,” Svarede han lunefuldt igen, mens hænderne flyttede op og bandt masken løs. For Selmy gav det ikke meget mening at beholde den på, når de alligevel var bevæget væk fra fyrværkeri-showet, og alting var ved at slutte. Masken bandt han i stedet om sit bælte, så han ikke skulle miste det.

”Vi er på vej hen til dig, hvor end det er,” Han placerede sin hånd ved hoften, ansvarsfuldt. ”Jeg sørger for at du kommer sikkert hjem, for du er alt for ung til at rende rundt alene.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 17.09.2026 21:26
Det var en mærkelig tilstand at befinde sig i – som fanget et sted mellem en drøm og virkeligheden. Han var til stede, men alligevel føltes det, som om han stadig sad under det varme tæppe sammen med Selmy. Alting var blødt i kanterne og underligt behageligt.
Selmys hænder nåede op til hans krans, og Theodore lod ham bare gøre det. Blikket hvilede på Selmys ansigt imens. Lidt længere end nødvendigt, uden at Theodore selv syntes at bemærke det. Først da hænderne forsvandt ned til emblemet på hans kappe, fulgte øjnene efter.

"Er det din diagnose til mig?" smilede han og sendte Selmy et lusket blik.

Så forsvandt uglemasken. Theodore var blevet så vant til at se Selmy med den, at han næsten havde glemt de fine træk, der gemte sig nedenunder. Da de grå øjne pludselig var helt fremme igen, trak han vejret en anelse dybere ind. Noget gav et lille, mærkeligt ryk inde bag brystbenet. Hm. Et eller andet skete der i hvert fald. Han smilede dog bare for sig selv, da Selmy bandt masken fast til bæltet.

På vej hjem til mig? Theodore sendte ham et overrasket blik. Alt for ung? Han tiltede hovedet en smule arrogant og spejlede Selmy ved at placere hånden på sin egen hofte. "Det siger du, og alligevel er det mig af os to, der er flyttet hjemmefra." Han tog et skridt frem. Jorden tog tilsyneladende et andet. Theodore greb fat i Selmy for at holde balancen, men forsøgte at få bevægelsen til at se så tilsigtet ud som muligt. Han rankede sig igen.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 17.09.2026 22:28
”Du- er en væbnerlærling, der er vildt allergisk overfor hø,” Mindede Selmy ham om og gengældte Theodores luskede blik, med et enkelt hævet øjenbryn. Han lignede helt sig selv uden uglemasken på, men hans pupiller var udvidede og gjorde næsten hans øjne sorte i det.

Han så op fra sit eget binde-arbejde med masken ved bæltet. Han var nødt til at koncentrere sig lidt ekstra om knuden, end han sædvanligt ville, fordi snorene i hans hænder syntes at være i konstant bevægelse. Men det lykkedes!

Ahva? Så Theodore troede han var noget særligt, bare fordi han var flyttet hjemmefra? ”Er du ikke bare flyttet over til din far?” Tiskede han, og formåede helt at undlade at stikke til ham med, om han mon ikke var blevet smidt ud hjemmefra. Det ville han i hvert fald have troet, tilbage til deres første møde. Men nu, i dag, kunne han godt se at Theodore var en charmerende kærlig dreng, som sikkert var elsket højt.

Theodore nåede at redde sig selv og ranke sig, før Selmys hånd nåede hen og tog fat i hans hørskjortes vide ærme. Han slap ikke, før han var sikker på, at Theodore var sikkert gående igen. Men han rystede på hovedet.

”Og mon ikke du bare ønsker at jeg flytter hjemmefra, så du kan komme og genere mig hele tiden,” Tilføjede han kort efter. Stemmen havde en hvis varme over sig ”Du ved... når du ikke arbejder som page?” Arbejder? Var det mon overhoved et lønnet job han havde? Selmy havde aldrig gjort sig nogle overvejelser om dette før. ”Du viser lige vejen, ikke?” Selmy anede heller ikke hvor væbnerne holdt til. Han havde dog en lille anelse, fordi han havde set hvilken retning Theodore havde trasket hjem, efter sin behandling på klinikken.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 17.09.2026 23:08
Et moret kluk lå i hans åndedrag, og han så væk med et smil. Selmys pupiller var blevet så mærkeligt store, at de grå øjne næsten virkede sorte. Som en kats, når den havde fået øje på et eller andet spændende.

Aye... Theodore rynkede brynene en smule. Var mærkeligt egentlig ordet?

