Han var ikke særlig mandig, det var det sidste Joey var. Han kunne ikke engang slå fra sig. Han var lige så slap som en spand vand der blev hældt ud af vinduet. Ja ja vandet kunne slå fra sig men ikke ær så meget som en voksen mand kunne slå med en knytnæve. Noget Jeoy aldrig havde lært. Han havde aldrig været særlig stærk, han havde altid været en splejs. Selv da han var på kontrakt kunne han ikke en skid. Han var en slapssvans og ville altid være det. Han sukkede lidt da han hørte hendes ord og han kiggede på hende. Han kunne ikke bare sidde nøgen foran en ung kvinde der var lige så uskyldig som en hver anden der gik på gaden i sit søndags outfit for at gå op til katedralerne og bede til guderne

"Jeg.. Lilac... Jeg kan da ikke.. Ehmm.. Sådan... Bare... Ehm.. Du ved.. Smidde bukserne" selvom han kunne låne noget tøj var det alt for småt. Det stumpede, det havde det gjort sidst, og han havde nok tabt sig en smule mere siden sidst. Så hvad skulle det gøre godt for at låne noget tøj der ikke engang passede ham. "Men et par uderklæder ville være godt. Så kan jeg ehm.. Sådan smide bukserne" svarede han og var stadig en smule flov over hele situationen. Han brød sig ikke om at være flov, eller at nogen skulle se hans krop, men Lilac var jo en ven. elelr en begyndende ven. Så hvad var forskellen egentlig?!

Stemningen var bestemt anderledes mellem de to venner, da omtalen om nøgenhed havde gjort dem begge en anelse forlegen og generte. Lilac havde altid været en anelse blufærdig og talte ikke rigtig om sex eller nøgenhed. Hun var bestemt ikke nøgen med fremmede! Ikke engang hendes mandlige bekendtskaber og venner. Det var nok derfor, at Joey havde det lidt svært med at fortælle om hans mangel på underklæder. “Altså… jeg skal nok gå ud imens! Jeg kan finde dig et par underklæder med det samme… men det er da koldt at gå uden tøj… men ellers må du jo pakke dig ind i dynen. Så kan dit tøj blive rengjort imens, men jeg tvivler på, at det bliver tørt til i morgen,” foreslog hun en anelse tøvende. Faktisk ville hun have det bedst med, hvis han tog imod det lidt for korte tøj. Så behøvede hun ikke at sidde med en halvnøgen mand.

Selvom han faktisk kun ønskede at få nogle underklæder, gik Lilac ud af lokalet for både at finde det alt for korte tøj. Efter at have rodet sin faders skab igennem fandt hun endelig det stumpende tøj og et par underbukser, der nok ikke ville blive savnet fra hans side. Lilac gik derefter igen ned til sin ven, hvor hun lagde tøjet på natbordet, der, hvor suppen tidligere havde stået. Den tog hun med sig, da hun forlod lokalet. Joey måtte selv makke med, hvordan han kom af og i tøjet. 

Joey var ikke så sikker på at Lilac forstod hvor forlegen han egentlig var. Hvilken person havde ikke underklæder? ALLE havde underklæder det hørte til at være et menenske, bare ikke for Joey. DEt øj han havde fandt han i containere eller afaldsspande, for det meste var det ødelagt og slidt, men nogen gange var han heldig at finde tøj der faktisk var i okey stand som hans skjorte og bukser. Ja ja bukserne var lidt hullede men det var da ikke så slemt. Hvis man lige så bort fra det kæmpe hul der var på knæet. Men det kunne sys, af en eller anden der bare ikke var ham! Han havde jo næsten fået tæsk af Lilac sidst han havde prøvet og så gjort det forkert! Det ville han ikke ud i en gang til! "Åh.. Jamen så.." han kiggede ikke på hende da han mest af alt havde blikket nede i gulvet og var tydeligt flov over hele situationen, hvilkket Lilac da også måtte være. Han turde bare ikke kigge på hende, for tæn nu hvis de fik øjenkontakt og der blev en akavet stemning?! Det var ikke noget han behøvede fra en potentiel god ven!

