Med lyset helt væk fra rummet, tog det lidt tid før Phillippes blik fik vænnet sig nok til mærket, til han faktisk kunne se noget. Først da Enzel næsten var nået helt hen til ham, blev hans omrids tydeligere for Phillippe og der var et eller andet over måden Enzel kom mod ham. Allerede inden han var færdig med at højt sige hans falske bekymring, vidste han hvad Enzel tænkte. Gangen var lokken, og satte helt klart gang i en let sitren i Phillippes krop. Den måde han nærmest slængede sig som han kom gående. Han kunne ikke sætte fingeren på hvad, men der var bare noget over det. 
 Phillippes hænder forsatte med at hænge ned langs hans siger, trods Enzel trådte helt ind til ham og lagde hænderne mod hans skuldre. En smule ubevidst spændte han lidt op i kroppen, og han sank langsomt ved Enzels ord. Han skulle bare sige fra. Åbne munden og sige han ikke kunne gøre det. Enzel var hans kunde, og det burde være nok grund til de ikke skulle gøre det. Det havde han jo allerede pointerede en gang før.

 Alligevel lod Phillippe sig flytte rundt så han stod med ryggen til sengen, og satte sig ned. De gjorde jo ikke noget lige nu. Selvom hans hoved ikke ville have Enzel så tæt på sig, gjorde hans krop ingen tegn til at ville have han væk fra sig. Tværtimod. Som Enzels fingre kærtegnede Phillippe kæbe, lod han hovedet vippe sig en smule op, så der var mere plads. Hans vejrtrækning blev en smule tungere, og hans hænder fandt fandt vej op til Enzels hofter. Blidt, men også lidt bestemt, trak han Enzel tættere på sig, ved at trække ham ind mellem hans ben, så Enzel stod tæt mod sengen, og Phillippe. Hvis Enzel altså lod ham.
 Fingeren der strøg over Phillippes læber, fik det til at sitre og dunke i hans læber, og de skilte sig en smule for hinanden. Blikket var holdt op mod Enzels, selvom mørket gjorde det svært rigtig at holde øjenkontakt. Blikket var en smule intenst og det var tydeligt at se hvordan de blive berøringer og kærtegn påvirkede den store, alt for kælende mand, men et glimt af fortrydelse var dog også at finde. Han burde virkelig trække sig væk.

 Phillippe ville nok havde lagt mærke til den lette deformitet ved Enzels hofte, hvis ikke det var fordi han var kommet med den noget så pirrende lyd, ved den så lette berøring. Selvom det var en lettere klynkende lyd, gik det lige i mellemgulvet på Phillippe, og en lav brummen forlod hans strube. Lyden havde fået Phillippes vejrtrækning til at blive en hel del tungere, og hænderne havde strammet deres greb lidt, så fingrende borrede sig lidt ind i Enzels hofter. 

 Kysset blev glædeligt taget imod, og Phillippe lod øjnene glide i. Den ene hånd begyndte at glide op over Enzels ryg op mod hans nakke, men inden håndede nåede derop, før Enzel trak sig væk igen. Hånden flyttede sig derfor tilbage til hoften, og han trak Enzel lidt tættere på sig. Han ville bestemt ikke have noget imod hvis Enzel kravlede op og satte sig overskrævs på ham. 
 En let, dyb brummen forlod Phillippes læber ved Enzels spørgsmål, og inden han nåede at finde ud af hvad han skulle svare var Enzels finger ved hans mundvig, kunne han ikke dy sig fra at dreje hovedet lidt, så Enzels finger gled ind mellem hans læber, og Phillippe lod tungen kærtegne fingeren. Øjnene åbnede sig igen, og søgte mod Enzels blik, med pupiller der var blevet noget større på grund af den irriterende, voksende lyst. 
 Hvis ikke Enzel trak fingeren til sig, ville Phillippe lade tungen give den lidt kærlighed. Lade tungen glide rundt om den, suge om den og lade tænderne bide sig blidt ned i den. Alt sammen mens han holdt blikket op på Enzels.
 " Hvad vil du gøre? " Spurgte han. Af to grunde. Han ville gerne vide hvad Enzel havde i tankerne, så han nu vidste om det var noget der helt sikkert nok ville ødelægge forholdet med Nicola. Så han kunne sige nej. Ikke at det nogensinde hvad været han stærke side, men også fordi han ville elske at høre Enzel hviske i hans ører, hvad han gerne ville gøre med Phillippe.

