☰
Index « Det Centrale Krystalland « Safirien « Ædelborg

Et studlummere lummer jalouslummer

Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 19:10
Det sendte en mindre eksplosion igennem arysprinsen, da Fabian's hånd gled ind omkring livet og han tydeligt kunne mærke grådigheden der fulgte med hvert et kys der blev givet. Fordi åh hvor havde han også savnet det her. Selve fornemmelsen, men også duften, smagen og i det hele taget følelsen af den stærke krop under sine hænder, var nok til at han lod dem søge en smule nedad imod den tilknappede brystkasse, hvor at han imod fingerspidserne ville sværge på at han følte den hurtige rytme af det flakkende hjerte. Eller også var det bare hans eget der bankede så ufatteligt hurtigt. 
Måske på grund af spændingen over det forbudte i hele situationen, måske fordi at chancen for at blive opdaget, gjorde hele afsavnet det mere tilfredstillende endelig at få stillet. Men der var i hvert fald et eller andet, som gjorde det svært for Aldamar at være imod den opmærksomhed og hengivenhed han følte fra Fabian, lige i de sekunder hvor at han næsten fik lyst til at stille sig på tæer for at være tættere på ham. 
Men åh... det var sådan at brynene en smule koncentreret skubbedes ind mod hinanden da hænderne gled længere ned, og han følte hvordan hans eget greb i den lyse hovedbund strammedes - det var næsten uretfærdigt at han gjorde det nu - inden at han med et indvendigt suk lod en hånd glide ned, og gribe den. 
Bare inden den kom for meget på afveje, det havde han slet ikke tiden til. 

Men tydeligvis lysten. Insisterende holdt Aldamar hans hånd en anelse fast, guidede den hen til livet igen idet at han flettede fingrene sammen. "Det der, det kan ikke du ikke være bekendt" fik han i en lille pause drillende hvisket, og lod de mørke øjne åbnes en anelse lusket på klem. Det var ikke bare næsten, men det var rigtigt uretfærdigt. Det hårde prinse-liv, tydeligvis. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 19:40
Det havde kun været en dag, men det var åbenbart en dag hvor de bare havde haft en usandsynligt savn til hinanden. Aldamar havde været så tæt på, og alligevel havde Fabian ikke fået lov til at røre eller være tæt på ham, og det var frustrerende. Han havde næsten altid kunne finde ham i menneskemængden, eller vide hvor han var. For han var altid omgivet af en masse folk der ville blive venner med den kommende Fyrste. Det var i hvert fald hvad Fabian formodet var deres grund. De havde i hvert fald ikke været meget bekymret for ham, da de fandt ud af at han ikke var noget speciel af stand, andet end falsk lavadelig titel.

Hans blev lidt modvilligt ført op igen, selvom de havde været godt på vej ned mod røven, og en lille smule skuffelse strålede ud af Fabian, dog ikke noget der rigtig kunne putte en dæmper på humøret i øjeblikket.
”Du kan da heller ikke være bekendt kun at give mig en smagsprøve,” hviskede han ligeså drillende tilbage, næsten lidt stakåndet. ”Det var hårdt nok i går.” Og det var nu alligevel på trods af at de ikke kunne slæbe sig fra hinanden, som de havde prøvet at sige farvel til hinanden i hvad der føltes som evigheder i hvert fald.
Hans arme klemmede lidt mere om Aldamar, også så han kunne mærke hvad han gik i hvert fald lidt glip af nu når det ikke passede prinsen at gøre noget skandaløst så tæt på gæsterne. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 19:57
Skyldigt var det at de mørke øjne lyste en anelse op, og skuffelsen der lå bagved det, den kunne han uden tvivl love gik begge veje. Det krævede nok så meget indsats og vedholdenhed, for Aldamar ikke at lade Fabian gøre hvad han ville, da han vidste at det... så.. nemt... kunne ordne sig. Ingen behøvede at opdage det, og han var ikke i tvivl om at de begge kunne gøre rent bord under tidspresset..
... men det var heller ikke hvad han ville, hvor fristende det end var. 

