☰

Selv gråt kan være gyldent

Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 14.09.2026 14:07
"Nå?" kom det forbavset fra Theodore, og han stirrede et øjeblik over mod boden, omend noget distræt i blikket. Han nåede dog ikke at overveje dilemmaet særlig længe. "Hvor mærkeligt." Et skuldertræk. "Godt du nåede at stikke af med dem." Han lænede sig tilbage og skævede til Selmy med antydningen af et smil om læberne. 

Så greb han med en doven bevægelse fat i det store, varme tæppe og kastede en del af det hen over Selmys skød, så de kunne sidde under det sammen.
"Ens?" kom det henkastet fra ham, "Nej nej. Jeg sagde tydeligt, jeg ville have æblecider." Theodore tog endnu en slurk af sin drik med et højtideligt smil. "Det smager bare så meget bedre end fra de andre boder." Øjnene funklede forundret, som havde Theodore netop fundet sin nye yndlingsdrik. 

Han kørte endnu en hånd gennem krøllerne, mest fordi varmen efterhånden havde bredt sig som en rastløs energi gennem hele kroppen. Det sitrede lige under huden, som om han hele tiden måtte gøre noget med sine hænder. "Så må du vel sy dig selv sammen igen," sagde han lattermildt og lagde an til at skåle med Selmy ved bemærkningen. Han tog koppen op til munden og betragtede ham over kanten med et skævt smil. "Eller snyde ham. Det kan du sikkert godt. Du er en snu ugle."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.09.2026 15:39
Theodore havde helt ret. Denne her cider smagte meget bedre. Bare ærgerligt, at satyren, der serverede dem skulle være så underlig i det, når man stillede helt almindelige spørgsmål ind til hvad der var hvad, når ciderne havde samme form og størrelse.

Mens Selmy drak, slog hans blik ned på sit skød, hvor han så, at Theodore sørgede for dem begge. Det var godt køligt på det her tidspunkt, på en septemberaften. Men varmen fra cideren havde gjort det tåleligt at sidde stille så længe. Han havde stadig ondt i ryggen dog, men hvis han klagede over det, ville Theodore straks tilbyde sine hænder igen, og det gik jo ikke!

”Ha,” Lo Selmy, over Theodores bemærkning om, at han bare måtte sy sig selv sammen igen. Han kunne faktisk sy, for som lillebror var ens storesøster den bedste i verden, indtil man nåede en hvis alder. Så hun havde lært ham at sy samtlige smarte sting. Det handlede nok bare ikke om at sy. Det lød lidt som om, at Theodore foreslog ham, bare at drikke løs og tage hvad end konsekvent, der måtte komme. Han rystede lidt på hovedet. ”Er du sådan en der laver ulykker og har hemmeligheder for din egen familie?” Måske var det derfor familien havde sendt deres eneste søn væk? Selmy var heldigvis ikke så ondsindet, og heldigvis ikke så fuld, at han lod den sidebemærkning slippe ud. "...Jeg tror. Vrede kan jeg nu godt håndtere. Men skuffelse i ens forældres øjne, er det allerværste."
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 14.09.2026 16:04
Theodore skrånede hovedet opmærksomt hen på Selmy. Han granskede spørgsmålet med en alvorlig rynke i panden. "Neej, altså ikke sådan med vilje i hvert fald." Nåede han frem til, og sendte Selmy et langsomt voksende smil. Ulykker og ballade plejede bare ofte at finde ham - Theodore behøvede ikke engang at prøve. 

Han løftede hagen en smule, mens blikket faldt stille over Selmy. Læberne blev presset en anelse frem, mens han overvejede ordene med et lille nik. "Aye," erkendte han og lod blikket glide ud over menneskemængden, hvor folk efterhånden var ved at byde op til den sidste dans. Hans tommelfinger nussede eftertænksomt koppen. "Vrede er sådan... midlertidigt, ikke?" begyndte han. "Man bliver vred, og så går det over igen. Men skuffelse er bare..." Han trak lidt på munden. "Det er næsten som om, det hænger ved. Sværere at gøre noget ved." Theodore syntes det gav mening - faktisk ret klogt sagt. Blikket fandt tilbage til Selmys igen gennem de store huller i masken. Den seriøse ugle. 

"Du tror vel ikke, at din far er skuffet over dig?"
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.09.2026 16:52
”Ikke med vilje? Okay så. Så siger vi det,” Fnøs han med et lille smil, fordi han var underholdt. Han lænede sig tilbage mod ryglænet og flyttede hånden op i håret, hvor han rettede nogle af sine lokker, inden hans fingre stoppede, og han i stedet hvilede hovedet dovent mod hånden. Albuen hvilende på ryglænet.

Selmy havde også bemærket, at de var nået så langt ud på aftenen, at de unge mennesker, var godt i færd med at finde deres sidste og vigtigste dansepartner. Han vidste på forhånd, at han ikke skulle ud at danse, for han havde jo heller ikke nogen at byde op, og han havde ondt i ryggen, var nok blevet en smule for fuld, allerede… Men en lille del af ham ærgrede sig da lidt, at han ikke kunne glæde sig over de samme ting her i livet, som alle andre smukke, unge mennesker.