 Lydene fra Enzel pirrede Phillippe utroligt meget. Det var næsten så han selv ekkoede lyden med en sukken, men også kun næsten. Phillippes tanker var begyndt at blive omtåget i en blanding af vin og lyst, og med Enzel nu på skødet, var det svært ikke at lade sig rive med. Hænderne flyttede sig fra hofterne, og gled mere ned på Enzels baller, hvor de lagde sig med et fast greb. 
 Et dybt suk forlod hans læber da Enzel begyndte at gnide sig lidt mod ham, hvilket meget hurtigt bragte mere lidt mellem hans ben, og gjorde bulen en del mere tydelig i bukserne, trods det tykke stof. Med Phillippes syn næsten taget fra ham på grund af mørket, og med hænderne på den lille numse, var det lige før Phillippe kunne lade som om det var Nicola han sad med. Men også kun næsten. Selvom Phillippe ikke havde en specielt godt lugtesans, var der stadig noget tydeligt forkert over lugten, der konstant mindede ham, hvad han var ved at rode sig ud i.

 Som Phillippe suttede på Enzels finger, og Enzel begyndte aktivt at deltage i legen, kunne Phillippe ikke lade hver med at sukke let. Øjnene gled i, for selvom han efterhånden havde vænnet sig til mærket, var det ikke fordi han sådan rigtig kunne se. Det var mere fornemmelser af Enzels skikkelse. 
 Da fingeren blev trukket ud af Phillippes mund, åbnede han øjnene igen. Enzels latter fik Phillippe til at løfte det ene bryn i overraskelse og forvirring over hvad der var så underholdende i spørgsmålet, men han valgte ikke at kommentere på det. Han ville finde ud af hvad Enzel ville, og så måtte han sige fra, når det gik over grænsen. Hvis han da kunne. 
 Enzel kom tættere på, og det var fristende at lade læberne presse sig mod Enzels, men som han lagde mere vægt mod Phillippe, lod han sig i stedet villigt komme ned at ligge i sengen. Så snart han kom ned at ligge, begynde Enzel at bevæge sig over ham og et overrasket støn forlod hans læber. Han blev hurtigt en hel del hårdere, og grebet om Enzels baller, strammede sig lidt mere igen. Det var farligt det her, virkelig farligt. 
 Øjnene blev lukket i igen, og hænderne begyndte at gramse lidt op Enzels røv. Selvom han inderst inde havde det virkelig skidt med det han havde gang, skreg hans krop på mere, og han kunne ikke få sig selv til at skubbe Enzel væk. Den ene hånd flyttede sig i stedet fra ballen, og gled op over hans lår og inderlår, og lagde sig på Enzel bule. Her begyndte hånden at kæle for bulen. Først lige så stille, og hvis Enzel ikke stoppede ham, ville det blive mere og mere intenst og ivrigt.

