☰

Sorgfulde blomsterhjem

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 30.09.2026 20:10
Hesten gjorde nogle nik, for at vise, at den nød Theodores blide håndtering. Det var en selskabelig hest. Uden tvivl også en dyr en, der på ingen måder lignede den hest, som var skitseret på Selmys værelse. Nok var Selmys familie velstående, men de havde på ingen måder den slags penge, at de bare kunne anskaffe sig sådan en renracet elitehingst.

Theodore havde ikke været henne ved hestens mule særligt længe, men lige meget nyttede det, for han var spottet allerede for længe siden. Ernie Marcel havde bare beluret ham fra afstand, inden han valgte at afsløre sig selv og komme frem fra skyggerne. ”Næh dog, dig har jeg vist set et sted før?” Lød det syngende fra den unge adelsmand, med det ravnsorte hår. Han var iklædt ridebukser og sorte støvler og en hvid poset skjorte med store blonder. Tøjet var alt for koldt til vejret, men Ernie stod upåvirket og smilte ganske tilfredst over, at Theodore så så alene og sårbar ud.

”Nå jo!” Lo han muntert, nærmest af fryd, som han bevægede sig helt tæt, mens hans fingre kælede om den ridepisk, som han tilfældigvis havde på sig. Det var tydeligvis en lille trussel om, at han kunne komme til at bruge den på Theodore, hvis ikke han gav ham hvad han ville have. Som var hans tid og opmærksomhed. ”Du fulgte min kære ven Selmy rundt som en lille abeunge. Syntes I selv det var sjovt at fulde den og kaste med mad efter folk? Hm?”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 30.09.2026 20:43
At der pludselig var nogen, der talte til Theodore fra skyggerne, gjorde ham mildest talt forskrækket. Skuldrene fór helt uvilkårligt op, og han drejede hovedet brat i retning af stemmen. De blå øjne, der før havde været store og nysgerrige ved synet af hesten, trak sig sammen i en koncentreret og langt mere urolig mine.

Ernie Marcel.

Af alle steder... hvorfor var han lige her? I Selmys gård? Og hvorfor lige nu, hvor Theodore allerede havde det pokkers elendigt?

Ernie slangede sig tættere på. Godt tilfreds med sin egen skurkemonolog, tydeligvis. Min kære ven Selmy, sagde Ernie. Theodore måtte næsten have grinet, hvis ikke han havde været så anspændt. Aye, selvfølgelig. Han vidste måske ikke længere, om Selmy betragtede ham som en ven, men han var helt sikker på, at Ernie Marcel ikke var én.
Han blev bare stående og fulgte Ernie vagtsomt med blikket, mens den anden nærmede sig mere og mere. Det var jo noget med, at man ikke skulle løbe fra en flok ulve, ikke? Theodore var temmelig sikker på, at det var noget, hans far havde lært ham engang. Om reglen også gjaldt irriterende unge adelsmænd med ridepiske, vidste han ikke, men lige nu virkede det dumt at teste.

Hænderne knugede sig let sammen, selvom fingrene stadig fandt plads til at arbejde uroligt mod hinanden. Da Ernie lod fingrene kæle så demonstrativt om ridepisken, slog Theodores hjerte et ekstra slag for hurtigt. Han vidste godt, hvad det skulle forestille at betyde. Ernie behøvede ikke ligefrem tegne det for ham.
Theodore skjulte nervøsiteten bag et tørt blik og lod et skævt smil vokse frem i mundvigen, som om han overhovedet ikke var imponeret. Ernie Marcel skulle i hvert fald ikke have fornøjelsen af at se, at han gjorde Theodore nervøs. Specielt ikke når han stod dér i de stramme ridebukser. 

Theodore ville egentlig allerhelst have spurgt ham, hvorfor han var her. Det virkede trods alt som et ret relevant spørgsmål, når Ernie stod midt i Kiefer-familiens gård med en sadlet hest og en ridepisk. Men selvfølgelig var det noget helt andet, der røg ud.
"Fik du smagt på det?" fnøs han og rankede sig en smule. Kappen hang stadig under armen på ham, og den kølige vind fik de tætte krøller til at bevæge sig mildt omkring panden. 
Theodore orkede virkelig ikke at skulle stå og forholde sig til mere i dag. Der måtte vel være en grænse for, hvor meget drama man kunne blive udsat for på én dag, før universet mistede interessen og begyndte at genere en anden. 
Blikket gled op til hesten, og han fik næsten ondt af den med det samme. Så flot et dyr, og så skulle den døje med sådan en knøs af en ejer. "Men du skulle vel også videre?" fortsatte han og begyndte langsomt at trække sig baglæns. "Jeg vil endelig ikke opholde dig." Det skæve smil blev siddende, selvom Theodore allerede var i gang med at beregne afstanden hen til udgangen. Hvis han bare kunne nå rundt om hjørnet først, kunne han altid stikke halen mellem benene bagefter. Det var sikkert stadig imod reglerne om ulve, men så behøvede Ernie i det mindste ikke se det.

Theodore tog endnu et roligt skridt bagud og begyndte at vende sig væk.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 30.09.2026 21:13
Smilet forsvandt på Ernies mund, da Theodore ikke virkede særlig undskyldende overfor ham. Det havde været Selmy der kastede med det fladbrød, men det havde selvfølgelig ingen betydning for sådan en som Ernie. Theodore havde stået sammen med Selmy, de havde grint af ham sammen, og det var nok til at gøre ham medskyldig. Fik du smagt på det? Det fik Ernie til at skyde læberne lidt frem, for at fremstå mere uskyldig end han var.

”Går du allerede? Er du mon... bange? for mig?” Spurgte han, og fulgte langsomt efter Theodore, som begyndte at bakke. Bevidst gik han hverken hurtigere eller langsommere. Afstanden imellem dem forblev uændret, men alt Theodore sørgede for, var egentlig bare at trække sig selv og Ernie ind under skyggen af portpassagen mellem gaden og gården. ”Selmy har ellers allerede sagt undskyld til mig... Det føltes så godt. Åh, men det betyder jo ingenting, hvis ikke du også siger undskyld.” Blikket flakkede ned mod jorden og fangede derefter Theodores blik. Han gav ham et tydeligt signal med de kulsorte øjne, og kiggede ned mod sin sko, der trådte frem. Kys skoen.

