En le som skjold? Besværlig teknik, for det var ikke blot et bredt skjold, men også livsfarligt at prøve at springe igennem.
Trace stak hurtigt sine kortsværd i deres holdere og greb istedet 4 kasteknive, to i hver hånd, og sendte dem imod Shadow, hvis udsyn var delvis spærret af leen.
to knive blev slået væk af den roterende le, men de restende gennem og forsatte direkte mod Shadow.
Trace selv sprang frem efter knivene for at komme tættere på. Leen, hvis bevægelser han ikke kunne følge med øjnene, kunne uden besvær fornemmes af hans evner og med et slag mod midten prøvede han at gribe det og kaste det til siden, for at få mulighed for at angribe den egentlige fjende.

de to kasteknive der røg igennem ramte ham dog, men de blev siddende i ham, da han koncentrerede sig om noget andet, den ene ramte ham i låret, mens den anden sad i skuldren.
"hmf!" ham kom med et svagt lusket smil, da han så den anden bevæge sig og han holdte godt øje med hvad den anden ville gøre.
da Trace sprang mod leen og var ved at gribe ud efter den, svingede han nu ikke leen rundt men lavede en hurtig vening med den så det nu lavede et 8 tal, det var mere besværligt, men det var nok til at ryste den anden væk så han ikke kom i nærheden af ham og forhåbenligt fik han chancen for nu at ramme den anden, bare lidt.
der var ved at danne sig en sveddråbe på hans pande, da han havde brugt en del krafter nu og ku mærke han snart skulle ende denne kamp, eller stikke af for ellers kunne det gå mere galt for ham en det i forvejen var gået.
mindre problemer.

Den skiftende taktik fra hans modstanderens side var et rødeglødende faresignal for Trace, der straks trak hånden til sig og satte bagud for at komme væk, lige tidsnok til at se leens blad passere tæt forbi hans ansigt.
Endnu en kastekniv blev sendt frem, den sidste, men leen slog den ubesværet væk, så Trace måtte gribe sine sværd igen. Han var ved at løbe tør for ideer.
Han sank ned i en dyb og fast stilling og gjorde tydeligvis klar til at Shadow kunne angribe ham. Selv om han burde hvile for at få sin magi tilbage, så var der andre ting der var mere tiltalende i denne kamp, der ikke længere føltes som en kamp på liv og død, men nærmere som en træningskamp mellem bekendte. Dog var risikoen ikke blevet mindre end før og døden lurede stadig bag hver en klinge og tand.

Leen røg tilbage i hånden på ham og han sank ned i knæ på højre ben, hvor kniven sad i låret på ham, men det var ikke på grund af kniven, det var mere fordi han var ved at være træt.
Aligevel tvang han sig selv op og stå igen idet han kiggede på sin afskåret hånd der nu var healet igen og var så god som nu idet han nu holdte fast i sin le med begge hænder.
Skulle han angribe nu, eller skulle han sige godt for i nat og smutte med det samme?
Nej han var jo lige kommet så langt og det havde været længe siden han havde kæmpet så længe at han ren faktisk var røget ned i knæ under en kamp.
ham selv trængte også til lidt hvile, men aligevel gjorde han klar til endnu et angreb.

Hvad var klar? Venstre arm og højre arm ville begge kunne aktiveres uden de store bivirkninger, så hvis blot han kunne få hans modstanders hjerte indenfor den rækkevide ville kampen være over. Benene rystede stadig under ham, og det blev endnu tydeligere nu længere han stod stille. Han vidste ikke engang om de ville blive klar idag, men han var nød til det. Kunne han ikke springe var det heller ikke sikkert han kunne løbe fra hans modstander, og modstanderen ville sikkert ikke lade sit bytte gå.
Han stod derfor stille og ventede. Selv om vampyren virkede træt angreb Trace ikke, det var for risikabelt når ens krop ikke nødvendigvis ville holde til det. Han ville derfor vente til han kunne slå kontra og derved ødelægge sin modstander i et enkelt og velplaceret hug.
Sveden løb ned af panden på ham og videre ud på næsen, hvorfra den dryppede ned i det kolde ørkensand.

Shadow lod den anden arm glide ned langs skaftet og hånden endte nede ved klingen så han nu holdte leen ud langs den strakte arm og satte i løb, men han kom ikke langt da han stoppede fordi han kunne mærke noget.
en varme var ved at stige i hans krop og han trådte lidt tilbage idet han vendte hovedet mod hilmen, var solen ved at stå op, ikke godt det betød at han måtte væk i en fart.
han svingede leen rundt og satte den fast på ryggen i nogle holdere som kom frem fra mørket.
"det må blive en anden dag, hvor vi begge er blevet udhvilet og mødes igen" han vendte ryggen til den anden idet han svingede armen op som et farvel og han gik nu lidt væk men stoppede op igen og drejede hovedet lidt.
"shadow.... husk det navn for vi vil bestemt mødes igen min ven" han vendte sig så om idet han satte hånden op på panden og lavede et tegn som et farvel, men var ikke smuttet endnu, hvad nu hvis den anden havde en kommentar inden han smuttede? han ville da lige høre den inden han lod sig opsluge af mørket.

Trace kastede blikekt mod øst. De første stråler nærmede sig fra horisonten. Reddet af gongonen!
Han satte sine sværd i deres skeder og rettede sig op.
"Shadow" Han smagte på navnet. "Det skal jeg huske, jeg er Trace og næste gang vil dine tricks ikke virke på mig!"
Han rettede sig helt op. Hans krop trængte til at falde sammen, men han ville dog vise en smule værdighed, siden han vidste fyren var væk om et øjeblik.

han smilte kort
"og jeg vil huske navnet trace..:"
mørket samlede sig omkring ham idet han var ved at forsvinde ned i jorden.
"det har været en fornøjelse at kæmpe imod dig, næste gang bliver nok ikke så let~" det sidste blev sagt i en drilsk tone hvorefter han forsvandt og man kunne høre en latter som langsomt fadede ud og forsvandt.

//out.

Trace blev roligt stående indtil latteren var væk og solens første stråler ramte hans pande.
Med et faldt hans krop sammen, men han kunne ikke blive her, han måtte videre til en mere civiliseret by!
Med dette i tankerne begav hans ben sig fremad.