 Et lidt dirrende støn blev pustet ud af næsen ved Enzels ord. Phillippe havde lyst til at vise ham hvor stor og stærk han var. Det sitrede og summede i hele hans krop, efter at vende dem rundt og tage fra Enzel hvad han havde lyst til. Flå tøjet af ham og mærke ham rigtigt. Fornuften tog dog over, og holdt ham fra at gøre det, og han brummede i stedet dybt og tilfreds over Enzels ord. 
 I et forsøg på bare at have lidt kontrol over situationen, og ikke bukke under for lysten til at vende dem rundt, stoppede Phillippe kort med at kæle for Enzel, men kun for at lade hånden finde vej ned i stoffet, så han i stedet kunne gribe fat om Enzels stive manddom. Med et fast greb begyndte han at bevæge hånden. Det var anden gang Phillippe havde Enzel i hånden, og et sted håbede han at det ikke kom videre end det. At han ville kunne give Enzel det han havde brug for, uden at tage den skridtet videre.  
 " Os' dig.. " stønnede Phillippe de smigrende ord tilbage. Det var så fristende at slippe Enzels anden balle, og lade hånden finde ned mellem dem, så han kunne vippe sig ud af bukserne, og mærke Enzel bedre. Han frygtede bare at begæret og lysten ville tage over, og han ikke ville være i stand til at stoppe sig selv.
 
 Der gik dog ikke længe, for Phillippe alligevel ikke kunne dy sig fra at ikke at skulle mærke Enzel ordenligt. Hånden kom op af Enzels bukser igen, og med begge hænder tilbage på Enzels numse, løftede Phillippe ham lidt op, så han blev løftet fra Phillippe og ikke kunne forsætte bevægelserne. Herefter slap han hurtigt Enzel, flyttede hænderne ned på Phillippes bukser, og med et løft af numsen, fik trykket dem ned under røven og vippet hans stive lem ud. 
 Klar til rigtigt at mærke Enzel gnide sig mod ham, fandt Phillippes ene hånd tilbage i Enzels bukser, og den anden tilbage på hans balle. Hånden i Enzel bukser begyndte at gnide sig frem og tilbage på ham, mens hånden på ballen gramsede lidt og opfordrede til at Enzel begyndte at gnide sig mod ham igen.

 Det var grænseløst pirrende med alle Enzels lyde og så vokal han var blevet. Lyde og ord gav genlyd i Phillippes hoved, og fik det hele til at snurre for ham. Det var noget helt andet end da de havde været på værkstedet, og det krævede alt i Phillippe ikke bare at bukke under for den voksende lyst og lade tingene ske. 
 Optaget af at kommet en smule fri af bukserne fangeskab, lagde Phillippe ikke mærke til hvordan Enzels krop skælvede. Selv hvis han havde lagt mærke til det, ville han nok ikke have tænkt meget over det, andet end at Enzel bare ville have mere af ham. 

 Et skævt smil bredte sig over hans læber da Enzel sagde han lokkede. Enzel vidste lige hvad han skulle sige for at puste til ilden i Phillippe. Som Enzel sænkede sig ned over ham igen, slap et let dybt støn ud mellem Phillippes læber og han lukkede øjnene i. Hånden på Enzel balle strammede dens greb en smul. Med tøjet fjernet var det meget nemmere at mærke Enzel mod ham. 
 " Godt.. " stønnede han lavt. Da Enzels hånd fandt vej til Phillippes, stoppede ham lidt op, og som han prøvede at flette fingrene ind med Phillippes, slap han grebet lidt og lod det ske. Hånden begyndt at bevæge sig som Enzel ønskede det, selvom Phillippe helst ville have hvad de havde gang i overstået så hurtigt som muligt. 
 De næste ord der forlod Enzels mund fik Phillippe til at åbne øjnene og se mod Enzel selvom han ikke kunne se særlig meget. Han ville gerne finde ud af hvad Enzel tænkte på. Hvad grunden var til at han ville video om Phillippe kunne stoles på. Tænderne blev bidt lidt overvejende sammen som stilheden faldt over dem, kun forstyrret af dybe suk og lette støn. 
 Alt den tid Phillippe og Enzel havde brugt sammen, havde Phillippe løjet for Enzel, på den ene eller anden måde. Forsøg at undvige sandheden og været falsk over for Enzel. Ønskede Enzel virkelig at Phillippe svarede ærligt på spørgsmålet? Phillippe kunne vel ligeså godt tage chancen, for hvis Enzel ikke var tilfreds med svare, kunne han vel håbe på at Enzel smed ham ud.
 " .. Nej..  " Phillippe klemte øjnene en lille smule sammen, i et forsøg på bedre at kunne ane Enzel i mørket, og hvordan han havde det med han meget ærlige svar.

