"Årh, hold dog op.. Vel har du ej.." Sagde hun og kunne ikke lade være med at smile lidt. For nogle der så det hele ude fra, kunne det sikkert godt se ud, som om de kæmpede.. Eller nok ikke kæmpede. Men at Piign overfaldte ham. Men Piign vidste udemærket godt at de små eksplotioner, knap kunne foråsage en hudafskrabning og at han.. okay, hun vidste ikke om han havde kone og børn. Men hun kunne gætte sig frem til at han nok bare løj for at spille med.

Hendes sorte frakke blæste i vinden, som efterhånden var begyndt. Hun tog sig dog ikke af det, men blev bare ved med at sende små eksplotioner efter ham. Dog ramte hun, med vilje, ved siden af, hver eneste gang. Hun rynkede dog lidt på næsen. Det var ikke lige hendes idé af sjov, når der ikke rigtig skete noget med 'ofret', men så kunne hun jo træne hendes præcision.

Nå så dum var hun desvære ikke, hvad kan man så finde på
Han rejste sig op og så roligt på hende: "Stop heller det der inden nogle kommer til skade"
Han kunne føle støvskyen bag sig, men den rykkede sig ingen steder.
Han tog et skridt hen mod hende og slikkede kort på sin ene hjørntand.
Ny strategi. Et ondskabtsfuldt smil kom frem.

"Hmm.. Altså, ikke for noget, så er jeg lidt ligeglad med om du kommer til skade og jeg overlever.." Med de ord, lavede hun en hurtigt bevægelse med hånden, direkte imod ham, så hvis han altså ikke flyttede sig, selv ville blive ramt. Dette ville dog ikke gøre mere, end at han ville blive skubbet lidt tilbage og så ikke mere.
Det ville dog alligevel være nok for Piign. Indtil videre ønskede hun ham ikke skadet - indtil videre. Hun betragtede lidt hans ondskabsfulde smil. "Hmf.. Hvem f'nden tror han, han er?" Tænkte hun, men kunne alligevel ikke lide den følelse der skyllede ind over hende, tydeligvis fra ham.

"Ohh, jeg tænkte nu ikke på mig selv, men mere på dig, den lille forsvarsløse pige ude i den mørke skov"
Han ondt smil kom frem. Den her rolle er jeg godt til at spille, men har også forandret mig siden jeg var sådan...
Han tog et skridt til mod hende også et til og et til.

"Hvis det bliver nødvendigt, kan jeg komme væk herfra, på et par sekunder. Og desuden er jeg ikke bange for dig!" Sagde hun højt og gik også et par skridt tættere på ham, for at understrege hendes ord. Hendes skridt, kombineret med hans skridt, gjorde at de nu stod helt tæt på hinanden. Piign stirrede ham bare afventende ind i øjnene.

Hun fjernede ikke blikket fra ham, en eneste gang. Stod bare og stirrede på ham, mens hendes lange hår kæmpede for at komme fri fra hatten. Dog gjorde den lille kats vægt, ovenpå hatten at hårets kamp, var forgæves. Hun overvejede lidt om hun ville sende en forbandelse efter ham nu. Hun kunne umuligt, ikke ramme ham, når hun kun var få cm. fra ham.

"Hvad hvis jeg sagde du ikke havde et par sekudner til at komme væk?"
Sagde han med et ondt smil, de 2 hjørne tænder kom frem, og slikkede sig på læberne og et lille ord kom frem "Bloood.."
Hun er ikke bange af sig, det kunne gå hen og blive sjovt det her. Og det bliver sjovt at se hvad hun kan finde på

"Altså hvis du er så tørstig, så ligger blod.. Okay, det passer ikke.. Blodsøen ligger rimelig lang væk, men du kan låne min kost, hvis det haster så meget at du bliver nødt til at kalde på blod.." Sagde hun med et lille smil, mens hun fascineret betragtede hjørnetænderne. "Seje tænder.. Er det irriterende at du dør, hvis du ikke får blod.. Hver dag? Eller er det hver uge.. Jeg kan ikke helt huske det.." Hendes stemme var provokerende og til tider sarkastisk. Et stort smil prydede hendes ansigt, mens hun talte. Hun lod sig slet ikke skæmme og flyttede sig ikke engang.
Hun var dog lidt bange på Babys vegne, for hvis der nu endte med at ske noget med Piign var det ikke sikkert at den lille killing kunne finde hjem, selvom de egentlig ikke var så langt hjemmefra.