"Til min far?" kom det forundret fra ham. Han løftede et bryn og forsøgte at sætte det ene ben bag det andet, så han kunne se passende arrogant ud. Han nåede halvvejs. Balancen forsvandt, og Theodore måtte tage et lille trissende skridt frem og et tilbage, før han stod nogenlunde normalt igen. "Min far bor ikke hos væbnerne," påpegede han med et fnys. "Faktisk... ved jeg ikke, hvor han bor." Det sidste blev mumlet. Som han sagde det, ændrede udtrykket sig til en sær undren, som om Theodore først nu selv havde opdaget det.

Han trak på skuldrene. "Nåhmen." Han blinkede hurtigt med øjnene. "Jeg bor alene. Agtigt." Blikket skævede ned til Selmys hånd, der stadig havde fat i ham, før øjnene fløj op til hans ansigt igen. Et beruset smil trak sig skævt over Theodores læber.
"Heh. Jeg kan da stadig komme og genere dig på klinikken." Brynene løftede sig i en hvad vil du gøre ved det?-mine. "Jeg har fritid. Ligesom nu og den slags."
Ikke meget fritid, selvfølgelig. Men han boede gratis og fik mad, og de få krystaller han fik, skulle heller ikke bruges på den slags. Det talte vel stadig som at bo alene.

Theodore klappede Selmy opfordrende på brystkassen og nikkede, som om han havde fuldstændig styr på situationen. Så satte han sig i bevægelse og møvede sig med fuldt overlæg tæt forbi Selmy, så skulderen gled op ad ham på vejen.
"Mh. Denne vej, tror jeg." Hvis de bare gik langt nok, begyndte gaderne vel på et tidspunkt at give mening.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 18.09.2026 07:52
Selmys drillerier ophørte, så snart han mærkede på Theodore, at det med hans far måske var et lidt usikkert emne. Han fortrak sig i alvorlighed og lyttede til ham. At hans far ikke boede hos væbnerne, gav ret meget sig selv, så det var ret pudsigt, at Theodore nævnte det. Men måske havde han jo boet lige i nærheden eller kom og besøgte sin søn en gang imellem. Det ville Salem i hvert fald gøre, hvis Selmy var i lære hos nogen. Han begyndte at se ned i jorden, stadig lyttende, men tankefuldt. ”At være ridder er vel også en ærefuld livsmission, og ikke et arbejde som sådan,” Forsøgte Selmy, selvom det ikke var en helt sandfærdig påstand han havde. Han mente nu nok, at selv en ridder ville, burde, have kontakt med sin eneste søn, der boede lige rundt om hjørnet!

Selmy lo lidt overgivende, da Theodore syntes at kvikke sig selv lidt op og konkludere den del af samtalen med, at han altså boede alene. Han slap forsigtigt i hans trøje. ”Godt så...” Svarede han, men skævede så over det næste der blev sagt om at komme rendende på klinikken, bare for sjov. Det blik han fandt i Theodores øjne, var udfordrende.

”Klinikken er en arbejdsplads, ikke din legeplads.” Det kunne måske godt gå hen at blive lidt udfordrende for Selmy at finde fritid til at ses med Theodore. Hans dage var som regel skemalagte fra morgen til aften, nærmest. Hvis det skulle lykkes, ville det måske gå ud over hans læsetimer?

Han fulgte nu Theodore, som måske kendte vejen. Selmy havde smallet øjnene betænkeligt, da Theodore havde tilføjet sit ’tror jeg’ inden han fortsatte ned ad gaden. ”Du får sikkert travlt, når du bliver udvalgt af en ridder?” Selmy var meget påpasselig med ikke at komme til at sige ’hvis’. ”Og endnu mere, når du bliver ridder...” Det sidste var nok længere ude i fremtiden. Selmy havde svært ved at forestille sig, at deres nyfundne venskab kunne fortsætte så langt. Og det var trods krammet og de snøvlende løfter om, aldrig at gøre den anden fortræd, eller Theodores ord om aldrig at løbe væk.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 18.09.2026 10:47
Theodore nikkede. Selmy havde ret i, at det var en ærefuld livsmission. Var han ikke beruset lige nu, havde han måske dvælet lidt for længe ved den pludselige erkendelse af, at han faktisk ikke vidste, hvor hans far befandt sig i Dianthos, eller hvorfor de så hinanden så sjældent, når de nu begge to var her. Heldigvis havde hans tanker svært ved at blive hængende særlig længe ved noget som helst lige nu.

"Mhm," brummede han derfor lidt forsinket, mens øjnene fløj undersøgende rundt på bygningerne og gaderne, de stavrede forbi. Theodore benyttede ikke rigtig sidegaderne. Faktisk begyndte han at mistænke dem for bare at føre til flere sidegader, og ingen af dem så synderligt bekendte ud. Hånden søgte automatisk ned mod lommen for at forsikre sig om, at Selmys kompas stadig lå trygt deri. Det gjorde det. Ikke at det hjalp særlig meget, medmindre kompasset pludselig havde tænkt sig at pege mod væbnernes kvarter i stedet for nord.