 Det var ikke fordi det gjorde den store forskel for Phillippe at knibe øjnene lidt sammen. Han kunne hverken se mere eller mindre af den grund, og da Enzel satte tempoet ned, kunne Phillippe godt regne ud, at han ikke ligefrem var helt tilfreds med svaret. Derfor stoppede han med at knibe dem sammen, og så bare op på ham. 
 Ligesom Enzel satte tempoet ned, gjorde Phillippe også. Han overvejede om han skulle stoppe helt. Give udtryk for, at det var okay hvis stemningen var helt ødelagt. På den anden side, føltes det også bare utroligt dejligt, så det var for fristende at lade det forsætte bare lidt endnu.

 Phillippes øjenbryn skød lidt til vejrs da Enzel sagde han var seriøs. Troede han at Phillippe lavede sjov? Hvis han ikke var tilfreds med svaret, skulle han havde ladet vær med at spørger. Han foldede læberne sammen og lyttede til de næste ord. 
 " Det var jeg også..  " Vejrtrækningen var stadig tung og stemmen var påvirket af de små støn og suk der truede med at presse sig ud. Han rømmede sig lidt for at samle sig.
 " Vil du hellere have jeg løj og sagde ja? " Hvis det var tanken, hvorfor havde han så overhovedet spurgt. Det var en smule bevidst at han ikke svarede på om han ville have Enzel, for han havde stadig særdeles splittede følelse omkring det punkt. Han ville gerne have det Enzel kunne give ham, men ikke nødvendigvis Enzel. 
 " Jeg holder ting skjult og er ikke helt den jeg giver udtryk for. " Phillippe havde ingen anelse om hvad Enzel ville med, om han kunne stole på ham. Han regnede dog ikke rigtig med at han bekymrede sig for hvem Phillippe var. Hvorfor skulle det komme op nu? Nej, det måtte næsten have noget at gøre med det de havde gang med nu. 

  Phillippe regnede måske Enzel ville bliver yderligere utilfreds over det han sagde, men i stedet lød han overvejende. Phillippes hånd bevægede sig stadig en lille smule nede i Enzels bukser, men som Enzel sagde han kunne stole på Enzel, stoppede hånden helt, men slap ham dog stadig ikke. Phillippe foldede en smule overvejende læberne lidt.
 Det var jo egentlig ikke fordi det handlede så meget om hvor meget Phillippe kunne stole på Enzel, men mere at han først og fremmest holdte ting hemmeligt for Enzel, som han bestemt ikke skulle have at vide ikke skulle have at vide. Han kunne måske godt åbne op for lidt ting, men det havde jo egentlig bare bare noget han havde sagt for at redde sig selv lidt. Han bed sig lidt i underlæben, og trak så hånden til sig, selvom han virkelig var fristet til bare at ligge begge hænder mod hans hofter, og vænne dem rundt. Tage fra Enzel hvad de umiddelbart begge gerne ville have.

 Øjnene gled lidt i som Enzels hånd gled Phillippes kind, inden et smil spredte sig over hans læber ved Enzels ord. Albuerne satte sig ned i sengen, så Phillippe kunne sætte sig lidt mere op, og derved få hovedet lidt tættere på Enzel.
 " Jeg ved godt jeg er særligt udvalgt.. "  Et lidt skævt og smådrillende smil spillede på hans læber. Han lænede sig lidt længere frem, men ikke vildt meget, for at være sikker på han ikke slog hovedet ind i Enzels.
 " Du ligger jo ikke med pøblen.. " Der var noget lidt legende over Phillippes stemme, som han slyngede ordene Enzel havde brugt mod ham tilbage i værkstedet. Han vidste ikke lige hvorfor han var kommet i tanke om dem, men som de lå her, og Enzel virkede overraskende villigt - om det så var på grund af vinen eller noget andet - var det bare en smule komisk. Han vidste ikke om Enzel ville tage den lille drillen godt, men forsøgte han ikke også at slippe for at være sammen med Enzel? Hans hoved ville i hvert fald noget andet end hans krop ville. 

