OOC: Det gør det faktisk^^ Det minder faktisk en del om det^^,

IC:Nearyn danser videre med hende, holder øje med hende og sikre sig hele tiden at hun ikke kedede sig. Lad os se... hmmm lige omkring... Nu! Han afslutter dansen ved at (jeg er ikke så bekendt med termerne i danseverden) trække hende ind til sig, på den der måde man gør som afslutning ^^*, som musikken runder sin umidbare ende. Fyrværkeri fylder nattehimlen og ses tydeligt gennem panorama vinduet i den ene side af rummet.. Nå, ikke alle minde vagter er uduelige. Han smiler til hende, igen for at få hende til at føle sig som en prinsesse.

OOC: Bortset fra Nearyn ikke er forelsket i Ano.. Eller er han? Oo.. Never mind xD Det er stadig vildt sødt x3

BIC: Anolicia dansede lystigt videre, mens hun så på ham med et smil. Med et let svej i nakken, endede hendes dans og hun rettede sig hurtigt op, da hun kunne høre nogle brag. I starten troede hun det var et angreb, men så så ud af vinduet og opdagede fyrværkeriet. "Wauw.." sagde hun lavt og så på Nearyn med små julelys i øjnene. Fyrværkeri? Hvad havde den mand ikke på lager? Humøret steg et par grader og hun gengældte smilet.

OOC: Det er slet ikke usansynligt at han bliver det.

IC: Nearyn træder et enkelt skridt tilbage stadig med hendes hånd i sin. Han bukker ned til hendes hånd, som man gør. "Tusind tak for dansen frk Anolicia".

OOC: ... Jeg føler nu jeg er langsom ..

BIC: Kort nejede hun pænt og smilede så til ham. "Det var mig en glæde.." svarede hun blidt, uden at slippe hans hånd. Hun hældede hovedet på skrå i et langt øjeblik og rettede det så op igen.

OOC: hvorfor dog det?

IC: Nearyn kigger på hende varmt og spørger "Jeg lovede dem en forklaring. Er de intresseret?".

OOC: Fordi jeg troede Nearyn var følelseskold xD Og så kan han blive forelsket? Det overrasker mig og så føler jeg mig langsom... Spørg mig ikke hvorfor >___< Det er bare med født..

BIC: "Ja! Jeg vil meget gerne!" sagde hun storsmilende og satte en forvildet hårtot om bag sit øre, da den skyggede for hendes udsyn. Kort strøg hun med sin tommelfinger hen over hans hånd, som et kærtegn.

OOC: Du har ganske ret. Han er følelseskold. Men han kan godt blive "forelsket" om du vil. Det er bare noget lidt andet for ham end for den normale person. Han kan blive så glad for en person at han gerne vil beholde ham/hende og han er forbandet med en forfærdelig fascination af skønhed. Så, nej du er ikke langsom^^ du har faktisk forstået ham ganske godt.

IC: Han fører hende blidt ud og videre ned af gangene. Han fører hende ind i et rum med to vagter i særpræget tøj i forhold til de andre vagter. De ser også meget mere proffesionelle og kampdygtige ud. De træder til side for ham og han går ind i rummet og tager hende med sig. Rummet er 100% tomt. Der er er kun tapet og gulvet som er spiralformet.. Han slipper hendes hænder med et lille blidt tryk og går ind i midten af rummet.

OOC: Har jeg?! .. Utroligt :)

BIC: Anolicia fulgte blindt med ham. Lige nu kunne han få hende til som helst, det skulle være. Vagterne kiggede hun kun på i et kort sekund, men ellers var det kun Nearyn, som hun havde sit blik på. Hun kunne ikke lade vær med at undre sig over at rummet var tomt. Der var kun tapetet og så spiralgulvet. Det var da et sjovt sted. Hun så kort omkring, inden hun stoppede op, da Nearyn slap hende, og så igen på ham med et smil.

