Selvfølgelig var der ikke noget sjovt i noget man fik lov til, sådan havde Ompries det også, men alligevel var der ingen grund til at en slave ikke skulle have lov til at bide. Nej Murizz skulle have lov til at bide hvis det var han skulle. Dette her var noget helt andet. Han bed sig i læben og rystede på hovedet. "Nej du har ret, men dette her er anderledes, du er en slave og burde derfor høre efter hvad der blev sagt." han kiggede lidt på Murizz og smilte kort. Selvom Murizz havde en undrende tone og en lettere lumsk smil gjorde Ompries ikke noget, det var der ingen grund til.

Hans bukser blev åbnet og han blev slikket på halsen, hvilket gjorde at hans lem reagerede, han holdte øje med hvad Murizz foretog sig og kiggede lidt på ham. Han skulle lige til at ligge sig ned da Murizz's hånd strejfede hans lem, og trak den til sig igen. Han skulle lige til at sige noget da der igen blev bidt i hans hals nød han det i et kort øjeblik men stoppede med at nyde det. Han knyttede hånden og slog Murizz i baghovedet for at få ham til at give slip. Hvad bildte han sig ind sådan at bide på den måde. Han havde ikke engang fået lov til at gøre det. Han havde udtrykkeligt sagt at han ikke skulle bide når han ikke havde fået lov. Han bed sig i læben og slog Murizz i baghovedet igen. Det var jo ikke svært for ham at ramme når Murizz havde bidt sig fast i hans hals.

Normalen var at slaver skulle have lov, før de gjorde noget overhovedet. Det var Murizz indforstået med, men han så stadig ikke Ompries helt som sin herre. Han gjorde stadig hvad han kunne for at provokere.
”Jeg er en slave, men ikke din slave,” mumlede han irriteret. Hans toneleje var ikke ligefrem diskret og chancen for at Ompries havde hørt det var rimelig stor, selvom han stadig håbede på det var blevet sagt lavt nok.

Han bed sig fast i hans hals og der kom ingen reaktion med det samme, så han fik en kort forhåbning om at der ingen konsekvens ville komme. Kort efter mærkede han slaget mod baghovedet og han slap ham straks. Han kravlede lidt væk fra ham. Han havde vel egentlig fortjent det slag, men alligevel ville han nu gerne give lidt igen, så mens han flyttede sig lidt væk, sparkede han ud efter ham. Han anede ikke om han ville ramme og havde ikke tid til at se efter, da han skulle lidt længere væk. Lidt over en meter fra ham, stoppede han op for at læne sig forover og tage sig til baghovedet i smerte over slaget. Han rømmede sig, før han skævede mod Ompries.
”Hvis du vil have mig til at kalde dig ’Herre’… Så må du give mig en bedre grund.”

Ompries hørte alt hvad Murizz sagde og det overrasket ham ikke at han sagde som han gjorde. Nok var Ompries ikke Murizz herre, men Murizz var stadig en slave. En slave under Samson, hvilket måtte sige at han skulle høre lige så meget efter Ompries som Samson. Murizz havde selv fået bildt Ompries ind at Samson levede, så det var helt selv Murizz skyld at Ompries nu havde tanken om at han også ejede Murizz. "Du er lige så meget min slave som du er min faders! Om du vil have det eller ej!" kom det fra ham.

Ompries frydede sig over slaget der ramte perfekt i Murizz baghovede, men han havde heller ikke regnet med andet, så dårligt ramte han nu heller ikke, og der havde siddet en eller anden idiot og bidt i ham! Han kiggede lidt på Murizz og mærkede et spark der ramte ham over benet, dog udviste han ikke smerte eller nogen form for ubehag. I stedet rejste han sig op og trådte et par skridt hen imod Mruizz. "så vidt jeg ved valgte du at sige Samson levede, og DU har valgt at få mig til at indse det. Da Samson er min fader har du at høre efter ham, og hvad hans ord er lov. Så vidt jeg ved blev alle slaver bedt om at lytte lige så meget efter mig. Bare se på Zidiac hvor meget hun hadet mig, og stadig gør det den dag i dag." han havde ikke selv lagt mærke til at han havde kaldt Samson ved navn, det lå normalt ikke til ham men sket var sket og han kunne ikke gøre noget ved det. Han knyttede næverne og tog fat i trøjen på Murizz. "Så ergo, du er min slave om du ønsker det eller ej!" afsluttede han og løftede Murizz lidt op i kraven, så Murizz ville komme lidt op.

Murizz vidste at alt han gjorde ville få konsekvenser, men han nød stadig at være på tværs. Slag var han vant til, det gjorde ondt, men så knækket som hans mentalitet var, var han jo næsten glad for at blive mishandlet. Kommentaren fra Ompries fik ham til at smile. Det var klart hvad han mente om Murizz og det at han var slave, men han var bestemt ikke selv enig. Han adlød ordre, til dels, fra Samson og de andre han var slave for, men han kæmpede stadig imod når det gjaldt alle andre. Ompries ville ikke få lov til at få en slave så nemt, heller ikke selvom Murizz ikke var specielt god til at gøre nogen former for modstand.

