Et lavt gisp lød fra Hauru, da han mærkede neglene mod brystkassen.
"Selvfølgelig gør jeg det. Bestemmer jeg at opfører mig som du vil have, får jeg en belønning," svarede han med et lettere tilfredst smil.
Han lod hånden glide hen over Kodas bryst da hun gled til siden og ned af ham, hvorefter han trak sine egne bukser op og knappede dem.
Han blik vendt kort mod himlen. Han havde slet ikke lagt mærke til hvor længe de havde været der. Det var der vel egentlig ikke meget at sige til, når man tænkte på hvad han havde været igennem.
"Det gør vi vel," svarede han med en anelse af skuffelse i stemmen. Men inden det blev for sent, var han nødt til at få nogle ting på plads.
"Så hvad er reglerne helt præcist? Jeg må ikke være sammen med andre kvinder. Jeg må ikke voldtage nogen. Jeg må gerne være sammen med mænd, men kun hvis jeg ikke rører dem, men de kun rører mig. Jeg må ikke sige dig imod. Har jeg glemt noget?" Spurgte han. Det var han næsten sikker på han havde, men i det mindste gjorde han et forsøg. Og hvis han huskede på reglerne, kunne han også bedre holde styr på hvornår han skulle lyve overfor Koda, for selvfølgelig blev nogle af reglerne ikke overholdt.

Koda lå og nød at blive kærtegnet et stykke tid og lyttede til hvad Hauru havde at sige. Efter en kort tænke pause hvor hun lige skulle overveje flere regler der lige var vigtige sagde Koda blidt "Nej ikke lige nu mig igen". Roligt aede Koda Haurus kind og betragtede ham lidt og ville helst ikke gå, men hun var sikker på hun nok skulle finde ham igen.
Dog efter lidt tid med at ae førte Koda sin hånd om i nakken på Hauru og tog godt fast i hasn hår og hev hans hoved lidt tilbage (?). Roligt lænede hun sig hen til Haurus øre og hviskede "Men bryd blot en regel på noget tidspunkt, og hvis høre lyd om det, så vil du tænke tilbage på noget af det slemme jeg har desvære måtte udsætte dig for, og blot indse at det var vand forhold til hvad jeg ellers vil kunne finde på" Det var en ren sukkersød stemme i Haurus øre men den dirrede nærmest som der var intet der skulle til for Koda snappede og gik amok igen.
Men så gav hun slip og rejste sig, rettede på sin kjole og sagde "Men god dag til dig min kære, jeg sender snart bud efter dig igen" og derefter gik Koda roligt imod hovedstanden for at finde dagsly. Men hun sørgede dog lige at vugge lidt ekstra med røven da hun var sikker på Hauru ville nok kigge efter lige den ting.

//out

Hauru nikkede svagt. Han var sikker på at han nok skulle glemme nogle af reglerne. Det var ingen hemmelighed at Hauru ikke havde verdens bedste hukommelse, men han måtte vel finde sig i konsekvenserne.
Han udbrød et halv irriteret grynt da hans hoved blev flyttet tilbage, mens han holdte blikket fast på Koda.
Han vidste udmærket godt hvad Koda var i stand til, men han kunne alligevel ikke lade være med at smile, da hun snakkede om at gøre endnu værre ting mod ham. Han var ikke helt sikker på at det kunne blive værre.
"Send bud efter mig, men det er ikke sikkert jeg dukker op," sagde han roligt, mens Koda egentlig var på vej væk, så om hun hørte ham eller ej, var han ikke sikker på. Men det var vel egentlig også ligegyldigt.
Selvfølgelig holdte Hauru blikket mod Koda, da hun gik så fantastisk derfra og han sad lige og kiggede efter hende et par minutter, før han selv rejste sig og gik i modsatte retning.

//Out