Der var ingen tvivl om dette var hendes skyld. Hun havde lokket han i fordærv, så hvis nogen fandt ud af at han havde lagt med hende, en adelig kvinde, så var det hendes skyld, hvad end der kom ud af det. Han kunne sagtens havd sagt nej, men ville hun have accepteret det? Nok ikke. Slet ikke. Men ud fra hvad hun havde hørt om staldmesteren, så ville hverken han eller gård familien acceptere at han havde lagt med en adelig. I deres øjne, var han nok ikke det værd. Hun så anderledes på det, men det var hendes skyld.

Hun havde ikke tænkt over at han nok ikke vidste, hvordan man befærdede sig eller hvordan man afsluttede sådan en stund her, for det at afslutte oppe i hende var risikabelt, især for hende. Mest for hende. Men hun tog det med et let sind, der var måder at slippe uden om den slags. Hun bebrejde ham ikke. 
Hun forstod godt hvorfor han rynkede med hans øjenbryn, som hun dækkede hendes krop, efter at han lige havde nydt hende, men nu var det overstået og hendes krop var noget specielt for hende selv.

Hun smilede som han sad der og kiggede på hende, hun måtte tage teten i hvad man nu gjorde, der var jo ikke mere i det nu. Hun rejste sig fra gulvet og lod tæppet falde, og afslørede hendes krop igen, inden hun begyndte at samle sit undertøj op og tog det på og efterfølgende hendes kjole. Hun følte at det var tydeligt på hendes hår, at noget var sket. Det kunne man ikke komme udenom. "Kom, på med tøjet" Grinede hun drillende, men i en bestemt tone.

Eamon sad bare stille og betragtede hende, han vidste ikke hvad der skulle ske nu, en ting var dog sikkert denne nat ville han sove med gode drømme. Hun havde givet ham en kort flugt fra verden, selvom hun måske ville glemme ham, kunne han aldrig glemme dette møde, det var sjældent nogen behandlede så godt som hende. Det var svært at forstå hvorfor hun gemte sig for ham nu, han havde jo lige set alt af hende? det forvirrede ham men han forholdte sig tavst, imens hun kom op og stå for så at klæde sig på igen. 

Han tøvede ikke med at adlyde hendes ordre, lidt kluntet kom han på benene de var en smule ustabile efter alt, men det lykkedes ham dog at få klædt sig på igen, og lige kort tørret lemmet af i et stykke stof. Som han stod påklædt trådte han hen til hende, en hånd forsigtig imod hendes talje, blikket dybt i hendes " tak " sagde han ærligt, for så kort at give hendes læbe et kys. Eamon slap hende som han hørte en lyd, det lød som om hans mester var på vej ind på gårdspladsen, det fik panikken til at stige i hans øjne. Blidt skubbede han hende mod stien " du må nok skynde dig" lød det lidt trist fra ham, som hun kom ned gik han ned efter og kort gav hende et knus, før han gik ind til Laban igen og begyndte hurtigt at sætte sadlen på ham. Mest for at få det til at se ud som om hun havde været ude på hesten og ride. 

Blikket fulgte hende, som han så hende forlade stalden, håbede hun ikke blev set. Det var svært ikke at holde et lille smil, som tankerne strømmede om hvad der lige var sket dem. Staldmesteren stoppede i gården, han skævede imod kvinden som hun kom ud fra stalden " fik de set hesten?" var det eneste han nåde at sige før hun allerede var videre. Det fik ham til at springe af hesten og storme ind i stalden, kort efter kunne man hører et par smæld og derefter Eamon gråd, som han faldt til gulvet forslået men stadig glad for hvad der var sket. 

Han lyttede til hende, fulgte hende og kom i selv i gang med at klæde sig på. De kunne ikke blive liggende, som de nu gjorde og hun måtte videre. Godt nok havde hun ikke set meget til hesten, som hun gerne ville, men hun havde set den an og studeret hesten, da de stod nede ved den. Det hun havde fået fortalt om den, havde været nok og hun havde taget en beslutning på familiens vegne.
Hun smilede til ham, som han lagde hånden mod hendes hofte og kyssede hende endnu engang, som en slags lille afslutning på dette møde.
"Du skal ikke takke, Eamon" Svarede hun roligt og smilede til ham. Der var ikke noget at takke for, hun havde fået det hun havde haft lyst til, brugt ham som hun ville og selvom hun havde haft lysten til at lege med ham, på en måde som ville nedbryde ham, gjorde hun ikke dette. Hun nød det.
De blev afbrudt af lyde fra gården, hvilket uden tvivl var staldmesteren. "Ja, jeg må hellere komme afsted. Fortæl din mester, at jeg meget gerne vil købe hesten, så han bare kan komme ned med den" 
Hun gik langsomt hen mod trappen og smuttede ned ad denne. Hun kørte hænderne igennem håret, forsøgt at sætte det ordentligt, inden hun gik ud. Hun nåede dårligt nok at se eller høre staldmesteren, før hun havde bevæget sig langt nok væk. Hun var nervøs for, hvad der skulle ske med ham, som hun gik og han gik ind efterfølgende hende.
Hun skulle hjem ad.