Som Lilac havde bevæget sig ud af rummet og var forsvundet i noget tid havde Joey tid til at tænke sig godt om af hele dete optrin! Han kiggede lidt på den tomme tallerken og nikkede svagt, det måtte briste eller bære! Men iden han overhovedet fik rejst sig og taget bukserne af kom Lilac ind i rummet for at ligge tøjet og forsvinde ud igen med den tomme tallerken. Hans ukkede lidt som han hørte døren lukke i. Så skulle han altså til det, med møj og besvær rejste han sig op og åbnede bukserne for at trække dem ned. Nu skulle han bare have dem helt a. Hvilket var et større mas. Han kæmpede en brag kamp ved at bukke sig frem og trække dem ud over fødderne, men bukserne kom da af!
Langsomt og noget usikkert trak han underklæderne på og rejste sig op for at trække dem op på plads. Til alt held havde Lilac lagt en trøje til ham og han havde noget besvær med at trække den på da han skulle løfte armene. Det stak i hele hans brystkasse da han løftede en arm af gangen, og det gjorde tydeligtvis ondt på ham. Han sank en klump da trøjen kom på. Var det ikke noget med at Lilc ville kigge til hans ben? Han kiggede ned af sig selv og så e kæmpe rødt mærke på højre lår som helt sikkert ville udvikle sig til et KÆMPE blåt mærke når det kom til stykket.

"Øøøh Lilac, du kan bare komme ind nu" kom det fra ham ikke særlig højt men forhåbentlig hørte hun det ude bag døren. Ha bed sig i læben og pakkede sig lidt ind i dynen som virkede tryg og rolig, Dreng var gået med Lilac ud i håb om at få noget emre at spise. Selvfølgelig kunne den hund ikke stå for chancen af at få noget at spise!

Dreng var gået med Lilac og mens hun ventede i sofaen. Dog var han ikke bare kommet for at holde hende ved selvskab for selvfølglig havde han en bagtanke. Idet hun havde sat sig ned peb han en smule ved køkkendøren. På de få gange han havde været i huset, havde han lært, hvor at maden befandt sig. Man skulle passe på, at han ikke lærte at åbne skabsdøre eller døre generelt. Så ville alt maden i hvert fald være væk i løbet af ingen tid. Utroligt at sådan en hundemave kunne opbevare så meget på en gang, men samtidig vidste Lilac også hvorfor, at han var så sulten konstant. Det var også derfor, at hun lod ham få en smule mere. Bare en smule.

Efter Dreng havde fået gnasket på en pølse gik Lilac atter mod døren og bankede langsomt på. Hun måtte lægge øret helt ind gik døren for at kunne høre det stille svar, men efter hun havde fået et svar, der lød som “kom ind”, gjorde hun som der blev sagt. “Hey, er du klar?” Spurgte hun med en blid stemme og satte sig på kanten af sengen. Det sted hun faktisk bare havde siddet det meste af aften. Joey havde beskyttende pakket sig ind i dynen, så Lilac kunne endnu ikke kunne se skaderne på begge hans ben. “Det er måske en smule koldt, men du bliver nødt til at stikke benene ud… vi kan bare tage en af gangen,” foreslog hun, hvis det ville gøre oplevelsen mere behagelig for ham. Dog tvivlede hun på, at dette ikke ville gøre ondt.

Joey ventede blot på at Lilac kom ind af døren som han havde kaldt på hende. Hendes lidt forsigtige stemme fik ham til at komme med et. "Mmmmh" som for at sige han var klar. Så da Lilac kom ind af døren og satte sig på sengen kiggede han blot på hende. Da hun proklamerede at han bare kunne tage et ben af gangen svang han dynen til side. Nu havde Lilac jo set hans overkrop så kunne hun lige så godt se de lidt for tynde ben der ville få en hver til at overveje om han overhovedet kunne stå på benene. Hofterne der stak ud og virkelig lignede en der bare ikke havde fået mad hele sit liv.

