Tiggeriet tjente flere formål. Det fik Alfie til at fortsætte, hvilket Declan da bestemt ikke brokkede sig over, men det satte ham også i en utroligt underdanig position. Et billede, som han ikke ville have noget imod, at Alfie ville fortsætte med at have af ham. Man var sjældent en trussel, når man var underdanig, og når det kom til samarbejdspartnere, var det en fordel ikke at blive set som en trussel. For nu.

De evige tanker om forretning og snedige planer blev for en ganske kort stund afbrudt, da Alfie igen greb fat om hans manddom. Selvom samleje for Declan først og fremmest altid fungerede som et forhandlingsmiddel, så betød det ikke, at han ikke tillod sig selv også at nyde det. Og Alfie var ganske fortrinlig i sin behandling af ham, noget mere villig til at tage ordentligt fast og tydeligvis også noget mere tilpas i sin egen seksualitet, end mange af de andre mænd, som han gennem tiderne havde været sammen med. Det var en rar afveksling. 

Efter Declans mening var det lidt for hurtigt, at Alfie fik sin udløsning, men selv han kunne jo næppe holde sig for evigt. Håndens arbejde gjorde da også, at Declans egen udløsning fulgte hurtigt efter. Der var noget ydmygende i på den måde at blive gjort færdig med hånden mens han bare lå der på ryggen. Det var så forfærdeligt.. grisset. Som en ung knægt hjemme på sit værelse, som netop havde fundet glæden ved at røre ved sig selv. Selvfølgelig gav Declan dog ikke udtryk for noget af dette. Alt hvad han gjorde var for at sikre, at Alfie ville være mere interesseret i et samarbejde.