Asbjörn forholdt sig tavs de første par minutter, indtil Baldric kom med sit forslag. Han indtog sin suppe ganske roligt, men ønskede dog ikke at drikke, så han takkede høfligt nejtak. Suppen var udemærket, og varmede en masse. Hans tøj var desuden ved at blive tørt; ikke at det gjorde nogen forskel, eftersom han snart skulle ud i regnen igen.
"Jovist. Jeg kan ikke love så meget, Brynjar, men jeg vil gøre mit bedste. Mørkets Lord har meget magt over mig og mine mænd, og jeg har været nødsaget til at ansætte soldater, som nok ikke fortjener den rang de har fået tildelt. Jeg kan ikke love dig din sikkerhed i fremtiden, og hvis du sætter uskyldige menneskers liv på spil, så vil jeg ikke tøve med at gøre en ende på dig. Dog ønsker jeg ikke at se dit blod for enden af Morgoths sværd, da det lader til at der sidder et velrustet hoved på dine skuldre, min unge ven."
Han rettede sig op og betragtede suppen, som han allerede var færdig med at indtage. Han takkede og betalte for begge potioner, betragtede den unge kriger og rejste sig da op.
"Så længe du går imod loven, kan jeg ikke beskytte dig fra den, unge ven. Men hvis du spiller dine kort rigtigt, så behøver vi ikke være fjender." Han lagde kort hånden på den unge mands skuldre og sendte ham et opmundrende smil.
"Til vi mødes igen, Baldric Brynjar. Pas nu på dig selv, min dreng."
Og med de ord forlod byvagten krostuen. Out.
( Jeg regnede ikke med at du havde lyst til at fryse med Asbjörn herinde. Dels fordi man ikke må fryse herinde, men det ser vi gennem fingre med lige nu, eftersom det var min fejl XD Jeg var for langsom. Sorry my friend. )
Krystallandet