Han skammede sig over sin krop, og han skammede sig over hvordan han så ud, men nu havde Lilac jo set det meste, og hvis lilac ville være hans ven måtte hun jo hellere se det hele, bare IKKE hans underliv! Der var han godt nok sippet, men mest fordi han regnede med at Lilac var så uskyldig og aldrig havde set en mand nøgen før! Hans ben hang ned på gulvet og nåede gulvet uden problemer. I stedet kiggede han lidt på sine ben og det KÆMPE gule mærke der fyldte 10 cm i højden og hele sit lår som svarede til 20 cm i breden. Det eneste der ikkegjorde ondt på ham var hans blege tynde arme som alligevel havde nogle skrammer efter at have beskyttet sit ansigt for de værste traume og de værse knubs. Det havde resulteret i at hans læbe og højre øje var skadet, men ellers var alt godt. Bortset fra de brækkede ribben, og knubsene på ansigtet. "Hvor er Dreng?" spurgte han han ikke så Dreng komme med Lilac ind i værelset.

Når man så Joey med tøj på kunne man sagtens se, at han var lidt af en splejs, men det var ikke fordi han direkte lignede et skelet. Når han så smed tøjet kunne man se, hvor tynd han i realiteten var. Det var et voldsomt syn. At se en så udsultet mand med skidt og skader på sig. Noget af huden var allerede blevet gul og blå, men det mest iøjenfaldende var det kæmpe gule mærke på hans lår. Det lignede, at nogen havde gået efter stedet og sparket til det flere gange, om og om igen. Lilac gjorde sit bedste for ikke at se alt for chokeret ud, men hvis hun kendte Hoey ret så han direkte igennem hende.

“Jeg starter med venstre ven,” forklarede hun og trak den nye spand sæbevand med hen til sig. Hun tog kluden og begyndte at rense de værste sår, hvorefter hun fik alt der overfladiske skidt væk. Noget af det skyldtes nok ikke engang angrebet, men var noget han havde påført sig selv, når han gik gennem det værste slask og slud. “Dreng? Sjovt han ikke kom med. Skal jeg tjekke om han stadig er i køkkenet?” Spurgte hun Joey og stoppede sin koncentrerede rensning af hans ben. Det var da spøjst, at den ellers loyale hund ikke ville se, hvordan sin ejer havde det. Gad vide om han gik rundt i skabene eller var faldet i søvn? Han burde ikke være rendt væk idet alle døre og vinduer var lukket grundet vinterkulden.

Joey havde ondt og mange smerter, men tilgengæld var han da i nogen lunde humør, også selvom han stor tudet foran Lilac, noget han ALDRIG gjorde. han fællede aldrig tåre og det havde været helt nyt for ham. Det havde været så mange år siden sidst han havde grædt at det blot var et gammelt minde, og alligevel havde han gjort det nu, kun fordi Lilac havde grædt. Det var ikke fair over for nogen af dem. Lilac skulle jo ikke have det dårligt over ham. Han var jo abre en udsultet tre kvart elver der slet ikke havde et positivt liv her i verden. Så han kiggede lidt på sine lår og det kæmpe mærke som Lilac begyndte at vaske hans ben. DEt var lidt koldt vand, men til gengæld var det ikke i et kar hvor vandet var isende koldt og han ville begynde at fryse fordi han blev nedkølet. Så alt var da godt nok ikke sandt? Lilac var jo sød, også selvom hun havde været lidt hård ved ham ved deres sidste møde. Så var hun et godt menneske.

Endnu engang kiggede han efter Dreng, men han var stadig ikke kommet ind i rumemt endnu. gad vide hvad han lavede. "Dreng kom her" han begyndte at lave kysse lyde med munden men det gjorde stadig ondt af den sprækkede læbe, så han stoppede hurtigt lydene. "Nej det er okey, han prøver nok på at se om der ligger mad inden for rækkevide... Det har du ikke vel?" spurgte han og kiggede stadig imod døren rev sig endelig løs af døren og kiggede på Lilac med et mindre smil.

