Krystallandet
Tarrak 15.05.2009 20:30
Tarraks duft var naturlig, duftede mest af alt blot af natur, selvom at han havde været i bad samme dag. Han så skæptisk på hende " Kaniner er det største dyr du kan finde hvor jeg kommer fra " Dokumenterede han fast men blev med det samme munter i blikket, da han opfangede hendes øjne, en anelse betagende var de da, det var hun enelig generalt men sådan var det jo med de fleste kvinder, han lod sig ikke imponere af hendes ydre selvom at det også spillede en faktor " Men desværre syntes jeg at alt hernede er så... Let " Lo han muntert, det var vidst ordet, der var intet der var så svært eller hårdt som i norden, hverken at skaffe føde for det kunne du bare købe, skaffe alkohol, det samme, og kvinder kom af sig selv, han savnede lidt udfordring og så aligevel ikke, det var nu dejligt nok at have tid til at slappe af, en sjælend fornøjelse fra hans side. Hans øjnene kærtegnede hende med blikke, som det var i hans natur ikke uhøfligt, men blot normalt. Aligevel føltes som om at han så på hende hele tiden, da hans blik var dybt.
Damia 16.05.2009 13:24
"Så må resten være enormt små,, Det fik hende til at le ganske kort. Da hun gjorde det, følte hun sig mere vågen og sprællevende, end hun havde gjort i dagevis. For hendes vedkommende var der den mindre bonus, at kunne gøre nar ad andre, uden at tænke på konsekvenserne. Selvom det sikkert ikke var helt ufarligt, var det altid fornøjelsen værd. Hun besindede sig straks, og vendte blikket bort. Skovbunden duftede sødt af de mange arter træer, der i dagslys skinnede i de mest vidunderlige grønne farver. Nogle steder stod træerne med så stor afstand, at sollyset trængte gennem grenene. Damia trommede med fingrene på maven og nød lugten af naturen blandet med Tarraks naturlige duft. Hun fugtede læberne og rørte uroligt på sig. Hun vidste ikke helt om hun følte sig generet eller smigret over hans blikke. Men hun fandt snart frem til den kendsgerning, at hun kunne lide at føle sig betragtet.
”Alt? Det er ikke alle som er lige lette, De har bare været så uheldig at møde de mest sarte mennesker,,
- Avatar og profil billede lavet af mig
Tarrak 17.05.2009 12:37
" Muligvis" prioriteret han smilende og fnøs let, det kunne vel godt være at han bare havde været uheldig. Han lagde sig ned på ryggen igen og stragte sig afslappet, han så meget rolig ud, selv hans blikke var rolige og langtsomme og derfor ikke så direkte og påtrængende. Han sukkede af nydelse over en brise der bevægede sig igennem skoven, han havde det varmt i dette nye land, samlignet med norden. Han svedte allerede en smule. Han lod halen roligt styres frem fra hans kilt og slå små sving i luften, i et langtsomt tempo, som en kat ville svinge sin hale frem og tilbage. Han så iagttagende på den og kunne ikke holde en dyb latter inde, det så tæmmeligt sjovt ud, det var stadigt meget specialt for ham at have sådan en fuld kontrol over piske. Han var istand til at vende og dreje hvert et blad, men derudover følte han også pisken som værende en kropsdel, noget som han dragede meget nytte af, da det ikke var hårdt for ham længere, han trænede trodsalt hver dag. Hans øjenfarve skiftede igen til en gullig rød som han bevægede pisken.
Damia 17.05.2009 14:52
Hun så irriteret på pisken, der snoede og bugtede sig som en slange. Hun så det langtfra som en hale, hun vidste ikke helt hvorfor. Den fik hende til at huske på det glimt af hende og en fremmede, skygger og en pisk. Damia bed sig i læben. At tænke på slanger og ikke at kunne huske noget, gjorde hende en smule nedtrykt, så hun prøvede bare at finde noget omkring hende, som hun kunne hvile blikket på. Hun aede sin mave blidt og svandt hen i dagdrømmerier. Stilheden lagde sig tungt, og der gik en tid, hvor de bare lå stille, som frosset til jorden. Damia besluttede sig at bryde tavsheden. "Hvad har De lyst til?,, spurgte Damia og rullede om på maven, idet hun gjorde det fangede hendes blik noget ved hans ansigt, der tiltrak hendes opmærksomhed. Hvorfor hun ikke havde lagt mærke til det før nu, vidste hun ikke helt. Et langt ar, gik lodret ned over Tarraks højre øje. Hun satte sig op, og lagde hovedet på skrå. Uden tøven rakte hun ud, for at glide fingerspidserne over arret(?)