Det var usandsynligt, at han havde fået Selmy til at kysse sin sko. Men at få Selmys lille kæleabe til at kysse sin sko, ville være tilpas ydmygende nok til at tilfredsstille ham for en aften. Ernie smilte bredt. En køn ung mand. Men der var tydeligvis noget giftigt over den måde han nød det her på. ”Gør det nu bare. Der er alligevel ingen der kan se dig her.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 30.09.2026 21:49
Theodore kunne høre Ernie lige bag sig hele tiden. Hverken tættere på eller længere væk end før. Bare den samme afstand, uanset hvor mange skridt Theodore tog, og det begyndte hurtigt at gå ham på nerverne. Først da Ernie direkte spurgte, om han var bange for ham, standsede Theodore og lod skuldrene synke træt. Han gned sig over næseryggen og klemte øjnene sammen et øjeblik. "Hør." Han vendte sig med et suk og forsøgte rent faktisk at være diplomatisk. "Jeg har haft en lang dag, okay? Kan vi udsætte det til en anden gang?" Theodore var allerede ved at vende sig igen, da Ernie nævnte Selmy. At han havde sagt undskyld. At det havde føltes godt.

Theodore standsede.

Pludselig var han langt mere provokeret, end da det bare havde handlet om ham selv. Selmy havde sagt undskyld til ham? Til Ernie?! Hvorfor? Efter den måde Selmy havde omtalt Ernie Marcel på, havde Theodore svært ved at forestille sig, at han frivilligt var kommet valsende for at gøre bod. Og efter det, Theodore selv havde set til Månehøstfestivallen, havde han endnu sværere ved at forestille sig, at Ernie fortjente det.
Han vendte sig helt om med en dyb fure mellem brynene. Først dér gik det rigtigt op for ham, hvor langt de havde bevæget sig fra gården. Portpassagens skygge lå omkring dem nu, og Theodore sendte et hurtigt blik tilbage mod lyset bag Ernie. Det havde måske ikke været hans mest geniale idé bare at bakke, fordi en ubehagelig mand fulgte efter ham.

Så gled Theodores blik ned sammen med Ernies. Til støvlen han satte demonstrerende frem. Han skar en misfornøjet grimasse og så op på Ernie igen. Okay, han mente det rent faktisk. Theodore ville ikke få lov til bare at gå herfra, hvis det stod til Ernie, uden først at placere læberne på det sikkert meget velpolerede læder. Ikke at dét gjorde udsigten mere tiltalende. Tværtimod. Han kunne næsten allerede forestille sig smagen af skosværte.

Gør det nu bare. Ernie fik det næsten til at lyde, som om han gjorde Theodore en tjeneste. Der er alligevel ingen, der kan se dig her. Det var nok meningen, at den del skulle være betryggende. Hvis det altså ikke var fordi det var Ernie Marcel der stod og sagde det med en ridepisk i sine hænder. 

"Jeg er sikker på, at Selmy ikke sagde undskyld af sin gode vilje," sagde han i stedet og lod blikket blive på Ernie. Ikke sådan som Selmy havde omtalt ham. Ikke efter det Theodore selv havde set. Mundvigen trak sig langsomt skævt op.
"Om noget burde han have undskyldt for kun at have haft et halvt fladbrød til rådighed."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 30.09.2026 22:33
”Lille pus,” Ynkede han med ham, da han talte om hvor lang en dag han havde haft. Det havde Ernie naturligvis overset... Men han var også bare så... fuldstændigt ligeglad? ”Det var også en lang tur hjem med kanel og honning udover mit fine tøj. Selmy har altid været så grov i sin humor. Jeg forsøger ikke at tage det alt for personligt, men nogle gange er det bare lidt som om han ikke kan lide mig. Og så føler jeg mig lidt udenfor, kan du nok forstå,” Han smilte som han fortalte sin historie. Skoen var stadig strakt frem afventende. Pisken var stadig i Ernies greb. Læderet knasede faretruende spændstigt, som han strammede fingrene tættere om skaftet. Han hævede dog ikke armen. Der var aldeles ingen grund til at udgyde blod her...

Selvom han stod utålmodigt og ventede på sin undskyldning, som han sikkert måtte tvinge Theodore til at give ham, så lyttede han til hvad han havde at sige. Han fnøs, som Theodore mente, at Selmy umuligt ville have undskyldt overfor Ernie af egen fri vilje. Det betød jo bare at de to kendte hinanden godt.

Der kom en kort pause, hvor der blev gloet olmt på Theodore, og ikke sagt så meget. Ernie brød sig ikke om uforskammetheden. Men altså... han skulle da nok få lukket munden på ham ganske snart. Så han nød det alligevel. Han smilte roligt til ham. Det med fladbrødet betød ikke så meget, hvis bare han fik den undskyldning han fortjente.

”Min mor blev forskrækket over min tilstand, da jeg kom tidligt hjem fra månehøstfestivallen...” Forklarede han langsomt ”Jeg ville selvfølgelig ikke sladre om en af mine tætte venner på den måde, men sandheden kom jo frem før eller siden. Havde jeg vidst af min far ville tage fat i hans far, så havde jeg været mere forsigtig med at betro min mor med den detalje, naturligvis. Og siden Selmy og jeg snart bliver en sammenbragt lille familie, så mente doktoren jo nok, at en undskyldning var på plads. Jeg var noget overrasket, da Selmy mødte mig i døren og kastede sig grædende på sine knæ.” Hans smil spændte mere op ved den sidste sætning. Hans blik var kælent. ”Knæl så! Vis mig hvad de har lært dig i væbnerbørnehaven og kys mine fødder.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 30.09.2026 23:05
Theodore var målløs. Ærlig talt lød det som én stor omgang gylle, Ernie-med-de-stramme-bukser-Marcel stod og lukkede ud. Han kneb øjnene sammen og sendte den anden et mærkeligt blik. Det er lidt som om, Selmy ikke kan lide dig? Tjah, hvorfor mon? Og hvor havde han dog lyst til at sige det. Men lyden af læder, der knirkede i Ernies greb, var nok til, at Theodore lod være og i stedet pressede læberne sammen. Pisken var der jo stadig, og det var nok værd at huske på, når hans mund fik gode idéer.
Alligevel sneg der sig en lille flig af tilfredsstillelse ind mellem nervøsiteten, da Ernie gloede så olmt på ham. Theodore havde tydeligvis ramt noget. Hvis han alligevel skulle have tæsk for det, kunne han vel i det mindste svælge lidt i sejren inden. 