"Hvem siger, jeg ikke kommer rendende med hø i næsen så?" Det lumske smil vendte tilbage, og han skævede bagud mod Selmy. Bare det mentale billede fik det til at kilde mistænkeligt i næsen, så Theodore rynkede den og genovervejede planen. Arh. Hø stak han nok ikke nogen steder med sin gode vilje. Han måtte finde på en anden sygdom.

De festglade stemmer og musikken blev svagere, jo længere væk de kom, og snart var det mest deres egne skridt, der fulgte dem gennem sidegaderne. Theodore fortsatte fremad med betydeligt større selvsikkerhed, end hans kendskab til området egentlig berettigede til, men Selmys næste spørgsmål fik alligevel blikket til at søge op mod himlen.

"Hmm, det er meget muligt," svarede han eftertænksomt og fulgte et stjernebillede mellem hustagene, selvom navnet på det var forsvundet et sted sammen med hans evne til at gå helt lige. Det var i hvert fald et stjernebillede. Det måtte tælle for noget.

Og endnu mere, når du bliver ridder.
Et lille smil trak i mundvigen. Når. Ikke hvis. At høre Selmy sige det sådan fik det til at føles en smule mere virkeligt, som om fremtiden allerede lå et sted derude og ventede på ham. Theodore vendte sig halvt om mod ham med det samme bløde smil, men noget ved Selmys spørgsmål fik ham til at se lidt mere vurderende på ham.

Vent.

Ansigtet trak sig langsomt skælmsk sammen. "Står du og savner mig allerede?" spurgte han og pressede læberne sammen for ikke at komme til at le. "Jeg er ikke engang blevet væbner endnu." Det var da næsten sødt, at Selmy allerede tog sorgerne på forskud.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.09.2026 07:36
Ved snakken om, at Theodore kunne finde på at komme rendende i klinikken, spottede Selmy det lumske smil. Han så mistroisk på ham. Hvis Theodore kom forbi med hø i næsen med vilje, ville Selmy blive nødt til at lade naturen gå sin gang. Naturlig selektion, simpelthen. ”Så giver jeg bare dig videre til min far,” Havde han trods alt svaret i stedet for. Det virkede mere passende at sige. Og han havde måske også en liiille mistanke om, at Theodore håndterede dødstrusler bedre end truslen om at havne i kløerne på hans far – Den rigtige doktor.

Samtalen havde det med at glide over til det mere negative, eller voksne. Selmy havde altid haft den evne, også selvom han var slingrende beruset. At Theodore skulle gå hen og få travlt, var jo en god ting for Theodore. Måske endda godt for Selmy selv... Men han kunne ikke lade være med at spekulere på, hvor længe denne venskabelige tilstand varede ved.

Han skævede kritisk til Theodore, som spørgsmålet ramte ham helt uventet. Om han savnede ham allerede? Det var dog... ”Du,” Han prikkede ham straks midt på maven for sin flabethed. Blikket undersøgte ham op og ned med en skarphed. Det havde jo bare været drillerier, så han var ikke forpligtet til at svare ærligt, men spørgsmålet blev nu alligevel reflekteret over. ”Det kan du da godt bilde dig selv ind.”

Han så nu frem for sig og rankede sig lidt. Selmy kendte gaderne her ret godt, men han var også født og opvokset i byen. Han kunne dog umuligt vide, om Theodore ledte dem den rigtige retning. En kort tids pause efter, kom det dog fra ham, lidt lavere ”Jeg troede ikke at jeg ville more mig i dag. Som jeg gjorde,” Det var Selmys forsøg på at lade Theodore vide, at han ville savne ham på, uden faktisk at sige ordene.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 21.09.2026 13:07
Theodore skar en tydelig grimasse ved tanken om at stå ansigt til ansigt med Selmys far. Han var nok en noget mere skrap doktor, og ud fra Selmys historier også streng og nøgtern. Det var i hvert fald ikke lige Theodores yndlingsscenarie, og han ville meget gerne undgå mere af den hæslige te.

Til trods for at Theodore skævede tilbage mod Selmy, slentrede han stadig afsted, omend meget langsommere og ikke særlig sikkert på fødderne. Balancen fangede han dog hver gang, selvom det efterhånden måtte være tydeligt for enhver, at han var beruset.

Du—Theodores blå øjne funklede selvtilfredse, og smilet gled skævere. Han ventede på protesten, og da Selmys skarpe blik mødte hans, kneb han blot øjnene en anelse mere tilfreds sammen.

Det kan du da godt bilde dig selv ind.

