☰

Selv gråt kan være gyldent

Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 12.09.2026 11:06
Theodore nikkede og var allerede i færd med at udse sig et passende sted, hvor de kunne tage et hvil, da Selmy pludselig — og med overraskende stor energi — begyndte at protestere imod at få massage af ham.

Han nåede næsten at begynde at tælle, hvor mange nej'er der kom ud af Selmys mund, men mistede tråden halvvejs. I stedet lagde Theodore armene over kors, både forbavset og en smule fornærmet over, at lægesønnen var så meget imod, at han bare forsøgte at hjælpe.

"Jeg gjorde det altså tit på min mor. Hun fik altid ømme skuldre, når hun havde siddet for længe ved spinderokken." Så bare fordi Selmy var næsten uddannet læge, behøvede han altså ikke se ned på Theodores evner. Armene forblev demonstrativt over kors, mens blikket målte Selmy, da han pludselig rankede sig og holdt op med at ømme ryggen. Nåh ja. Nu var han selvfølgelig helt rask igen.

"Noget stærkere?" gentog Theodore og lod blikket søge hen over festivalpladsen. Længere fremme fik han øje på en interessant bod bemandet af en satyr med små bjælder flettet ind i skægget. "Måske har ham dér noget?" Han pegede, og i samme øjeblik fik han øje på en lille plads med lave træbænke dækket af tykke tæpper og puder, samlet omkring et par lave borde. "Vi kan også sætte os der." Han satte allerede tempoet en anelse op for at nå derhen, inden andre fik samme idé, men nåede ikke mange skridt, før blikket gled tilbage til Selmy.
"Og lad nu mig betale for en gangs skyld, okay?"
Da de nåede boden, var Theodore allerede begyndt at rode efter rav og jader.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 12.09.2026 11:30
Som Theodore protesterede, gjorde han det jo til en diskussion. Havde Selmy ikke sagt nej både med ord og krop? Han gned hånden igennem den noble fortælling om, hvor god og dygtig Theodore måtte være, fordi han altid masserede sin mors skuldre. Om så Theodore havde velsignende hænder, kysset af Isaris hellige mund, ville han ikke røres af ham.

”Jeg er ikke din mor. Jeg er ikke din far. Jeg er en fremmed mand,” Insisterede Selmy stædigt, som de nærmede sig forskellige udvalg af mad- og drikkeboder. Måske ham der? hørte han knægten sige, og Selmy løftede blikket, og blev ramt af en lille smule forudindtaget skepsis. Men hvordan skulle han mon kunne forklare Theodore, at han helst ville betjenes af et menneske? ”Ehh...” Han tænkte så det knagede, men kunne ikke komme på noget at sige, der ikke ville få ham til at lyde som en racistisk idiot. Og han ville meget nødigt fremstå sådan, men han havde hørt... historier... om væsnerne i amazonitskovene, som han helst ville have været foruden, og lige siden han havde fået den viden, havde han så vidt muligt undgået dem. ”Så lad gå da...” Han tog plads på bænkepladserne, der var gjort så indbydende og behagelige. Han lød i hvert fald 30 år ældre, som han satte sig med en træt klagelyd og valgte at hænge lidt hen over bordet, mens blikket fulgte Theodore vagtsomt derhen.

De kunne nok ikke nå at prøve så meget mere, hvis de også skulle nå at se de unge danse til musikken, som var en tradition ved alle månehøstfestivallerne omkring midnatstid. Og under sidste dans ville de skyde af med den flotteste fyrværkeri importeret fra Lazurien i øst. Dansen ville være en oplagt mulighed at møde en pige... tænkte han lidt opgivende på forhånd. Han skulle ikke danse. Han var alt for akavet og genert omkring andre jævnaldrende.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 12.09.2026 13:42
De var ikke færdige med den diskussion, tænkte Theodore med mindst lige så stor stædighed, som Selmy selv udstrålede. Han himlede let med øjnene ved argumentet om, at Selmy var en fremmed mand og fnøs. Af en fremmed mand at være brugte han da rigeligt med tid sammen med Theodore og betalte sågar glædeligt for ham. Men fint. Selmy kunne få lov til at være en fremmed mand, hvis han absolut insisterede.

Theodores pande krusede let, mens han så fra Selmy til boden og tilbage igen, lidt i tvivl om hvorfor han tøvede. Var det ikke noget med, at satyrer lavede de bedste drikke, når det kom til alkohol? Det havde han i hvert fald hørt de ældre væbnere påstå. Og hvis Selmy ville have noget stærkere, ville Theodore også gerne have, at det i det mindste smagte godt. Ikke at han skulle have noget. Han ville bare have sin sædvanlige varme æblecider, der altid smagte lidt bedre til Månehøst under alle de pæne lys.
"Okay. Ses om lidt." Han smuttede afsted og lod Selmy sætte sig.

"Goddag," hilste han ved boden og kiggede en ekstra gang på satyren, da denne hilste tilbage. Selvom manden så gammel ud, var han ikke højere end Theo selv. "Kan jeg få noget, som smager godt, men også er stærkere?" Han skævede rundt på udvalget af vine og mjød, der hang mellem slyngplanterne. De blev sikkert holdt oppe af magi.
"Så gern' — hvor mang' unge mand?"
"To, tak." Theodore holdt automatisk to fingre op på grund af accenten. "Og bare varm æblecider til mig, tak," tilføjede han, mens satyrmanden allerede havde vendt sig og var gået i gang med at gøre to kopper klar.
Theodore stak hænderne i lommerne og vippede frem og tilbage på hælene, mens han ventede. Blikket søgte tilbage mod Selmy, der sad henslængt ved bordet som en mand mindst tredive år ældre, og et lille smil trak i Theodores mundvig.