Det var næsten værre, da det olme blik forsvandt igen og blev erstattet af den underlige, næsten faretruende ro over Ernies ansigt. Den brød Theodore sig slet ikke om. Blikket søgte kort mod gården bag dem, mens han overvejede, om han kunne mase sig forbi Ernie og banke på hos Selmy igen. Måske meddele Salem, at der stod en idiot i hans gård og truede husets gæster med ridepisk. Det var faktisk ikke den værste plan, Theodore havde haft i dag, hvilket desværre ikke sagde særlig meget.
"Sammenbragt familie?" busede det forbavset ud af ham. Han stirrede på Ernie Marcel, som om han lige havde leveret dagens mest forvirrende kommentar, og det var ellers imponerende efter den samtale, Theodore netop havde haft med Selmy. Så huskede han Månehøstfestivallen. Ernie havde danset med Selmys søster, og langsomt bredte der sig en tung, ubehagelig fornemmelse i maven på ham. Mente han virkelig...?
Theodore nåede knap nok at få styr på tanken, før Ernie fortsatte, og forvirringen hurtigt blev overdøvet af irritation. Kastede sig grædende på sine knæ.... De blå øjne mørknede. Theodore var ret overbevist om, at det ikke var sket. Men derfor var det stadig lige så provokerende at høre Ernie tale sådan om Selmy. 

Før han nåede at tænke sig om, tog han et truende skridt frem mod Ernie, men kom omtrent lige så hurtigt på bedre tanker. Hvad havde han overhovedet tænkt sig? Slå ham? Det var nok smart at have den del planlagt, før man truende gik nærmere nogen med en ridepisk. Theodore standsede og skævede forbi Ernie mod gården, inden blikket langsomt fandt tilbage til ham. Huset var lige dér. Simone var lige dér. Salem var sandsynligvis stadig inde på sit kontor. Ernie havde måske fået ham ind under portens skygge, men Theodore var ikke ligefrem blevet slæbt ud i en øde skov.

Og aldrig i livet om han ville knæle og kysse hans sko.

"Du kan ikke gøre mig noget her," sagde han med sammenknebne bryn. Theodore var ikke helt sikker på, om dét var sandt, men det var forsøget værd at lade som om. "Hvis jeg råber op, gør hunden også, og så kommer Hr. Kiefer farende." Han løftede hagen en anelse og lod blikket falde demonstrativt ned på den fremstrakte støvle, inden det gled tilbage til Ernie.
"Så... nej. Den må du kysse selv."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 30.09.2026 23:33
Det var jo dejligt bekræftende at se, hvor meget det påvirkede Theodore at høre nyheden om, at der var et bryllup på vej. Sjovt som Selmys pinsler også var Theodores. Man skulle næsten tro at den lille dreng var lidt småforelsket.

Præcis som Ernie havde forudset det, og måske endda endnu bedre end han havde håbet det, reagerede Theodore overbeskyttende overfor Selmy, når der blev talt bag om ryggen på ham. Komisk. Det var jo bare en lille privat snak imellem de to. Hverken Selmy eller nogen anden var her til at høre alle de her ting, og så ville han, hvad? Slås for ham? Ernies blik studerede ham nøje, for at aflæse om knægten havde tænkt sig at slå ham eller møsse lidt på hans sko.

Du kan ikke gøre mig noget her.

Ha! Det lød næsten som en udfordring. Ernie klukkede underholdt af ham. Han lænede sig en lille smule frem, lidt ligesom han havde gjort til festivalen, da han forsøgte at advare om Selmys tendenser – Som vist ikke helt var slået igennem. Denne gang råbehviskede han dog ikke, men hviskede ganske sagte.

”Du glemmer vist bare én ting, og det er-” Han kom til at fnise lidt, bare ved tanken om det han snart skulle afsløre for ham. Han lagde sin hånd på Theodores lille skulder og trak ham grådigt tættere på, så han kunne hviske sine giftige hemmeligheder tættere ind mod hans bløde, runde øre ”Du kommer til at dø af grin, når du hører det her. Men jo, altså! Du kommer til at kysse min sko NU. For ellers kunne nogen jo fortælle om Selmys lille natlige visit hos en hvis pagedreng med nuttede, bløde krøller.” Han trak sig en smule bagud, så han kunne få et godt kig på Theodores ansigt. Han løftede sine sorte øjenbryn højt og udtryksfuldt op i panden, og så skar han en anspændt grimasse ”Du bliver højest sandsynligt bortvist, aww. Og Selmy? Oof... Den slags anklager ville jeg nødigt have på mig.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 01.10.2026 00:27
Theodores fupnummer begyndte at flosse i kanterne ved synet af Ernie, der kluklo, som havde de to den morsomste samtale nogensinde. Måske så det ligefrem kammeratligt ud udefra. To unge mænd, der stod og hviskede sammen i en portpassage og morede sig gevaldigt.

Theodore lo ikke

Faktisk begyndte han efterhånden at se en smule syg ud, som Ernie fortsatte. Munden strammede sig, og de blå øjne blev store og skarpt rettet mod ham, mens Theodore forsøgte at regne ud, hvad der dog kunne være så pokkers morsomt.