Theodore slog nonchalant ud med armene. Bevægelsen sendte ham straks lidt ud af kurs, så han måtte støtte sig mod muren et øjeblik, men det lod han ikke til at mene havde nogen betydning. "Jeg tror ikke, jeg behøver bilde mig noget ind." Ordene lagde op til mere leg. Måske ville Selmy hoppe på ham igen. Kappen over hovedet, som tidligere. Men det var ikke det, der skete.

Jeg troede ikke... Theodore standsede og så på Selmy.
...at jeg ville more mig i dag. Som jeg gjorde. De blå øjne var stadig en smule blanke af alkoholen, men opmærksomme og mildere nu.
"Hm." Et lille brum. Måden Selmy sagde det på, fik noget varmt til at boble i ham. "Så lad os have flere sjove ture sammen." Han smilede opmuntrende til Selmy og lagde hånden på hans overarm. Støtten var ganske vist kærkommen, da Theodore stadig svajede en smule, men blikket var ærligt.

"Du er sjov at være sammen med, Selmy." Han kneb det ene øje sammen i en drenget grimasse, men læberne pressede sig alligevel lidt genert sammen bagefter, og blikket gled væk.

Det var sært. At være sammen med Selmy bragte flere muntre følelser frem i ham, end når han hang ud med væbnerslænget. Måske fordi Theodore selv var lidt af et udskud her i Dianthos, og Selmy efterhånden havde afsløret, at han vist heller ikke ligefrem havde stået først i køen, når venner blev delt ud.

Det lød bare virkelig barnligt at spørge direkte: Selmy. Vil du være min ven?

Theodore skævede rundt på omgivelserne igen. De var nået ud på en større gade, som han syntes, han kunne genkende. "Du er måske ikke ude og more dig særlig tit, så?" spurgte han efter et øjeblik og skævede tilbage mod Selmy.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.09.2026 13:35
Selmy blev lidt overrasket over, at Theodore greb fat i hans arm. Han kunne mærke at knægten svajede og satte Selmys egen balance på prøve. Men selvom Selmy ikke drak normalt, tålte han nu alkohollen bedre, end sin følgesvend, og måtte derfor være den stærke og stabile af de to.

Flere sjove ting... Hvad mon det skulle være? Den næste højtid ville være midvinterballet, men ingen vidste, om traditionen stadig ville stå, nu efter dronningens bortgang. Og var et bal noget for en bondedreng? Ville han på en eller anden måde formå at drikke sig i hegnet og gøre både ham selv og Selmy til grin for alle de pæne gæster? Selmy mærkede dog varmen stige en smule. Kinderne og næsen var dog i forvejen varmere i farven, fordi han havde drukket og blodet brusede i hans krop.

”Er jeg... sjov?” Kom det forbavset fra ham. Aldrig havde han hørt nogen beskrive ham som sjov. Tværtimod havde han altid fået at vide, at han var kedelig, for at vælge andre fra til fordel for tegningsstudier eller en stor bog om den første krig mod mørket og følgerne af denne. ”Måske morer jeg mig bare på en anden måde, end de fleste andre,” Smilte han med varme i blikket, som han kiggede ned på Theodore. ”Det bedste jeg ved er at sidde på mit værelse og læse i vinduet, eller hvis jeg når langt med mit arbejde på Farfars opslagsværk foran skrivepulten. Men den slags ville sikkert kede sådan en som dig. Du vil sikkert gerne ud at opleve noget, ikke sandt?”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 21.09.2026 15:03
Som Theodore følte sig sikker på benene igen, løsnede han grebet om Selmy, og armen faldt tilbage langs siden. At Selmy ligefrem skulle blive så forbavset over at blive kaldt sjov, fik ham til at le fornøjet og nikke.
"Aye – og så har du et enormt godt sigte." Han drejede kroppen en smule og lukkede det ene øje, mens han efterlignede et kast med hånden. "Pahng!" hviskede han lavmælt, som skulle det forestille lyden af et fladbrød, der ramte en vis persons dumme ansigt. Dét minde skulle pakkes omhyggeligt væk og findes frem igen på grå regnvejrsdage. Måske skulle Theodore ligefrem begynde at gå rundt med fladbrød i lommerne. Det kunne sikkert også bruges godt på Adelbert. Smilet blev hængende på de unge læber, mens han lyttede. Bøger og skriblerier. Theodore kunne tydeligt se det for sig; Selmy siddende i vinduet med benene trukket op under sig og næsen begravet i en eller anden stor bog. Helt sikkert noget om urter.

Theodore skød læberne en smule frem, mens han overvejede det. Ville det kede ham? "Altså..." Han ville egentlig gerne være medgørlig. Det var bare svært, når bøger aldrig havde været særlig medgørlige over for Theodore. "Bogstaverne har det med at danse rundt på papiret, så det tager mig længere tid at læse og den slags." Han trak lidt på skuldrene. Efterhånden var han blevet okay med det. "Men det betyder jo ikke, at jeg ville kede mig." 