Læberne skilte sig for at komme med et eller andet modsvar der lå klar lige på tungespidsen, men det blev slugt da Fabian pressede ham tættere ind til sig, og noget der mindede om et dæmpet støn i stedet kom ud - Aldamar's hoved faldt med en tung frustration ind imod det opknappede bryst, med en mumlende brummen som 'irettesættende' svar på den lille ups'er. "Du er slem er du" hviskede han, og lod begge hænder glide ned omkring siden på ham, for fladt at lægge sig imod den stærke ryg, lige omkring skulderbladene, og gnubbe ham lidt der. Hovedet vippedes i det også opad, næsten så hagen og halsen stadigvæk hvilede ind imod ham. "Selviske, selviske mand..." hvilket var en tosidet refleksion og konstatering - noget som Aldamar udmærket var klar over, da blikket fornøjet betragtede ham over sig, næsten undskyldende. Han var nok i sidste ende det komplet modsatte, med alle de små regler fyrstesønnen satte op for ham - satte op for dem. Og selvom han oftere end måske var passende, var tilbøjelig til at bryde reglerne selv, så gjorde det tingene lidt nemmere, når Fabian arbejdede under dem fremfor imod dem. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 20:04
Det ville få det værste af toppen for dem begge i hvert fald, men Fabian havde nu også lyst til noget langsommere, og noget mere intimt, hvis han selv kunne vælge. Der var selvfølgelig flere måder for dem at skabe en intim stemning, så det betød jo ikke nødvendigvis det ville være blidt. Men hurtigere ture rundt om hjørnet? Det plejede ofte at være noget han gjorde med sine kunder, og blot da han var en teenager. Det var altid bedre at give sig tid med Aldamar, også selvom… Fabian måske også blev lidt opstemt af at de potentielt kunne blive opdaget. Hans interesser var mange.

Stønnet var som sød musik i Fabians øre og havde det ikke været fordi han vidste, at skulle de være rationelle, så skulle intet ske, så havde han nok forsøgt at presse citronen yderligere, for at se hvad han mere kunne få ud af Aldamar. Det var dog hans bryllup. Aldamar fortjente at skulle den skandale ske, så skulle den ikke ske lige som han var blevet gift.
”Meget, jeg må jo tage hvad jeg kan,” hviskede han. Hvis den også var rettet mod Aldamar selv og Fabian havde lagt mærke til den, så gav han dog intet indtryk af det. ”Du er bare så tæt på, så hvordan kan jeg ønske andet.” Især når han havde ham i sine arme. Alting havde været nemmere inden de var taget til Lillekilde, og mentalt så var det altid den tur som for Fabian havde været vendepunktet for dem. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 20:18
Der var noget ganske behageligt ved bare at stå sådan her, og varmen, jah selve fornemmelsen var en han havde savnet trods det ikke kunne være alt for lang tid siden at de i hvert fald havde ligget sådan her. Der var noget trygt i det, men også noget beroligende, som fik Aldamar's ellers hurtigtslående hjerte til langsomt at falde mere ned. Han kunne sagtens stå sådan her i flere minutter, hvis det stod til ham selv. 
Smilet trak sig længere op og ind over de smalle læber, og med en dæmpet latter gled den ene af hænderne op til ansigtet igen, og strøg tommelfingeren over den skarpskårne kæbelinje. "Smiger... tænk at det stadigvæk virker" mumlede han fornøjet, og rettede sig samtidigt en anelse mere op i armene. 

Ikke at det nogensinde helt var stoppet med at virke - Aldamar vidste at han alt for let smeltede ind under det, hvis han ikke samlede sin ryggrad op fra gulvet igen. Dog ikke endnu, og de slanke fingre trak forsigtigt hans ansigt længere ned igen, til hvad han (sagde til sig selv) måtte være det sidste kys her, gemt bagved gange og store vaser med frodige blomster af hvid og blå. 

Det var dog også et lidt mere intimt et, end det næsten desperate fra før, og han lænede sig med en overvejende tyngde ind imod den stærke krop for at kunne mærke den ordentligt, og skubbe den ind imod væggen bagved ham. Godt nok ville han aldrig have højden over Fabian - noget der virkelig var en skam på tidspunkter som dette - men han lod sig ikke mærke alt for meget af det. Den frie hånd, den som ikke var viklet omkring nakkens bukkede bue, søgte hans hånd for at vikle sine egne fingre ind imellem hans, og også skubbe den ind imod væggen bagved ham. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 20:25
Helt instinktivt lænede Fabian sit hoved mod den stille berøring og næsten smeltede ind i det. Hvordan kunne noget så simpelt være så godt? Der var så mange ting mellem de to af dem, som Fabian nok aldrig ville blive klog, og det skræmte ham så uendelig meget. Hvis det ikke var fordi at Aldamar altid fik tingene til at virke irrelevante, så havde Fabian nok løbet sin vej for længe tid, og på en mere permanent basis, end sidste gang han forsøgte at undgå at snakke om deres følelser.