Så faldt hånden på hans skulder. Theodore nåede knap at spænde i kroppen, før han blev hevet tættere på. Hvisken ramte ham som en giftig brise mod øret, og Theodore forsøgte med et ryk at trække sig fra den lede mund. Kuldegysninger løb ham langt ned ad nakken, mens blikket flakkede et øjeblik, før det stivnede.

Selmys lille natlige visit. Theodore blev helt stille.
"Hvordan kan du...?" Ordene døde ud. Hjertet slog pludselig så hårdt, at han næsten kunne mærke det helt oppe i halsen. Hvordan vidste han det? Havde nogen set Selmy komme? Set ham gå? Havde Largge sagt noget? Nej, Largge troede jo, at Selmy hed Mauge. Medmindre han havde gennemskuet dem. Måske nogen havde set dem ved festivalen. Eller han havde fulgt efter dem... Eller Ernie bare gættede, og Theodore lige nu stod med et ansigtsudtryk, der fortalte ham alt, hvad han behøvede at vide.

Pokkers....

Det sidste af Theodores gejst begyndte langsomt at smuldre. For Ernie havde ret i én ting: Hvis historien nåede frem til de forkerte mennesker, kunne Theodore muligvis blive bortvist. Selmy havde været i væbnerkvarteret om natten. Han havde sovet i Theodores seng. Der var ikke sket noget. Selvfølgelig var der ikke sket noget. De havde sovet. Det var det hele.
Men Ernie behøvede jo ikke fortælle historien sådan.
Theodore sank og så på ham. Han stod tæt nok på til, at Theodore kunne plante et knæ direkte i maven på ham. Det ville sikkert føles fantastisk. Et enkelt ordentligt stød, og måske kunne han endda nå ud af porten, inden Ernie fik vejret igen.

Og bagefter?

Ernie ville stadig vide det....

Theodore kunne råbe på Salem. Ernie ville stadig vide det. Han kunne løbe. Ernie ville stadig vide det. Han kunne fortælle ham præcis, hvad han syntes om hans åndssvage bukser og hans åndssvage ridepisk og hans endnu mere åndssvage ansigt.

Ernie ville stadig vide det.

Og værst af alt var det ikke engang Theodore selv, der fik hans mave til at slå knuder. Det var Selmy. Den slags anklager ville jeg nødigt have på mig.

Den sved.

Lede slange....

Theodores blik gled langsomt ned mod støvlen igen.  Den samme latterlige, sikkert møgdyrt polerede støvle, som han for et øjeblik siden havde været så sikker på aldrig skulle i nærheden af hans mund.
"Så jeg skal bare kysse din sko, eller hvad?" spurgte han langt mere stille nu og løftede blikket mod Ernie igen. Uldtrøjen var krøllet i Ernies greb ved skulderen. "Og så er det slut? Du siger ikke noget til nogen?"

Han hadede allerede, hvor meget spørgsmålet lød som en forhandling.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 01.10.2026 08:42
Hvordan kan du...? Vide det? Hvilke overnaturlige overvågningsevner besad mennesket Ernie Marcel, der gjorde ham i stand til at vide hvad der var foregået samme aften, hvor han måtte trække sig tilbage fra festlighederne, for at vaske honning og kanelsnask af sig? Ernie betragtede Theodore, som var han en kær ven. Smilende og mild i ansigtsudtrykket. Hånden holdt ham stadig i skulderen, for at holde ham, der hvor han skulle være, mens Theodore syntes at blive dårlig på stedet, mens han for sit indre blik gennemgik alle der kunne have set Selmy og Theodore luske forbi vagten den aften.

Sandheden var, at hvis man var rasende og hævntørstig nok, havde rigeligt med fritid og havde de helt rigtige forbindelser, kunne man finde ud af utroligt meget. Og selv hvis det kun var rygter, så havde Theodore lige bevist overfor ham, at der var noget til de rygter. Det tilfredsstillede Ernie meget. Utroligt meget. Han strøg sin tommelfinger belønnende mod hans skulder.

”Jahh. Du skal undskylde og du skal få mig til at tro, at du faktisk mener det,” Ernie pressede ham blidt ned i skulderen, for at guide ham ned. Alt var næsten helt perfekt, men han kunne ikke lade være med at være lidt synligt skuffet over dagens skovalg, som han kiggede ned mod sine støvler. De var jo næsten for rene og pæne.

Han samlede en spytklat i munden og skød den afsted med et skarpt Ptoo! Spyttet landede lige på sin egen skospids, der hvor Ernie ville have den. Man skulle tro, at Ernie var en gadedreng med den præcision.

”Så,” Proklamerede han tilfredst, og løftede lidt på skospidsen, for at balancere på spyttet, så det forblev samlet ”Slik det der rent og kys så min sko. Og så forbliver det her vores lille hemmelighed, ik også, Theo?” Theo, min ven. Vi har det så sjovt sammen. 

Det var jo kun rimeligt at udfordre ham lidt mere, nu hvor han havde nægtet at undskylde, da der blot var tale om et lille kys på skoen.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 01.10.2026 09:30
Presset mod skulderen fik Theodore til modvilligt at bøje sig, indtil det ene knæ ramte gruset og kort efter det andet. Hele kroppen strittede imod bevægelsen, selvom han lod den ske, og da han først sad dér, placeret i en næsten tilbedende stilling foran Ernie Marcels støvler, måtte han bide tænderne sammen for ikke straks at rejse sig igen.

Ballade fandt altid Theodore. Vanvittigt.

Kys skoen, sig undskyld. Theodore remsede det for sig selv. Det var simpelt. Pinligt, ja, men simpelt. Han skulle bare gøre det, komme væk derfra og forhåbentlig aldrig tale med Ernie Marcel igen.

Så spyttede Ernie på støvlen. Theodore rykkede hovedet bagud, før han overhovedet nåede at kontrollere reaktionen, og ansigtet krøb sammen i utilsløret væmmelse. Ulækkert. Det var slemt nok i sig selv at skulle sidde på knæ foran Ernie og kysse hans støvlespids. Spytklatten gjorde det lige dét værre.