”Hvordan er det sket?,, spurgte hun neutralt.
- Avatar og profil billede lavet af mig
Tarrak 17.05.2009 15:27
Man skulle tro Tarrak sov som han lå der, med lukket øjne ved siden af hende, og så roligt som han trat vejret. Han slog dog øjnene op ved hendes berøring og lukkede blot øjene igen og lo bekvemt, stadig med pisken svingende til sidderne " Fra et spyd.. " Sagde han med næsten et stolt smil på læben, det var langtfra det eneste ar han havde, var det ikke for hans skind ville man kunne se ar langs brystet på forskellige vinkler og af forskellige længter, Tarrak kom fra et barsk liv hvor man lærte at gå et skridt frem istedenfor tilbage og slå istedenfor at parerer, og der var så resultatet, aligevel var han altid sluppet med livet i behold. Han trak vejret i samme rolige rytme som før hun brød tavsheden, han fokuserede på at vende og dreje piskens blade i cirkler, og det lykkedes nu også rimelig godt. Han lagde ikke meget opmærksomhed og tænkte derfor heller ikke så meget over hvad han lukkede ud af munden.
Damia 17.05.2009 16:03
Med en tilsyneladende fjerlet berøring lod hun pegefingeren glide langsomt hen over arret. Blikket gled over hans ansigt og studerede ham indgående. Hun havde ikke set hans ansigt så tydeligt før nu, måske hun havde været for nervøs til at kunne gå i detaljer med denne mand. Hun fortsatte sine studier af Tarraks ansigt, for at danne sig et godt billede af, og forsøge at finde beviser, der kunne føre hende til hvad han var for en. "Hm, en kriger,, Et fornøjet smil krusede sig om hendes læber. Ved første øjekast kunne han også ligne en, det kunne han ikke komme udenom.
Damia tog hånden til sig.
(sorry, det blev kort -.-)
- Avatar og profil billede lavet af mig
Tarrak 17.05.2009 16:13
( Gør ikke noget ;) ) Tarrak brummede fornøjet med et skævt smil på læben og åbnede brat øjnene og satte sig op, som pisken faldte tungt til hjorden, det var vel nok træning, ikke at han havde lært noget nyt, men han kom i det mindste ikke ude af form. Han skævede over skulderen på hende og smilet blev blot bredere. * Mærkelige kvinde... * Tænkte han sarkastisk og blev blot mere munter. Han lod nærmest ikke mærke til hende, han opførte sig ivertifald ikke så intereseret i hende som han måske burde, han havde som sagt fået alle sine behov tilfredstillet så han havde enelig ikke noget at lave, en sjælden ting, han var normalt altid på færden. Han knækkede men halsen og strækkede benene ud, de skulle nødigt gå i krampe.
Han gabte højlydt og rystede lidt på hovedet, mærkeligt, han havde ellers fået nok med søvn sidste aften, på trods af hans selvskab. Han satte sig overfor hende og lod drillende pisken krybe hen af hjorden og med den spidse ende af pisken, prøvede han at få den til at prikke hende i ryggen, dog ikke så det ville gøre ondt.. Han havde godt bemærket hendes frygt overfor den, og fandt det stadig meget humoristisk.
Damia 17.05.2009 16:36
Damia var optaget af hendes egne tanker, at hun ikke lagde mærke til Tarraks bevægelser. Pludselig sprang hendes hjerte et slag over, da hun kunne mærke et lille stik. Hun havde ikke lagt mærke til pisken før nu."Hvad i...!,, hvæssede hun og kom lynhurtigt på benene, som havde hun brændt sig. Damia fattede ikke meget af det han gjorde, men det var ikke sjovt. Hun måtte bide tænderne for ikke at udstøde en klagende lyd. Modbydeligt. Damia nærede hadefulde følelser for slanger, og ikke mindst piske, måske fordi det hele tiden mindede hende om noget fra fortiden, og hun ønskede ikke at huske fortiden... Ikke fordi hun havde noget valg, for hun kunne trods alt ikke huske noget.
"Hvor vover De...," Damia mumlede noget utydeligt, og straks skød en rod op fra jorden, der på hendes ordre ville sno sig om hans ben, "Gør det aldrig igen!,, snerrede hun vredt med et lynene blik, der kunne få mange til at føle sig sårbare.