”Hvis det ikke virkede, så ville jeg også være bekymret,” hviskede han, og var et øjeblik bange for at Aldamar rettede sig op for at sige at nu måtte det være nok, men nej, heldigvis ikke.
Han lænede sig ind i kysset, og lod Aldamar dominere det. Det var næsten hjemmeligt på dette punkt efterhånden. Han ønskede ikke engang at tage det fra Aldamar i det her øjelbik, for uanset hvor meget Fabian til tider selv ønskede den position, så elskede han også at mærke fyrstesønnen gøre hvad han gjorde bedst.
Hans fingre flettede ind i Aldamars, og han lod hånden blive presset mod væggen, mens den anden bare blev ved med at hive Aldamar ind mod ham. Han kunne ikke ligefrem få ham tættere på sig på nuværende tidspunkt, selvom han ønskede.
Kysset føltes dog også som om at det var et stille ’farvel for nu’, uanset hvor meget Fabian gerne ville udsætte det. Han havde allerede taget så meget af fyrstesønnens tid. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 22:15
Der blev på ingen måde kæmpet imod, og den mørkhårede mand lod med en tilfreds brummen kysset komme til ende, stadigvæk fuldkommen indviklet i den andens sfære og tilstedeværelse. Han vidste bedre end nogen anden, at han måtte trække en tydelig streg i sandet for ikke bare at blive ved - han vidste at han måtte holde det på det rene, når han mentalt sagde til sig selv at 'det var det sidste'. Så det var fuldkommen bittersødt endelig at slippe den andens læber, og med et tilhørende tvedelt smil, føle den brændende fornemmelse det stadigvæk efterlod i både krop, læber og sind. 

Aldamar pustede ud, vejrtrækningen mærkbart tungere af den insisterende sitren, som gemte sig i hans krop. Det var svært at give slip. Men dog, et afventende, nej næsten forventende glimt glimtede i de mørke øjne - selv i lyset af 'farvel'. "... jeg må komme afsted" lød det lavmælt, og hånden omkring hans nakke løsnede sig langsomt, for (mere rolig end han følte sig indvendig) at glide ned over den lidt krøllede front han præsenterede. Det var dog ikke så galt som det kunne have været, og Aldamar's blik gled hurtigt op igen, for at fange de lyse øjne. "Der er noget ringridning der venter på mig, husker jeg ikke forkert" og selvom det ikke var nogen hemmelighed at ringridning ikke var den foretrukne sportsgren at observere - for ham - så var det en af dem, som han var forventet at holde et vågent øje med. 
Men Fabian havde vel også sine egne planer konstaterede han, stadigvæk en kende svævende, jah omtåget over den eufori der fyldte den lavstammede krop efter så lidt. Og modsat før, så... tyngede det ham ikke ligeså meget, omend han stadigvæk kunne føle uretfærdigheden snappe efter hans hæle, når de begge vidste hvordan dagen kunne have været, hvis ikke den måtte være som den.. var. 
Det var en helt anden virkelighed. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 11.04.2021 22:50
Man kunne se og mærke på Fabian at han ikke ville give slip, selvom han modvilligt gjorde. Han fulgte lidt med som Aldamar forsøgte at afslutte kysset, men til sidst lod ham få sin vilje. Han holdt lidt mere fast i Aldamars krop, som det virkede til at han ville begynde at trække sig væk, men lod også endelig det greb blive lidt løsere igen, så Aldamar havde mulighed. Blikket i de blågrønne øjne var dog næsten bedende, som han bare ikke ønskede at give slip på den anden.

