Davian lyttede til hendes ord og han kiggede lidt på hende inden han vendte tilbage til folket der ville have deres præmie. Han bed sig lidt i læben og anede ikke hvad han skulle sige. Hun vidste ikke at hvad det ville sige at være Davian. Der var nok problemer ved kroen og der skulle ikke opstå flere problemer nu! "Det ændre ikke på at du kunne have vundet mere overbevisende. Så havde dette for længst været overstået" kom det roligt fra ham og vendte sig om for at kigge på hende. Han bevægede sig over til hende og tog fat i armen på hende. "Dette er ikke et sted for spil og sjov." mumlede han til hende for at slippe hendes arm. Han var blevet lidt hårde i munden og var begyndt at snakke i elversprog. "Det havde været hurtigere overstået og så havde jeg sluppet for at skulle komme af med dette så hurtigt. Hvis du vil have mig undskyldt." kom det fra ham stadig på elversprog og bevægede sig ind i baglokalet for at finde nogle nye øltønder.

Smilet forstummede som den passivt-agrasive Falkeblik fik kulør. Havde hun såret Ham? Havde hun ødelagt hans forretning? Hun stod stille som Falkeblik gik ind for at finde øl. Hun sukkede. Havde hun ødelagt det for ham i dag? Havde hun afsløret noget han ville holde skjult. Hun begyndte at få dårlig samvittighed over det. En mand klaskede hende på ryggen. "Og hvem vil så være din næste modstander?" Spurgte han så hun og hans venner kunne høre dem. Hendes dræberblik var nok at få ham til at vende sig om og gå langt væk fra hende og mod øllen. Hun sukkede. Hun havde trædt ham over tæerne uden at se på ham, og uden at have undskyldt på nogen måde. Hun begyndte at gå tilbage mod skoven. Falkeblik ville nok være bedre stillet uden af have hende omkring til at ødelægge det hele for ham.

Davian var rasende ja og det havde alt sammen været Seleena's skyld, alligevel kunne han ikke være helt så vred på hende hun var stadig ung. Han sukkede da hun bevægede sig væk. Han satte efter hende og råbte. "Seleena vent lidt." han håbede at hun ville stoppe og han håbede at der ville ske noget godt efter dette. Han var dog langt fra sikker på at det ville ske. Han nåede op på hende og kiggede lidt på hende. "Beklager, men dette er mit landsted af en kro, og jeg håber virkelig at mine planer for kroen ikke løber løbsk. Jeg vil ikke have et konkurrence sted, og jeg ønsker ikke at føre et bodel." startede han og kiggede lidt på hende inden han fortsatte. "Jeg har dog et forslag til dig." han kiggede lidt på hende og sendte hende et kort smil. "Hvis du ønsker det kan jeg tilbyde dig et værelse og gratis mad, hvis du gør mig en tjeneste en gang om ugen." han kiggede på hende og ventede på at høre hvad hun ville sige.

Hun overvejde det. Det var ikke meget han krævede af hende. Men... et værelse på kroen? Det var virkeligt meget at tilbyde hende. Hun vidste ikke helt hvorfor han ville tilbyde så meget til hende. Hun følte sig en smule overvældet. Hvad skulle hun sige? En undskyldning. Hun skulle starte med en undskyldning. "Jeg tænkte ikke på dine følelse, og kun på min egen belønning. Det var ikke retfærdigt, og jeg forventer ikke at du tilgiver mig..." Hun sukkede dybt. "En tjeneste om ugen er det mindste jeg kan gøre, men har jeg virkeligt fortjent et værelse?

Davian kiggede på hende og sendte hende et smil. Hun havde ret i det hun sagde, men han var hurtigt blevet god igen. Han kiggede lidt ned i jorden og så op på hende igen. "Der er ikke noget at tilgive, jeg vil bare gerne have du forstår hvordan det forgår her på kroen." han kiggede lidt ned i jorden og smilte lidt for sig selv. Der var ikke noget at gøre ved dette her, sket var sket og det kunne ikke laves om. Han håbede bare at hun forstod hvad der foregik.
"Du har fortjent et værelse hvis du jager for mig og skærer kødet ud som du har gjort tidligere i dag." han kiggede lidt på hende og sendte hende et smil. Der var ikke nogen grund til at gøre det fornemt eller fint, det var sådan her det skulle ske. Han bed sig i læben og kiggede lidt ned i jorden og så op på hende igen. "Det er et hårdt job at gøre sådan noget en gang om ugen, det er ikke kun hjorte jeg skulle bruge, det er blandt andet også et par kaniner, og for slet ikke at nævne også vildsvin." han kiggede lidt på hende igen og smilte.

Hun smilede ved tanken. Måske kunne hun endda finde en måde at komme til hovedstaden på... For hun følte sig faktisk lidt ussel over ikke at være ved sine blodfæller. Hun burde hjælpe dem. Men hun vidste at beskytteren af skoven, Daeralda Yára, ikke ville sende hende af sted med en tilladelse. På den anden side var hun i en friperiode. Hun måtte bare spidse øre og snerre efter nyheder om Elverly. Men det var tanker til når hun kom til hovedstaden. 
"Det ville være en ære." Hun måtte også sige hvad hun ikke ville. Uden at tænke over sit ordvalg tilføjer hun; "Men jeg nægte at jage hellige dyr."

Davian kiggede på hende og sendte hende et smil. "Der er ingen der har snakket om hellige dyr." han fastholdte et smil på læben og bevægede sig tilbage til kroen. Han håbede at hun ville komme med så han kunne vise hende hendes værelse for noget tid. Det var jo ikke sikkert hun ville beholde jobbet i evigheder. Men så længe hun ville det kunne hun beholde jobbet. Han vendte sig kort om for at se om hun gik med. "Skal du se værelset?" spurgte han og sendte hende et smil.

Hun smilte. Davian var sådan et sødt væsen. Måske lidt for sød for hans eget forgodtbefindende. Men Seleena ville virkelig ikke slå det ned. Der var så mange tanker i hendes hoved, men hun vidste at Davian ville hende det godt. Også selvom han var uenig i mange af hendes holdninger. Et værelse. Et rigtigt hjem. Det var overhovedet ikke et dårligt tilbud. Men kunne det virkelig passe at prisen skulle være så lav? Måske, men så måtte hun leve op til det. Lade være med at komme ham på tværs. "Ja. Det ville være en ære."

Måske var det ikke smart at Davian var så sød som han var, men det lå bare til hans natur at være sådan. Han kiggede lidt på Seleena og sendte hende et smil. Han var ikke sikker på  hun ville takke ja for tilbuddet. Man kunne aldrig vide, nu havde hun jo ikke været på særlig god fod med ham for lidt siden, men det var han hurtigt kommet over igen. Han ville bare gerne have at hun vidste hvordan spille reglerne var her ved kroen. Han kiggede lidt rundt da hun takkede ja til tilbuddet og smilte. "Det lyder perfekt" startede han og kiggede på hende igen inden han fortsatte med at snakke. "Det er denne vej." Han bevægede sig ind imod kroen og op på første sal. Han valgte ikke det bedste værelse men bestemt heller ikke det værste. Han åbnede en af dørene og trådte ind i rummet. Rummet rummede hvad det skulle af ting og sager. En seng til venstre med møbler til højre. Man havde udsigt ud til skoven så man kunne nyde den friske natur der ville komme hvis man åbnede vinduet. "Det er ikke meget, men det er da et værelse værdigt." kom det roligt fra ham og kiggede på Seelena.

Aflusttet pga. manglende krea...