Romulus' mundvige trak sig op i et lille selvtilfreds smil som han så mønterne, og tog imod dem og afleverede flaskerne til hende. Det var ikke måske ikke hvad han ønskede at nogen skulle bruge de dyrebare dråber til, men i det mindste så blev der betalt godt for det.
"Det har været en fornøjelse at gøre forretning med dig," sagde han, selvom det var en løgn. Hun havde været lidt af en pestilens men det gik i sidste ende.
Han kiggede afventede på hende, som han forventede at hun nok også snart ville nu smutte videre og han endelig kunne få fred fra det. Der var vel ikke mere hun ville have fra ham? 

Læberne pressede sig sammen for at holde et glædeshvin tilbage, og der kom i stedet en halvkvalt lyd ud, da hun tog imod flaskerne. De var sværere at balancere i de små hænder, og brynene rynkede sig lidt koncentreret, da hun skulle finde ud af, hvad hun skulle gøre. De løftede sig igen, da hun kom på en løsning. Langsomt og koncentreret gik hun ned i knæ, indtil hun kunne lægge flaskerne sikkert på jorden. Hun skulle jo have flyttet dem over i hendes taske.

Så snart de lå på jorden, svingede hun sin lille rejsepose om foran sig, så hun kunne lægge flaskerne deri, og rejste sig op igen bagefter.

Med en nærmest dansende bevægelse – ikke just elegant, dog – vendte hun rundt og begyndte at gå.
"Farvel hr. Glitter Sadik!" sang hun muntert, idet hun begyndte at lalle videre ud af byen. Hun var glad, og selvom tanken om de smukke flasker, der nu klirrede let i tasken, gav hende en boblende glæde, summede tankerne stadig om, hvordan hun skulle skaffe penge til resten af rejsen. Men mon ikke hun nok skulle finde lidt arbejde undervejs.