Så fangede noget hans blik i periferien. Maskeboden.
Og dér var den. Uglemasken. Fjer i brune og sorte nuancer lå omkring øjnene, brudt af enkelte stærkere farver, der gjorde den festlig nok til Månehøst. Theodore blev ved med at stirre på den. Den ville altså virkelig klæde ham.

"Et øjeblik, så er jeg tilbage," meddelte han satyrmanden og smuttede afsted.

~

Theodore traskede tilbage med to varme kopper i hænderne. De duftede begge sødt af æble og andre efterårskrydderier, og han havde ikke tænkt videre over, hvilken af dem der var hans på vejen tilbage.
"Her, tag dem lige," sagde han til Selmy og rakte begge kopper frem mod ham. "Og luk lige øjnene." Der lå en lille, næsten umulig at skjule, spænding i stemmen.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 12.09.2026 14:27
Selmys tanker havde vandret i ventetiden. Hans blik kiggede døsigt over mod de unge dansende mennesker, uden nødvendigvis at kigge på nogen eller noget bestemt, skønt han havde det med at dvæle lidt længere ved de galante, unge mænd noget længere end ved kvinderne, som han burde finde lige så nydelige. Kinden var trykket afslappet mod knoerne på sin hånd, afventende på at Theodore skulle komme tilbage med nogle drikkevarer til dem.

”Du er tilbage,” Han løftede straks hovedet fra sin lettere nedsunkne, hvilende siddestilling, da kopperne blev stillet frem på bordet. Han havde ikke set hvad Theodore ellers havde i gemmerne til ham. Hans blik var nemlig lidt mistænksomt rettet mod satyrens drikkevarer. Han nåede at placere sine hænder om den ene kop og varmede dem lidt, da han hørte, at han nu også skulle lukke øjnene. ”Hvad- eh..?” Kom det langsomt opfattende fra ham. Årh hvad nu?

Lidt længe om det, og lidt modvilligt lukkede Selmy øjenlågene i. Kroppen holdt sig helt stille, næsten som om han afventede, at nogen ville placere en edderkop på ham. ”Hvis du prøver på noget nu, ik’..?” Kom det lidt advarende fra ham, men han færdiggjorde aldrig truslen. Han brød sig meget lidt om at blive pillet eller kildet ved.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 12.09.2026 16:31
Theodore ventede bare med en opfordrende mine og betragtede Selmy, mens smilet lige så stille listede sig frem. Endnu mere, da lægesønnen endelig gav sig og lukkede øjnene.

Den advarende kommentar fik bare smilet til at blive en smule mere smørret, selvom det lille grin, der fulgte med, gerne skulle lyde beroligende. "Det er ikke noget dårligt." Han fiskede masken frem fra under kappen, hvor han havde gemt den, men nu hvor han stod med den i hænderne, blev han pludselig i tvivl om, hvordan han egentlig skulle overraske Selmy med den. Han kunne sætte den på ham, men så kunne Selmy jo ikke selv se, hvad Theodore havde fundet. Og hele pointen var vel lidt, at han skulle se den.

Så Theodore valgte den simple løsning.

"Ta-daaah," sagde han med en næsten højtidelig, men lavmælt blødhed og holdt masken stolt frem mellem hænderne. "Nu kan du kigge." Det var først dér, mens han ventede på at de grå øjne skulle åbne sig, at Theodore mærkede en lille smule nervøsitet snige sig ind under spændingen. Han havde jo været helt sikker på masken, da han så den.

Den lignede bare Selmy.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 12.09.2026 16:53
Ikke noget dårligt, sagde han? Var han nu også sikker på det? Flere gange havde de to vist sig at være så forskellige som dag og nat, så det var ikke usandsynligt, at noget der ikke var dårligt kunne opfattes negativt af ham. Han forventede ikke det store, så derfor var han mere afslappet end spændt.

Men så snart han fik lov, åbnede han øjnene og stirrede direkte ind i en uglemaske. ”Åh?” Øjenbrynene sprang op. ”Du har købt en maske?” En uglemaske, kunne han se. Det var besynderligt. Han havde forestillet sig, at Theodore ville have valgt et af de sjovere masker. En ugle passede jo lidt mere til sådan en bogorm eller- ”Vent, er den til mig?” Det gik først op for ham nu, og det bliv ret sikkert, som han så på Theodore, der lignede en, der afventede en reaktion på modtageren af en gave.

Åh... knægten synes allerede jeg er en nørd, nåede han akkurat at tænke. Han følte sig lidt varm i kinderne af forlegenhed. Det var sødt. Hans forfinede hænder rakte ud efter den og tog den på. Det hjalp også på at skjule den pokkers tendens til rødmen. Da han havde bundet den om sit hoved, og masken sad som skræddersyet til hans ansigt, følte han op langs de farvedyppede fjer, op langs kanterne og mærkede lidt på totterne, der strittede opad ligesom hos en hornugle.