"Jeg kan godt lide fægtning, ridning... bare være udenfor og sådan." Fingrene fandt ned til emblemet på kappen og pillede lidt ved kanten. "Men jeg er ikke sådan én, der hele tiden skal være på farten." Faktisk kunne Theodore sagtens se sig selv ligge på Selmys gulv, mens Selmy sad med sit opslagsværk eller havde næsen begravet i en bog. Han kunne snitte i et eller andet imens, ordne sit udstyr eller bare ligge og glo op i loftet og forstyrre Selmy med en kommentar i ny og næ. Det lød faktisk ret hyggeligt.

"Og desuden passer det godt til dig." Han trak på skuldrene. "Bøger... urter. Det klæder dig." Theodore trådte baglæns, så han fortsat kunne se på Selmy, mens de gik. Det var en glimrende idé i omtrent ét skridt. Hælen ramte en løs planke. Foden skøjtede hen over den, og et øjeblik senere landede Theodore på røven.

"Av for pokker."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.09.2026 16:22
Selmy stoppede op, fordi Theodore holdt en kort pause fra at gå, så han kunne imitere Selmy der kastede med mad. Selmy havde ikke engang været lige så omhyggelig med at kaste, som Theodore fik det til at se ud. Men hvis man hadede en persons ansigt nok, og hvis fladbrødet var tilpas stort og snasket, så kunne det jo nærmest ikke gå galt. Selmy blev i den grad opmuntret af Theodore. Han lo skadefro med; ”Næste gang kaster vi med noget rigtig ulækkert.” Det her var meget ulig Selmys normale metoder, til at få Ernie Marcel til at holde sig langt væk. Men måske skulle han opføre sig præcis som Ernie selv havde forslået. Netop et vildt dyr!

Han flyttede fødderne videre og fulgte Theodore igennem hovedgaden. Han lyttede koncentreret til når Theodore svarede ham på, hvorvidt han brød sig om at læse eller ej. At han havde læsevanskeligheder, var et endnu større problem end høallergi, tænkte Selmy. Han gik jo glip af så meget viden... ”Du skal bare øve dig og øve dig,” Kom det fra ham ”Og du skal læse tekster, der interesserer dig, hvad end det er tekster fra de hellige skriftruller, eller om det er et eventyr eller en artikel i Dianthos Tidende.” Han havde meget svært ved at sætte sig ind i hvad det ville sige at være ordblind. I hans miljø anså man oftest sådan nogle som Theodore som værende dumme. Men Selmy ville nu gerne udfordre Theodore på det. Han så en ganske kvik knægt, når han kiggede ind i de blå analyserende øjne.

Så Theodore kunne godt lide at være aktiv. Selmy smilte ubevidst over, at det lod til, at Theodore var en klassisk drengedreng. Selvom Selmy brød sig meget lidt om at slås, så havde de trods alt fælles interesser, når det kom til at ride og være udenfor.

Han skrånede sit blonde hoved ved komplimenten om, at det passede ham, at nørde med sine bøger og urter. Hans ansigt skiftede hurtigt til panik. ”Hov, pas-” på.... For sent. Theodore faldt bagover hurtigere end han kunne nå at redde ham. Det så ud som om det gjorde ondt, og alligevel kunne Selmy ikke lade være med at grine af ham. Det havde set så sjovt ud. ”Theodore, du farer jo rundt om dig selv,” Han tilbød ham ikke en hånd til at starte med, men knælede ved hans side og kiggede bare på ham, der på jorden ”Fra nu af får du kun lov til at drikke hyldeblomstsaft.” I hvert fald på Selmys vagt!
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 21.09.2026 17:22
Noget rigtigt ulækkert. Der kom et konspiratorisk blik i de ellers store 'uskyldige' blå øjne. "Vi kaster ham i springvandet." 

Øve sig og øve sig og øve sig. Theodore kunne sikkert godt øve sig mere, selvom hovedet begyndte at dunke, hvis han blev ved for længe ad gangen. Han nikkede eftertænksomt, som om han virkelig overvejede Selmys råd. Måske kunne han godt prøve. Mest fordi det pludselig virkede en lille smule vigtigere, når Selmy sagde det. "Joh... måske nogle eventyr så." Mere af den samtale nåede de dog ikke, før Theodore lå på jorden.