”Joh, måske. Men jeg synes nu jeg har været vred så længe,” Svarede Selmy til Theodores vise ord. Måske var det i virkeligheden ham, der skulle tage uglemasken på. For Selmy følte sig så…. Fuld. ”Nej… Nej, han er ikke skuffet over mig på den måde, som sådan.” Han lukkede sine øjne i, og lod dem være lukkede, så han hverken kiggede på Theodores øjne eller de dansende. ”Han er tværtimod meget stolt af mig. Men det er kun fordi jeg er hans dreng, du ved. Men han kan blive så ufatteligt skuffet over mig, hvis bare jeg siger eller gør noget, der minder ham om min farfar. I min familie drikker vi ikke. Vi fråser ikke. Vi bander ikke. Jeg skal hele tiden stå til regnskab for alle mine synder, og der er mange, for jeg blev født synder.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 14.09.2026 17:56
"Hey, det passer," lo Theodore og vuggede over mod Selmy, men uden at ramme ham. Latteren døde efterhånden ud i et par små kluk, blikket gled til koppens indhold, som svajede nænsomt, da han bevægede hånden.

Theodore drejede sig i sin siddestilling, henslængt over bænkens ryglæn, så han bedre kunne se på Selmy. Brynene rynkede sig koncentreret. Vred så længe...? Han tog en tår af den lune drik uden at se væk fra lægesønnen. Det var meget at holde styr på med alt det, der blev delt. Theodore nikkede med et lavt brum til det, der blev sagt.

I min familie drikker vi ikke, og Theodore kunne ikke lade være med at sænke blikket til den kop Selmy netop holdt i hånden, med et sigende smil dvælende dovent i mundvigen. Det mindskedes dog en my, som remsen fortsatte. 

Der var meget af det, som Theodore gerne ville have ham til at uddybe, men det sidste fik ham til at rynke forvirret på næsen. Han kneb øjnene sammen til et fokuseret blik, da Selmy syntes at blive langt blødere i omridset, som om festivallysene smeltede sammen med hans silhuet.
"Hvad? Hvorfor dét? Hvorfor er du en synder?" Var Selmy vokset op i en eller anden underlig kult? Det virkede som vigtig information at have fået lidt tidligere. "Ved du hva'..." De blå øjne lyste pludselig op, som havde han fundet svaret på det hele. "Din far er problemet." 
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.09.2026 18:35
Theodores stemme. Den var så ungdommelig og uskyldig... Han lød så forvirret over, at Selmy skulle være en synder. Hans lille hæse stemme vækkede ham en smule op fra sin egen snak, og det slog ham at han atter engang havde bevæget sig ud i noget værre rod, hvor han fik sagt alt for meget. Han slog blikket op og så igennem ham – igennem ansigtet, der forsøgte at fokusere på hans øjne og finde hoved og hale i alle de informationer han havde delt ud af.

”Ehm... mm..” Selmy ville gnide ansigtet lidt, men måtte nøjes med at gnide rundt om masken kanter. Han vidste godt selv præcis hvor han var synder, men det var alt for skamfuldt og syndigt til at han kunne fortælle nogen om det her. Det lød på ham som om han ville sige noget. Men der kom hverken en forklaring eller en undskyld fra ham. Han sukkede bare lidt anstrengt og pustede opgivende ud af næsen. Han var ude af stand til at dykke dybere ned i synder-snakken.

Han løftede hovedet lidt op og kiggede skamfuldt Theodore i øjnene. Øjnene var så blå og strålende, at de kæmpede med de andre farver fra lanternerne over dem. Han smilte forsigtigt af det han sagde om hans far, men han rystede på hovedet. Hans far var ikke problemet. Hans far forventede jo bare, hvad en hvilken som helst anden far ville forvente af sin eneste søn.

”Du er.. en bedårende dreng,” Erkendte Selmy, uden den mindste tøven. Bedårende var simpelthen det bedste ord han kunne bruge om ham lige nu. Han var både kær og rar og yndig, når han sad der med sin krans, pakket ind i det plettede koskindstæppe. ”Indeni som udenpå.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 14.09.2026 19:23
Det var åbenbart sværere end som så for Selmy at forklare, hvorfor han var en synder. Født synder. Øjnene hvilede bare afventende og tålmodigt på ham. Lige nu opfattede han heller ikke tiden på samme måde. Så Selmy kunne bare tage sig al den tid, han ville. Theodore skulle nok blive siddende med tæppet om sig og vente.

Brynene løftede sig spørgende, da Selmy endelig mødte hans blik. Som om han ville sige meget mere, men ikke kunne. Noget, der tydeligvis generede ham, sådan som han så forsigtigt kiggede tilbage på Theo. Øjeblikket virkede vigtigt. Lysene, varmen, fra dem, under tæppet og stilheden. Theodores blik vandrede over Selmy uden noget egentligt mål, som om svaret måske alligevel kunne findes et sted i hans ansigt. Bare for at gøre et eller andet løftede han koppen til munden og drak lidt mere.

"Hva?" kvækkede han lidt anstrengt og måtte kvæle et host bag en knyttet næve. Han var ved at få satyrsaften i den gale hals, for Selmy kaldte ham pludselig bedårende. Theodore formåede at sende ham et skeptisk blik, selvom brystet i samme sekund blev stramt. Som om det pludselig var blevet for lille til hans hjerte, der lidt forvirret bankede til det, der blev sagt. Han blev ved med at se på ham. "Nåhmen."

