Han havde noget af en indre kamp mod at følge sine impulser, men han holdt dem i ro.. For nu.. Hans greb i hendes bryst stoppede op og gled ned, til dels for at hjælpe bukserne ned under det erigerede lem, til dels for at han også kunne få muligheden for at løfte op i hendes uldne kjole og få hænderne ind under. Hun ville nok næppe synes om at blive strippet helt ned som han nærmest selv var det midt i de svage varme i teltet. Derfor undlod han også at hive kjole af hende, en sær form for betænksomhed midt i al lysten. "Det tænkte jeg nok du ville." Hans tungespids gled kort hen over hendes øreflip inden hænderne gled ned, delvis arbejdende med bjerget, delvis legende med hendes brystvorter, mens han utålmodigt overvejede hvor meget der mon skulle til før hun ikke var så tør som ørkenen under normale omstændigheder ville være det. Han kunne dog ikke helt undgå at holde sig fra at bruge neglene ved brystet, mens hænderne for neden, temmeligt uerfarent, gnubbede og kørte på den  lille 'tap'.

Om hans arbejde lykkedes eller ej, så var han selv parat til bare at tage hende om hun så selv var parat til at tage imod ham.

Det var lige før Kench glemte at trække vejret et øjeblik da Nadirs hænder blev ekstra ihærdige. Helst sikkert ikke erfaren, men ikke på den måde at han ikke havde prøvet det før. Mere at han aldrig havde gidet at give sgi til at lære hvordan man behagede andre. Men hun havde heller ikke forventet andet af sådan en som ham.

Da Kench igen med et kort suk trak vejret igen lod hun sin hånd glide ned langs med hans håndled og lagde sig over hans fingre der havde travlt imellem hendes ben. "Skal jeg virkelig bede dig om at have tålmodighed" kom det fra hende imens hun begyndte at guide hans fingre så det var mere effektivt end det han havde gang i.  
Et sjok som viste sig med et lille ryk fra hende fik hun dog da hun kunne mærke hans negle over hendes hud og hun blev nødt til at bide sig i underlæben for ikke at give lyd fra sig.

En mindre, utilfreds, lyd forlod ham da Kench bad ham om at være tålmodig. " Tålmodighed hører Isari tilbedere til. " Svarede han igen mens han lod hende ham med at hjælpe hendes skød lidt på vej. Et smågrumt smil forlod ham da han mærkedes hendes reaktion på hans negle. Han var utålmodig, tålmodighed var for ham noget der lå langt tilbage, fra dengang han havde sin læremester ved in side. Noget der var tvunget over ham da han røg i Lysets hænder og senere dæmonkælderen, for ikke at nævne de familier han havde været underlagt trods ihærdige forsøg på at slippe fri eller få dem til at opgive ham. 
Nu han var fri var det som om den indestængte energi endelig kunne få lov at slå sig løs.
Derfor gik der heller ikke særligt længe fra at hendes guiden havde indtruffet til at han greb om hendes hånd, og fik den ud til siden, mens han med sin kropsvægt tvang hende væltende ned mod puderne på gulvet, uden at tage sig af det nærtliggende ituslåede bord. 

" Tvivler at din krop vil orke at blive stående oppe under hele akten. " Nok var han uerfaren på mane punkter, men han havde erfaring nok til at vide at kvinders kroppe havde en tendens til at gå ud af kontrol når klimaks kom over dem.. Ikke at han troede at Kench ville nå en orgasme, men hellere være på den sikre side, desuden gav denne position ham følelsen af at have en form for magt over hende. Ikke at han tvivlede på at tøsen ville kunne omvende situationen hurtigt med sine illusioner, men forhåbentligt kom det ikke så vidt. 
Nadir skiftede over til hendes andet bryst og gav brystvorten et lille vrid mens han lod sit lem køre op og ned foran hendes underliv, dog uden at støde op.. Endnu.

Hun gav et overbærende suk fra sig da hun lod sig hånd blive ført væk. Nærmere sagt tvunget væk, men hun lod ham nu gøre som han ville. Det var jo frem for alt hans sesion, han skulle vel have lidt lov til at gøre hvad han havde lyst til. Kench kunne ikke lade være med at smile da hun blev lagt.. eller skubbet ned og ligge. "Så pænt du tager hensyn til mig" drillede hun inden hun lagde armene op over hovedet. Var der noget ved Nadir som hun havde kommet frem til af sig selv var den nok han ikke brød sig om at have hende hænder i vejen for hvad han lavede.