Hende kan jeg lide! Hurtig med sine kommentar og ikke bange af sig
"Faktisk så behøver jeg ikke blod mere end en gang om måneden til at overleve, jeg drikker det bare dagligt for sjov skyld!"
Han rykkede sit hoved hen mod hendes strube, roligt for at se hvad der kunne ske. Det er ikke så tit man møder en som hende hvad mon hun finder på nu?

Hurtigt - helt af refleks - slog Piign ud efter hans strube, da han bøjede sig ned til hendes hals. Så hvis han ikke flyttede sig fra halsen, ville han blive ramt af et hårdt slag imod halsen, hvilket nok ville være meget smertefuldt. "Nanyro Firey" Sagde hun højt og langsomt begyndte en ildkugle at formere sig i hendes hånd. Hun kastede den kort op i luften og greb den igen. Den syntes ikke at gøre hende noget, men den ville uden tvivl gøre en del skade, hos Batok.
"Nu vil jeg så stille dig det samme spørgsmål som du spurgte mig om før.. Dog med en lille tilføjelse.. Hvad fanden skulle det til for?" Spurgte hun irriteret. Hun havde squ ikke tænkt sig at blive vampyr..

(Bliver nødt til snart at logge af.. Min mor beordrer mig i seng :C)

Måske var han en vampyr og næsten udødlig på visse måder, men derfor betød det ikke at det ikke gjorde ondt, så hurtigt som han stod han igen 10 meter væk fra piign på mindre end 1 sek.
"Jeg troede du kunne lide at have det sjovt at drille andre, så nu gør jeg bare gengæld" svare han med et lille smil.
Han lukker øjne og stod så sådan i et par sekunder men pressede så sin bevidsthed ind i Piign for at stoppe hendes strøm af magi som gør det muligt for hende at kaste sin ild kugle.

"Aav" Råbte hun højt, da han stoppede hendes magi. Ildkuglen brændte hendes hånd i det samme sekund, hvor hendes magi blev stoppet. "Hvad f'nden skete der..?" Sagde hun - lidt til sig selv. Hurtigt smed hun kuglen, ned på jorden, hvor den slukkede sig selv. "Bombaniu Filiumus" Kom det højt fra hende og hun lavede en lidt voldsommere bevægelse med hånden, end før, imod ham. Hvis det havde virket, ville han nok have fået et halvstort sår af det. Hun så undrende på hendes hænder og prøvede igen. Hun blev ved og ved og ved. Men der skete ikke noget. "Hvad laver du? Det.. Det virker ikke.." Sagde hun frustreret og kunne slet ikke forstå hvorfor det ikke virkede. Denne evne var den eneste hun kunne bruge i kamp, men det gik ikke rigtig når han kunne stoppe den.

Han sukkede for sig selv, lidt skuffed over hende. Han have regnet med noget mere, men man kan jo heller ikke forlange alt.
"Hvad vil du nu gøre lille pige? sende din kat efter mig?" Han fik et drillende smil frem, hun er sjov at lege med.

Piign trak vejret dybt ind og tog sig sammen, da hun kunne mærke hans skuffelse over hende. "Årh, hold mund.. Du ved godt selv, ligeså godt som mig, at det var snyd det der. Men jeg respektere snyd. Det får en længere frem en retfærdighed.." Sagde hun.. Det meste var nok mest for at fortælle at hun ikke havde tænkt sig at give op.
Hun tog hatten af og lagde hatten og katten et stykke væk, så der ikke skete noget med katten. Hun stak hånden ned i sin lomme og fandt en lille seddel. Sedlen glødede blåt og den så ud til at den, hvis ikke hun holdt fast i den ville flyve væk. Hun smilede lidt og læste højt hvad der stod. "Yahyru Husmeq Ijyhé Kurtql" Ordene var på et andet sprog og de syntes at tære en del på hende. Efter hun havde læst det op, rev hun sedlen i stykker og smed det væk. "Jeg har altid en nødplan." Sagde hun med et smil og gentog bevægelsen, imod ham og jorden sprang i luften, foran ham. Denne besværgelse gjorde at hun i præcis en dag, ville være immun overfor angreb fra andre.

Da jorden foran spang i luften stopped hans "magi" mon Piign da han tog armen op foran ansigtede for at beskytte sit ansigt.
Han snarrede for sig selv, nu ligner det noget, men hvad vil hun nu finde på?
"Smart det må jeg sige, har du andet gemt i hatten der?" han nikkede imod hendes hat.
Han stillede sig i en bedre kampstilling så han hurtigt kunne bevæge sig.