Slik dét der rent.

Theodore løftede langsomt blikket og stirrede på ham med en blanding af foragt og vantro. Det havde altså ikke været en del af aftalen. Og så den silkebløde måde Ernie sagde hans navn på bagefter. Så forbliver det vores lille hemmelighed, Theo. Der var absolut intet ved den tone, der virkede hverken betryggende eller behagelig. Faktisk gav hele situationen Theodore en enorm trang til at ørle, men noget sagde ham, at hvis han brækkede sig ud over Marcels fine støvler, ville Ernie sikkert bare finde på noget endnu værre, han skulle gøre ved dem bagefter. Den mulighed behøvede Theodore ikke undersøge nærmere.

Og værst af alt havde han ikke engang haft noget med Selmys imponerende kastefærdigheder at gøre. Joh joh, han havde selvfølgelig købt fladbrødet til ham, men ikke med det formål, at Selmy skulle kaste det i hovedet på nogen. Det eneste Theodore egentlig var skyldig i, var at have nydt synet af kanel og honning dryppende fra Ernies forargede ansigt en anelse mere, end et ordentligt menneske nok burde.

Blikket gled tilbage til spytklatten. Ernie havde næsten lige så godt et sigte som Selmy. Et øjeblik var Theodore oprigtigt fristet til at spørge, hvor han havde lært det, men det var nok ikke tidspunktet til at rose mandens spyttefærdigheder.
"Du burde virkelig få dig en ny hobby..." mumlede han i stedet. Han trak tiden ud. Det vidste han godt. Hjertet sad som en hård klump oppe i halsen, mens han blev ved med at stirre på støvlen foran sig. Skulle han virkelig slikke Ernies spyt i sig? 
Theodore sank. "Hvad laver du overhovedet her?" Blikket søgte op mod Ernie igen. "Stalker du Selmy?" Hvis Theodore alligevel var nødsaget til at benytte Ernies støvle som en slikkepind, kunne han i det mindste få svar på det spørgsmål, der havde naget ham, siden Ernie trådte ud af skyggerne. For hvorfor i alverden var han her?
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 01.10.2026 09:59
Der var intet Ernie nød mere, end at se Theodores reaktion på den ekstra straf. Hans ansigt var så forarget. Blikket spurgte ham, om det her var hans fulde alvor. Og det var det selvfølgelig. Den mobning Theodore sikkert havde oplevet ude på bøhlandet, hvor han jo kom fra, var sikkert mere fysisk end det her magtspil, som Ernie var så garvet i. I årevis havde han øvet sig på Selmy og andre stakkels individer. Og Ernie kunne ikke længere se sig tilfreds med øgenavne eller almindelige drillerier. Han ville hele tiden have mere og skubbe grænser.

Det fik Ernie til at holde vejret i spænding, da Theodore flyttede sit blik ned på spytklatten igen. Det var lige før han bed sig selv i læben. Ville han faktisk gøre det? Hans hjerte hamrede af spænding. Maven trak sig dirrende sammen og hånden klemte strammere om pisken. Pisken som var en smule hengemt bag sig, men stadig var lige ved hånden, hvis det skulle blive nødvendigt med yderligere overtalelse.

Det var modigt af Theodore, overhoved at turde indskyde, at Ernie Marcel ikke havde nogen hobby. Det var tydeligt, selv for ham, at det her var et forsøg på at trække tiden ud. Alt han fik ud af det var bare, at spytklatten blev kold. Ernie havde aldrig slikket andres spytklatter op, så han vidste ikke hvordan hans ofre foretrak dem. Hmmm...

”Mig? Stalke Selmy?” Et overrasket fnys kom fra ham, og han så oprigtigt forvirret ud nu. Vidste han det ikke? Så gode venner var ham og Selmy måske slet ikke. ”Jeg får mere ud af at se græsset gro, end at glo på en der har næsen nede i en bog hele tiden.” Og det mente han. Selmy havde altid været så utroligt kedelig. Lige siden han var lille, ville han hverken lege eller slås med Ernie. Ernie havde altid været nødt til at stjæle bøgerne fra ham, hvis han skulle have en reaktion ud af Selmy. Og Ernie havde hurtigt lært, at Selmy var en hidsig lille dreng, der blev helt tomatrød i hovedet, når først tirret. Åh, han kunne næsten helt savne det.

”Jeg bor her, fjolle.” Han smilte venligt ned til ham, som om han ikke netop stod og afventede, at få spyt slikket op af sin sko. Han skrabede bevidst sålen en smule frem mod ham. Kom så. Ingen nogen ser dig.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 01.10.2026 10:35
"Hvad?" Theodore fæstnede blikket på Ernies ansigt, der var alt for venligt i forhold til situationen. "Du bor her?" Hvorfor havde Selmy ikke fortalt Theodore dét? At han var nabo til Zaladins afskyelige afkom? Blikket flakkede mod bygningerne omkring gården, og pludselig begyndte dét, Theodore bare havde fejet hen som endnu en del af Kiefer-familiens hus, at hænge skræmmende godt sammen med Ernies tilståelse. Han talte altså sandt.
Hånden knugede sig stramt om væbnerkappen, der lå halvt hen over Theodores lår, mens armene dirrede af al den anspændthed, der ikke fik lov til at slippe ud af ham. Selmy var altså blevet udsat for Ernies sindssyge adfærd siden barndommen i sin egen gård? Lige her, hvor Theodore selv sad nu? Tanken førte ubehageligt videre til noget andet. Havde Ernie også fået Selmy ned på knæ? Havde han også fået ham til at kysse sine støvler eller slikke sit ækle spyt af dem?

Det vendte sig vredt i maven på Theodore. Bitterheden satte pulsen i vejret og overdøvede for et øjeblik frygten så meget, at små statiske lyn begyndte at springe mellem fingrene nede ved kappen. Det var fristende. Virkelig fristende. Et ordentligt stød gennem Ernie Marcel kunne måske endelig lukke munden på ham. Men selv dét ville ikke ændre på, hvad han vidste om Selmy og Theodore. Medmindre han selvfølgelig blev til støv og blandede sig med gruset, men Theodore havde en mistanke om, at dét ville skabe en helt ny række problemer.