"Så.." hun stoppede et øjeblik da han kørte op imod hende. Hvad pokker var det for noget han prøvede at overbevise hende om at han ikke også ville nyde det her det mindste "Er der noget du foretrækker.. en form for præference?" spurgte hun imens hun ændrede hår- og øjenfarve, og nærmest krops bygning foran øjnene på ham. Hun stoppede i en skikkelse der mindede om den lille forhenværende nonne imens hun smilte skævt til ham og løftede sig lidt op imod ham "Vil du overhovedet kunne røre mig med en ildtang hvis jeg sad fast sådan her?" spurgte hun. Kench kunne virkelig ikke lade emnet ligge, hun ville have en reaktion fra ham. Vrede, glæde, frygt, lyst eller bare ren latterkrampe. Hvad som helst der kunne underholde hende lidt mere end denne form for rutine sex.

Hans blik skulede let efter hendes hænder men de lod til at blive liggende over hendes hoved i en halvbizar underkastelse. Et snerrende smil forlod ham ved hendes spørgsmål om præferencer. " Ja, at du holder kæft, ingen ord hverken fra din mund eller fra dit sind.. " Svarede han igen idet han lagde an til at trænge op i hende.
Det gik dog ikke helt som forventet idet hun begyndte at rode med hans forestillingsevne og han pludselig så Florence foran sig.. Eller, han vidste godt det ikke var Florence, men det var nu en temmelig god efterligning. Reaktionen kom ganske automatisk, og før han overhovedet kunne tænke sig ordentligt om. Hånden blev hævet for at lange hende en syngende lussing, mens et udbrud af vrede skød igennem ham og fik ham til at tage ' bagindgangen' istedet for 'hoveddøren'. Hvis hun ville være strid, ville han heller ikke holde sig fra de beskidte tricks. " Stop det pis!"   Kom det på arrigt dæmonisk mens han bevægede hofterne i kraftige stød for hver stavelse. Han tvang sine øjne væk fra hendes og lod dem istedet glide over på et punkt ved hendes hals. Hvor kunne det være let bare at kvæle hende og lade dødsspasmerne færdiggøre ham.  
Hans hænder greb op, fat i hendes sider, nu hendes armposition gjorde det besværligt at få fat i skuldrene, og lod neglene bore sig ind. 
Skade, død, kaos. 
Mentalle billeder af sår, krig, lig og ødelæggelse for hans fødder fór kortvarigt frem fra hans minder, inden det lykkedes ham at få dem gemt af vejen igen.

Et dybt gisp flød over læberne på hende inden det gik over i en hæs latter. det var længe siden Kench havde hørt dæmonsk, men alligevel forstod hun hver et rul med tunget og især følelsen der oversvømmede ordende. Det gik under på huden af ham. Hans svaghed der kunne trykke på knapper og få han til at reagere og føle var så let at gennemskue. På trods af at hans handlinger fik hun også en hvis nydelse ud af det som strømmede op i kroppen på hende.

Det tog do ikke lang tid før hendes koncentration var tilbage og der var nu vitterligt ikke den mindste forskel at se på Kench og Florence. Med de minder hun havde fået givet kom også de små detaljer med, helt ned til det lille modermærke på hendes ribben. 
"N-Nadir.. det gør ondt.." stammede hun på dæmonsk med den forsigtige lille stemme der tilhørte udseendet hun havde taget på sig. Det var simpelthen for underholdende til at Kench kunne holde op nu så under fingrene på Nadir, på trods af at han ikke havde holdt SÅ godt fast viste sig mørke mærker fra sprængte blodårer under huden. Dråber af blod løb ned og blandede sig i stoffet under hendes ryg som vred sig op af smerte?

Hun lo..!? Den reaktion havde han ikke forventet, og på et punkt gjorde det ham endnu mere rasende, mere end det faktum at hun havde antaget Florences skikkelse.. Eller rettere, brugte en form for illusion til det. Stødende op i hende blev hårdere, dybere " Vil du virkelig risikere at jeg tømmer min sæd op i dig..?! Tåbelige pigebarn.!" Arrigt trak han sig brat ud af hende, lige i tide til at høre stemmens forandring hen til Florences.. Føj hvor var det kvalmende! 
Og alligevel var han næsten sikker på at han vidste hvor hun forsøgte at lede ham hen til.. Hun prøvede ham af som..
Han stivnede let  midt i en bevægelse i at løfte hænderne. 
' Så du tror du er bedre end mig snothvalp?'   Den dæmonske stemme kom ikke fra ham, men lød i hans hoved, som kanten af et forlængst glemt minde.  Igen lød stemmen, dog længere væk ' Kazem, hold styr på din elev.' fulgt af Kazems slørede stemme ' .......sidste advarsel... dræbe...du? '