 En lille smule ærgelse satte sig i Phillippe, over at det var så mørkt. Han kunne ikke se Enzels reaktioner, overhovedet, for han kunne mere eller mindre kun lige ane han omrids. Og han ville da gerne indrømme at han fortrak at kunne se dem han var sammen med. Det betød også at han ikke kunne se hverken Enzels uforstående tilten af hovedet, eller chokerede stirren. Han prøvede og at klemme øjnene lidt sammen og prøvede om han kunne ane Enzel, men det gjorde ikke nogen forskel. 

 Phillippe løftede øjenbrynene lidt til Enzel ord. Det virkede til at han ikke havde fanget hans pointe, og læberne skilte sig i en lydløs latter. Armene strakte sig, så hans overkrop blev løftet lidt ekstra, og han kom tættere på Enzel. 
 " Det er jo det jeg mener.. " han vippede hovedet lidt på skrå. Han måtte jo netop være særligt udvalgt, for Enzel lå jo alligevel med ham. Lå med pøblen. Enzel havde noget så ihærdigt forsøgt at smigrer sig ind på Phillippe da han havde været på bordellet, for at lave den sidste ordre. 
 " Det kan sagtens være godt, selv hvis det ikke er fuldbyrdet.." Phillippe trak lidt på skulderne. Han vidste ikke lige hvad Enzel ville sige med den kommentar. Fiskede han efter at Phillippe sagde at dere stund i værkstedet havde været godt? Det virkede bare for desperat. 
 " Du synes måske kun det er godt, hvis det er fuldbyrdet?" stilte han spørgsmålet tilbage. Kunne han snakke sig ud af det fedtefad han havde sat sig selv i? Sikkert ikke. Så snart Enzel ville begynde at pille igen, ville Phillippe miste alt koncentration. Phillippe kunne dog ikke selv holde sig helt fra at pille lidt.  Nu hvor han var kommet nærmest helt op at sidde igen, flyttede hænderne sig tilbage til Enzel baller. Lidt mere blidt end før, masserede han bordel ejerens baller.

 Lidt mere klare i hovedet, begyndte Phillippe også at tænke på at han skulle til at afsted. Nicola ventede på han tilbage i værkstedet, og han havde jo givet udtryk for han ikke ville være væk særlig længe. Og han ville helt sikkert ikke være glad for at finde ud af at grunden til han var væk så længe, var på grund af Enzel. Det var bare lige svært at overtale sig til at sige ordene. At tage skridtet mod at skulle gå.

 Phillippe havde egentlig troet at stemningen var ødelagt for Enzel. Han havde virket så seriøs i hans snak, at selvom lysten og behøvet for at røre og pille stadig sad i kroppen, kunne Phillippe lade hver med at tænke at det kun var ham der havde det sådan. Inden længe regnede han med Enzel ville trække sig. Det var jo det han havde håbet på ville ske. 
 Enzels reaktion på Phillippes hænder mod hans baller, gjorde dog Phillippe i tvivl. Ikke at han kunne se om Enzel nød det, men sukket fra han virkede da til at han fandt det dejligt. Et skævt smil gled over hans læber, som han brummede til Enzels konstatering. Han havde ikke lyst til at give ham et direkte ja, selvom hans brummen fint kunne tælle som et. Det var jo ikke meningen at han skulle behage Enzel. Alligevel vidste han jo også godt han ikke kunne få sig til kun at gøre det halvhjertet, skulle de nå dertil. 
 Måske var den bedste løsning for Phillippe efterhånden bare at få det overstået så hurtigt som muligt. Det virkede ikke til Enzel ville lade ham gå før, eller.. Phillippe kunne i hvert fald ikke bare få sig til at gå, så længe han kunne mærke Enzel over sig. Med mindre han sagde eller gjorde et eller andet der gav Phillippe en god grund til at blive sur. 

