Sin'thya nikkede langsomt, et varmt smil om hendes læber. Ville hun selv have reddet en fremmed, der lå døende på gaden? Hun var ikke sikker, men mødet med Ella, havde uden tvivl sat nogle tanker i gang. En forståelse for, at der stadig fantes venlighed derude, og folk, der ville ofre sig uden at kræve noget igen..

"Jeg vil prøve.. Først skal jeg bare komme med en god forklaring på, hvorfor jeg ikke er død af pesten.." Sagde hun lidt tøvende. Hendes tanker kom stadig lidt langsomt til hende, og det at skulle finde på en historie, virkede lige nu lidt overskueligt. Måske kunne hun fortælle noget om en drøm om en af Isaris engle, og at hun var rask, da hun vågnede... det ville ikke være helt langt fra sandheden.

Ella bed sig let i læben - ja den del kunne godt blive en værre situation at rode rundt i. At skulle forklare hvordan man pludselig var blevet rask, ud af nærmest ingenting. Enhver ville jo med det samme antage at den stakkels pige havde indgået en desperat aftale med en dæmon for at redde sit eget liv. Måske hun også ville havde gjort det hvis det havde været et scenarie der udformede sig.
"Jeg er ikke sikker på jeg kan hjælpe med den del. Jeg tror ikke nogen vil tro dig hvis du fortæller den virkelig hændelse." svarede hun en smule bedrøvet. Hun ville ønske hun kunne hjælpe, hjælpe med meget mere oven i det hun allerede havde gjort. Men det var svært.
Ella rejste sig op fra den siddende stilling og børstede sit tøj for støv. "Jeg håber at møde dig igen Sin'thya. Og at de tager godt imod dig. Du fortjener ikke at blive behandlet dårligt" Den ungt udseende kvinde smilede, med med et blik der afslørede en langt højere alder.

Sin'thya nikkede kort. At lyve var noget, hun sædvanligvis havde problemer med - det var ikke altid ærlighed, mændene ville høre, når hun udførte sit fag. Hellere end lille løgn til at få deres selvtillid til at stige. Nogle gange hadede hun det. 
Hun så hen mod døren. Tiden var inde til at vende tilbage til sit "hjem", få smidt klæderne der stank langt væk af sygdom ud og først og frmemest: få noget at spise. Hendes ben føltes stadig lidt svage under hende, men for hver minut der gik, følte hun sig stærkere.

"I lige måde. Jeg håber, at næste gang bliver under lidt mere .. muntre omstændigheder. Og at jeg en dag kan gøre gengæld." Sagde hun, idet hun et øjeblik betragtede dæmonen med et taknemmeligt smil over læberne. Hun vendte sig om mod udgangen fra det støvede, forladte hus, og hun åbnede døren og bevægede sig forsigtigt ud på gaden. Solen skinnede, men der var ikke mange ude. Pesten havde fjernet det sædvanlige liv fra gadebilledet.
Med et sidste blik over skulderen forsvandt hun ned ad gaden.

/out

Ella nikkede roligt til hende med et blidt smil på læben. Man mødte nogle gange nogle specielle personligheder når man strejfede omkring. Taknemmeligheden i den andens stemme og øjne gjorde alt det værd. Hun brød sig ikke om at være så sårbar som hun syntes at snittet i det lyse kød havde gjort hende - hvilket var underligt taget den andens tilstand i betragtning. Måske var det hele symbolikken ved det? Om ikke andet, var det en ny firnurlig og endda underlig følelse.

Ella ventede til Sin'thya var ude af døren til gaden, før hun forvandlede sig. Hun rystede kroppen let, for at få luft til den bløde hvide pels, inden hun hoppede op i vinduet med det smadrede glas. De sorte øjne spejdede ud over gaden, landede på den kvindelige skikkelse der vandrede denne tidlige morgen. Hun var ikke sikker på om den anden så hende, da hun kiggede tilbage over skulderne, men under alle omstændigheder blev Ella ikke hængende længe. Hun hoppede ud på et løs skilt, ned på gaden og hurtigt over brostenene i den tyste gade, som en hvid kat. Måske hun skulle holde lav profil de næste par dage.

/out