”Jeg forstår symbolikken. Mange tak.” Han smilte nu ganske smigret ”Men uglen er faktisk et ret dumt dyr, sammenlignet med andre fugle.” Han havde ikke travlt med at tage den af. Theodore havde set på ham med forventning i de der øjne. Han havde ikke lyst til at såre ham. Hænderne fandt kruset igen, hvor han varmede hænderne igen. Først når Theodore havde taget plads, ville han skåle med ham. ”Så hvor meget måtte du af med?” Spurgte han. Han var nødt til at vide, hvor meget han stod i gæld til ham.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 12.09.2026 23:43
Theodore nikkede. "Aye." Smilede blev bredere, da Selmy tog imod masken, og en lille lettelse slog gennem brystet. Faktisk overraskede det ham lidt, at lægesønnen gjorde det uden videre. Der var jo såååå mange ting, Selmy protesterede over — men det glædede ham, at dette ikke var endnu en. Han fulgte masken med øjnene, da Selmy løftede den op foran ansigtet og bandt båndene bag det lyse hår.

Og så blev Theodore mærkeligt stille.

Han havde jo vidst, at den ville klæde Selmy. Det var hele grunden til, at han var løbet tilbage efter den. Men han havde ikke forestillet sig, at den ville ændre ham så meget.
Det sorte og gyldne tøj, der før bare havde fået ham til at ligne en meget fint klædt bedemand, syntes pludselig at høre sammen med de mørke fjer omkring øjnene. De farvede spidser fangede lyset fra lanternerne, og de små totter over tindingerne rejste sig næsten som horn eller en krone. Kun den nederste del af Selmys ansigt var stadig fri; det smigrede lille smil, Theodore kendte, lå synligt under masken og var næsten det eneste ved synet, der stadig var helt Selmy.

Resten af ham så næsten ikke menneskelig ud længere.

Mere som en konge fra en af de fabelfortællinger, hans mor plejede at fortælle. En af dem, der boede dybt inde i skovene og kun viste sig for mennesker, når de havde allermest brug for det. Sådan en skikkelse, man ikke helt vidste, om man skulle tale til eller bukke for. "Den klæder dig," konstaterede Theodore tilfreds.

Han satte sig igen og lyttede med løftede bryn, da denne nykronede skovkonge straks begyndte at fortælle ham, at ugler faktisk var dumme. "Nå?" Forundret, og en smule skeptisk. "Virkelig? De bliver ellers altid brugt i den slags symbolik." Theodore tog om sin egen kop og førte den op under næsen. Den duftede stadig sødt og krydret, mest af æble, og han tog en forsigtig slurk. Smagen var sød nok, men havde et stærkere bid, da den nåede bagerst i svælget. Han rynkede kort på næsen. Hm. Ellers smagte den nu meget godt. Han kunne vel heller ikke forvente, at en satyrs æblecider smagte præcis som den fra de andre boder.

Theodore lod koppen hvile i skødet og sendte Selmy et tørt blik ved spørgsmålet. Han måtte dog holde et lille grin tilbage. Der sad Selmy, klædt som en eller anden sagnkonge med fjerkrone og gyldne detaljer, og ville vide, hvor mange rav Theodore havde brugt på ham. "Spar dig!" På bedste Selmy-manér løftede han hånden i en prompte afvisning. "Du har givet mig så meget..."

Tanken fik ham pludselig til at standse. Kompasset. Hånden fór ned mod lommen, og han klappede hurtigt hen over stoffet, indtil den lille hårde runding kunne mærkes nedenunder. Skuldrene sank igen. Pyha. Den var der endnu. Det kunne ligne ham at tabe den. Og dét kompas skulle han altså ikke miste.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 13.09.2026 08:36
Selmy mente, at han havde været omkring nok ondskabsfulde mennesker til at vurdere, at drengens stilhed, da han tog masken på, ikke nødvendigvis var negativ. Han havde endnu ikke oplevet drengen ondskabsfuld, men han var begyndt at kunne skelne imellem hvornår Theodore drillede ham drenget tilbage, eller hvornår han så på ham i ave. Den klæder dig, havde han sagt. Selmy var nødt til at stole på en fjortenårig drengs mening i dag, for han kunne ikke se sig selv.

Øjnene kunne man stadig se igennem uglemaskens store huller, og man kunne lige ane øjenbrynene, hvis de kom tæt ned til øjnene. Selmy observerede glade og tilfredse Theodore, og han nikkede godkendende med et smil.

Drengen talte om symbolikker nu. Selmy løftede nu sit glas i en kammeratlig skålen ”Nå. Så lidt har du da lært i bondeskolen,” Kommenterede han, og mente det ikke uvenligt, selvom det i den grad var snobberi, at Selmy havde gået på en meget fin skole, og altid havde været lidt af en klogeåge i klassen. Han vidste godt hvorfor mobberierne startede i skolen, men han havde simpelthen ikke kunnet lade være. Han vidste ikke hvordan man fik venner. Sig noget sødt til ham... Tænkte Selmy, efter at have hørt overklasseidioten i sin egen stemme. Han var jo nødt til at skifte taktik, hvis han gerne ville holde på folk. På Theodore...

