Krystallandet
Damia 02.01.2008 16:47
Mika nikker svagt, og ser et øjeblik sørgmodigt på Chiaki.Var tæt på selv at opgive det hele og bare gå. Men han kunne ikke, ville ikke, lade Chiaki være for sig selv også i den her rådløse tilstand.
"Det var vi også engang, men som du sagde ville det ikke gå,, han sukker og lader en hånd glide igennem hans hår.
Forvirret, med mangel på ord flakkede hans blik rundt, indtil det fandt hvile på Chiaki.
Med en opgivende og sørgmodig stemme sagde han "Men jeg er træt af at såre dem jeg holder af Chiaki, jeg kan ikke leve med mig selv længere. Vis jeg bliver ved, falmer dem jeg elsker omkring mig ligesom du,, Han tør ikke at rette blikket væk fra Chiaki, da han var bange for at hun muligvis ville forsvinde.
"Vis jeg kunne, ville jeg forsvinde, men det kan jeg ikke. Chiaki jeg beder dig og tro på mig,, han holder om hende og giver ikke slip "Jeg elsker dig stadig, vil altid gøre. Men det er nemmere vis vi blot forbliver venner,,
billedet fundet på photobucket..