- Avatar og profil billede lavet af mig
Tarrak 17.05.2009 17:09
" Drop det der " Sagde han med et direkte og skarpt blik og så stift på roden,* nåh jah, nu ved man lidt mere om hvad hun kan*. han fnøs og lod sig ikke mærke af hendes blik, hvis hun skulle være i hans selvskab skulle hun vide hvem der bestemte, ikke at det betød at hun ikke måtte agere som hun nu engang gjorde, men offensive handlinger var ikke acceptabelt. Hans blik havde et glimt af skjult kamgejst, han var ellers ikke humør til at slås. Pisken snoede sig i en hurtig bevægelse hen imod Tarrak og svang sig truende imellem dem, lige ved siden af roden, som enelig kun var grunden til hans pludselige ophidselse. " Du burde gøre dig klogt i at vide hvor grænsen ligger og hvornår man går for langt, tænk dig nu om kvinde" Smilte han skævt og lagde armene bag hovedet i en afslappet stilling og skød det ene ben frem, som støtte til hans vægt. Hans blik stirrede hårdt ind i hendes, nærmest som et modtræk til hendes bebrejtende blik. Hans grå øjne gjorde blot blikket mere stødende men blev hurtigt gullige grundet kontrollen over pisken krævede mere koncentration.
Damia 17.05.2009 17:27
"Irriterer det Dem?,, godt!. Der var ikke noget som at betragte andre helt hjælpeløse eller på grænsen til at blive sure. Hun var fuldstændig ligeglad med, at han blev vred på hende. Hans egen skyld. Det gav et sæt i Damia, da Tarrak kom fri og truede af hende, og det selvtilfredse smil på munden blegnede og blev erstattet af et blik fuldt med mishag. "Tal ikke til mig, som om jeg er en af Deres svage kvinder,, snerrede hun, og fortrængte en trang til at gå på ham. Det var ikke rimeligt. Han opførte sig bare dumt, og desuden er det vel hjemmevant for ham. Men hendes utilfredshed skulle ikke gå ubemærket hen. Det varede ikke mange hjerteslag, før Damia helt ændrede holdning.
"Desuden lystrer jeg ikke nogen,, sagde hun bestemt, og endnu en rod skød op af jorden, dennegang ved hendes side. Bare i tilfælde, tænkte hun og smilede hånligt til Tarrak.
- Avatar og profil billede lavet af mig
Xenix 17.05.2009 18:49
"Hvis jeg var dig ville jeg passe på med hvem jeg kaldte svag, latterlige kvindemenneske!" stemmen var hård og bestemt, inde fra skoven bag ved Damia trådte en kvinde frem, ud fra den muskuløse bygning og det stålgrå blik at dømme, ville man ikke være mange sekundter om at vide, at det var en kvinde med relationer til Tarrak.Hun kiggede kort ned på roden ved Damias side, som hun tilsyneladene kontrollerede og smilede hånende til hende, før en flamme skød op i hendes frie venstre hånd.
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Tarrak 17.05.2009 19:11
((Undskyld troede ikke at den første rod gjorde et udfald :O))"Derfor bør du stadig vide hvornår man burde snakke og hvornår man burde tie, især dig kvinde, hvis tunge er måske en anelse forlang!" Derfor bur Sagde han tilsyneladende provokeret over hendes adfærd og knyttere irreteret næven i som hans ukontrollerbart temprament steg, og piske slog hårdt ned i hjorden så der blev skabt en kort lille sky af hjord mellem den, som dog hurtigt forsvandt. Hans blik blev gennemborende og truende, i takt med at hendes blikke. Dog aligevel formede han et arrogant smil på læben.
" Men på den anden side, skal du vel blot have en lærestreg når du nu selv spiller op " Smilte han ondsindet men så så imod skoven da han registredede hans søsters stemme og fnøs over hendes tale. " Jamen Jamen søs, hvem er det nu der udspionere hvem?!" Råbte han med et let stemme og lo kort, og fik så det alvorlige blik igen, rettet mod Katah som et tydeligt tegn på at han ville ordne konflikten mellem ham og Damia selv.