Lilac var omhyggelig med at få renset sårene, men samtidig ønskede hun ikke at frembringe unødvendige smerter. Derfor stod hun altid med dilemmaet om såret var blevet renset nok eller hun burde vaske kluden igen og forsætte arbejdet. De fleste gange valgte hun, af det vidste var at få alt skidt og snavs ud, også selvom det næppe var en behagelig oplevelse for Joey, men han tog det overraskende flot. Måske var det fordi, at han var vant til fysisk smerte frem for den emotionelle. Denne tanke gjorde Lilac trist, så hun valgte at skubbe den væk igen.

“Jeg burde have stillet maden med… medmindre…” tøvede hun og lagde kluden fra sig. Hun havde allerede fået renset det værste skidt af fra venstre ben. Det kunne da ikke være rigtigt, at Dreng kunne åbne skabe? Dog var det underligt han ikke var kommet tilbage, så Lilac valgte at gå ud og tjekke. Joey gjorde tegn på, at han ville følge med, men Lilac signalerede selv at det var fint. Hun kunne tage den her fra. Hun bevægede sig ud fra værelset og direkte ind i køkkenet. Ganske rigtigt. Dreng var i gang med at gnaske noget brød, og Lilac kom med et suk.

“Dreng altså,” sagde hun og puffede lidt til ham for at tiltrække hans opmærksomhed. Løbet var kørt. Han havde spist det hele. Han virkede meget uskyldig idet han gav hende sine store hundeøjne, men Lilac vidste, at han var skyldig. Hun havde set det hele ske for øjnene af hende. “Kom med. Vi skal se til Joey,” kommanderede hun. Det var næsten som om han forstod hende, fordi han fulgte hende med ind på gæsteværelset, hvor Joey lå. Hun lukkede døren efter dem sådan han ikke gik i køkkenet igen. 

Uanset hvad Dreng lavede var det sikkert ulykker. Nu tossede han vel ikke indenfor vel?! Det kunne han næsten ikke bære tanken ved! Han ville så meget tjekke til Dreng! Altså når Lilac lige var færdig med sin smertefulde behandling af hans ben. Uanset hvor hun ramte med kluden kom der et "Iiih" eller et "Uuuh"  han kunne virkelig ikke håndtere denne smerte, det var som om der blev gravet i den af den lidt rug klud. Han hadet virkelig dette her, men så igen... han var netop blevet overfaldet, så det var vel ikke meget værre vel? Han havde oplevet det der var værre. Især når det regnede og han blev nedkølet! Han hadet regn og vand! Han kunne jo dårligt nok hoppe i havnen uden at hans krop blev nedkølet, uanset hvor varmt vejret så var.

Da Lilac gik rejste han sig op men hun ville tydeligvis ikke have ham med sig, så han blev siddende d ahan havde prøvet at rejse sig op. Han kunne selvfølgelig ikke gå ret langt alligevel, og han hadet ikke at være behjælpelig med noget. Han ville bare gerne kunne smide en god ret sammen eller noget for at vise sin taknemlighed. Ikke at han kunne lave mad, for han duede jo ikke til noget alligevel.
Da Lilac kom tilbage og lukkede døren efter sig hoppede Dreng op i sengen og slækkede nærmest Joey i hele ansigtet inden Joey måtte skubbe ham væk fra den flækkede læbe og det hævet øje. 

"Så... ehm.. hvad lavede han?" spurgte han og kiggede lidt ned i gulvet. Han havde lyst til at dække sig til. Han brød sig jo ikke om at vise sin alt for tynde krop frem. Nok havde han underklæder på, men der var en grund til at han aldrig smed tøjet for nogen, hverken en mand eller en kvinde.