Endelig formåede Nadir at snappe ud af de indre fremtonende stemmer. Hvad der nok for Kench havde virket som få sekunder, havde for Nadir selv virket som flere timer hvilket gjorde at hans ansigt kortvarigt var forvirret, inden vreden igen tog overhånd og hænderne søgte op efter Kenchs hals for at presse luften ud af hende eller knække luftrøret, hvad end der kom først. " Hold så din kæft..!"

Det var ikke fordi det var første gang en kunde havde prøvet at gøre fysisk skade på hende. Især ikke med et kvæler tag. Mange mænd og kvinder i skadelige forhold havde det med at få afbræk på deres følelser på denne måde. Så Kench havde fået lært sig selv en hvis teknik så hende krop ikke ville gå i panik ved følelsen af ikke at kunne trække vejret.

Stadig med illusionerne kørene for hans syns holdt hun hænderne roligt omkring hans håndled. Hun havde ikke meget tid til at få hm til at give slip dog og hun kunne ikke bruge sin stemme til at komme ind til ham nu.
"Nadir..?" prøvede hun bare igennem tankeforbindelsen. Hendes stemme var dog en besynderlig sammensmeltning af hendes og Florences stemme. "Nadir giv slip.. Jeg siger intet mere, men hvis du bliver ved må jeg altså forsvare mig selv" forklarede hun imens hun med det få kræfter hun havde forsøgte at få hans fingre væk fra hendes luftrør og hals der efterhånden havde taget en smugle farve der ikke var en del af hendes illusioner.

Nadir knapt bemærkede hænderne på hans håndled, selvom han godt kunne mærke de svagere hiv i dem, det var nærmest som befandt han sig i en tåget masse han ikke kunne slippe ud af.  Han snerrede dybt over den vedvarende stemme, selvom den nu istedet lød til at være i hans hoved. Han klemte lidt mere. " Så hold dig ude af mit hoved. Væk med illusionerne!" Han rykkede tættere på hende, mens han dog også trak sig ud af hende. 
Blikket gled kort ned på halsen der var begyndt at tage farve. " Og hold dig fra mine sanser. "
En knurren lød fra hm inden han bed sammen og slap hende, lige tidsnok til at hun kunne få vejret, men mon det var tidsnok til at undgå den skalle han nu istedet forsøgte at nikke hende..?

Kench lod hænderne slippe sit greb om hans håndled og lagde dem ud til hver sin side, for at give udtryk for sin opgiven. Hun smilte en smugle stadig i sin illusionsform inden hun gav slip. Der var ingen overgang eller nogle raffinerede effekter. Nadir kunne vitterligt blinke med øjnene og så lå sumpheksen under ham igen. Med lidt afmærkede ridser på siderne, hans hænder om hendes tynde hals og med et lettere skuffet ansigtsudtryk.

"Kedeligt" mimede hun uden at nogle lyd kom fra hende. Hverken fra munden eller hendes tanker. Og alligevel havde hun slet ikke fundet det kedeligt overhovedet. Tværtimod, hvis ikke det betød at han ville klemme livet ud af hende eller hun skulle overbelaste hans hoved var hun nok fortsat for at se hvor langt ude det ville blive.

Han tog sig ikke f at hun mente at det var kedeligt, istedet rrejste han sig op og gik ud af teltet for at opsøge det andet telt, der var dog ikke meget der tiltalte ham derinde heller, men han fik da færdiggjort sig selv på en kvinde, inden ha åbnede hendes mund op og tvang hende til at sluge en klump af hans mørke magi, der et par minutter senere ekploderede og tog livet af hende. En god måde at få forløsning mente Nadir dog nu selv idet han begyndte at bevæge sig tilbage mod hovedteltet..

Særlig langt kom han dog ikke da hans krop i løbet af få meter begyndte at falde fra hinanden. En dæmonsk banden blev kvalt idet kæben gled ned, som musklen bristede. Han kunne ikke blive i denne krop meget længere det var klart or ham idet han søgte ud af kroppen og i sin masse søgte rundt først i det ene derefter det andt telt, kort overvejende betragtende Kenchs krop selv.. Nej..