Koppen satte han fra sig. Theodore fugtede læberne og rykkede sig en smule tættere på Selmy, som havde han brug for lige at se ham bedre an. Han fik øje på en flyvsk tot i klemme ved masken, og Theodore rakte uden videre hånden derhen for at rette den. "Så er du måske ikke... hmm..." hans blik blev på hårtotten, "...lige så vred, her i mit bedårende selskab?" Smilet løftede sig skævt, blødt.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.09.2026 20:07
Selmy fik pludselig en fornemmelse af, at han var gået for vidt igen. Denne gang ved at have kaldt ham bedårende. Theodores reaktion på det var ret... overrasket og skeptisk. Hans mave spændte sig sammen, vendte op og ned på alting og alt føltes forkert.

Hans blik gled lidt ned fra øjnene og ned på munden, som han lige havde fugtet. Pludselig sugede Selmy luften til sig, og ansigtet fortrak sig i en skræmt mine. Det slog ham hvor tæt på de sad sammen under det skind. Selmy begyndte straks at bakke baglæns, jo tættere på Theodore kom. ”Du ved, på en kammeratlig måde. Eller en sød lillebror agtig måde!” Hans stemme knækkede lidt over, ved trykket på lillebror. Hans hjerte bankede. Af frygt måske? Det her var lidt mærkeligt. Måske var det satyrcideren, der havde fået ham til at tro, at Theodore lige havde forsøgt at kysse ham.

Han var gledet så langt bagud, at han til sidst måtte rejse sig op, hvis ikke han ville falde på røven ved kanten. Han rømmede sig og løftede lidt i kraven, for at skjule varmen der var ved at stige ham til kinderne. Han tog sit krus og tømte det resterende indhold på jorden. Ikke mere cider til mig.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 14.09.2026 21:32
Theodore sendte Selmy et mærkeligt blik. Han kunne ikke rigtig se ham ordentligt bag masken, men læberne så underligt stramme ud lige pludselig, som var han blevet utilpas over et eller andet.

"Okay?" Brynene trak sig forvirret sammen. Kammeratligt. Lillebroragtigt. Ja? Det var vel også sådan, Theodore havde forstået det. Han nåede ikke meget længere med dén tanke, for Selmy rykkede sig igen. Theodore rykkede automatisk med. Totten undveg. Han rykkede lidt længere frem, og igen nåede han den ikke. 
En lille irritation begyndte at melde sig. Det var overraskende svært at ordne håret på en mand, der tilsyneladende var fast besluttet på at flygte fra sin egen frisure.
"Jeg kan også godt lide dig, Selmy— men gider du ikke lige—" sidde stille.
Selmy rejste sig nu. Theodore blev siddende et øjeblik med hånden hævet i den tomme luft. Blikket fulgte langsomt med op. Det tog resten af verden en anelse længere tid end Selmy at komme på plads, og Theodore blinkede et par gange, indtil der kun var én ugle foran ham igen.

"Har du fået kløpulver i bukserne, eller hvad?" spurgte han omsider og lagde hånden i sit skød. Theodore målte ham med et stadig mere uforstående blik. Først var han blevet kaldt bedårende, så var han blevet forsikret meget eftertrykkeligt om, at det var kammeratligt, og nu havde Selmy rejst sig så hurtigt, at man skulle tro, Theodore havde forsøgt at stikke en finger i øjet på ham. Mærkelig mand. Han rystede lidt på hovedet og rakte i stedet efter sin kop. Første forsøg fik fingerspidserne til at skubbe den en lille smule længere væk. Theodore standsede. Så kiggede han meget alvorligt på koppen. "Ei," Ved andet forsøg fik han fat og drak resten, nu hvor den ikke længere var helt så varm. Blikket blev dog ved Selmy over kanten.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.09.2026 22:01
At have rejst sig op så hurtigt, var ikke uden konsekvenser. Selmy var ikke nogen stor mand, og denne her satyrsaft havde været noget så heftig. Selvom han stod stille sejlede jorden under ham, så meget, at han kunne fnise af det. Men det skræmte ham også lidt. Han placerede kruset alt for hårdt mod bordpladen, fordi han havde fejlbedømt afstanden. Så støttede han den ene hånd mod bordet og så tilbage på knægten, der havde fået ham til at flygte.

På nuværende tidspunkt, forstod han stadig ikke, at hans hår ikke sad som det skulle. Det lignede stadig, at Theodore havde forsøgt at kysse ham. Eller også... endnu værre, så havde Selmy måske givet et forkert indtryk af sig selv, ved at tale sådan om sig selv. Alt det om synd og skam...Åh... åh nej...

”Nej,” Svarede han, alvorligt, som hvis han havde svaret på et ganske normalt spørgsmål. Ingen kløpulver. ”Jeg kan ikke tåle at drikke.” Han smallede blikket lidt mistænksomt, fordi han observerede Theodore lidt nærmere. Blikket fulgte fingrene der rakte ud efter kruset, men i stedet fik skubbet yderligere til den. Han så nu måbende til, mens Theodore klodset førte kruset til munden og begyndte at drikke op.

Selmys hånd greb hans drikkevare, ud af hånden, ud af munden på ham. Der var ikke en dråbe tilbage, så det var for sent. Selmy kiggede surt på krusets tørre bund og førte den skeptisk til næsen. ”Theodore!” Udbrød han strengt ”Du har da drukket stærk likør!”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 14.09.2026 22:26
Jeg kan ikke tåle at drikke. 

Tjah, det kunne Theo, vel ikke modsige ham. Så han trak bare en anelse ubekymret på skuldrene. Så længe det bare var dét! 

Det gav et kortvarigt sæt i Theodore da Selmy hamrede sin kop alt for hårdt i bordet, men han stirrede bare afventende, for at se om han klarede den. Han sendte ham et dovent, fornøjet smil, underholdt af hele deres aften og den måde, Selmy nu svajede ganske let, selv når han forsøgte at stå stille.