Han var stadig i færd med at samle sig sammen for at komme på benene, da han hørte Selmy grine. Et lyst, boblende grin, der under andre omstændigheder nok ville have kildet behageligt et sted i Theodores bryst. Lige nu fik det ham mest til at sende Selmy en dybt misbilligende grimasse. "Jeg er okay, tak," busede det lettere sarkastisk ud af ham. De fornærmede blå øjne fulgte Selmy, da han knælede foran ham. Ikke for at hjælpe, tydeligvis. Bare for at få bedre udsyn til hans elendighed. 
Theodore fik møvet sig op på knæ og børstede fornærmet noget skidt af bukserne. "Mh. Jeg sætter pris på, at du bare..." Han gjorde en vag bevægelse mod Selmy. "...sidder dér og griner."
Da Theodore så frem igen, var Selmy pludselig meget tættere på, end han havde regnet med. Eller også var Theodore kommet tættere på Selmy. Det var svært at føre regnskab med den slags lige nu. 

Han lagde uden videre en hånd mod Selmys knæ for at støtte sig, men gjorde endnu ikke noget forsøg på at rejse sig. "Desuden var jeg ikke væltet, hvis den planke ikke havde ligget strategisk lige dér," påpegede han og løftede et bryn mod ham. Bare så det stod helt klart, at det var træets skyld og ikke satyrsaften.

Øjnene fejede over Selmy. Så fik han en idé. Det var ikke nødvendigvis en god idé, men den nåede heller ikke at blive vurderet, før det konspiratoriske glimt vendte tilbage i de blå øjne. Theodore greb fat om Selmys ben og hev det ind mod sig.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.09.2026 18:29
Jo flere sure blikke Theodore sendte ham i forargelsen over, at Selmy lo af ham, desto mere kunne Selmy ikke holde op med at grine. Han så så sur ud! Han fniste skjult bag sin ene hånd, i et forsøg på at opføre sig pænt, men det gjorde bare det hele værre. Med den anden hånd forsøgte han at tilbyde Theodore sin frie hånd, så han trods alt kunne hjælpe ham op.

Han mærkede hvordan han pludselig blev trukket i netop det ben han balancerede på, og hvordan det bare forsvandt under ham. Hans balance var så dårlig, takket været de høje procenter i blodet. Ligesom Theodore faldt han på røven, og alting snurrede vildt omkring ham, og udsynet til Theodore syntes at sejle for øjnene af ham. Stå stille.

”AV!” Udbrød Selmy. Latteren var ophørt for en kort pause. Han forsøgte omtåget at komme op, men så begyndte han at grine over sig selv nu. Hans stemme var efterhånden med en hæs kant.

”HÅååhh...” Sukkede han i overgivelse, og endte med at sætte sig lænet tilbage med armene strakt ud bag sig og håndfladerne støttende mod brostenene under sig. Han kiggede på Theodore med et helt veltilpas smil. ”Hvad nu? Nu sidder vi begge her, din lille klodrian.” Han vippede lidt med støvlerne, kortvarigt, ligesom et par ægtefolk kom gående forbi de to drenge midt på gaden. De sendte dem dømmende blikke i retning mod Selmy, der skulle forestille at være den store og ansvarlige af dem. Men lige nu kunne han jo ikke engang tage vare på sig selv. Han havde ellers klaret det så godt, indtil nu.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 21.09.2026 18:49
Med et bump og et leende gisp røg Theodore selv ind over Selmys ben og var nær endt med ansigtet direkte i brostenene. Hænderne nåede heldigvis at tage fra, men så snart Selmy også begyndte at grine, var der ikke meget håb tilbage for Theodore.

Lettere omtumlet fik han stablet sig op på alle fire og skævede over mod Selmy, der selv havde fået sat sig bedre til rette.
"Pfft..." De gyldne krøller hang ned foran panden, kransen sad endnu engang skævt, og verden snurrede tilpas meget til, at Theodore besluttede sig for ikke at forsøge at rejse sig lige med det samme.

"Jeg synes, det er en klar forbedring," mumlede han, uden at der var meget fornærmelse tilbage i stemmen. Endnu et grin slap ham, og i stedet begyndte han at kravle over Selmys ben for at komme om på den anden side af ham. Netop som et ældre ægtepar kom gående forbi.

Theodore standsede midt i bevægelsen. De så på ham. Han så på dem. En væbnerlærling på alle fire midt på gaden med en skæv krans om hovedet var åbenbart ikke det syn, de havde håbet at møde denne aften. Theodore sendte dem et fåret smil og fortsatte ufortrødent den sidste stump vej, før han dumpede ned ved siden af Selmy.
"Ups." En påtaget uskyld bredte sig over det fregnede ansigt. Egentlig kunne han godt bare vælte om på ryggen og blive liggende her. At brostenene sikkert var møgbeskidte, virkede pludselig som et problem for en anden Theodore.

