" Du får det til at lyde som noget ubehageligt at få noget i systemet?" vagten hævede et let øjenbryn, tilsyneladende ikke synderligt overrasket over den llle kvindes valg. " Det bliver en mindre hovedpine, men vi har et par dæmoner der foretrækker blod og råt kød så det vil ikke vække for meget opmærksomhed på det punkt. Så længe du kan overbevise folk om at du er dæmon er det ok med mig.. Du kan jo få cellen her, så er du også tæt ved ham. Med en smule held i sprøjten kan du også få en 'ejer' når han engang får det. "

Blikket blev vendt mod døren, " Hvornår fik du sidst blod? Og hvor meget drikker du for at holde dig i live? en kop eller er det flere liter?" Hun havde godt set de fremstrakte hænder, som om tøsen forventede at blive lænket bare sådan. " Desuden holder vi kun de værste i lænker.. Galavant er i lænker lige nu fordi han sidste gang var... Temmeligt ophidset de første par måneder, også derfor han fik noget beroligende. " En stor hånd lagde sig på dørhåndtaget. " Men bare så du ved det; det bliver ikke noget kom-sammen hernede. Vi har ingen gård vi sætter dæmonerne i sammen, hvis de skal motionere bliver det i stærkt bevogtede rum, og aldrig sammen, medmindre de er sammenvoksede... Vil du med ind og fortælle ham nyheden? "

Florence stod lidt og tænkte over hvad hun egentlig skulle bruge for bare at overleve imens hun kikkede rundt i rummet som tilsyneladende skulle være hendes nye hjem. "umiddelbart kan jeg klare mig med en halv kop om dagen. om du vil lægge det sammen til en gang om ugen eller månedet det er op til dig, men jeg kan nok ikke vente mere end cirka 45 dage" sagde hun som om hun viste hvad hun snakkede om. Det kunne godt være hun ikke havde fået noget at spise i 9 dage nu men hun havde ikke testet sin krop til mere end en måneds tid. "Og nej, jeg har ikke lyst til at høre hvad han har at sige om det" sagde hun imens hun gik tilbage i rummet og lænede sig op ad væggen. Imens hun begyndte at tage sine handsker af slog et spørgsmål hende "Ehm... nu er jeg ikke i tvivl om i kan holde folk inde hernede... men kan i også holde folk ude?" spurgte hun så imens hun lod smurte sine ærmer op på skjorten så der sad lige over hendes albuer. Nok var det er fængsel for dæmoner men hvis det var let gennemtrængeligt viste hun ikke om Ra var så rethaverisk at han ville komme efter hende.

Vagten nikkede imens hun mentalt gemte det i sin hukommelse så hun kunne finde de bedst mulige veje til blodet. '' godt så.. Alias navn og sådan kan vi fiinde ud af sammen senere " Lød det. Hun stoppede dog op som tøsen talte igen. " Du anede ikke at dette sted fandtes før, havde aldrig hørt om det eller bemærket bygningen før vel? Der ligger meget, og stærk magi hen over så folk ikke finer ud af at vi har sådan et sted her. Både af sikkerhed for byen men også af sikkerhed for de indespærrede dæmoner. Så vær du bare rolig... "  Hun løftede kort et øjenbryn inden hun fik fat i sine nøgler og låste vampyren ind i cellen, låste efter sig og gik over for at se til dæmonen..  

// out..?

Det var lige før Florences ben bare gav efter da hun satte sig ned på gulvet og trak knæene op til sig. Om det var tanken om at hun teknisk set var fange af lyset og skulle forgive sig som dæmon eller om hun var lettet over at være i sikkerhed for hende herre for nu, viste hun ikke. Det var også en ting hun begyndte at være i tvivl om, om hun gjorde det for sig selv eller for Galavant. Og som var det aktiveret ved hans navn kom erindringerne om hendes barndoms mareridt tilbage. Tanken om det vold og kaos han sikkert kunne skabe fik det til at løbe koldt ned ad ryggen som hun sad der, indtil hun faldt i en overfladisk søvn.

//sure :D out.