Blikket faldt tilbage på støvlen, der skrabede utålmodigt gennem gruset foran ham. Lige nu ville Theodore ønske, at Ernie bare tævede ham og kaldte det en dag. Han støttede hænderne mod jorden og lænede sig langsomt frem. Hjertet slog ujævnt, og jo tættere ansigtet kom på støvlen, desto hurtigere blev hans vejrtrækning. Han kunne lugte læderet nu. Gruset. Og han vidste præcis, hvad der lå ovenpå. Ansigtet vred sig sammen ved tanken, og han lukkede øjnene hårdt, mens hele kroppen nærmest strittede imod det, han forsøgte at tvinge den til.

Bare åbn munden og få det overstået. Theodore skilte modvilligt læberne og stak tungen en anelse frem, men den trak sig ind igen næsten med det samme, længe før den nåede støvlen. En voldsom gysen løb gennem ham, og han fnøs lavt gennem næsen. Han kunne ikke. Ikke endnu. I stedet åbnede han øjnene og så skarpt op på Ernie fra sin plads i gruset. Vreden var stadig tydelig bag alt det andet.
"Du lader Selmy være." Det kom fastere ud, end Theodore følte sig. Han sank, men veg ikke med blikket. Hvis han virkelig skulle gøre det her, havde han brug for at høre det først. "Ikke bare det her. Du lader ham være."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 01.10.2026 11:11
JA! Åh ja! Theodore ville faktisk gøre det. Det var lige før han blev helt hård af at se Theodore modvilligt sænke sit hoved ned mod støvlen. Mod spyttet. Ernie ville ikke gå glip af det her. Han var så spændt og stirrede betaget mod tungen der strakte sig frem. Åh, mon han ville lappe det hurtigt i sig, for at få det hurtigt overstået, eller var det så modbydeligt for ham, at han skulle slikke flere gange, for at få jobbet gjort? Ernie havde ingen præferencer. Han ville bare se ham gøre det!

Lyset i hans øjne forsvandt, da Theodore stoppede. Så tæt på at gøre det, og så stoppede han bare? Ernie kunne ikke engang give ham sit sædvanlige muntre ansigtsudtryk og spørge ham med den forsødede stemme Hvad er der galt? Hans mimik udstrålede mere et Hvad nu!?

”Ellers hvad?” Prustede han utålmodigt ”Så henter du dit legetøjssværd og giver mig bøllebank med det?” Han kunne da bare komme an. Ernie havde et rigtigt sværd. Og han var både højere, ældre og stærkere. Han kunne give Theodore så mange bank, hvis det var det han ville have. ”Jeg kan ikke rigtig mærke din anger! Hvis ikke du tager dig sammen, så er I begge to færdige!” Hvæste han, lavmælt. Selvfølgelig. De skulle vel næppe vække Selmy, der på nuværende tidspunkt havde givet op med at stirre ud af vinduet efter Theodore, og i stedet havde trukket sig tilbage, iklædt sin natrope og puttet ind bag alcovesengens beskyttende forhæng.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 01.10.2026 11:49
Ellers hvad? Theodores viljestyrke slog gnister under huden, mens han stirrede dolke op i Ernie. Øj, hvor havde han lyst til bare at springe på ham og banke ham, eller zappe hans alt for pæne ansigt til uigenkendelighed. Problemet var bare, at Ernie Marcel havde alle fordelene. Han var ældre, adelig og – Theodores blik gled modvilligt over ham – stærkere. Selv de latterligt stramme ridebukser gjorde ikke meget for at skjule de veltrænede lårmuskler, der sikkert kom af ridning, og hvad end Ernie ellers brugte sin tid på, når han ikke sad og ventede på en mulighed for at plage andre mennesker. Rejste Theodore sig og stak af, ville Ernie højst sandsynligt kunne indhente ham. 

Han bed tænderne sammen ved irettesættelsen. Hvis ikke du tager dig sammen, så er I begge to færdige. Blikket flakkede flygtigt tilbage mod gården, men der var stadig ingen, der kom ham til undsætning. Ingen tilfældig forbipasserende, der kunne få øje på en stakkels knægt, som blev tyranniseret af en voksen, der burde vide bedre. Fantastisk at vide, at mobberiet åbenbart ikke ophørte, bare fordi man blev over atten.

Vreden foldede sig langsomt ind over sig selv, og Theodore sænkede igen et dystert blik mod støvlen. Spyttet lå stadig blankt på skospidsen, men hvis han trak tiden meget længere ud, ville det bare tørre ind, og med hans held ville Ernie sikkert spytte på den igen. Så havde Theodore pludselig dobbelt så meget af skidtet at slikke af, og den tanke var næsten nok til at få ham til at træffe en beslutning.
"Ellers..." begyndte han og sank den hårde klump, der sad i halsen. "...får du min far på nakken." Det var en temmelig tom trussel, når Theodore ikke engang vidste, hvor hans far befandt sig lige nu, men det behøvede Ernie ikke vide. Hvis han kunne få bare den mindste smule usikkerhed ind bag det tilfredse smil, var det forsøget værd. "Jeg tænker ikke, du vil have Lysets riddere på nakken?" fortsatte han og kneb øjnene sammen. "Så jeg gør det her. Jeg siger undskyld, og du holder mund om den nat." Han tøvede et øjeblik, mens tanken om Selmy i den samme gård, med den samme Ernie Marcel efter sig siden barndommen, igen vred sig ubehageligt i maven. "Og så lader du Selmy være." 

Theodore blev ved med at se på ham et øjeblik, som om han på en eller anden måde kunne tvinge aftalen på plads alene ved at stirre hårdt nok. Derefter sank blikket mod støvlen igen. Det var jo bare spyt. Ulækkert, fremmed spyt på en støvle, der havde trampet rundt på guderne vidste hvad, men stadig bare spyt. Theodore kunne vaske munden bagefter. Skrubbe tungen, hvis det blev nødvendigt. Selmys omdømme ville være betydeligt sværere at vaske rent, hvis Ernie først begyndte at fortælle sin version af, hvad der var foregået den nat.