Han trak vejret tungt og let rystende. Om den ryst kom fra irritation eller fordi han var bange var ikke til at sige. Han vidste det nemlig ikke selv. Måske det var begge dele. Det ville lægge til ham at flytte sig, som Ompries kom tættere på, men det gjorde han ikke. Han holdt et frustreret blik på ham.
"Jeg valgte at sige, at Samson lever. Men han beordrede aldrig mig til at adlyde nogen anden, heller ikke dig!" Vrissede han, før han spærrede øjnene op over at blive løftet. Han tog fat i Ompries' hånd med begge sine, i et forsøg på at få ham til at slippe. Det frustrererede blik blev ændret til et decideret flabet.
"Kræver det ikke at jeg faktisk gør hvad du beder mig om?" Lo han let, før han lossede ud efter ham med en fod, i håb om at distrahere ham nok til at slippe hans trøje.

Ompries blev mere og mere irriteret på Murizz det var han slet ikke i tvivl om. Men helt ærligt, nu måtte Murizz til at tage sig lidt sammen og høre bare en lille smule efter, lige meget hvad der så skete. Dog tvivlede Ompries på at det ville ske. Hvis han bare havde sin faders evne til at lave et slavemærke så havde han gjort det. Men det kunne han ikke desværre. Dog måtte han nøjes med sine egne evner, om de så hjælp eller ej. Han havde godt nok fået Murizz til at se Stark stå og grine af ham, måske han skulle gøre noget i den dur igen. Men så igen hvad ville det hjælpe?

Så Samson havde aldrig beordret Murizz til noget i den dur, det måtte være en fejl, men så igen Murizz virkede også til at være bange for Samson lige meget hvad. Et grumt smil spredte sig på hans læber og han knyttede hånden lidt mere omkring Murizz krave. Han kiggede ham ind i øjne og rystede kort efter på hovedet. "Selvfølgelig gjorde han ikke det. Hvorfor skulle han gøre det. Sådan en bangebuks som dig ville jo ikke engang gøre modstand over for min fader." hans hår var fjernet fra hans modermærke over højre øje, hvilket havde den eneste indikation for at han ikke lignede Samson i udseendet. Han kiggede nu med begge øjne på Murizz og lod blikket gå ned på hans hånd som Murizz prøvede at få væk. Dog ville det ikke lykkes. I stedet lettede han trykket så han holdte mindre hårdt i det. Ompries skulle lige til at svare Murizz tilbage da et spark ramte ham over skinnebenet. Det gjorde ondt RIGTIG ondt, men han udviste stadig ingen smerte, præcis som Samson havde lært ham ikke at gøre. Han slap Murizz's trøje og kiggede ondt på ham. "Det har du allerede gjort op til flere gange." kom det køligt fra ham og vendte blikket ned imod sit skinneben og så op på Murizz igen.

Murizz var slet ikke i tvivl om at Ompries var irriteret på ham, men selvom han var slave og egentlig ikke havde noget, at skulle have sagt, ville han ikke bukke under uden modstand. Så nemt skulle det ikke være, at få ham til at adlyde, selv Samson havde brugt god tid på at vise Murizz, hvem der bestemte og selv derefter havde han en tendens, til at fordreje diverse ordre til hans egen fordel. Han havde ikke set Samson i utrolig lang tid, så at han overhovedet havde en søn anede han intet om, før i dag. Og denne søn havde stadig fat i hans krave, hvilket kun irriterede ham fordi han ikke havde kræfterne til at få ham til at slippe. Han havde sådan set ret i det han sagde, for han havde ikke modet til at gøre modstand over for Samson længere, ikke efter han havde vist ham sin plads op til flere gange. Selv når han ikke havde brug for at kende sin plads, var han stadig blevet sat på plads, nogle gange med hjælp fra andre, bare for at gøre livet lidt ekstra surt for ham. "Ikke over for Samson, nej. Men jeg gør gerne modstand over for dig," lød det lettere provokerende fra ham. At han ramte med sparket var han forberedt på, men han var ikke forberedt på at blive sluppet, så han endte med at træde forkert og dale mod jorden. Han landede endnu engang på ryggen, men han kom hurtigt op at sidde igen, som han rømmede sig og så op mod Ompries. "Alt jeg har gjort, har kun været til fordel for mig. Men hvis du gerne vil have mig til at adlyde hver gang, så giv mig en grund til at gøre det," sagde han med et smil, som om han ønskede at være hans slave i længden, han ville bare lige have ham til at arbejde lidt for det.