"AH! Hvad—" Koppen blev flået ud af hånden på ham, praktisk talt ud af munden, så et par gyldne dråber ramte hans hage og løb ned over halsen. Han så helt fortumlet og krænket op på Selmy. Aye, han kunne da virkelig ikke tåle at drikke. "Skal vi så også til at slås nu?" Fortsatte han tanken højlydt, men rynkede blot brynene yderligere og så på Selmy som om han var fjollet. Drukket stærk likør? Altså.

"Nej, Selmy. Det her er— det her..." Han rakte efter kruset, men bevægelsen førte ham lidt længere frem end tiltænkt, så han måtte gribe fat i bordkanten. "Æblecider. Sagde jeg jo." Han kneb øjnene sammen mod Selmy, som om det var ham, der var blevet vanskelig at forklare noget for. "Jeg bestilte det selv."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.09.2026 22:53
Det var så tydeligt nu. Før havde Theodores blik været lidt for varmt og lidt for kælent, men nu var der ikke en dråbe af tvivl, eller alkohol, tilbage. Theodore var pisse stiv, som de lavtstående ville udtrykke det, så nydeligt. Selmy så ind i hans øjne og rystede på hovedet, overbevist om, at Theodore godt var klar over, at han havde lokket Selmy til at give en ordentlig omgang.

”Vi skal heh... Ikke slås,” Kom han til at trække på smilet, selvom han prøvede at være streng og alvorlig. Bare for at demonstrere hvor beruset Theodore var, og hvor lidt egnet han var til at slås, skubbede Selmy ham blidt tilbage på sin flade, ved at prikke ham i brystet. ”Jeg er nødt til at følge dig hjem til ehm... hvor end du bor.” Han krydsede sine arme tænksomt. Mon ikke væbnerne boede relativt tæt på klinikken?

Den sidste dans var allerede startet et sted i baggrunden, og flere folk fra de andre borde var begyndt at rejse sig, for at finde et sted hvor de kunne overvære det smukke syn af unge mennesker med blomsterkranse i håret og farvestrålende klæder. De dansede en traditionel pardans som hyldest til den gunstige høst. Til månen og til kærligheden. Fyrværkeriet ville blive antændt inden længe, men først når de dansende nåede til den sidste del at koreografien. Iblandt de dansende unge mennesker, dansede der også en smuk kvinde med blondt hår, bløde ansigtstræk og øjne grå som sølv. Hun skilte sig ud, fordi hun hverken havde blomster i håret eller farvestrålende tøj på, men snarere en sort kjole med lang hals og lange ærmer. De gyldne lokker dansede om hende i kontrast til de sørgeklæderne.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 14.09.2026 23:25
Theodores skeptiske og fornærmede blik begyndte at smuldre i kanterne da Selmy holdt et grin tilbage. Mundvigene sitrede i et begyndende smil, til trods for at Theodore stædigt forsøgte at se sur ud.

Fingeren prikkede ham i brystkassen, og Theodore gled overraskende villigt tilbage på bænken. Han daskede Selmys hånd væk med et grin. "Skulle vi ikke se fyrværkeri?" Hvorfor talte Selmy nu om at følge ham hjem? Det var jo alt for tidligt. Musikken omkring dem blev højere, og Theodore rykkede blikket uvilkårligt hen til de dansende. 
Så mange bevægede sig med en ynde og sikkerhed, som om de alle sammen kendte de næste skridt uden overhovedet at behøve tænke over dem. Selvfølgelig voksede mange børn op med månehøstdansene, men Theodore kendte dem ikke. Dansene i Medanien var mere løssupne. 

"Hov?" Han strakte hals, da han syntes at se nogen skille sig ud i mængden. Han kneb øjnene sammen, i håb om at se bedre. Men det hjalp ikke meget. Nogen havde dugget hans øjne til, og ligegyldigt hvor mange gange han blinkede, ville det ikke gå væk. 
"Jeg troede lige dét der var dig. Men du står jo lige her." Han skævede op på Selmy. 

Så kom Theodore op at stå med en svajende bevægelse, og opdagede omtrent samtidig, at det havde været en dårlig idé. Verden fortsatte nemlig bevægelsen et øjeblik længere end Theodore selv gjorde. "Øj." Han tog sig til hovedet og greb med den anden hånd efter det første og bedste, der stod nogenlunde stille. Hvilket var Selmy. Theodore klemte til om hans ærme og stod meget koncentreret et øjeblik. 

Måske var den æblecider alligevel ikke helt æblecider.

"Selmy. Jeg tror jeg er beruset." Han lænede hovedet bagud, så krøllerne pressede sig mod Selmys brystkasse. Og så fniste han. 

Han var beruset!
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.09.2026 07:09
”Nej, du skal hjem, og jeg skal hjem-” Hov, han havde mistet hans øjenkontakt til fordel for den afsluttende dans. Indeni var han så opsat på, at de skulle hjem, før der ville være et kaos af mennesker, der ville bevæge sig hjemad, fordi fyrværkerishowet var ophørt og boderne var lukkede.