Han nåede dog ikke at sige hverken søde eller venlige ting, før Theodore sendte ham det tørreste blik og gav ham en løftet hånd, som så mistænkeligt bekendt ud. Selmys udtryksfulde øjenbryn forsvandt op i skjul bag masken. Han havde ellers betalt for ham, for at være flink. Og mange andre sandheder, der sikkert stammede fra usikkerhed, men også kultur.

”Nå nå! Jamen så skål da,” Kom det medgørligt fra ham, selvom han hadede, at han skulle slås om det med ham. Han havde ikke tænkt sig at tage den mindste smule hensyn til ham. Det der skete dernæst, var at den eksotiske cider fra amazonitskovene selv, ramte hans svælg. Det der var i hvert fald ikke helt almindelig cider. Drengen havde virkelig fundet ham noget stærkere at komme sig over ryggen på. I det øjeblik sad de begge og skar grimasser. Theodores var bare en beskeden rynken på næsen, bemærkede han, uvidende om, at de faktisk drak det samme. Selmy rømmede sig lidt overvældet, og placerede koppen på bordet igen. Han tog sig kortvarigt til halsen for at gnide følelsen af små ildebrande væk. Det smagte heldigvis virkelig godt, og det skulle nok hjælpe ham igennem resten af aftenen.

Selmy betragtede kortvarigt danserne og musikerne ovre fra midterpladserne. ”Theodore,” Selmy sagde han navn så alvorligt, uden helt at kigge på endnu ”Hvorfor valgte du at blive ved mig, frem for dine egne venner? Jeg..." Han vejede sine ord lidt "Jeg har ikke været særlig rar over for dig." Som en ugles nærmest mekaniske måde at dreje hovedet på, drejede Selmy ligeledes hovedet for at se direkte på ham. Der var dog en forsigtighed i blikket, som gav et indtryk af, at han bekymrede sig en del for det svar der kunne komme. Han ventede hele tiden på, at noget skulle ske.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 13.09.2026 10:06
Bondeskolen...

Theodore skar en grimasse og gned sig lidt ved øjet, mens et fnys, der mindede om et grin, slap ham. Det var mere i vantro end egentlig morskab. Av.

"Skål," istemte han alligevel og løftede koppen, så de kunne mødes. Smilet fandt tilbage til sit sædvanlige leje, tilfreds over at have vundet kampen om krystaller trods alt.
Han tog en større tår og måtte, fuldstændig som Selmy, gnide sig over halsen for at tæmme den brændende fornemmelse, der lagde sig i svælget. Ud over at drikken var varm, syntes væsken også at efterlade en bølgende hede, der bredte sig hele vejen ned i tæerne. 
Theodore skuttede sig lidt og nød egentlig bare følelsen af at blive varmet indefra, mens blikket uvilkårligt gled ud mod de dansende.

Så blev hans navn sagt. Selmy lød så alvorlig, at Theodore et øjeblik troede, han skulle til at indrømme endnu en mørk og grum hemmelighed. Han drejede hovedet mod ham og ventede.

Men det var ikke dét, der kom.

Theodore blev siddende uden at sige noget et øjeblik. De blå øjne fandt Selmys gennem masken og blev dér. Noget af det sædvanligt rastløse faldt til ro i Theodores ansigt. Blikket var blødt, næsten eftergivende, men urokkeligt på samme tid. Der var noget næsten hengivent over den måde, han så på ham; som om det slet ikke faldt ham ind at vende blikket andre steder hen lige foreløbig.

Selmy så næsten ud, som om han var bekymret for svaret.

Theodore lagde en hånd på hans arm. "Aner det ikke." Det kom måske lidt for ærligt og slet ikke særlig gennemtænkt. De blå øjne slap Selmys et øjeblik og gled langsomt over masken, hen over de mørke fjer og ned til munden med dens alvorlige streg. Theodore tænkte sig om, men fandt ikke nogen større eller bedre forklaring på det. Så søgte blikket tilbage gennem masken og fæstnede sig igen ved de grå øjne.

"Jeg havde bare lyst til det." 

Denne gang trak smilet langsomt skævt i hans mundvig. Det blødte noget af intensiteten i blikket op, uden helt at få den til at forsvinde.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 13.09.2026 20:38
”Du aner det ikke?” Gentog han spørgende, mens han holdt om koppen med begge hænder. Han mærkede vægten af Theodores hånd, der lagde sig på hans arm. Den var så... omsorgsfuld, på en eller anden måde. Tommelfingrene kradsede lidt på koppens ru overflade. Han gjorde ikke noget for at fjerne hånden. Theodore havde bare lyst til at smutte fra sine jævnaldrende venner, og hænge ud med sin healer? Det var nu et tilstrækkeligt og ærligt svar, følte Selmy, selvom han følte at han stadig manglede en form for logisk forklaring.

Selmy havde haft venner før, men de havde før eller siden vendt ryggen til ham på et tidspunkt, og for at afskærme sig selv for svige og smerte, havde Selmy gjort sig selv til en person bag en uigennemtrængelig skal. Hvorfor var det anderledes med denne her dreng?