Damia 17.05.2009 20:06
Damia havde trådt et skridt tilbage af forbløffelse, da Katahs røst skar ind i hendes tanker. ”Uh, hvem har vi her?,” Damia så afmålt på Katah og et selvtilfreds smil krusede om hendes kirsebærrøde læber, ”Søsteren går jeg ud fra,, Efter et sidste fornøjet blik på Tarraks søster fnyste hun og vendte atter opmærksomheden hen på Tarrak. Så det var sådan det skulle være. Fordi hun havde opført sig lidt ilter og gået op imod ’brormand’, skulle hun åbenbart straffes, som en lille uartig pige.
Damia trak en lok nedover panden og så på den blot for at vise, hvor ligeglad hun egentlig var, og at det han rejste børster og truede af hende ikke skræmte hende det mindste.
”Så De vil lære mig noget? Hvor herligt,, sagde hun fornuftbetonet men med en lille glimt af tirre. Damia strøg lokken om bag øret og rettede sig op.
”Tarrak altså,” Damia slog med tungen og rystede skuffet på hovedet, ”De behøvede ikke at tilkalde Deres søster, så hun kunne låne Dem en hånd, vi kan sagtens klare det selv, ikke?,, Hvert ord kom som et piskesmæld, en hån med lille snært af falsk medlidenhed.
- Avatar og profil billede lavet af mig
Xenix 17.05.2009 20:15
Katah grinede og rystede på ovedet "Hør her lille pige, du er på dybt vand, og jo dummere du er at høre på, desto længere er der til land! hendes stemme var hånende, hun var vant til at slangr som hende vred sig før de blev angrevet "Jeg skal nok lade Tarrak ordne dig, hvis du er så bange for mig tøs!" grinede hun og lænede sig op ad træet der var nærmest, hun elskede situationer som denne, den gav hende et kicksom uden lige. "Årh jeg var bare i nærheden kære bror, jeg vidste ikke at du mængede dig med svage, dumme, små piger!"Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Tarrak 17.05.2009 20:28
Tarrak lo blot med et spændingsfyldt blik, kampgejsten hos ham var allerede højt, så han dårligt lod sig mærke af nogle form for provokation " Jeg tilkaldte skam ikke min søster, elskede, hun har vist bare en hvis evne til at kunne opsnuse små tøser som dig, nogle skal jo dræbe de laveste i fødekædden " Sagde han med et skævt smil på læben og tilføjede " Jeg kan sagtens ordne dig uden hjælp lille tøs, og jeg lader det varer lidt længe, så lærer du forhåbenlig noget" Han så skarpt på Damia men skævede så til Katah med et muntert smil, han var stadig i fremragende humør og at hun ikke havde tænkt sig at blande sig var stålende, han tog det næsten som en gave, taknemmeligheden var ivertifald synlig et kort øjeblik i hans øjne, men de blev dog hurtigt rettet imod Damia. Pisken blev svunget en gang i hjorden igen som han smilte ondskabsfuld og lagde armene over kors som han brød ud i en lavmelt latter. Pisken begyndte at cirkulere i en spiral rundt om Tarrak, som rev skindet på overkroppen af i et stærkt træk, og slog så op i flammer. Flammerne opvarmede luften omkring ham og det ville da også kunne mærkes selv fra hvor Katah stod. Flammerne døde hurtigt hen og pisken tog stilling bag Tarrak. Tarraks krop var forvandlet til sort metal, og hans øjne var lysende som glødende kul. Hans hår hang i luften som størknet aske. Han så skarpt på Damia med et overlegent smil og afventede hendes reaktion.
Damia 17.05.2009 22:27
"Stor i kæften er man også? Et lighedstræk mellem Dem og Deres bror,, sagde hun fornøjet, men hendes lynene blik blev ikke mindre. Det skar sig skiftevis ubarmhjertigt igennem de to skikkelse, der pludselig havde fået høje tanker om dem selv og troede fuldt og fast på, at de kunne give hende en lærestreg. Det kommer sig af at jagte små kaniner i vildmarken i flere dage, så bliver man lidt skør. "Tro hvad De vil 'søs' så længe De blander Dem uden om,, sagde hun mellem sammenbidte tænder, og lavede en affejende bevægelse med hånden.
Så fangede Damia glimtet af pisken.
Pludselig kimede alarmerne i hendes baghoved. Først som en fjern fløjten, men for hvert skridt hun tog, tiltog lydene. Det var som at have en skrigende unge ved sit øre. Af alle våben og så en pisk! Som om en usynlig kraft skubbede til hende, gik hun baglæns. Hvor var dette irriterende, kunne de ikke finde en anden at genere?
"Damia,, afbrød hun Tarrak. Hvorfor kunne han ikke bare sige hendes navn?