”Virkelig?” lød Fabians stemme, inden han kunne stoppe den. Senere ville han nok lidt brokke til sig selv over hvor tiggende han var i det her øjeblik. Han kunne dog ikke stoppe Aldamar, ikke det fjerneste, og han var ikke den der ville gøre alting mere besværligt for dem. Han havde lovet han ikke ville komme i mellem Aldamar og pligten.
Et lille suk brød læberne, men endelig nikkede han også. ”Skulle du finde tid inden...” festlighederne var ovre, ”så ved du hvor jeg er.” De lyse øjne glimtede lidt i lyset der alligevel fandt vej mod deres lille skyggested som de stod. Det kunne godt være at han kortvarigt i hvert fald ville være med Kraltin, men det var ikke noget han forventede ville tage lang tid, og skulle det falde sammen… så ville han nok finde en løsning til den tid, hvis han skulle være ærlig, men så skulle han også være meget uheldig. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 11.04.2021 23:03
Den insisterende lille tilføjelse af 'virkelig' fik Aldamar's hænder til søgende at stramme ind omkring ham, og selvom han ikke kunne hævde at det var en forsikrende gestus, så var det måske lige præcis det. Fordi tiggende eller ej, var det en tone der gik lige i hjertet på ham, og han vidste at han virkelig ikke ville. Et svar kom dog ikke frem, han var næsten bange for at læberne ville forme noget andet end de burde, hvis han endte med at svare, og lod i stedet et opmuntrende smil følge trop på mandens endelige suk. 
Virkelig. 

Det tilbud han til gengæld fulgte op med, kunne dog ikke andet end at få Aldamar til at sukke mindst ligeså længselsfuldt, og han nikkede selv, da han sagtens kunne prøve at lede efter de små - eller størrer - smuthuller. Han ville nok rent ubevidst, gøre det alligevel. "Og har du noget presserende, så... må jeg jo finde tid til en ven af adelsparret" kom det lavmælt tilbage, og Aldamar lod et morende lille smil trække op. 
Han ville aldrig have afvist at Fabian opsøgte ham, indtil nu - men kunne næsten hører hvordan han i det her sekund opfordrede til det. Der måtte være et tidspunkt hvor at det passede bedre ind, og han vidste at den sene aftens underholdning, var mere interesse-fordelt end pligt-fordelt. Hvis han alligevel sad og snakkede med Alexander, Rolf eller nogle af de andre.. hvorfor så ikke Fabian selv? 
Den ene hånd gled igennem de sirligt anrettede slangekrøller, og han slap forsigtigt den sidste lille forbindelse han havde til Fabian. "Måske i aften, når en bard fra lindeskovene alligevel spiller op til det yngre selskab... der er der.. måske ikke ligeså travle tider" tilføjede han, et smil om de smalle læber som nok ikke havde været at finde der før han gik op på balkonen. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 12.04.2021 19:25
Fabian forventede ikke det store. Han vidste at tingene ikke kunne være anderledes, men da Aldamar ligefrem opfordrede ham til at opsøge ham, så sprang hans hjerte et slag over. Man kunne se begejstringen og spændingen bag de lyse øjne. Det var meget sjældent man skulle fortælle Fabian noget to gange, når det var noget han selv ønskede. En undskyldning for at snakke med Aldamar på tomands hånd, det kunne han i hvert fald godt mønstre, selvom det ville være ulideligt ikke at kunne røre ham, men det havde de selvfølgelig prøvet før. Næsten for mange gange før.

Endelig faldt Fabians arme ned langs hans sider, nu når Aldamar rigtig havde rykket sig væk, desværre.
”I aften,” bekræftede Fabian dog bestemt, nu når Aldamar havde tilbudt det. Til trods for deres manglende tæthed, så smilede han dog stadig, som der var kommet fornyet energi i ham. Hvis bare han kunne finde en lille rum tid med Aldamar igen, så kunne det godt være at det ville være lidt mere tåleligt indtil alle festlighederne endelig var færdige. Forbandet lange adels bryllupper.

Endelig gled hans øjne rundt i gangen, og hvor stille her var. Man kunne svagt høre menneskemængden udenfor borgen, hvor festlighederne stadig foregik, men ellers var der ingen der var kommet deres vej. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 12.04.2021 20:50
I aften. Aldamar's mørke øjne glimtede tilfreds, og han ville med den lille bekræftelse få sendt en invitation til noget han havde planlagt med Adena, hen til ham også... på et eller andet tidspunkt. En budbringer kunne sagtens stå til ansvar for at leverer lige præcis den invitation, da den i høj grad skulle komme som en overraskelse - og ikke kun for skøgen selv. 
Nej, flere af deres venner ville få en lille ekstra invitation leveret i løbet af dagen; en han håbede faldt i god jord hos flere end Fabian selv. 
Så i aften var det. 
Med det var det nemmere at lade de slanke hænder glide over vestens små folder, jah rette hvad end der måtte sidde lidt krøllet ud, og endelig sende et sidste nik til den blonde mand. "Så vil jeg se dig... dernede" ord der lavmælt blev hvisket, og han trådte med en dybere vejrtrækning ud imod hovedgangen igen, en ekstra hånd igennem de mørke krøller for at ryste både hår og mimik på dets rette plads, igen. 