”Hm?” Selmy stillede sig tættere på, så han kunne se hvad Theodore havde spottet. Han havde været lidt ligeglad. Måske havde han set en anden med uglemasken på. Han stivnede lidt og tyggede sammen kortvarigt, fordi han genkendte kvinden der dansede så letsindigt og feminint. ”Det er fordi det er min søster,” Sagde han lidt fladt, som om der intet magisk eller fortryllende var over at se hende more sig på den måde ”Hvem har dog budt hende op til dans?” Hvem havde været så tåbelig at bede hans søster om at få den sidste dans? Og hvem i alverden havde hans søster dog sagt ja til at kaste sin tid over? Han smallede øjnene og forsøgte at fokusere, men blikket dumpede ned på Theodore, som stødte ind i ham, og grebet der tog fat i ham, havde været ret insisterende.

Selmy løftede begge sine hænder op og stabiliserede ham hurtigt. Så måtte han jo læne sig op ad ham. Han løftede øjenbrynene højt op, at de igen forsvandt bag uglemasken et sted. Drengen var beruset? Det var jo det han havde sagt for et minut siden! ”Vi finder en brønd vi kan dyppe dig i,” Jokede han, dog med så rolig en oprigtighed i sin stemme, at det kunne være alvor.

Selmy forsøgte at berolige Theodore lidt ved at varme ham op og ned langs armene, uden på den blå kappes solide stof. Han løftede blikket igen, fordi der kom susende lyde ovre fra pladsen. Fyrværkeriet var tændt og blev skudt til vejrs, ligesom koreografien nåede sit højdepunkt, og parrene blev ført sammen til sidst, hvor mændene med lette bevægelser vendte tilbage til deres unge kvinder og bukkede dybt, hvorefter kvinderne nejede tilsvarende dybt.

Farver af rød og grøn oplyste nattehimlen over tagene og genspejlede sig i Selmy og Theodores hvide ansigter. Selmys blik havde dog ikke fundet fyrværkeriet, men havde nu hægtet sig ved Ceelias dansepartner, og øjnene lynede inde bag masken. Helt ubevidst satte Selmy neglene i stakkels Theodore.

”Ernie Marcel, den jubelnar,” Hviskede han hidsigt ud mellem tænderne. Af alle mennesker... Det var højforrædderi! Mod ham! Hendes egen bror! Ernie Marcel kyssede Ceelias sarte knoer midt i bukket, inden de arm i arm forlod dansepladsen, hvorefter de skiltes ad. Ceelia havde ikke opdaget sin egen bror stå og glo i hendes retning, men trak sig straks hen til en af hendes veninder, der også havde været ude at danse. Ernie til gengæld, så nu direkte hen i Selmy og Theodores retning. Et smil krøllede sig på hans mund. Øjenlågene sænkede sig, som om han lagde onde planer med det samme, og han kom gående imod dem. Det ravnsorte hår flagrede, mens blomsterkronen, bestående af hvide blomster med tynde lyserøde kanter, i hans hår trodsede hastighedens modstand og blev siddende. Hans tøj var farvestrålende af bordeauxrødt skinnende kvalitetsstof. En mørkeblå skulderkappe blev overlegent slynget om den anden skulder, inden han stoppede op et par meter fra dem.

”Jamen dog, ser man det. Uglen er trådt ud af sin lille læsehule,” Blikket gled straks mod drengen ved Selmys side. Han tiltede hovedet en smule, som for at læse væbneremblemet tydeligere, og der kom et ubehersket lys i hans kaffesorte øjne. Giftigt. Af fryd. ”En lille væbner- lærling? Ej hvor hyggeligt.”

Selmy spændte op i kroppen, og følte sig høj på alkohol, og var klar til at slås, hvis Ernie kom tæt på.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 15.09.2026 10:32
Theodore trak brynene uforstående sammen. Hvis Selmy tog hjem nu, blev han så ikke revet til kødspaghetti? Han trak vejret ind for at sige noget, da Selmy så afslørede, hvem den dansende skikkelse havde været.
Munden formede sig til et perfekt O, og han prøvede at se hende klarere. "Din søster?" Han nikkede. Men hun lignede slet ikke den søster, Selmy havde fået hende til at lyde som tidligere. Hun så faktisk ret normal ud. Og køn, ligesom Selmy.

Selmys spørgsmål flød sammen med gadernes festlige larm. Hvem danser hun med? "Spørger du mig?" Theodore løftede et øjenbryn, og til trods for at han nok ikke kendte svaret, prøvede han alligevel at gennemskue det. 
Menneskene flimrede dog forbi hans syn. Og han måtte lukke øjnene et sekund, mens han bare støttede hovedet op af Selmy, der var så varm og behagelig. Han smilede dovent, og de blå øjne søgte op mod Selmy med det samme ubekymrede udtryk. "Så skal du også, hah."

Selmy havde sagt noget om ikke at kunne mærke sin krop på den gode måde. Theodore forstod det nu. Det var præcis sådan han havde det. De uddannede lægehænder kørte op og ned ad hans arme, og det fik varmen til at snurre hurtigere inde i ham. Som om varmen fra hænderne sank lige gennem kappen og ind i ham. Theodore nød den underlige fornemmelse. 

Fyrværkeri lyste himlen op.

Smukt. Alting virkede så meget smukkere, når øjnene syntes at være dugget til. Selmys hænder føltes også meget dejligere. Hvordan kunne hans krop både være bedøvet og alligevel fuld af svævende energi? 

"Hva?" Hans blik rettede sig lige ud. Selvom Selmys greb blev hårdere, mærkede han det ikke rigtigt. Faktisk måtte han gerne blive ved, indtil Theodore kunne finde ud af, hvornår kroppen besluttede sig for at mærke det.

Men han forsøgte at lede efter jubelnaren. Og der var han. Han var endda på vej hen til dem. Han lignede en ældre Adelbert, og de typer var altid dårlige nyheder. 