kommer gående gennem gangende imens han hurtigt undgår alt lys der kommer fra vinduerne ved at gå under dem til sidst lykkeds det ham at komme ind i det mørke rum han var i forige nat, og han bemærker undrende at der er en åben dør (jeg er et helt andet sted.. ta jer ikke af mig ^^) lykker glas døren til, og den svage smulle lys der kommer fra den oplyser rummet nok til at han kan se flylet, han sætter sig over ved det og kigger ned på tangenterne

"Bare vent der. og vær ikke bange" Nearyn fører sine hænder gennem luften i bløde, advancerede mønstre. Han tegner tydeligvis tegn i luften med du ved ikke for hvad. "Ph'nglui mglw'nafh Cthulhu R'lyeh wgah'nagl fhtagn" (stjålet fra H.P Lovecraft, men bær over med mig, den sætning er praktisk talt genial og næsten umulig at kopiere når man kun har hørt den én gang^^). Mønstret på gulvet begynder at lyse og den blanke væg i modsatte ende af rummet fra døren bliver til en portal. Lyset i gulvet dør ud igen. "Kom med mig" siger han. er stadig rolig og venlig og hans kropsprog er beroligende.

Anolicia betragtede Nearyns bevægelser til punkt og prikke. Det han sagde var det rene volapyk i hendes øre og hun kiggede et kort øjeblik undrende på hende. Da gulvet begyndte at lyse blev hun dog bange, men stod helt stille og så ned på det med skræmte øjne. Da de endelig stoppede så hun op fra det og opdagede portalen med et smil. Ufatteligt! Hvad kan Herren ikke? Med hurtige skridt stod hun over ved ham og smilede kort til ham inden hun gik igennem portalen (.. Jeg tror da de går derind Oo)

(jepper^^)

Nearyn fører hende ind. Det er som at gå igenem vand uden at blive våd og et hjerteslag senere så de i et rum så stort at hvert skridt giver ekko. Der er meget mørkt. Han holder hende i hånden. "følg bare med" Han fører hende blidt op ad nogen få trin op på en afsats i samme rum. Da de når op tændes et utal af fakler og bauner. Rummet bliver oplyst hurtigt og effektivt. Rummet er kolosalt. skt. peterskirken i rom kunne stå herinde uden at nå fra gulv til loft. I den afsats de står på giver frit udsyn over et gigantisk kort der fylder størstedelen af gulvet. Det er et kort ovre hele Krystallandet. Det er hugget i stengulvet. Det er meget detaljeret og det er fyldt med brikker i mange størrelser og former og farver. En stor del af kortet er dækket af hvide lotusblomster der holdes i live imod enhver naturlov. De er næsten overalt. og på havet er der blot malet et stort lotussymbol. Nearyn kigger ud over det med en blanding af proffesionalisme og bitterhed.

(er den ikke lidt overdrevet stor?)

( den er ikke i huset^^. derfor portalen, men den er opfundet nu så lad os bare skrue ned for Wauw effekten og sige den er halvdelen af førnævnte størrelse. du har ret. det kan godt blive for meget. Jeg er bare skønlitterær narkoman og kan ikke stoppe når jeg starter^^)

(okey ^^)
begynder at spille det som den mystiske pige spillede igår

Ekkoet fra skridtende gav hende allerede der, en fornemmelse af at det rum, de var trådt ind i, var stort. Meget stort. Roligt tog hun fat om hans hånd og fulgte med ham, for ikke at blive væk i rummet. Hun var ved at snuble ved det første trin da hun ikke havde fået en advarsel om det, men genvandt balancen og gik videre. Da rummet endelig bliver oplyst taber Anolicia underkæben. Så stort... "Utroligt.." sagde hun imponeret og så udover kortet med et smil. Hun kunne se sit egen hjemegn. Kort så hen på Nearyn med et smil. "Og det er..?" spurgte hun forsigtigt med et nysgerrigt blik.

Nearyn slår ud med hånden i en langsom blød bevægelse. Alle hvide lotusser på det kort er de steder der er kontrolleret af Den hvide lotus. Den hvide lotus står for langt over 50% af handlen i denne verden" Nearyn husker tilbage. Hvordan var det nu jeg sagde det til Cassa?