Selmy smilte bare til ham, mens blikket varmede sig over Theodores lidt skæve smil og rolige berøring. Han førte koppen op til sig og drak lidt mere, denne gang uden at skære en grimasse. Man vænnede sig til den. Den varmede så godt i hans mave, og fik det til at summe i kroppen, som hvis han havde drukket væsentligt mere. Selmy rynkede lidt på panden og kiggede lidt undrende ned i koppen. Han førte den til næsen og duftede til den og overvejede hvilken blanding der var i, udover æble. Lysene omkring dem syntes at danse lidt mere, og han begyndte at svimle en anelse til smagen og duften.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 13.09.2026 21:13
Theodore sendte Selmy et blik, som måtte han være ham svar skyldig. "Tjah." Han trak på skuldrene, ganske afslappet, som om han ikke helt forstod, hvorfor det behøvede betyde alverden, om han kendte svaret eller ej. Et skævt grin trak i mundvigen, og han gav Selmys arm et betryggende klem, efterfulgt af et par kammeratlige klap, før hånden endelig trak sig tilbage.
Han løftede koppen mod munden, men standsede halvvejs og klukkede varmt ned i den. En lav, kort latter, der ligesom bare boblede ud af ham. "Hmm..." Theodore smilede for sig selv. Tanken var gledet tilbage til deres første, mildest talt uheldige møde på klinikken — og så til dem nu. Siddende her helt kammeratligt sammen, som om det var det nemmeste i verden.

Han drak igen. En ny bølge af varme sitrede gennem ham, og denne gang blev den hængende længere behageligt i kroppen. "Øj, sådan noget satyrsaft her er virkelig lækkert," erklærede han forundret og tog endnu en lille slurk. Efterhånden brændte den knap så meget i svælget, og det søde æble og efterårskrydderierne trådte tydeligere frem. Theodore drejede hovedet mod Selmy og sendte ham et bredt smil, tænder og det hele. Det var egentlig lidt pudsigt. Lysene omkring dem var begyndt at få blødere kanter, og når han flyttede blikket for hurtigt, syntes verden at være et halvt øjeblik om at følge med.

Han tænkte ikke videre over det.

"Det klæder dig at være sådan en ugle." Blikket dvælede tilfreds ved masken. "Men det er altså ikke, fordi jeg synes, du er dum eller noget." Det sidste røg ud af ham, som om det var blevet meget vigtigt at få slået fast. Theodore rakte hånden frem og lod en finger stryge hen over en af maskens fjer. Et lille, kejtet grin slap ham.
Han blev ved med at betragte fjerene, kun afbrudt når blikket fandt Selmys grå øjne gennem masken. Fingeren havde tilsyneladende heller ikke helt fået besked på at holde op med at pille ved en af dem. Så kom han i tanke om en anden vigtig ting. Smilet blev blødt, men mundvigen vippede skævt op på en måde, der gjorde det en anelse for sigende. 

"Hmm, hvordan har ryggen det?" 
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 13.09.2026 21:46
”Jah,” Gjorde han sig enig, da emnet flygtigt skiftede over til satyrsaften, selvom... ”Hmmm. Jeg tror jeg skal passe på med hvor mange jeg drikker af dem her,” Han kiggede undersøgende ned mod koppens bund, hvor der kun var en lille sjat tilbage allerede. Han var fristet til at købe en mere, men måske ville det stride imod de regler han skulle overholde. Han måtte hjertens gerne drikke alkohol, så længe han ikke drak sig fuld. Men Selmy var jo ikke fuld, vel? Han havde virkelig kun drukket ét enkelt grus alkohol, og det var ikke fordi han væltede rundt, jo.

”Min søster,” Begyndte han så småt at fortælle, imens han lod Theodore komme tæt på sig, og pille lidt beundrende og nysgerrigt til de bløde fjer ”-Forsøgte vist at få mig til at købe en rævemaske. Og ræve er lidt snu i det, siges der. Så hvad er værst? At være dum eller snu?” Han trak lidt dovent på skuldrene, og blikket fulgte en smule langsomt hånden af Theodores, der bevægede sig ved hans ansigt, og gjorde ham mere svimmel.

Woah... Selmy blinkede et par gange med øjnene.

”Undskyld, hvad snakkede vi lige om?” Selmy fniste lidt over hvor let han havde forkastet sine egne tanker, på så kort tid. Han rystede lidt på hovedet. ”Nå ja... Hmm...” Han flyttede sin ene hånd ind bag ryggen i kappens skjul og ømmede sig lidt. ”Jeg kan næsten ikke mærke min krop.” Han lo lidt igen. Smilet bredte bredt tilpas og beruset ”På den gode måde.”

Er det sådan her det føles, at være beruset?
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 13.09.2026 22:17
Theodore lyttede, selvom blikket blev ved med at dvæle distraheret ved de farvede fjer. Fingrene fulgte dem opad, helt til den lille tot, der næsten lignede et horn.
Så fandt de blå øjne Selmys gennem masken. Selmy fniste og spurgte, hvad de egentlig lige havde talt om, og det var åbenbart nok til at få Theodore til selv at bryde ud i grin. Han svajede lidt tættere på med ansigtet, som om han skulle til at fortælle ham noget fortroligt, men kom aldrig så langt og trak sig tilbage igen.

"Noget om dumme ræve og snu ugler?" Han kneb øjnene lidt sammen. "Nej. Omvendt, tror jeg." Theodore gned sig over ansigtet med endnu et fnis. Kinderne var blevet varme, og da de blå øjne sejlede tilbage over den del af Selmys ansigt, han kunne se, måtte hans egne kinder efterhånden gløde næsten lige så varmt som lægesønnens.