Da han endelig kom tilbage til Adena's side, var det med et sagligt smil i de mørke øjne, og smagen af både tobak - og andet - stadigvæk sitrende på læberne. Ringridningen blev overværet, taler blev givet, krus blev hævet, og Aldamar fulgte strømmen af mennesker imod de andre aktiviteter, som den højhellige soldag velsignede dem med godt vejr til. 
Et par timer efter, nok nærmere imod aftenens gilde af mad og vin, ville en tjener dog opsøge Fabian's skikkelse og diskret afleverer en sirligt foldet invitation. En der bød ham til slottet med parrets tættere venner, efter midnat, hvor at anden underholdning ville farve Ædelborgs gange med latter, smil og musik. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 12.04.2021 21:17
Et lille suk undslap Fabians læber, som Aldamar pointerede at han ville se ham dernede. De kunne vel næppe gå derned sammen. Smilet forsvandt dog ikke, men han nikkede i stedet for, og begyndte at stryge nogle af folderne ud på hans egen skjorte, så det ikke lignede at han havde været gang i noget… mindre anstændigt.
Han så et stykke efter Aldamar, inden han selv begav sig selv mod hovedgangen og dermed også udenfor til ringridningen, som stadig burde være i gang.

Kraltin dukkede dog ikke op igen, så selvom Aldamar havde bedt Fabian om at være mere forsigtig, så var der ikke specielt meget at gøre. Det gjorde dog også bare at dagen virkede til at gå længere, som han blev nødt til at finde nogle nye interessante folk at snakke med, som ikke bare gik op i sladderen og at dåne over nogle af prinserne. Fabian kunne ikke rigtig tillade sig at være med til det, vel?
Invitation landede dog heldigvis på et godt sted, selvom han blev nødt til at knibe øjnene lidt sammen, og kom lidt langsomt igennem det, inden han nikkede.

Som månen kom op på himlen, og flere og flere var gået i seng, begav Fabian sig mod, hvor de sene festligheder skulle stå. Uvidende om hvad det var, eller om det måske bare var Aldamar og Adenas måde at finde noget tid med deres respektive partnere. Det ville ikke overraske ham. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 12.04.2021 21:36
Privatfesten der fandt sted lige efter midnat, var et lille mix af forskellige folk der på ligeså mange forskellige måder kendte både Aldamar, men også Adena. Adelige de var vokset op omkring, handelsmænd - og kvinder - som de længe havde haft forbindelse til. Nogle særligt interessante kunstnere, en enkelt bard der med levende toner lagde den varme og dog eksklusive stemning an; adelens finere lag af bekendtskaber og forbindelser farvede den stue det hele blev afholdt i. 

Sofaer og divaner var sat op til folk at sidde ved, smukt udskårne borde af træ havde også tilhørende stole omkring sig, hvor at diverse spil var sat op til gæsternes egen underholdning. I pejsen brændte en lystig, dansende og levende ild, og magiske lanterner hang langs væggene for at kaste en behagelig - men lidt dæmpet - belysning over det varme rum. Aldamar selv sad ganske godt, en smule væk fra de størrer borde og nød sig et glas vin i mere... afgrænset selskab. Blot en enkelt anden mand, som med et dovent smil og små håndbevægelser virkede til at forklarer noget for Aldamar, som (lige nu) blot sad og lyttede. 
Se han brød sig i den grad bedre om de små forsamlinger, og med en god mængde rødvin indenbords, var det at de mere rigide høfligheder var blevet efterladt ved hoveddøren, da han sad lænet tæt ind for at høre hvad den anden forklarede. 
Hånden støttede den skæggede hage, og et næsten flirtende smil var at finde på mandens læber, selvom det (endnu) stadigvæk lænede sig op af et lyttende, investeret, smil. Aldamar var trods alt bare meget nysgerrig, når man ramte et emne han brød sig om. Og den generelle stemning i rummet... var ikke ligeså stram som adelen ellers kunne sætte sine facader op til. 
Nok fordi at mange af de her mennesker - og andet - kendte hinanden på flere måder. Eller over flere år. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 12.04.2021 21:57
Fabians vej blev ledt af en tjener, som havde set invitationen og præcis vidste hvor han skulle hen. Døren blev også åbnet for ham, og han trådte ind i den markant anderledes stemning, der spredte sig i denne her stue. Han kunne genkende et par ansigter fra tidligere arrangementer, ikke at de ville kunne genkende ham, da dette var første gang at han faktisk var i sine almindelige skikkelse… okay måske Arya, som han kunne se sad ovre i hjørnet og spillede noget, selvom hun så ud til at være lidt søvnig.