Han støttede sig lidt bedre mod gruset og bøjede sig frem igen, denne gang uden at give sig selv tid til endnu en længere diskussion om det. Hjertet hamrede stadig hårdt oppe i halsen, og ansigtet vred sig mere og mere sammen, jo tættere han kom på støvlen. Lugten af læder og støv fyldte næsen, og Theodore måtte synke kvalmen, inden han pressede øjnene hårdt sammen og tvang tungen frem. Den første berøring med skospidsen fik hele kroppen til at gyse, og han havde mest af alt lyst til at rive hovedet tilbage igen, men denne gang tvang han sig til at fortsætte og lod tungen glide hen over læderet.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 01.10.2026 12:19
Øh? Han ville sladre til sin far? Forvirringen tegnede sig over ham. Det var jo dårligt nok en trussel, kun lige indtil Theodore forklarede videre. En Lysets ridder? Ernies blik blev en smule hårdere, men Theodore havde sagt noget, der fik ham til at klappe i. Hvor meget havde han at skulle have sagt overfor en Lysets Ridder? Det kom vel an på ridderen. Adelbert den lille lort! Hvorfor havde han ikke fortalt ham den meget vigtige detalje, at Theodore var søn af en Lysets ridder?

Det ændrede jo alt. Eller næsten alt. For Theodore lovede ham, at gøre hvad Ernie gerne ville have ham til, stadigvæk. På trods af at han kunne gå til sin far og sladre. Ernie var stadig stum og overvejende. Men det var ikke fordi han trak sin sko tilbage, fordi han havde indset sin fejl. Han rankede sig en smule mere, som Theodore tog sig sammen, samlede mod til sig og begyndte at slikke Ernie hen over støvlespidsen.

Ernie der ellers havde været så mut over truslen og overraskelsen over, at Theodore var søn af en ridder, lod sig langsomt opmuntre af den underdanighed han så på. Theodore gjorde det rent faktisk. Tungen skubbede sig frem og lappede hans kolde spytklat i sig, med en grimasse så udsøgt i hans ansigt. ”Heh...” Et lille begejstret grin undslap Ernies mund. Han stak tungen lidt ud i en grimasse ”Adrr, hvor er det bare ulækkert,” Hviskede han og bed sig nu i læben. Ulækkert var det, men meget tydede på at Ernie godt kunne lide det sådan. For ham var det lækkert. ”Det gik vel nok stærkt,” Hviskede han med en begyndende skælven i sin vejrtrækning ”Kunne du så godt lide mit spyt? Ha ha! Hov- du mangler lidt der,” Han viftede en smule med skoen. 
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 01.10.2026 12:58
Hele kroppen spændte op i væmmelse og dirrede voldsomt, men midt i det hele havde Theodore i det mindste én ting at holde fast i: Han havde fået smilet tværet af Ernies ansigt, da han nævnte, at hans far var ridder af Lyset. Måske var alt ikke helt tabt alligevel. Theodore kunne godt leve med ydmygelsen, hvis Ernie holdt sig langt væk fra Selmy fra nu af. 
Desværre fortsatte stilheden ikke. Grinet undslap slangens læber, som om det næsten kildede Ernie alle de rigtige steder at se Theodore med nakken bøjet og tungen i hans spyt. "hAuh..." Et kvalmende gisp slap ud ved smagen af spyttet, og maven slog endnu en krølle af væmmelsen. Koldt og vådt og heldigvis ikke så tykt, som hans fantasi havde nået at gøre det til, men det ændrede ikke på, at det var kommet ud af Ernie Marcels mund.

Adr, hvor er det bare ulækkert. 

Det sagde han godt nok, men Theodore var sikker på, at hvis han kiggede op, ville han bare se et endnu større smil, og øjnene gløde af tarvelig nydelse. Det tog alt i ham overhovedet at få sunket, og kroppen forsøgte næsten straks at sende det samme vej tilbage. Brystet og maven trak sig krampagtigt sammen som på en kat, der kæmpede med en hårbolle, og Theodore måtte synke hårdt endnu en gang for ikke at ende med at kaste op i gruset. Det ville selvfølgelig være en passende afslutning på dagen. Først alt det med Selmy, og nu sad han på knæ og prøvede ikke at brække sig over en anden mands støvler.
Det gik vel nok stærkt. Theodore rystede stadig af adrenalinen, og alting føltes en smule sløret i kanterne. Han trak vejret tungt gennem næsen og kneb øjnene sammen. Ernie lød alt, alt for begejstret over det her. Syg i hovedet. Der var virkelig ikke andre ord for det. Åndedrættet slap ham i hårde stød, så det blandede sig med Ernies luftige vejrtrækning. Det var næsten som om at... Ernie tændte på det her. Føj for den lede... Støvlen viftede foran ham. Du mangler lidt dér.

Theodore bed tænderne hårdt sammen. Væmmelsen stod tydeligt skrevet i hele ansigtet, men vreden sad stadig lige så stædigt i furen mellem brynene. Den kvalmende knude i maven gjorde det næsten umuligt at få sig selv til at fortsætte, og et øjeblik stirrede han bare på resten med hurtige, overfladiske vejrtrækninger. Så fnøs han vredt, greb Ernie om anklen og trak støvlen hårdt til sig. Hvis det absolut skulle gøres, kunne det i det mindste foregå på Theodores tempo. Han lod hurtigt tungen glide hen over det sidste på læderet og trak sig straks tilbage igen. Denne gang sank han ikke. Theodore vendte hovedet mod gruset og spyttede Ernies mundsavl ud med en forfærdet, halvkvalt lyd, inden han tørrede munden hårdt mod ærmet. 