Han fugtede læberne og betragtede Selmy et øjeblik. Han syntes, Selmy vuggede. Eller var det Theodore, der gyngede? Sikke en aften. Nøj, den æblecider var god. Theodore tømte de sidste slurke og tørrede munden med håndryggen. "Du kan ikke mærke din krop?" busede det ud af ham, som om Selmy lige havde sagt noget helt utroligt fjollet. Brynene røg så højt op, at de næsten forsvandt under krøllerne. "Så kan du heller ikke mærke det, hvis jeg gør sådan her?" Theodore lænede sig straks frem og rakte om mod Selmys ryg. Fingrene fandt omtrent det sted, han havde set Selmy ømme sig tidligere, og gav det et drilsk tryk.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 13.09.2026 22:45
Hvis nogen havde set på de to unge mennesker, der lo så fjollet over ugler og ræve, ville de ryste på hovederne af dem. Men selv i folkemængden var de ret alene og uforstyrrede. Ingen udover Theodore, blev vidne, til den sjældne lyd af Selmy der klukkede så ægte. Intet var sjovere for en bogugle som ham, end når andre klokkede i ordene på den måde. Hans stemme, som normalt var mørk, grænsende til dyster, men altid blid, havde fået en klarer klang til sig, der fik ham til at lyde som et ungt menneske.

Theodore var så sjov. Hvorfor havde han først bemærket det om ham nu?

”Ahh,” Sukkede han af tilfreds udmattelse, som han i et øjeblik døsede ned og slap paraderne lidt. Han nød den næsten euforiske effekt som der var i de blade, der var gået i opløsning i cideren. Han begyndte at føre sit krus til munden igen, og drak af den sidste sjat, som Theodore sværmede tættere på ham. Woah? Hvor kom han lige fra?

Selmy mærkede et tryk fra hvad der kun kunne være fra Theodore, men bare fordi han var fuld, havde han ikke glemt, at hans krop, om så det bare var en del af ryggen, så var det forbudt land. Selmy skulle reagere, men han fik blod spruttet den sidste tår ud af næsen. Han skar en grimasse og vendte ansigtet advarende mod Theodore.

”Jo! Åbenlyst,” Selmy placerede sin hånd på Theodores skulder og skubbede ham sløvt tilbage, så han i en gyngende bevægelse røg tilbage til sin plads. Han tørrede sin overlæbe med håndryggen. ”Pas på jeg ikke kommer over og dislokerer din skulder, eller sådan noget.” Selmy smilte bredt ”Jeg ved lige hvor jeg skal trykke.” Ud fra bøgerne, naturligvis. Selmy havde aldrig haft i sinde at udøve vold på nogen før.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 13.09.2026 23:03
Den spruttende lyd fik Theodore til at glide en smule tilbage, så han kunne se, hvad i alverden det var for nogle lyde, Selmy producerede. Alt han nåede at se, var dråber af væske, der gled fra uglens næb — eller Selmys næse.

Theodore stirrede et øjeblik. Så brød han ud i et hjerteligt grin. "Åh, Selmysaft." Det gjorde det kun værre. Han grinede højere. Theodore lod sig uden videre skubbe tilbage og glemte næsten, hvad han overhovedet havde været i gang med omme ved Selmys ryg. Nå ja. Men Selmy havde lige prustet resten af sin drik ud gennem næsen, og det tåbelige syn havde fuldstændig overtaget hans opmærksomhed. Han gned sig ved øjet, da en lille lattertåre sneg sig frem.

"Åh nej." Han forsøgte at lyde bange, men et nyt grin slap med ud mellem ordene. "Den fremmede mand truer mig. Hjælp." Ikke at han sagde det højt nok til, at andre end Selmy kunne høre det. Grinet, der stadig bævede i stemmen, gjorde heller ikke ligefrem nødråbet overbevisende. Theodore trak armene beskyttende omkring sine skuldre og så på ham med en mine, der gjorde et meget dårligt forsøg på at ligne frygt.

"Lad os gå op og købe mere, så kan du lave mere Selmysaft ud af næsen." Han lo skælmsk og lod skulderen bumpe ind i Selmys, næsten som om han ligefrem lokkede ham til at gøre alvor af sin trussel. Hehe!
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 13.09.2026 23:32
Selmy...saft? Det var dog et vederstyggeligt ord. Selmy håbede på, at han aldrig skulle høre det igen, skønt han snart skulle høre det for anden gang. Han lukkede øjnene, for at tælle til 10, så han kunne køle ned og opføre sig voksent og normalt, som der var forventet af ham. Men Theodore var så legende og drillende i det, og også i Selmy, var der noget løssluppent og sprudlende på vej.

”Kom her,” Selmy gjorde et ryk af en hurtig bevægelse og langede ud efter hans arm. Han trak ham hen langs bænken, tættere på ham, som om Theodore ikke vejede noget. Han havde gjort halvt alvor af truslen, men Theodore fik nu ikke dislokeret sin skulder i dag. I stedet udnyttede Selmy, at Theodore havde sin fine blå kappe på, der nu blev tvunget over hovedet på ham. Og for at han ikke skulle kunne rette på det for hurtigt, lænede Selmy sig mod ham bagfra, lagde sine arme om ham, som man ville gøre i et kram. Stadig med kappen tvunget over ham.