Et par af dem kiggede da også over på ham, da han kom ind, og han sendte et venligt smil, inden hans øjne endelig landede på Aldamar, som så ud til at være lidt af en samtale med en anden. Han så mere tilpas ud her, og med en stor interesse for den anden mand.
Det her var tydeligvis ikke en undskyldning for at få deres elskere væk fra folkemængden, men Fabian måtte indrømme at det her selskab virkede noget mere interessant.
Han var ikke sen til at bane vej mod Aldamar og hans ven, og da der var plads i samtalen, så var Fabian heller ikke sen til at bryde ind. ”Tak for invitationen.” Det var ikke meget, men han var mere end villig til at slå sig ned ved bordet, hvis han nu kunne tillade sig. Skikkene hos adelen var jo nok ikke ligefrem blevet smidt ud af vinduet, bare fordi de var i et meget eksklusivt selskab. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 12.04.2021 22:23
Med mængden af mennesker som allerede var kommet ind, så var Aldamar stoppet med at kigge op hver gang et nyt ansigt viste sig. De nærmede sig snart omkring små 20 mennesker, og der var sendt invitationer ud til... hvad var det, 25? Ganske mange, på trods af at det var et privat arrangement. 
Det betød dog også at han ikke så Fabian, førhen at den genkendelige stemme brød den ellers lukkede bobbel han sad i. 

Åh. 

Aldamar's blik gled sidelæns og opad i et lille ryk, og et varmt smil erstattede den lyttende, idet at han rettede sig mere op igen. "Og tak fordi at du kunne komme" gled det uden at skippe et sekund over læberne, hvoraf den mørkhårede prins' hoved gled lidt på skrå. Han havde stadigvæk det formelle tøj på. Selv var Aldamar løsnet ud af den tunge kappe, og var klædt i mere dæmpede farver af vinrød, mørkegrøn og sølv - primært noget der dækkede den fine vest - og en råhvid skjorte med løse ærmer til sig. En anden farve end hvad han normaltvis ville vise sig i. 
Det var dog ikke kun Aldamar der kiggede op da Fabian brød ind. Med et nysgerrigt blik, var det at den lyshårede mand kiggede op, og inviterende var det at han gjorde et nik imod stolen der stod fri. "En fornøjelse at møde Dem..." sagt med et imødekommende glimt, idet at han rakte hånden frem. "Emmanuel de Kierian" præsenterede han sig som. Håndtrykket var fast, og fingrene overraskende ru i forhold til en mand som Aldamar selv. 
Nok fordi at han arbejdede som handlende ved Juvelen - ikke at Fabian nødvendigvis vidste det. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 12.04.2021 22:48
Der var nu ikke så meget andet tøj Fabian kunne have taget på. Det var stadig meget begrænset hvad han havde i sit klædeskab der kunne gå i dette selskab. Dog med det lidt mere løse selskab, så ville han nok ikke være sen til at knappe lidt op for tøjet, så det føltes lidt bedre. Han gik jo heller ikek ligeså mange lag som Aldamar gjorde.