Den ikke særlig tydelige masse for tilbage til det andet telt, inden den endelig besluttede sig for en krop. En kvindekrop velsagtens, men det var ikke svært at overtage pladsen fra sjælen han grådigt fortærede idet han..Nej, hun.. Sank på plads i sit nye, omend midlertidige 'hjem'.

Hun så ned af den mørklødede krop, mærkede prøvende benmuskulaturen an. Jo kvinden kunne nok godt have været kriger før plagerne, måske en væbner der var faldet af på den, eller e bondedatter solgt til et harem, der kunne ligge mange historier gemt. Hun prøvede armene af. Jo de fungerede også fint, men håret skulle der gøres noget ved, det var for langt og tykt og generelt i vejen.. Uden at tage sig videre af det andet kvindelig tog hun tøjet fra denne og tog på for mere varme, inden hun søgte tilbage til teltet, kun kortvarigt stoppende ved sin gamle krop for at få nogle genstande fra denne med sig, derefter gik hun ind i teltet.
Det var underligt at være i en kvindekrop.. Og samtidig ikke have sine horn eller hale, om end hun havde en tydelig fornemmelse af at de nok snart ville dukke op, det var kun et spørgsmål om tid.

Kench havde lade sig liggende selv efter at hunvar blevet løsladt fra hans greb. Måske ville det være en ide at slette det minde? Var der noget der holdt Kench ved sine fulde fem, var at lægge skjul og være minder til og fra i løbet af hendes liv. Men for nu lod hun det være. Hun gennemgik istedet alt hun havde opfanget. Hans ansigts træk, hans sind der næsten var eksploderet foran hende. Alt sammen noget der fik fremtvunget et bredt smil på Kench's læber inde hun satte sig op.

Nadir var nok skredet, om det var for et øjeblik eller ej viste hun ikke, men hun var også ligeglad. Med nogle dovne bevægelser fiskede hun nogle tæpper omkring sig og lagde sig ned i puderne. Det var ikke fordi hun havde travlt og at bruge så koncentrerede illusioner var ikke ligefrem let. Hun lignede næsten en indbundet puppe med kun lige ansigtet og lidt af hendes hår synligt inden hun lukkede øjnene for at se om hun kunne sove.. og måske sortere i tankerne.

Hun så sig lidt om, hvor blikket endte med at falde på Kench i sit 'puppestadie'. " Du ser næsten kær ud som du ligger sådan. " Lød det konstanterende, mens Nadir skævede ned på hende, vænnende sig ganske roligt til den lysere stemme.
Søgende gled blikket videre, faldt over hendes gamle tøj og gav sig roligt til at tømme lommerne. " Har de mere mad på lager? Ved du det? " Normalt syntes hun  ikke om at spise, overhovedet, det var en dødkedelig process. Men kroppen kunne godt bruge lidt mere sul, desuden kunne hun fornemme at mavesækken var næsten tom... Næsten....
En grimasse faldt over hendes ansigt da det gik op for hende hvilken smag det var der var på bagsiden af tungen. Noget der automatisk fik dæmonen til at spytte tørt ned i jorden. " Fy for den..!" 
Farverige eder flød fra læberne inden hun igen begyndte at gennemsøe teltet, denne gang efter hvad som helst der kunne få smagen væk,.. Måske hun bare skulle stikke en finger i halsen, så var hun da sikker på at det meste var væk. 

Det var ikke svært for Kench at 'genkende' Nadir. Præcis samme aura, med et spor efter sig som osede af vrede og.. noget andet også. Hun trak tæppet længere ned som havde dækket hendes mund til og fik den ene arm fri fra sit skjul. Uden at svare med ord plantede hun et bilede i Nadirs underbevisthed om hvor teltets ejer gemte et lager af frugt og brød fra Balzeras makeder.

Dog på samme tidspunkt hun gjorde det samlede hun op hvorfor .. hun var så desperat efter at finde noget at spise, for ikke at sige udbruddet af forbandelser. Det var lige før Kench faktisk grinte men hun trak istedet bare en skål der sjovt nok havde stået urørt med vand i og drak det. Halvdelen af det endte ud over hendes ansigt i det hun slurpede grådigt flere mundfulde i sig. "Det lyder som om du kender teltejeren næsten lige så godt som jeg nu?" spurgte uden at skille læberne imens skålen blev placeret på gulvet igen med bunden opad. "Kirsebærene er gode til at fjerne ..den smag.." rådede hun inden hun trak armen til sig igen.