Han lagde sin hage mod hans skulder kortvarigt, tæt på hans øre. ”Jeg foretrækker dig sådan her,” Lo han og vuggede ham lidt i armene, mens Theodore ikke kunne gøre noget, fanget i sin egen ærefulde væbnerkappe. ”Du kan ingenting gøre... og nu? Nu går jeg op og betaler, før du kan stoppe mig.”

Han slap ham straks, og den varme omfavnende følelse fra Selmys greb forsvandt med ét. Når Theodore engang fik viklet sig fra kappen, var Selmy allerede på vej væk fra bænken og godt på vej op til boden med sine penge og sin overlegenhed.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 14.09.2026 00:14
Theodore nåede kun lige at registrere bevægelsen, før en hånd havde fat i hans arm. Et hæst skrig af et grin brød ud af ham, da Selmy rent faktisk lykkedes med dét. "Wvadr!" Han galpede op med en overrasket, anstrengt lyd og blev hevet tilbage mod Selmy, endda selvom han sprallede og gjorde ved. Måske gjorde han ikke heeelt nok for at slippe fri med vilje. Der var noget utrolig morsomt over at blive angrebet af en ugle, og nærheden var kærkommen. 
"Arh!" hvinede han grinagtigt, og prøvede at skubbe sig fri, for det lignede mistænkeligt meget at Selmy ville gøre et eller andet med hans skulder! og dét havde han jo også sagt. Men i stedet blev alt øjeblikkeligt mørkt, og kappen lagde sig om ham. Theodore sprallede et par ekstra gange med benene, mens kappen blev trukket ned omkring ham og det vævede stof kildede hans næse. Så lukkede Selmys arme sig omkring ham udenpå stoffet. Theodore kunne mærke ham tæt bag sig, varm gennem lagene af tøj, mens han blev holdt godt og grundigt fanget i sit eget kappefængsel.

Et par fnys forlod ham og varmede den tætte luft i mørket. Theodore standsede dog et øjeblik, da Selmy hvilede hagen mod hans skulder og fandt hans øre. Selmys stemme lød underligt dæmpet gennem kappen, selvom han hørte hvert eneste ord.
Jeg foretrækker dig sådan her. Theodore skar en lille grimasse. Sådan her? "Som en larve viklet ind i sin egen kokon?" Alligevel holdt han op med at sprælle. Bare et øjeblik. Selmy vuggede ham ganske let i armene, og Theodore fulgte med i bevægelsen. Det var varmt derinde. Ikke bare under den tykke kappe; Selmy var virkelig varm mod hans ryg, armene lå tæt omkring ham, og et eller andet ved det hele føltes pludselig så urimeligt rart, at Theodore ikke rigtig gad undersøge hvorfor.

Måske var det satyrsaften. Måske var det bare Selmy.

"Hvad!" protesterede han uldent derindefra sit varme fængsel. Omfavnelsen forsvandt, og med det samme forsøgte Theodore at vikle sig hastigt ud af væbnerkappen og orientere sig.
"Selmy!" Han fik øje på ham. Den forræder! Blikket fandt det mørke, elegante tøj og kappen, der blafrede dovent efter ham, som om selv Selmys tøj hånede Theodore for at have været for langsom til at få fat i ham. "Se ham lige gå dér helt stolt af sig selv," mumlede Theodore til ingenting og rystede på hovedet, da Selmy allerede var oppe ved boden for at bestille.

Han overgav sig dog ret hurtigt. Kampen var tabt. Så Theodore lænede sig tilbage på bænken, gled efterhånden så langt ned, at han næsten lå, og hev et tæppe over sig. Ikke at han frøs. Det gjorde bare tilværelsen lidt sødere. "Hov." Kransen var gledet skævt ned over hovedet. Theodore skubbede den møjsommeligt på plads igen og forsøgte samtidig at køre et par fingre gennem krøllerne.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.09.2026 08:03
Selmy var enormt veltilfreds over sejren mod den noget yngre Theodore. Han vendte sig ikke om til lyden af protesterne, og ligeledes satte han heller ikke farten op, for at komme først. Han havde en klar forventning om, at legen, der havde eskaleret en smule, ikke fortsatte helt hen hvor der var andre folk. Arbejdende folk.

Der var ingen i køen til satyrmandens bod af drikkevarer, så han lænede sig nonchalant mod kanten, med den ene arm hvilende på skranken og fingrene afventende trommende mod bordpladen.

”Jeg skal bede om det samme, tak,” Selmy nikkede mod Theodores rødblonde hår. Han bemærkede at satyren kiggede noget på ham, men at han så vendte blikket mod drengen, som han heldigvis genkendte. ”Så gern’” Meldte Satyren og vendte sig rundt og begyndte at blande Satyrcideren, den der gav smagen og sødmen, med en anden stærk satyrlikør, som gav den brændende fornemmelse. Selmy forsøgte at læse mærkaterne, men han forstod ikke Sylvan, eller også dansede bogstaverne bare så meget for hans berusede blik, at de fremstod sylvan. Til sin irritation, måtte han opgive. Hvorfor havde han ikke lært Sylvan? Han kunne da sagtens blive multilingual. Hvor svært kunne det være?