Hvis Ernie mistede balancen undervejs, ville Theodore i øvrigt betragte det som en lille gave fra guderne.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 01.10.2026 13:56
Ernie havde været så sikkert stående på det ene ben, og det andet let løftet, drejene, for at vise Theodore præcis hvor en lille ubetydelig bane spyt var gledet ned. Den var selvfølgelig ikke ubetydelig for ham. Den skulle Theodore huske at få med. Hans smil voksede sig større, som Theodore gav sig i kast med at slikke op. Han var så arbejdsom og dygtig. Mon Selmy havde trænet ham til at være så- Woah!

WOAH! 

Theodore var alt ALT for ihærdig. Der blev rykket i ham så pludseligt og Ernie søgte ud efter noget at holde i, men der var for langt hen til væggen. Hans ene hånd slap pisken, så den faldt til jorden, og i stedet greb han forhastet fat i de øverste totter af Theodores hår. Men han kunne ikke gøre noget, for at redde sig selv fra det uundgåelige. Ernie faldt til jorden og landede klodset på røven, og det hele skete så hurtigt. Hans fnisende latter ophørte på stedet, og han ømmede sig nu over slagets stød mod hans stakkels haleben. 

”Av for Zalans,” Bandede han sammenbidt. Det gjorde sgu ondt. ”Dit uduelige skvadderhoved! Det der var ikke nogen fejl. Det gjorde du bevidst!” Hånden der stadig holdt fast i Theodore, havde ikke givet slip under faldet, og derfor havde han også rykket hårdt i Theodore, så han halvt var væltet med. Theodore havde dog være på alle fire, så han slap med at blive revet lidt i. Ernie skubbede vrissende til ham, for få sine ben fri under ham.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 01.10.2026 14:14
"Hngg!" Theodore udstødte en smertelig lyd i samme øjeblik, som Ernie greb fat i hans krøller og væltede baglæns. Av av av. Der kom et ordentligt ryk i ham, men han bed sig gennem det værste af det og spildte ikke tiden. Uduelige skvadderhoved. Det føltes godt at få Ernie ned at ligge. Det gjorde du bevidst! Men ikke godt nok.

Målrettet og bistert fik han ret hurtigt kæmpet sig forbi de lange rideben og møvede sig op at sidde på Ernie med et hårdt dump. Knæene blev plantet i gruset på hver side af hans torso, og den ene hånd greb hårdt fat i det løse, alt for lette skjortestof. Lyn begyndte allerede at knitre omkring den knyttede næve. Theodore hævede den frie hånd lige ud foran Ernies ansigt. Et øjeblik kunne det ligne, at han ville gribe fat i hans ansigt med den, sådan som fingrene spændte sig, men i stedet dansede flere små, skarpe lyn omkring hvert led og slog gnister.

Theodore hev efter vejret så voldsomt, at brystkassen nærmest hoppede. Han vidste ikke engang, hvornår verden var blevet så mørk omkring ham. Eller om det bare var vreden. Men hvis Ernie kiggede op, ville han ikke længere møde Theodores sædvanlige blå øjne. De var blevet næsten sorte, kun gennemskåret af små lynglimt, der flakkede gennem iriserne i takt med elektriciteten mellem hans fingre.

"Du kan have din sjov med mig, eller hvad pokker du nu vil..." fik Theodore presset frem mellem de hårde vejrtrækninger, hånden stadig holdt truende ud foran Ernies ansigt. Lynene knitrede højere mellem fingrene. "Men du lader Selmy være. Forstået?"
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 01.10.2026 14:39
Hvad I!? Åh Theodore kunne godt tro om igen! Han skulle ikke klatre op ad ham på den måde! Han mærkede vægten af ham på sig. En beskeden vægt, dog, som han nok skulle få væltet fra sig.

Men så mærkede han energien omkring dem begge. Statisk elektricitet fik hans hår til at rejse sig mærkeligt opadrejst. Han så pludselig forskrækket op, som han både kunne se og høre magien forme sig i Theodores hånd. Den lyste gudhjælpme op af lyn!? Panik! Frygtelig, ængstelig panik. Adelbert!? Hvorfor fortalte han aldrig, at der var en magiker iblandt dem. At Theodore kunne lynmagi!?

Han vendte og drejede ansigtet til den ene og den anden side, for at undgå de små zap, der ramte ham og gav ham bittesmå stød, truende om hvad der ventede ham, hvis Theodore faktisk zappede ham med et rigtigt lyn. ”Aaaah! Argghhh!” Skreg han op. Han var alt for ung til at dø! Undskyld! Hjælp!

Han forsøgte at trænge længere ned i jorden, men han kunne ikke. Theodore var så uhyggelig. Han havde tydeligvis leget med den forkerte, men hvordan skulle han dog også kunne vide, at Selmy rendte rundt med sådan et mordvåben?

”F-forstået,” Rystede han ynkeligt, og viste sig for første gang som noget skrøbeligt. En stor dreng, uden magisk blod i årerne. ”I-ik i ansigtet. Jeg ber...! Det var jo bare for sjov!”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 01.10.2026 14:52
"Ti stille!" hvæsede han advarende og dæmpet, da Ernie pludselig skreg op. Hans hånd knugede hårdere om skjorten. Han skulle ikke få Simone til at gø og få alle til at storme ud i gården, så de troede, at Theodore uprovokeret havde fået lyst til at overfalde en stakkels adelig knægt, der bare skulle ud på en aftenridetur.

Brynene buede uroligt et øjeblik, før han rystede tanken af sig. Det var jo bare for sjov. Theodore kunne stadig smage hans spyt i munden. For sjov? Fra Theodores position lignede Ernie Marcel ikke andet end en krybende orm. Nå, så er det ikke så sjovt mere, hva'? Blikket flakkede over det ynkelige syn, der vred og klynkede sig under ham. Et hårdt åndedrag slap ham igen.

"Sværg det!" Ordene kom hårdere denne gang mellem de voldsomme vejrtrækninger. "Jeg, Ernie Marcel, sværger, at jeg holder min kæft og lader Selmy være." Han stirrede mørkt ned på ham. "Sig dét!"
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Tatti
Lige nu: 1 | I dag: 15