Hvad var der lige med den slave? Kunne han ikke bare bukke under og tillade at han var slave, om det så var over for Samson eller Samson's søn? Næh åbenbart ikke. Han himlede lidt med øjne over Murizz ordvalg. Han ønskede modstand og det ksulle han nok få. Det omhandlede vel egentlig bare hvor meget modstand han ønskede at få? "Modstand skal du nok få på den ene eller den anden måde." kom det køligt fra ham og nød at se Murizz falde ned på jorden. Ompries havde ham i sin hule hånd, det var vel bare spørgsmålet om hvor meget han havde ham der, og hvor længe. Han lænede sig helt frem og stod ansigt til ansigt over for Murizz som lå på jorden. Han havde sat et ben på hver sin side af Murizz.
"Måske du skulle lærer at vise lidt respekt over for hvem du tjener." kom det køligt fra ham og kiggede Murizz ind i øjne. Han kunne sagtens bruge sine evner på ham igen. Han virkede ikke til at være særlig stærkt mentalt sådan som han opførte sig, ej heller den grund at han var slave. Ompries vidste godt at grunden til Murizz skulle adlyde var på grund af Samson ikke var nok, og han måtte derfor finde andre veje at gøre det på. Det var bare spørgsmålet om hvordan det hele skulle udspille sig. "Ser du jeg har mine metoder til at få dig til at adlyde. Måske jeg skulle vise dig nogle billeder mere af denne person som jeg viste dig tidligere. Måske jeg skulle sørge for at finde denne person og slå ham ihjel. Så kunne det være du ville bede om nåde hos mig." han vidste at det ikke ville lykkes at finde sådan en mand, han havde travlt nok med at skulle finde Samson, men man kunne aldrig vide hvad Murizz havde i tankerne.

Murizz havde måske altid haft et problem med autoriteter og det var ikke nemt, at få ham til at indse at han var slave. Måske fordi han ikke mente, at man kunne tillade sig at kalde ham slave, medmindre man havde gjort sig fortjent til det. Hans blik blev holdt fast mod Ompries, på den måde følte han at han havde lidt overblik over situationen, selvom det sjældent var tilfældet. ”Jeg viser altid respekt overfor dem jeg tjener, du er bare ikke en af dem,” lo han, utrolig flabet, men det var meningen. Det flabede udtryk forsvandt langsomt, som han lyttede til hans ord og han begyndte langsomt at se en anelse skræmt ud. Synet af Stark tidligere var ikke et han ønskede at se igen, og Murizz havde ofte gang i ting, som ikke ville blive set godt på af hans partner. Han brugte lidt tid på at tænke over hvad han havde sagt, og til sidst spredte der sig et smil over hans læber. ”Så gør det. Find ham,” opfordrede han. Han lød selvsikker, alt for selvsikker. Men for det første regnede han ikke med at Stark ville lade det ske uden kamp. For det andet ville Murizz ikke have nogen grund til at adlyde, hvis Stark var død og Ompries ikke havde mere at true ham med.

Ompries kiggede lidt ned af sig selv og opdagede at hans bukser stadig var åbne. Han lukkede dem og vendte blikket op imod Murizz. Viser respekt. HA ja den var god, han tvivlede nu stærkt på at det var sandt. Men så igen denne slave gjorde jo alt for at have modvind i sit liv, og han havde jo selv sagt at han gjorde ting til sin egen fordel. Så hvorfor skulle dette lige være sandt? "HA! Du udviser ingen respekt over for mig, hvilket du burde." han kiggede lidt på Murizz og rettede sig helt op for at knække ryggen. Han var begyndt at få det varmt og trådte et par skridt bagud for at lade blikket gå ud på vandet. Han kunne lige så godt snart hoppe ud i det igen. Denne samtale var ligesom død, efter som Murizz ikke gjorde noget for at høre efter.
Han stoppede op og vendte sig om for at kigge på Murizz og rystede på hovedet. "Du er ikke bange af dig var?" han trådte et par skridt frem imod ham og rystede på hovedet igen. "Men som du ønsker." kom det fra ham og vendte sig om for at bevæge sig de få skridt hen til breden af søen igen. Hvorfor skulle nogen slaver være så irriterende og svære? Hvordan havde Samson klaret det hele? Zidiac var jo nem at styre hun gjorde som der blev sagt!

Murizz fik kort skævet mod de bukser Ompries fik lukket og han kunne ikke lade være med at smile svagt, før hans blik vendte tilbage mod ham. Han lagde hovedet på skrå og så overvejende på ham, da han ikke selv kunne se nogen grund til at vise respekt. Han var utrolig flabet, men det gjorde ofte de ellers rimelig kedelige dage lidt sjovere. Som Ompries flyttede sig, fik han endelig rejst sig op og børstet det værste jord af både bukser og bluse. Han gik et par skridt tilbage. "Find mig endelig igen, hvis det lykkedes," lo han let, før han stak hænderne i lommerne og forsvandt derfra med hastige skridt.