Nadir.. Nej, Nadia.. Var næsten sikker på at Kench havde en finger i spillet da hun med overraskende lethed fandt det halvbegravede  mad der var pakket ind i lærred. Hun pakkede det utålmodigt ud. "Hvad med drikke? Vin eller noget..? " Ikke at hun stolede på at der ikke var puttet et eller andet i det, men hellere det end denne smag meget længere end nødvendigt, og for Nadia var det overhovedet ikke nødvendigt. " Forbandede liderbuk. "  Utålmodigt blev frugten fundet frem, og en  håndfuld kirsebær taget frem. Hun skulede kort til dem inden hun tog et par ind i munden bed ned og spyttede stenene ud, hen i retning af handelsmanden.  " Hvis han ikke allerede var død havde jeg gerne gjort ham mere død. " Skumlede hun, mens hun så over efter skålen som Kench havde tømt. Noget hun var sikker på kun var for at demonstrere et eller andet.  

" Jeg kender ham ikke.. Medmindre du mener at en mands.. Efterladenskaber, er bevis på hvem han var.. For i så fald vil jeg godt sige at ham der var helt og aldeles rådden. " En refleks kom fra maven og fik Nadia til at læne sig væk fra den dyrebare mad, lige tidsnok til at undgå at det alt sammen blev splattet ud over med det sure opstød.. 
Bistert tog hun et stykke brød og proppede i munden så den kunne opsluge galden inden den blev spyttet ud i sandet så Nadia kunne fortsættemed at stoppe sig med frugt, dog lidt mere langsommeligt denne gang, for ligesom at sikre sig at det nu blev nede.  desværre ville opfedningen også betyde at kroppen ville få de naturlige behov for at komme af medd både stort og småt, men det måtte hun bare vænne sig til indtil videre. Tak..

Kench rullede med øjnene over den dyriske måde at kvinden foran hende stoppede ansigtet. Hun vendte sig om i protest så hun lå med ryggen til og det kun var hendes hår der var synligt. Muligvis var hun ikke den mest sofistiserede person i Krystallandet, men hun havde dog en hvis standard.

"Manden er rådden ide fra og ud... som du sikkert kan smage. Pigerne blev sultet for at de passede hans ideal, så pas på med at proppe for meget i pigebarnet på en gang. Hun ender med at eksplodere" der gik ikke længe før Kench's åndedræt afslørrede at hun sov. Alligevel fortsatte hun dog "Væske er i flasken ved siden af skålen" forklarede hun hentydende til den hun havde brugt tidligere

Nadia skævede kort efter Kench da hun demonstrativt vendte sig om. " Er..? Nej Kench det er snarere var... Hvertfald når jeg er færdig med ham.. Men jeg skal nok passe på,  udsultede maver har ikke godt af at arbejde på for meget på en gang..  "  Hun vidste det godt, og alligevel var det med større besvær end hun ville indrømme at hun fik pakket maden ned og væk igen, gravet ned i kisten i sandet. Blikket gled over imod handelsmanden..  Nej han skulle ikke bare ligge der.. Hun rejste sig op og løftede op i kroppen, men fandt ikke den større mulighed for at kunne løfte ham ordentligt op så hun kune slæbe ham ud.. Istedet endte hun med at løfte hm nok til at hun kunne teleportere sig og ham ud af teltet og til ud midt i oasens kølige is, hvor Nadia gav slip inden hun teleporterede sig tilbage, tidsnok til at høre kenchs svar.. " Hvordan gør du det der?... Din krop sover tydeligtvis. " Lød det spekulerende, inden Nadia selv gik over til skålen, vendte den om og hældte noget væske fra den lille flaske op i skålen. Ikke meget, selvom kroppen krævede noget at drikke kunne hun godt mærke at maven havde fået nok at arbejde på, så at fylde den op med vand var nok noget nær det værste hun kunne gøre. Så det blev kun et par lange slurke hvortil hun lod den sidste mundfuld bruge til at skylle tænder og gane for at få smagen væk.  

Hun rejste sig og spyttede vandet ud udenfor, inden hun gik tilbage og stillede væske og skål på plads.