Han kiggede lidt dovent omkring sig i ventetiden. Hans blik landede på Theodore igen, og han blev mindet om den beskedne modstand han havde givet i kampen mod Selmys feje kneb. Det fik ham til at smile fornøjet for sig selv. To ens store kopper blev stillet frem til Selmy, som betalte og tog hænderne omkring kopperne.

”Øh...” Selmy stoppede op. Satyren så afventende på ham. ”Hvilken én er den almindelige cider?” Satyrens blik blev forvirret, og han begyndte at stryge sig tænksomt ned ad det lange skæg. Selmy ville ønske at han ville lade være med det.

”Du er ik’ tilfredse?” Lød det gebrokkent fra satyren ”De er som bestilt”

Selmy sukkede utålmodigt. ”Hvilken en er til barnet?”

”Barnet?” Satyren studsede længe over ordet, som om han lige skulle genopdage ordet. Selmy rystede på hovedet, og havde allerede opgivet at kommunikere med ham. Ligemeget, besluttede han. Han måtte smage på dem begge på vejen over. Men som han skulle til at gå afsted med krusene, hørte han Satyren sige et eller andet på sylvan, indtil han kom i tanke om ordene på krystalisiansk ”Oohh, ikke for små barn!” Herefter langede satyren sine lange hænder frem for at tyvstjæle drikkevarerne tilbage. Men Selmy var så forskrækket over Satyrens pludselig bevægelse, at han ikke hørte efter, gispede op og trak sig væk med drikkevarerne. ”De er altså købt og betalt for, så venligst lad vær’” Selmy havde ikke glemt de fortællinger om satyrerne i skovene, og han kunne simpelthen ikke klare deres ustyrlige adfærd. Den slags skulle de ikke tage med her til Dianthos, hvor folk var ordentlige!

Selmy var tydeligt oprevet over miskommunikationen med satyren, og han kom hastigt tilbage til bordet hos Theodore og kastede et enkelt irriteret blik tilbage mod satyren i boden, inden han stillede krusene. ”Mage til frækhed...” Mumlede Selmy lavmælt ”Nå. Jeg ved altså ikke lige hvilken en der er din, så-” Selmy kørte en hånd igennem håret, for at rette en hårlok, der var filtret ind i fjerene på masken under flugten fra de langfingrede satyrhænder.   
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 14.09.2026 10:19
Festlige og farverige flagguirlander hang og svajede over hovedet på Theodore. Hans blik gled derop, og uden helt at tænke på så meget andet end hvor rart og varmt han havde det, lå han bare og beundrede dem. Lysene omkring ham flød sammen i bløde, gyldne pletter ude i periferien og lige nu kunne han sagtens bare tage sig en god lang lur. 

Hjertet slog stadig lidt ujævnt efter Selmy og hans moslen lige før, og kinderne føltes endnu varmere og rødmossede.

Et par fodtrin hev ham dog ud af sin behagelige døs, og Theodore løftede dovent hovedet. "Hm?" Det ene bryn blev løftet, og han kom bedre op at sidde, opmærksom nu, hvor han kunne se at Selmy virkede oprørt. 
"Hvad skete der?" 

Han lænede sig frem og betragtede de to kopper, der så mistænkeligt ens ud, før han skævede tilbage til Selmy. Den ene blev løftet til næsen og undersøgt med et lille snus. Så den anden. Theodore kneb øjnene sammen og betragtede dem med stor alvor.
Så stor alvor, som man nu kunne mønstre, når man var beruset uden selv at vide det.

"Den her, tror jeg." Han tog den ene og nippede prøvende til den. Et øjeblik smagte han efter, før ansigtet klarede op. "Aye. Den smager i hvert fald som den anden," erklærede han tilfreds.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.09.2026 11:40
”Han blev vel irriteret over, at jeg stillede spørgsmål til hvad der var hvad, og så ville han tage drikkevarerne tilbage,” Selmy trak på skuldrene, og var stadig så forvirret over, hvad der virkelig skete. Han sukkede og prøvede at slappe lidt af. Det kunne jo være lige meget.

Nu kiggede han spørgende på Theodore, der allerede var godt i gang med at dufte til begge. Og Selmy var for langsomt opfattende i sin berusede tilstand, at det ikke gik op for ham, at Theodore nu også løftede et krus op, for at smage på én af dem. Det var ikke fordi Selmy havde det store imod at dele krus med ham igen, men Theodore skulle nødigt få af den stærke alkohol som var ment til Selmy.

”Åh,” Lød det lidt lettet fra Selmy, som først nu kunne tage plads med ro i maven ”Godt.” Han trak det andet krus til sig, og var glad for at mysteriet var løs ”I et øjeblik frygtede jeg lige, at de var ens. Men skål” Han hævede sit krus festligt og drak en ret god tår af sit glas, nærmest søgende efter det der spark fra likøren, som bedst kunne dulme hans sarte nerver. ”-må mh... må hellere.. passe på,” Han holdt sig for munden kortvarigt ”Det går ikke at jeg bliver for fuld, så jeg skal bæres hjem. Min far river mig bare i strimler.” Det blev dog sagt med en vis ubekymrethed, som man normalt fandt hos livsnydere. Livsnydere var ellers ikke et ord, der beskrev Selmy normalt.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Tatti
Lige nu: 1 | I dag: 15