Selv i sin påvirkede tilstand kunne Theodore mærke, at noget ved Selmy ændrede sig. Spændingen i kroppen. Grebet om hans arme. Det blik, der ikke længere havde noget dovent over sig. Theodore tænkte ikke videre over det. Han tog bare et halvtsvajende skridt ind foran Selmy og løftede armen en smule ud fra siden, som om hans egen krop helt af sig selv havde besluttet, at den skulle være i vejen.

"Enormt hyggeligt," svarede Theodore og nikkede alvorligt, som om de netop havde konstateret noget, de alle tre var enige om.
Han kunne godt fornemme, hvor tykt sarkasmen dryppede fra Ernies mund. Væbnerlærling. Panden rynkede en smule. Den del havde Theodore også hørt.

Selv når Theodore syntes, at han stod helt stille, vuggede kroppen alligevel uvilkårligt.
"Men vi skulle også videre," sagde han lidt højere og rakte bagud efter Selmy uden at tage blikket fra Adelbert—nej, Ernie. Eller hvad han nu hed—i håb om at få fat i et ærme, en hånd, et eller andet, og trække ham med udenom.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.09.2026 16:12
Selmy ville have trådt et skridt frem, men Theodore havde pludselig gjort sig større. Eller i hvert fald forsøgt. Ernie Marcel var ikke meget højere end Selmy, men de begge var som større drenge, der let kunne skubbe Theodore ad vejen til en rigtig hanekamp, hvis bare Ernie ville træde ét skridt for langt.

"Du bød min søster op til dans? Hvad er du ude på?" Selmy forsøgte at komme forbi Theodore. Hans hånd placerede sig på hans skulder, og var godt på vej til at flytte ham til siden og gerne om bag sig.

"Åh Selmy, du har altid været lidt af et vildt dyr. Og nu har du tydeligvis også drukket!" Kom det med legende ondskab fra Ernie. En rigtig mobber, selv i den alder og den fornemme mundering. Blomsterkransen, der prydede så smukt på hans hoved, var blot for at forvirre fjenden. Men Selmy vidste godt hvilken slange han var, og desværre havde han set for meget, ved at han stod her med Theodore. "Din søster," Smilte han, mens han gik et enkelt skridt til den ene side, for at undgå at give Selmy et forspring på et eventuelt angreb, skulle han faktisk gøre det. "Hun bød faktisk mig op til dans. Som om hun ikke havde nok at se til, med at passe på sin syge mor, så stikker hendes lillebror også af fra hende? Hvem gør dog sådan noget? Hvem Selmy?"

Selmy følte sin krop gå i baglås. Han ønskede ikke at høre på Ernies forsøg på at løbe om hjørner med ham. Men hans søster havde åbenbart henvendt sig til Ernie, fordi hun var såret over at blive efterladt? Selmy havde bare troet, at hun ville finde sine veninder eller måske gå hjem. "Er hun-?" Bævrede Selmys stemme nervøst.

"Ked af det?" Ernie fnøs "Narhj, ikke længere da. Vi ledte efter dig sammen. Jeg vandt hende lidt chokolade, som hun delte med mig. Og så afsluttede vi aftenen med en lille uskyldig dans." De sorte øjne af hans studerede Selmys blik bag masken, inden de dartede ned på Theodore nu. Han lyste endnu mere op nu, fordi han havde noget på dem. "Hvis du vil have et godt fif knægt, så skynd dig hellere at løbe hjem" Han lænede sig frem, som om han ville hviske til ham. Men det der kom ud af ham, var langt fra hviskende; "Unge Kiefer er ikke heeelt til det traditionelle repertoire-"

Selmy havde allerede reageret, da Ernie var kommet for tæt på Theodore. Han greb hurtigt fladbrødet, som var det hurtigste og bedste, hvis ikke han skulle kaste med drengen, og brødet fløj afsted og ramte Ernie lige i smasken, så kanel og honning tværede sig i hans rene ansigt. "Kom Theodore!" Han trak ham vredt væk fra Ernie. 
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 16.09.2026 16:05
Selmys hånd landede på hans skulder, og selvom Theodore forsøgte at holde imod, blev han alligevel rykket et skridt til siden. Et meget utilfreds blik blev sendt op mod Selmy. Hvad lavede han? Det var jo Theodore, der stod foran. Det var ligesom hele pointen.
Han forsøgte derfor næsten med det samme at rykke tilbage på sin gamle plads, men samtalen var allerede fortsat hen over hovedet på ham, og Theodore blev stående. Blikket bevægede sig mellem de to mænd. Han kendte ikke Ernie Marcel, men han kendte typen. Det smil. Måden hvert eneste ord lød, som om det var blevet slebet spidst først.

Vildt dyr. Han rynkede på næsen. Hvorfor kaldte han ham dét? Det næste fik ham dog til at se på Selmy. Sin syge mor?

Den dovne beruselse forsvandt ikke fra hans krop, men noget af den gled ud af blikket. Theodore skævede bekymret op mod Selmy. Det havde han ikke vidst. Selmy havde fortalt om sin mor tidligere, men ikke at hun var syg. Ikke at hun lå derhjemme, mens—
'Er hun—?' Selmys stemme fik Theodore til at glemme resten af tanken. Det var forkert. Hele måden Selmy stod på var forkert nu. Før havde han været vred. Nu lød han næsten utilpas.
Theodore kunne ikke helt følge med i alt det, Ernie sagde om chokolade og dans, og hvorfor det skulle være så frygteligt, men han forstod til gengæld udmærket, hvad manden forsøgte at gøre. Hvert ord blev kastet hen til Selmy for at se, hvor det gjorde mest ondt.