En varme spredte sig i hans krop, som deres blik mødte hinanden kortvarigt, mend et var ikke mere end et øjeblik, inden Fabian lod blikket rette mod den anden mand, som sad ved bordet. Han havde ingen idé om hvem det var, men heldigvis var han heller ikke sen til at præsentere sig. Fabian rakte selv en hånd frem, for at trykke hånden. Den var overraskende ru, og mindede mere om hans egen end Aldamar, mens han kommenterede ikke på det. ”Fabian Silveira, og i lige måde.” Det var hvad de var endt med da han faktisk skulle være en person der ikke var Fabian skøgen, ikke at det var så voldsomt anderledes end hans eget, da det var nemmere at reagere på. Forhåbentlig var det ikke nogen der lagde for meget vægt i hans navn og hvor han kom fra.
Han tog hånden til sig og med et kort spørgende blik, satte han sig ned ved bordet. ”Lad mig nu endelig ikke forstyrre jeres snak,” tilbød han, skulle de ønske at forsætte hvad de havde gang i. Han ville nok ikke få lov til at klistre sig op af Aldamar hele natten, men han kunne vel starte der om ikke andet. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 12.04.2021 23:05
Det var mærkbart for Aldamar selv, at han havde været tæt på at smile lidt for sagligt da det først gik op for ham at det var Fabian. Det var forbandet svært at lade være. Og skyldnerne til lige præcis det, lå fordelt på forskellige grunde. Det ene værende den øgede promille, der i disse timer havde en fest med at suse igennem mandens blod og blødte ind i hans ellers optrukne grænser for korrekt opførsel. En anden? Jah der skulle man ikke kigge meget længere væk end lige overfor ham, hvor at Emmanuel's friske pust af meninger, var overvejende... tiltrækkende. 
Fabian havde måske sine små særheder i tiltrækning, men Arysprinsen havde så sandelig også sine egne; en lærd mand værende en af dem. 

Han formåede dog at holde det i ave, og løftede med en tavs skål sit vinglas, efter dovent at have slynget den omkring i glasset, blikket stadigvæk hvilende over Fabian. "Ah, hvis du insisterer..." Emmanuel selv løftede også sit glas, og tog en tilfreds tår af de mørke druer. "Nuvel, Kile's orden og deres fald - en anelse foruroligende at det kunne stå ved så længe, og gå så galt, ikke? Hvad skal stoppe det i at ske igen, men den her gang med en mere... farlig hovedreligion? Isari's tempel er en kongeslægtens tætteste rådgivere, og hvem siger at de er for hellige for den slags intriger?" den handlende's stemme var lavmælt, og vævede boblen tilbage på sin plads, da han drejede blikket imod Aldamar igen. "Jeg har aldrig brudt mig om den vægt gudernes præster har bagved deres ord" Aldamar's blik mødte hans, og man kunne se hvordan at det kortvarigt blev fjernt, idet at han vægtede ordene i sine tanker. 
"Det kan være foruroligende. Især fordi at vi... åbenbart er afhængige af mange af deres... styrker" kom det roligt fra ham, og hånden gled endnu engang under hagen da han lænede sig ind over bordet. En smule imod Fabian. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 13.04.2021 17:34
Fabian burde have vidst det. Hvis det ikke var sladderen der fyldte hos de ungadelige, så var det så sandelig det mere politiske, og med det gode humør Aldamar var i, så var det selvfølgelig det sidste. Det var næsten lidt en skuffelse at møde op til det, når han havde så mange andre, bedre idéer til hvordan tingene kunne gå, men han lod det ikke mærke ud ad til. Forhåbentlig var der ingen tankelæsere i lokalet, men det var vel næppe den type Aldamar holdt af at have omkring sig.

De var heldigvis ikke langt fra hverken glas eller vin, og Fabian, som en der ikke ligefrem var alt for bange for at træde ved siden af greb et af glassene og hældte op til sig selv, inden de blågrønne øjne faldt tilbage på Emmanuel og Aldamar.
Kiles Orden var allerede et dødt emne for Fabian, og han var ikke ligefrem den store religiøse type, selvom han mest af alt kendte til det fra et borgerligt synspunkt. Desuden var det vel langt mere borgerne end adelen der faktisk havde følt det på deres krop.
Han havde haft det fint med at blande sig udenom, men som Aldamar lænede sig lidt tættere, så fik han alligevel munden på gled, med et lille smil på læberne. ”En anden religiøs sekt kan vel kun vinde indpas hos befolkningen, hvis folket er desperat nok. Kiles Orden blev trods alt lovprist fordi folk lå på gaden og døde i stimevis. Folk vil have noget at trøste sig med når ingen af dem med magt ser ud til at gøre noget.” Måske også et lille stik til de af de adelige der ikke havde forsøgt at redde de fattige folk, som havde lidt meget under det. Han var dog ikke helt sikker på hvor han ville hen med det, men de var vel to hoveder om at komme med storslået tanker, eller kigge på ham som om at han var sindssyg. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 13.04.2021 18:01
Det var en kende overraskende at Fabian faktisk åbnede munden, men på den gode måde, da Aldamar måtte sluge sin overraskelse til fordel for et lyttende lille 'oh'. Han var flere gange blevet mindet om, at hvis der var bolde som skøgen ikke driblede med, så var det nogle af dem som der blev spillet rundt her til aften. Men alligevel kom der en vinkel han ikke havde forventet, da Fabian påpegede at grundene bagved sekter, ofte kom af nød. 
Og implicit en lille stikpille til de mere velhavende og mægtige familier, der nok ikke havde været de første til at melde sig på banen, dengang. Der kunne man bare se. 

