Nimel nød hans behandling af hende, lod det også tydeligt vise, som hun lod sig presse let imod hans fingre for at fortælle hvor god han var. Hun ville hellere have hans sæd på kroppen, end indeni kroppen der komme godt komme børn, ved at sluge så heller være sikker. " Herre måske de skal skaffe mig, noget så de sikker på jeg ej kan få børn? så de bedre kan gøre som ønsket?" forslog hun imens hun kravlede ad ham. Måske et sært spørgsmål, men fra hendes side af, var det også en stor sikkerhed for der ville være en risiko for, at barnet ville være for stort for hende at bære. 

Hun skævede lidt til ham som han ville have hende til at vaske sig, var han ikke vil med sit eget værk? det var på en måde en smule sjovt, og uden at tænke over det slap hun en svag fnisen, dog satte hun sig op og kort klappede ham let på skulderen " jeg kan selv, troede ellers de var stolt af deres værk?" var det en smule for flabet sagt? Nå det var for sent at trække i land, hun valgte at rejse sig fra senge, før hun igen forsvandt ud for at vaske sig, denne gang uden at være trist eller i smerter. 
Kort efter kom hun tilbage og betragtede ham kort, før hun valgte at kravle tilbage i sengen til ham, den lille krop søgte imod hans for at kunne hvile sit hoved imod hans skulder, hun løftede sit hovedet op fora at se på ham, blikket mere mildt og ikke nær så bange. Nimel valgte at søge hans læber, for at stjæle sig til et sidste kys, armene omkring ham og hendes nøgne krop tæt op ad hans " er det hårdt at være til søs?" måske et spørgsmål der kunne vente, men hun følte sig ikke helt træt nok til at sove med det samme, dog nød hun at mærke nærheden fra ham, det kunne blive en farlig ting for hende.
Den ene hånd strøg kærligt over hans overkrop. 

Børn var ikke noget som interesserede Mostafa på nuværende tidspunkt; det var blot endnu en udgift og han var ikke sikker på om han kunne eller gad at varetage et barn. Det var som regel også mødrene som stod for den slags. Han kunne sagtens blot lade sig ende når han var oppe i Nimel og lade hende stå for hans afkom, men det var slet ikke den rigtige måde at gøre det på. "Hm. Måske." Svarede han roligt og kiggede over på hende, hvilket egentlig betød at det var noget han burde kigge ind i på den ene eller anden måde; om det var noget spiseligt eller en amulet måtte de se an. 

Det handlede ikke om at han ikke var stolt af sit eget værk eller gøren, men at ligge og rode rundt i det og lade hende presse sig selv op ad ham, når hun var smurt ind i det var mindre attraktivt. "Der er ingen grund til at ligge og blive smurt fuldkommen ind i det" Det var ikke noget han ønskede.
Hun gjorde som han bad om og smuttede ud for at finde det hun skulle bruge for at vaske sig selv.
Hun kom igen ind til sengen og lagde sig ved ham, og trak sig selv ind til den store mand. Burde han lade hende sove i sin egen seng, blot for ikke at knytte dem for meget? Han gjorde ikke mange tilnærmelser som hun lænede sig ind for at kysse ham.
"Nej, det skal du nok vænne dig til." Svarede han kort. Det kom selvfølgelig an på hvem man var og hvordan man havde det med vand, men havde hun prøvet noget lignende? Han tvivlede.

Nimel nikkede taknemligt det var heller ikke hendes ønske at få et barn, han ville nok heller ikke have et barn med sin slave? men så igen hendes krop var slet ikke klar til den slags endnu, havde heller ikke et stort ønske om at få børn lige nu. " tak herre" svarede hun ham let, det var nok også for hans egen skyld, så han ikke behøvede at skulle trække sig ud men kunne få lov til at forblive i hende. 

Hun måtte nikke til hans ord, før hun dog rejste sig for at gå ud og vaske sig, var det hvad han ønskede måtte hun føje sig for den gode stemnings skyld. At hun derefter vendte tilbage for at putte sig hos ham, ja var måske ikke det bedste for ham, men for hende gav det en smule tryghed og fik ham til at virke mindre farlig. Nimel kyssede ham en sidste gang før hun smilede svagt, som han svarede hende nikkede hun, måtte håbe på det bedste men det fandt de jo nok snart ud af... 
Den lille krop puttede sig tæt ind til ham, før øjnene gled i og hun måtte gabe en smule " sov godt herre" hviskede hun blidt. Der gik ikke længe, før hun lå blidt og sov ved hans side, så så fredfyldt ud og endnu mindre, kroppen pressede tæt imod ham søgte hans nærvær.