Blikket gled igen over på Kench, hun sagde Intet.. Naadia endte med at finde sit gamle tøj og bruge det til at svøbe om sig idet hun maste sig over mellem et par kvinder for at optage deres kropsvarme, med et par puder der nok havde set bedre dage ligende under sig og det gamle tøj over sig..

Stille lukkede hun øjnene i og lagde sig til at sove, mens det ene dog holdt sig lettere åbent for sat holde øje med at ingen tog maden.

Kench Havde muligvis evnen til at snakke med de vågne selvom hun selv sov, men hvis Nadia lagde sig til at sove ville hun ikke opretholde kommunikationen. "Ligesom før. Jeg går imod hvad mi krop gør. Min mund bevæger sig ikke, men du hører mig tale alligevel. Min krop sover, men du hører mig tale.. det er nærmest det samme" forklarede hun.
Der var dog stille et godt stykke tid efter. Kench sov dybt nok til at hun ikke rigtigt kunne fornemme om Nadia sov eller ej. Hun kunne meget vel fornemme bevægelse rog lyde omkring hende, men kun tydelige eller hvis det var faretruende. 
"Hvad vil du gøre nu? Det virkede ikke som om du har et synderligt mål før du kom herind. Skal du nogen steder hen efter vi skilles?" sppurgte hun ud i luften for at tjekke om hendes selvskab sov eller ej.

Nadia nikkede let til hvad Kench forklarede hende, så det var den dæmoniske side af tøsen der viste sig der ved at modstride et amindeligt menneske, eller elvers, natur. At frarive sig trangen til at sove og stadig holde sindet vågent mens kroppen hvilede sig. Dette fortalte Nadia mere omkring Kench, end Kench nok ville bryde sig om, men pirkede alligevel en dvask interesse i halvskabningen frem i Nadia. Hun strakte sig ud over sandet i en lang doven bevægelse inden hun igen krummede sig op under tæpperne. Det var så forbistret koldt! " Bare rolig, jeg kan sagtes holde mig vågen. " Hun gad ikke til at forklare at nye kroppe typisk krævede både tilvænning såvel som hvil for at tilpasse sig dæmonens natur og væsen. Og med så radmager en tøs, nok mere hvil end Nadia selv brød sig om. Forbistrede skrøbelige skabninger!

Hun rullede om på ryggen og så op i teltduge, mens hun lyttede til den sovende krop der kaldte sig Kench.

" For nu... Tage tilbage eller bare blive her.. Kroppene her skal nok kunne fodre min nye krop hvis den skulle løbe tør for proviant. Tøj og våben kan stjæles til kulden er ovre.  Og jeg havde mig ikke så meget mål må jeg give dig ret i. Havde hørt om kulden i ørkenen og ville se hvordan den tog sig ud, det ved jeg så nu.. " 

Hun drejede sig om på venstre side da hun kunne mærke mavens syre forsøge at bane sig vej op i spiserøret. Afskyeligt.

" Når frosten er skredet, skal der opsøges steder.. Ruinerne, og Balzera når tiden er gået længe nok til at de burde have tykkere og mere veltrænede folk på gaderne. I mellemtiden forsøge at optræne denne krop."
Muligvis havde Nadia fundet sig en ny krop, men det var bestemt ikke en krop der havde hvad hun selv søgte. Kun til dels, den største forhindring lå dog nok i kønnet.

"heh" svarede Kench bare kort til planerne hendes selvskab havde for sig. Af en dæmon så virkede han.. hun ret formålsløs. De fleste af de dæmoner hun havde mødt havde altid haft et eller andet mål eller et begær de opsøgte. Noget de manglede. Selv hendes gudsforladte fader havde en form for mål i livet dog. Selvom det mål er at lave så lidt som muligt så er det stadig noget. Men det virkede ikke som om denne dæmon viste helt hvad hun skulle med sin tilværelse. 

Kench lagde sig op på siden så hendes ansigt var i retningen af Nadir. Den halvt vågne tilstand hun holdt sig i ville ikke give hende nok energi, men hun ville heller ikke ligge sig sårbar overfor en med så uforudsigelige tendenser. Så hun ventede. Til hun sov. Så rejste halvdæmonen sig op og gik hen til siden af den sovende.
Bare en lille smugle kunne vel ikke skade tænkte hun inden hun kørte fingerspidserne hen over panden på tjenestepigen. Efter hun havde samlet sig nogle grundlæggende oplysninger... og nogle knapt så grundlæggende rejste hun sig igen og begyndte at samle sine ejendele, både nye og gamle, sammen.