"Der er ikke noget i hatten.. Men der er noget i min frakke.." Sagde hun med et smil, over at have fået bolden på hendes bane igen. "Og det her er fordi at du fik mig til at brænde mig selv.." Sagde hun med et smil og lavede en halv voldsom bevægelse med hænderne. Hun gentog den tre gange, så hvis han nu flyttede sig, så var der lidt større chancer for at han blev ramt.
Han ville nok få et halvstort brandsår, der hvor han blev ramt. Hvis han nu blev ramt. Hun ville egentlig ikke skade ham.. Ikke rigtig, ihvertfald. Men det var heller ikke meningen at hun skulle brændes i hænderne. Så det var bare gengæld.

Han løftede det ene øjenbryn, hvad nu? en ny ildkugle, en støvsky til, eller gør et træ levende som ikke stopper med at komme efter mig til jeg er død?
Han lagde den ene hånd på hans ene sværd, parrat til at forsvare sig mod hvad det nu end var hun kunne finde på.
Er hun begyndt at blive for seriøs eller er det stadig bare for at drille?[/i]

Piign smilte tilfredst, da hendes besværgelser, ramte et eller andet og eksploderede. Hun kunne ikke se om han var blevet ramt, for der hævede sig en stort støvsky, fra eksplotionen. Nu håbede hun bare det var ham, hun havde ramt og ikke jorden eller en sten eller et eller andet, som hun bare ikke havde lagt mærke til var der.

For ham følte ekplosionen som et slag midt i sylten. Hvad det end var hun fik til at spring sprang de ikke langt fra Batok, men han nåede ikke at gøre noget før trykket frem at til at flyve et par meter hen af jorden.
Han kom langtsomt på bene igen og så på Piign, nok kunne han ikke se hende igennem støvskyen men han kunne mærke hende, lugten hende, og høre hende hvor hun var, det var en af de mange gode ting af at være ham, hvis en sans var ude af spil kunne han han bruge en af de mange andre sanser han har.
Den lille... Nå du bad selv om det, du skulle jo spille med, du kunne bare ikke have dræbt hende, gået fra hende bare et eller andet end at drille igen.
Han rystede på hovedet og rettede sig op og ventede på at støvskyen lagde sig.

Piign smilede fuldt ud tilfredst, da hun kunne mærke hans irritation. Det var præcis, hvad hun var gået efter. Hun smilte kort, men gjorde sig alligevel klar, til hvis han nu ville gå til angreb. Hun kunne mærke folks følelser, men ikke forudse hvad han ville gøre. Men selvom hun smilede stort og virkelig nød situationen, så havde den lille besværgelse hun havde brugt før, virkelig tæret på hende og hun håbede inderligt på at han ikke ville benytte fysiske angreb, da hun sikkert ikke ville klare ham på den måde.
Hun viste dog ingen tegn på udmattelse. Er du sindsyg, nej, det var hun alt for stolt til. Man skulle være heldig, hvis hun viste bare det mindste tegn på at hun var træt. Nej, hun havde lært at hvis man havde tænkt sig at vinde en kamp, måtte man endelig ikke vise ens modstander at man var træt eller bange eller noget i den stil. Hun sendte en lille taknemmelig tanke til sin storebror, der havde opdraget hende, de sidste 6 år.

Hun er en sej en, og hun prøver ikke at vise det. Og hvis jeg ikke var som jeg var ville jeg nok ikke havde set det, men jeg kan mærke det på hende, hendes hjertebanken, hendes vejrtrækning.
Han stod stille i nogle sekunder imens han lod øjne løbe hen af hende, finde noget han kunne bruge til at irretere hende, han ville se hvor meget hun kunne.
Hun er en magiker, ikke noget tegn på hun er fysisk træned, intet våben... Hmm det er hendes svaghed, men det er ikke det jeg leder efter...
Han lod blikket glide rundt om hende og fik øje på hendes hat med katten liggende ved siden af.
Der! det vil nok få hende op og koge. Han gav hende et lille smil, før han på nogle få sekunder havde fået fat på hende kat, uden hun kunne have fuldt med. Han lod fingrene køre ned igennem dens pels og slikkede sine tænder, lidt ligesom når man er sulten og man slikekr sig om munden.
Hvad vil hun nu finde på? hun kan ikke komme tæt på mig, hun kan ikke lave nogle af sine små ildkugler da det vil skade katten. Bliver sjovt at se hvad hun finder på.