Han lod blikket glide op mod stjernerne, stadig med et tilfreds smil om læberne over, at det faktisk var lykkedes ham at vælte Selmy. Benene blev strakt ud foran ham, og støvlerne vippede dovent.
"Fortalte jeg dig, at min familie er nordfolk?" Theodore drejede hovedet mod Selmy. "Du sagde noget om, at din slægt også stammede derfra."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 22.09.2026 07:00
Lattermusklerne havde ikke været brugt længe, så Selmy var godt øm i maven. Hans vejrtrækning var noget dybere og mere afslappet, mens blikket hvilede observant på drengen, der tumlede hen over hans ben. Selmy var alt for uoplagt til overhoved at opdage, at nogen kiggede kritisk i deres retning, og det var måske det bedste. Havde han nu været sit ædru jeg, havde han skammet sig utroligt meget og trukket hætten over sig, for at skjule sit genkendelige hår.

Hvad skulle Theodore? Selmy hjalp ham ikke med hvad end besværlig mission, det andet menneske havde sat sig for. Han gjorde hverken til eller fra, da han fik et knæ i låret, eller da Theodores skospids ramte ham hen over skinnebenet. Det var dog lidt af en lettelse, at han endelig faldt til ro lige ved siden af ham. Han bemærkede at Theodore kiggede op på den næsten stjerneklare himmel, så vendte også sit hvide ansigt opad. Fyrværkeriet var skyld i de små røgskyer, der var ved at passere himlen over Dianthos, men ellers så man stjernebillederne så tydeligt. Selmy havde øvet sig i at genkende en del af dem.

”Hm?” Lød det overrasket fra Selmy. Theodore var nordfolk? Han flyttede blikket ned på Theodore igen ”Er det rigtigt?” Ljungberg? Burde efternavnet sige ham noget? ”Så er vi jo fætre, du og jeg,” Smilte han og børstede sin håndflade ren i bukserne, inden han placerede hånden på Theodores hoved. Kransen trak han helt af ham nu, for den sad ikke bare skævt, den var gået op. Selmy tog den ned på sit skød og han begyndte at flette den helt om. Selv når han havde drukket, var han rimelig ferm med at flette stilke.

Han placerede den på Theodores hoved igen, hvor den hørte til.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 22.09.2026 10:42
"Tror du?" Smilet trak sig skævt i en mærkværdig grimasse. Ham og Selmy skulle være fætre? "Det må da være meget langt ude så. Min mor havde nævnt dig ellers." Han lo dæmpet, men latteren døde langsomt ud, da Selmys hånd igen fandt hans krøller.
Et øjeblik lignede Theodore nærmest et spørgsmålstegn, mens han forsøgte at gennemskue, hvad Selmy havde gang i. Berøringen i håret var dog rar. Varm og blid på en måde, der bestemt ikke hjalp på den voksende fornemmelse af, at han sagtens kunne lægge sig ned lige her på gaden og falde i søvn.

Men så fiskede Selmy kransen fri af hans hår og tog den ned i skødet.

Theodore sagde ikke noget til at begynde med. Han sad bare og betragtede Selmys fingre arbejde med stilkene, mens kransen langsomt tog form igen.
"Det er du god til," bemærkede han med stille forundring. Da Selmy løftede kransen igen, bøjede Theodore automatisk hovedet en smule, så han lettere kunne få den på plads. Et lille, tilfreds smil trak i hans mundvige, og bagefter puffede han dovent skulderen mod Selmys.

"Tak. Hvor har du lært dét?"
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 22.09.2026 14:50
"Det kan kun være langt ude, men jeg kan da undersøge vores stamtræ, derhjemme," Forklarede han alt imens han stadig flettede. Men når Selmy snakkede om fætter, var det også fordi at nordfolket holdt sammen, specielt her i Dianthos, langt væk fra den barske kulde og de varme traditioner som der var i Nordvik og omegn.

Som han havde flettet kransen pæn igen, og havde placeret den på hovedet af Theodore, og så ham tilfredst an, smilte han roligt. "Af min mor," Svarede han og undlod at virke sørgmodig, som han blev taget tilbage til en tid, hvor det at kunne lave rituelle kranse i forbindelse med bortgang eller højtider, var noget hele familien kunne samles om. Ceelia var stadig flittig til lave dem, men Selmy havde ikke rigtig tiden eller lysten mere.

Selvom hans krop var varm, selv her i den kolde nat, kunne han mærke kulden fra brostenene. Det gik overhoved ikke det her. Han undersøgte Theodore med blikket, og det lignede umiddelbart, at han var ved at blive lidt sløv i det. "Kom så. Du skal hjem, før du falder i søvn her, midt på gaden," Lidt ude af balance, lykkedes det ham at komme op på benene. Han børstede sin kappe overfladisk fri fra grus og snavs, og tilbød Theodore en hjælpende hånd, så han også kunne komme på benene. Det var jo ham, der skulle lede dem på vej.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 22.09.2026 15:43
"Hm," brummede Theodore overvejende. Selvfølgelig ville Selmy undersøge det. Det ville næsten have været mere overraskende, hvis han bare havde ladet spørgsmålet være et spørgsmål. "Men så er det jo næsten skæbnen, at jeg nøs på dig, hva'." Han smilede muntert ved tanken. Af alle mennesker i Dianthos havde han simpelthen nyst lige i ansigtet på sin mulige meget-fjerne-fætter. Leander arbejdede åbenbart på mærkværdige måder.