"Den hvide lotus er et forretningsforetagendet. Det største i denne verden. En stor del af alt hvad der købes og sælges har en procent der går

til den hvide lotus og du kan knapt nok sætte fod på et skib uden at være på den hvide lotus område" Der er intet pral at spore i Nearyns

stemme "Organizationen skaber sig inflydelse hvor den sætter sine fødder og siden jeg stiftede den for 11 år siden har jeg arbejdet hårdt for

at sikre organizationens fremtidige overlevelse. Mange er afhængelige af den hvide lotus uden at ane det. Uden os ville en stor del af

transporten af ting såsom råvare, mineraler og mad være overladt til sig selv og kaos ville være resultatet. Folk ville sulte, hver eneste

købmand ville gøre deres ypperste for at skille sig af med konkurrencen. Handelsforholdene mellem byer ville blive individuelle og ubalance i

den internationale økonomi ville være resultatet. Tyraner viller opstå der helt ville afskære større dele af verden fra forskellige vare og vores

samfund ville være truet. Dette er hvad den hvide lotus står for at afværge. Udover at give hundreder af mennesker arbejde og hundrede

tusinder af mennesker mad på bordet og sikre at handelsvejene forbliver åbne. Problemet med at styre en sådan organization er at man får

onde blikke fra andre som hellere så et sådant foretagende brugt udelukkende på dem selv og gennem det skabe sig en fordel i vores

krigstruede verden. Det jeg forsøger er at sørge for at uanset hvem der vinder denne krig på mørke og lys så består stabiliteten i samfundet.

Men ikke alle så det være sådan og derfor har jeg over årene været nødt til at ekspandere den hvide lotus. Agenter og spionage er bare

nogen af de skridt jeg har måttet tage for at holde mig selv og den hvide lotus sikker fra knive i mørket. Det har været nødvendigt at bruge

grove metoder jeg ikke er stolt af og organizationens overlevelse har sågar måttet koste liv. Mænd i min tjeneste er døde for den hvide lotus

og hvad den står for og jeg kan ikke tillade deres ofre at blive glemt. Derfor har jeg taget nye skridt i min sag for at sikre den hvide lotus og

dermed samfundets overlevelse" Han venter for at lade Anolicia absorbere al den information.

Anolicia lyttede alvorgeligt med og nikkede langsomt da han var færdig med sin lille tale. "Jeg kan kun sige at jeg imponeret. Igennem 11 år har De gjort dette og det mener jeg er fantastisk.." sagde hun smilende og så igen udover det enorme kort med et smil, inden hun igen så ham. Og min fader som synes at hans smedekæde er noget.. Hun slap forsigtigt hans hånd og foldede dem så sammen, mens hun roligt så på ham.

Han kigger på hende. Denne gang med en blanding af skjult bitterhed og sorg. "Jeg har i det sidste stykke tid frygtet for sikkerheden i mit hjem. Derfor var jeg nødt til at sikre mig. Derfor deres utilgivelige behandling. Jeg beklager virkelig at jeg måtte sætte dem igennem det. Jeg købte dem fra slavemarkedet for at forhindre at de blev købt af andre, mere skumle typer, men jeg selv var nødt til at opføre mig som en" Han bider sig let i læben, han lader ikke til at have bemærket at han gør det. "Om forladelse frk Anolicia".

Så det var slet ikke for at være ond at han købte mig? Men for at redde mig? Alting var fovirrende lige nu. Den grumme Nearyn, som hun havde hadet inderligt, var nu en omsorgsfuld person. Hvordan kunne hun havde taget sådan fejl af ham? Forsigtigt skilte hun sine hænder ad og tog fat i hans ene hånd, med en af sine egne hænder. Forsigtigt strøg hun hans hånd, med tommelfingeren, mens hun smilede. "Jeg har allerede tilgivet Dem.." sagde hun blidt og smilede trøstende til ham.