"Hør, De kan ikke lære mig noget, specielt ikke med den pisk. Hvis jeg har behov for råd, så skal jeg nok sige til," Damia stoppede op og betragtede 'metalmanden' med forundring, "Tænk lige over det før De lader Deres frustrationer gå ud over mig, for De vil fortryde det,, sagde hun selvsikkert, med et snært af hån.
"Og jeg synes ellers vi havde en god samtale igang,, mumlede hun for sig selv.
- Avatar og profil billede lavet af mig
Xenix 18.05.2009 11:47
Katah lo hånligt af den lille dame, hvor var hun dum ikke at forføje sig nu, men det måtte hun selv om "En lille pige som dig burde ikke snakke så grimt! Og naturligvis kan jeg snakke for mig, men jeg har det i styrken, hvorimod dig pigebarn, du burde vare din mund!" hun satte spydet i jorden og krydsede armene, ligeglad med muligheden for at Damia ville tage det, hun ville ikke engang være i stand til at løfte det op ad jorden, tanken morrede hende kosteligt. "Jeg skal nok blande mig udenom tøs, jeg vil elske synet af når min kære bror flår dig i stykker med de bare næver!" Hun var vant til at se Tarrak i blodrus, hun fandt det underholdene og ganske fasinerende.
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Tarrak 18.05.2009 15:21
Tarraks smil blev bredere, situationen morrede ham grænseløst, og da især nu hvor Katah var her, hun havde et godt mundtøj i modsætning til ham selv, som ikke var så svær at påvirke. Han knyttede nævere så knoerne hurtigt blev hvide, stadig med armene over kors. " Det var det også, indtil du trådte over grænsen, tøs!" Lo han hånligt, med et blik der klart fortalte at han var kampberedt. Han begyndte med tunge skridt at vandre imod Damia med truende skridt. Han strålede af kampgejst. At hun kunne tage det så roligt irreterede ham inderligt, men han var nu allerede klar over udfaldet af kampen, selvom at hun kunne lidt med nogle planter, hun var ikke godt stillet. Pisken løftede sig fra hjorden og stak truende ud efter hendes side, i håb om at skære hende med de yderste blade i et hurtigt huk, stadig imens at Tarraks tunge skridt fortsatte. " Vi kunne ellers havde haft et hyggeligt møde, men nu er det nu ødelagt så hvad med at du bare ligger ud?" Lo han hånligt, han regnede hende ikke for noget men savnede udfordring, han skulle jo lige varme op, han fnøs ved tanken.
Damia 18.05.2009 19:50
Damias bryst hævede af forurettet vrede. Godt nok havde Katah en skarp tunge, og forstod hvilke tangenter, hun skulle spille på for at ophidse modstanderen, men hun gjorde det også på en måde, så Damia et kort øjeblik følte sig fascineret. Så mødte hun Katahs blik, og det hele forsvandt som dug for solen. Katah var bestemt ikke meget bedre end hende, ingen af dem var, og det skulle de få lov at føle. ”Hvilken grænse? Deres? Jeg følger kun mine egne,, Damia smilte lumsk. Ingen fik lov til at bestemme over Damia og da slet ikke to søskende fra norden, der kom herned og troede de var noget. De skulle snart erfare andet.
”Damerne først går jeg ud fra? Hvor kedeligt,, sluttede hun melankolsk. Damia følte sig urolig og selvsikker, på trods af de svære odds hun var oppe imod. Uden at blinke begyndte hun at udstede uforståelige ordrer. Jorden lod sig uddybe, lod sig vokse, bøje og strækkes. Snart skød et stort krat op, der med røde pikke huggede ud efter Tarrak, selvom de nok bare ville prelle af, men hun fortsatte med at sende dem mod ham.
- Avatar og profil billede lavet af mig
Xenix 18.05.2009 21:26
Katah strakte sig, det her skulle nok blive godt, og skulle Tarrak mod alt forventning få lidt modstand var hun parat til at slå til. "Den grænse der hedder at træde på vores ære, et begreb du ikke kender til, lille barn!" lo hun muntert og legede kedsommeligt med en flamme, tjørnekrattet der løb mod Tarrak kunne alligevel ikke gøre skade på ham, og det lod til at kede hende.Hun lod fordigtigt en hånd løbe gennem det lange sorte hår mens hendes gennemborrende blik roligt fulgte kampens udvikling
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Chatboks
IC-chat▽