Det lille smil voksede sig bredere, og han nikkede en enkelt gang. Han kunne dog se at Emmanuel gjorde det samme, og manden var allerede klar med en bemærkning til Fabian's pointe. 

"Hvilket kun gør det endnu farligere, at et af hovedtemplerne så åbenlyst er rådgivere for kongefamilien, ikke? Den her gang var det guddommen for død, men var det en guddom for Lyset og livet? Man stoler i forvejen ganske blindt på dem..." handelsmanden trak på skuldrene, han lagde tydeligvis intet i så prikkende en påstand som at de mægtigere familier intet gjorde, og Aldamar's smil blev en kende mere nysgerrigt. Mere interesseret. "Du mener vel, at bønderne stoler ganske blindt på dem..." fordi det lød så sandelig ikke som om at Emmanuel brød sig om dem, og kendte Aldamar bare lidt til hans kreds, ville de nikke i enighed. Naive bønder, som det så ofte blev fremlagt som i nogle af de her kredse. 
Hans blik gled dog en smule tilbage på Fabian, da Emmanuel hurtigt nikkede, et næsten mildt smil på hans kønne læber. "Selvfølgelig. Den almene befolkning, er vidst altid mindre tilbøjelig til at være kritiske tænkere". 
Det ironiske var, at for intet mindre end et halvt år siden, ville Aldamar nok have givet ham ret - og han vidste da også, at han talte den halve sandhed, inderst inde. Men utroligt hvor meget man kunne ændre sig, på så kort tid. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 13.04.2021 18:53
Måske var stikpillerne hvad det krævede, for Fabian ville aldrig kunne benægte at han så mere øje til øje med bønderne end langt de fleste her i rummet. Man kunne i hvert fald se hvordan Fabian lænede sig lidt fremad, i retningen af Emmanuel, som han kom med sine sikkert ganske fine holdninger. Alle her i rummet kunne nikke genkendende til Emmanuels ord. Bønderne var så naive, selvfølgelig var de det, når de ikke var veluddannet, men Fabian havde lært mere af sin familie, end Aldamar nok nogensinde kunne lære ham. Viden var ikke brugbar med mindre man brugte den.

Inden i blev Fabian dog nød til at minde sig selv om ikke at være et røvhul. Måske var det også en ting der afholdt ham fra at diskutere med Aldamar, for når han diskuterede med folk, så fik han altid en lidt for arrogant kant, og lidt for spydig.
”Min erfaring siger mig, at den almene befolkning har for travlt til at tjene til deres levebrød, til at kunne sidde rundt om et ord og filosofere om den næste store katastrofe der kan ramme landet,” lød de måske lidt hårdere ord, og et øjeblik kunne man se en trækning i Fabians øje. Det var ikke meningen at være så kæk. Han rømmede sig en enkelt gang. ”Jeg mener bare at bønder ofte ikke har fornøjelsen at være kritisk over dem der beder om hjælp,” det lød virkelig så ulig ham, men højrøvede adelige burde altid pilles ned fra deres høje hest. ”Så om det er Isari eller Kile, guder de elsker og stoler på, eller om det er en rigmand der behandler dem pænt og sørger for at de ikke mangler noget, det kan ofte være lige meget for dem.” Så Emmanuel, hvis han havde pengene, ja, så kunne han vel også købe sig til en mindre kult af bønder. 
1 1 0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 3 | I dag: 13