Hans blik gled op over Ernie. Fra det selvtilfredse ansigt til det ravnsorte hår og blomsterne, der sad så nydeligt plantet ovenpå. Theodore kneb øjnene lidt sammen. "Du taler godt nok højt for en mand med lyserøde blomster i håret." sagt ganske tørt. 
Da Ernie vendte opmærksomheden mod ham og trådte nærmere, rettede Theodore sig instinktivt mere op. Eller forsøgte. Hagen blev løftet trodsigt, mens hænderne samlede sig til næver langs siderne. Han svajede stadig ganske let, men blikket gjorde ikke. Det blev siddende direkte i Ernies.

Det var et dårligt fif. Ærligtalt. Theodore havde ikke tænkt sig at løbe nogen steder. Ernie lænede sig ind, og Theodore trak sig ikke. Brynene sank længere ned, mens han forsøgte at få mening ud af ordene.

Ikke helt til det traditionelle repertoire?

"Jeg ved ikke, hvad det betyder, men du siger det virkelig irri—"Noget fløj forbi ham.

Theodore nåede akkurat at følge det med blikket og smask. Fladbrødet ramte Ernie lige i ansigtet.
Et øjeblik stod Theodore bare og gloede på kanelen og honningen, der gled ned over hans ellers så fine fjæs. Munden nåede at åbne sig i noget, der meget hurtigt kunne være blevet til et grin. Så blev han hevet baglæns. "Hov—!"

Jorden forsvandt næsten under ham, da Selmy satte dem i bevægelse. Theodore snublede de første par skridt efter ham, før benene fandt nogenlunde ud af, hvad der blev forventet af dem. Derefter gik det faktisk overraskende godt, så længe han ikke tænkte for meget over det.
Gaderne bølgede omkring dem. Lysene trak lange, bløde striber gennem hans syn, og for hvert skridt føltes det et kort øjeblik, som om jorden hævede sig for at møde hans fødder og sank igen bagefter. Theodore kunne næsten have svoret, at han svævede.

Det var fantastisk. Det ville have været endnu mere fantastisk, hvis ikke Selmy havde set sådan ud. Efter et stykke tid begyndte Theodore at holde mere igen i det greb, Selmy havde om ham.

"Selmy."

Hvis Selmy ikke reagerede med det samme, trak Theodore lidt hårdere imod, indtil de omsider standsede. Selv fortsatte han et halvt skridt længere, før han fik overbevist resten af kroppen om det samme. Rusens dovne smil var væk. Hovedet tiltede lidt til siden, mens de blå øjne undersøgte Selmy med den samme direkte, åbne alvor, der altid syntes at komme frem, når noget faktisk betød noget.
"Er du okay?" Et øjeblik blev han bare ved med at se på ham. "Hvem var han?"
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 16.09.2026 21:48
Marcel ville øjensynligt gå efter Theodore uanset hvad, alene af den årsag, at han virkede vigtig for Selmy. Det var også derfor Selmy allerhelst foretrak, hvis Theodore havde holdt sig bag ham, og ladet det her være en sag mellem to mænd, der hadede hinanden. Men selvfølgelig ikke.
Theodore var ikke typen, der ville lade en stakkels ven blive underkuet på den måde. Det var meget ridderligt af ham, faktisk, men Selmy så stadig helst at han lod helt være. Hans gamle plageånd, kunne jo bare finde på at gå efter ham også, og gøre ham som sit lille sideprojekt. Og det var også det der var ved at ske nu.

Da Theodore forsøgte at mobbe manden med blomsterkronen, tændte det bare et eller andet kynisk i Ernie. Kynikken udspillede sig som en ubehagelige spændthed i hele hans frydefulde grimasse, som Selmy havde set så mange gange før i forskellige afskygninger, hvor han havde forsøgt at give igen. Han havde allerede grebet ud efter det halvspiste fladbrød, allerede inden Ernie ville hviske et eller andet forfærdeligt i Theodores øregang.
Han nåede selv at opfange hvad han sagde, og kunne nemt gætte sig til, hvad det faktisk betød. Heldigvis nåede fladbrødet at splatte ud i hovedet på Ernie, inden Theodore kunne nå at tænke alt for længe over fiffet. Det var jo ondskabsfulde løgne. Det rene slangegift i blodet.

Det næste der udspillede sig var, at de nu var på farten. Selmy havde grebet fat i hans lille menneske, og slæbte ham næsten afsted så hurtigt, at han ikke ville kunne følge med de lange skridt han tog. Han så sig ikke engang tilbage mod hans gamle klassekammerat, for at få et sidste frydefuldt blik af kanel og honning, der blev tørret af ansigtet med absolut væmmelse og overraskelse.

Det ville have været så tilfredsstillende for ham, hvis ikke det var fordi hjertet sad helt oppe i halsen på Selmy af ren og skær forskrækkelse. Ernie havde jo forsøgt at sprede et gammelt, modbydeligt rygte om ham videre, til en der var begyndt at få en vigtig betydning for ham. Det kunne han slet ikke klare.
Selmy og Theodore kæmpede lidt i hver deres retning, da de var nået væk fra menneskeforsamlingen, og var gået ned ad en smallere sidegade. Han ville have fortsat ufortrødent i lang tid endnu, for at komme væk fra gerningsstedet, hvis ikke det var fordi Theodore stoppede ham. Selmy så nærmest forskrækket ned på Theodore, bare af at han sagde hans navn. Utilpasheden kunne ikke skjules, bare fordi han var maskeret.