Smilet blev dog mindre, da Selmy nævnte sin mor. Theodores blik blev liggende på ham, blødere nu. Hans mor var syg. Det havde Ernie sagt tidligere, og Selmy havde ikke modsagt ham. Eftertænksomt gned Theodore læberne mod hinanden og prikkede til en af brostenene med pegefingeren.
Han ville gerne spørge. Men hvordan har din syge mor det egentlig? virkede som en ret effektiv måde at ødelægge et ellers hyggeligt øjeblik på, og Selmy så allerede en smule anderledes ud omkring øjnene. Så Theodore lod spørgsmålet ligge for nu. 

Inden han nåede frem til noget bedre at sige, begyndte Selmy at rejse sig. Theodores øjne fulgte ham opmærksomt hele vejen med en stille forventning om, at han hvert øjeblik ville skvatte på røven igen.
Det gjorde han irriterende nok ikke.
"Okay så." Theodore tog imod hånden og lod sig hale på benene. Det gik glimrende, lige indtil hans krop tilsyneladende besluttede sig for at fortsætte længere frem end resten af ham. Han snublede det sidste stykke ind mod Selmy og nåede instinktivt at gribe om ham, så de et kort øjeblik stod i noget, der mindede mistænkeligt meget om endnu et kram.

"Mh." Theodore fik sig viklet fri igen og stod stille et øjeblik for at sikre sig, at gaden havde tænkt sig at gøre det samme. "Sejler jorden virkelig så meget, bare fordi man har drukket lidt gæret frugt?" Han tog sig til hovedet og skar en drenget grimasse. "Øj."

Alligevel satte han sig selvsikkert i bevægelse igen. Ét skridt. Så endnu ét. Denne gang så omgivelserne heldigvis bekendte ud, og mellem hustagene kunne han endelig få øje på Krystalpaladsets spir.
"Se!" Han pegede triumferende fremad, som om han personligt havde fundet et forsvundet palads. "Jeg vidste godt, hvor vi var."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 22.09.2026 16:24
”Af alle ulækre ting du kunne udsætte mig for,” Så skulle de lige være snot? Han rystede opgivende på hovedet. Panikken havde sendt Selmy så forhastet tilbage, at han var væltet bagover og havde fået en hjernerystelse. Han var sågar besvimet momentært. Det havde faktisk været en forfærdelig arbejdsdag, og derfor var oplevelsen af at møde den unge, sjove væbnerfyr lidt af en underlig størrelse.

Han stod bare og ventede på ham. Han forudså, at Theodore ville ramle ind i ham, ligesom han havde gjort en del gange allerede i dag. Theodores lemmer var åbenbart længere, end hvad Theodores hjerne kunne huske, og bevægelserne alt for ivrige. Som drengens arme greb ihærdigt om ham, stod Selmy bare urokkeligt og afventende. Han sukkede, så Theodore kunne mærke et dybfølt pust, der kom fra næsen af ham.

”Det er så ikke jorden der sejler, men dig der sejler,” Fniste han kort. Han havde aldrig selv været fuld før i dag, men han antog at de symptomer han havde, var ganske almindelig alkoholforgiftning og ikke stoffer, som satyren havde udsat dem for. Omsorgsfuldt placerede han sin hånd tæt om Theodore og gav ham et lille klem ”Din krop er alt for lille, og du har slet ikke drukket eller spist nok i dag.” Han slap ham og begyndte at følge med ham, noget roligere denne gang, men stadig en smule slingrende.

Theodores triumferende ”Se!”, fik Selmy til at kigge forvirret op. Og da han så paladsets spir, og da det gik op for ham, at Theodore ikke havde været sikker på hvor de havde været, før han så dette ene pejlemærke, smallede han bittert sine øjne. ”Hvorfor lyder du så overrasket, hvis du godt vidste hvor vi var, så?” Han placerede sin hånd ved hoften. Den dreng altså! ”Men godt nok. Hvor bor du herfra? Valmuegade og klinikken ligger derovre,” Han gjorde et nik i den ene retning. Han havde set Theodore gå i... en retning. Det var lidt svært at koncentrere sig. Hans hjerne føltes omtåget. 
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Tatti
Lige nu: 1 | I dag: 15