 Selvom det var mørkt, og Phillippe rigtig kunne se hvad Enzel egentlig gjorde, kunne han godt fornemme at Enzel bevægede sine arme rundt, og lyden der kom i forlængelse af bevægelserne, gjorde Phillippe rimelig sikker på at Enzel var ved at tage hans overdel helt af. 
 Da hænderne i stedet lagde sig hen på Phillippes, vippede han nysgerrigt hovedet på skrå, men lod bordel ejeren flytte dem. Panden rynkede sig lidt i en undrende mine, som Enzel førte hænderne om bag Phillippes ryg, og da han begyndte at binde Phillippes hænder sammen løftede det ene øjenbryn sig.
 " Hvad.. " mere nåede han ikke at sige før Enzel afbrød ham. Phillippe nikkede lidt til ordene, det kunne han vel godt levet med. Han tænke ikke yderligere over hvorfor Enzel ville binde hans hænder. Han gik ud fra det måske bare var en af hans kinks. Nu hvor han ikke lå med pøblen, skulle Phillippe heller ikke have lov til at pille mere end hvad Enzel tillod, måske. Så han gik med til det, og lod øjnene glide i, som han gengældte kysset. Tankerne om hvad han burde og ikke burde blev skubbet væk, for de var ikke længere meget værd. Han gjorde jo tingene uanset hvad han tænkte.. 

 Selvom Phillippe ikke havde gjort noget modstand mod at blive bundet, og heller ikke havde noget imod det, stoppede det han alligevel ikke helt fra at bevæge armene, og prøve at komme til at røre ved Enzel. Han kunne jo godt lide at pille. Det var selvfølgelig ikke fordi der var noget galt i han var bundet, det var egentlig bare fordi han glemte det. Glemte han ikke bare kunne pille og kæle for Enzel, hvor det nu kunne give mening. 
 Et støn sneg sig ud mellem kyssene, da Enzel begyndte at gnide sig mod Phillippe igen. Phillippe prøvede at gøre kysset lidt mere intenst og ivrigt, men det blev ikke rigtig til meget, da Enzel kort efter trak sig fra kysset. Et skævt smil bredte sig over hans læber ved kommentaren fra Enzel. Øjnene forblev lukket, for han kunne alligevel ikke rigtig se noget. 
 "Hm.. Det var da godt.. " brummede han lavt. 

 Det var utroligt pirrende som Enzel forsatte med at bevæge sig, mens han - hvad Phillippe gik ud fra - begyndte af afklæde sig. Det holdt hurtigt op med at være nok, og Phillippe synes Enzel tog sig noget så god tid med det tøj. Han lænede sig derfor en smule tilbage, nok til at de bundne hænder kunne støtte sig lidt mod sengen, og med støtte ved hænderne i sengen, og fødderne på gulvet, kunne han bevæge underlivet lidt mod Enzel. 
 Phillippe bed sig lidt i læben for at holde et støn tilbage, mens han forsatte underlivets bevægelser mod Enzel. Der var ingen tvivl om Phillippe nød det, for det hårdhed der var forsvundet under deres samtale, var hurtigt tilbage igen. 
 Da Enzel flyttede sig fra Phillippes skød, åbnede han øjnene igen, ikke at han nu kunne se noget. Det var bare ren vane. Som bukserne blev hevet i, løftede Phillippe benene lidt, så Enzel nemt kunne få bukserne helt af ham, hvilket ville efterlade Phillippes underkrop helt og aldeles blottet. Nu med et noget bedre udsyn for Enzel, end han havde haft tidligere, hvor Phillippe havde været nøgen. Noget Enzel selvfølgelig ikke kunne se på grund af mørket - gik Phillippe ud fra. Fødderne blev sat ned på gulvet igen, da bukserne var hevet helt af.