”Han... er... det mest gemene... Rædselsfulde væsen, taget form som et menneske,” Selmy stoppede helt og vendte sig helt om mod Theodore ”Han hedder Ernie Marcel. Vi legede sammen da vi var små, fordi vi var jævnaldrende og naboer til hinanden. Men han legede meget voldsomme lege, som bare udviklede sig til uprovokerede, ondskabsfulde tilnærmelser igennem hele min skoletid. Han styrede alle de andre børn, så ingen ville være min ven. Og nu, selv i voksenlivet, nyder han opsøge mig og provokere mig.”
Selmy svarede ikke på om han var okay. Han vidste det ikke helt selv endnu. Han var så fuld, at han oplevede alting så rodet og forvirrende. Han sukkede lidt dirrende og forsøgte at berolige sig selv. ”...Undskyld det gik ud over det fladbrød du købte til mig. Sådan behandler man ikke en gave.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 16.09.2026 22:41
Armen, Selmy havde haft fat om, faldt tilbage langs Theodores side, da grebet forsvandt. Uden et ord blev han bare stående og så på ham, mens Selmy fortalte om de rædsler, Ernie Marcel havde udsat ham for som barn og åbenbart stadig agtede at fortsætte med ind i voksenlivet.

Brynene rynkede sig medlidende.

"Han lyder som en rigtig nar," svarede han stille. Det var måske ikke den mest omfattende vurdering af manden, men Theodore syntes egentlig, den dækkede meget godt.

Selvom sidegaderne lå mørklagte i forhold til festivalpladsen, kunne Theodore stadig fornemme, hvor oprevet Selmy var over at have mødt sin plageånd.

Hvad var det nu, Theodore havde sagt om ballade? Den fandt ham, hvad enten han prøvede eller ej.

Theodore trådte et skridt frem mod Selmy uden at fjerne blikket fra ham. Et langsomt smil krøllede sig skævt i mundvigen, da billedet vendte tilbage: Ernie Marcel med kanel og honning tværet ud over hele sit fine ansigt. "Nåhh." Han trak på skuldrene. "Jeg er bare glad for, at fladbrødet ikke gik til spilde." Han lagde hånden på Selmys overarm og gav den et lille, betryggende klem. Theodores eget hjerte slog stadig ujævnt efter deres flugt, og verden sejlede sagte omkring dem. Alligevel var det Selmy, hans blik blev ved med at vende tilbage til. Den dirrende uro i kroppen. Den stramme trækning omkring munden, som hverken uglemasken eller mørket helt kunne skjule.

Pludselig fik Theodore bare lyst til at holde om ham.

Så det gjorde han.

Han stillede sig på tæer og lagde armene om Selmy. "Jeg aner ikke, hvad han prøvede at sige, men..." Han holdt lidt bedre fast om ham. "Jeg løber ikke nogen steder."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 17.09.2026 15:36
Det havde aldrig været planen at dele alle de her pinsler med Theodore, men nu hvor han havde set det på egen hånd, kunne han ikke længere løbe fra det. Men når Theodore så på ham med medlidenhed, stak det i brystet på ham. Det hele var ved at stikke af.

Heldigvis smilte Theodore nu, og det var jo altid en lettelse, når man ikke blev presset ud af en eller anden kant, så følelserne gik over styr. Han sagde, at han bare var glad for, at fladbrødet ikke gik til spilde. Det fik Selmy til at smile, men det havde ikke helt den ægthed, som han ønskede.

Det der skete derefter, var endnu en berøring, som Selmy slet ikke var klar på. Han stivnede, da han mærkede det betryggende klem på sin overarm. Han fornemmede at Theodore søgte hans tilladelse til at gøre et eller andet, men han forstod ikke hvad, før det skete. Før han mærkede de tynde arme om sig og kroppen frontalt mod ham. Han var i chok, mildest talt. Ude af stand til at sige hverken til eller fra. Umiddelbart havde han meget lidt lyst til at stå ude på offentlig gade og kramme, men som varmen fra omfavnelsen skyllede ind over ham, kiggede han ned på Theodore, så hvor kær han var, som han trykkede sin kind ind mod hans brystkasse, at han pludselig godt kunne vænne sig til det. Han tillod ham at gøre det, og løftede endda sine arme, for at trygge ham tættere. Hans ene hånd lagde sig bag Theodores baghoved, og fingrene dykkede ind mellem hvirvlerne. 

"Theodore," Hviskede Selmy roligt, bare for at sige hans navn og anerkende tilstedeværelsen. Det var så utroligt sødt af ham at kaste al sin medlidenhed og tid efter ham på den måde. Det var også bare så ufatteligt naivt og farligt, hvis han var typen der gjorde den slags med hvem som helst. "Han siger også bare ting, for at få mig til at reagere. Der er intet hold i noget af det," Forsikrede han ham. Også for at forsøge at tale sig selv til ro. Selmy vidste jo godt, at alt Ernie sagde, havde en grad af sandhed til sig. "Jeg ville aldrig gøre dig fortræd." Hans hjerte hamrede foruroligende ved tanken om overhoved at tænke på det, men han valgte at trække krammet ud lidt endnu, men var også den første til at forsøge at slippe...
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Tatti
Lige nu: 1 | I dag: 15