Der var utrolig mange muligheder inde på kroværelset, og selvom at han ikke selv havde tænkt over de mange valgmuligheder for, hvor han kunne bære hende hen og placere hende, og gøre sit så valgte han bare at holde sig over hende på sengen. Som han var startet med at røre ved hende blidt, og startede langsomt op så var det faktisk rart for ham at mærke hendes hud imod hans finger. Selvom hendes kjole mere og mere fik en lyst frem i ham, der fortalte ham at han ville rive kjolen af, flå den fra hinanden for derefter at kunne se den skønne og flotte krop der gemte sig bagved den elegante og smukke kjole. 

Efter hendes reaktion med at bide sig i hendes underlæbe, antog Pharos at han sagtens godt kunne fortsætte lidt mere. Det gjorde han også, som han lod fingeren kærtegne hendes underliv lidt mere, men som hans tunge også gjorde dit med hendes underliv, stoppede han pludselig som han kunne høre hendes støn. Den stemme, var alt for rar og lækker til at han overhovedet ville have at hun skulle skjule den. Så han løftede sig en smule op, holdte en hånd fortsat ved siden af hendes hoved på sengen. Bare for at kunne holde sig oppe, så han på samme tid kunne give hende lidt plads, hvis hun ønskede det. 

Han løftede den frie hånd hen til hendes hånd, som hun havde lagt hen foran hendes mund"Du behøver skam ikke skjule din blide og lækker stemme"lød det lavt og charmerende fra ham, som han sendte hende et bredt smil. Hans gyldne øjne havde på intet tidspunkt forladt hendes, for han så bestemt ingen grund til at kigge væk. Hvorfor skulle han også det, når den ganske smukke, og forførende prinsesse lå under ham. I hans øjne var hun ligeså flot med tøj på, som hun sikkert ville være uden. Pharos holdte øjenkontakten en stund, og prøvede at fjerne hendes hånd fra hendes mund, som han havde hans egen hånd ovenpå hendes"Det bringer en glæde frem i mig, og jeg vil nok aldrig blive træt af at høre så nydende lyde, fra dine fristende læber"lød det selvsikkert, som han blinkede til hende.

Hun jamrede næsten lydløst, som han kærtegnede hendes underliv. Som han havde ladet sin tungekærtegne hendes underliv, havde hun stønnet og grebet sin mund, i et håb om at kunne dæmpe sig selv. Sikke en synd. Hun rettede langsomt hovedet op, som hun lagde mærke til at han stoppede pludseligt, stadig med hånden lidt for munden. Hendes øjne så funklende ind i hans gyldne. Der var bare noget faretruende tiltrækkende ved de øjne. Hun var utrolig forvirret, for hun havde det ene øjeblik troet hun ville blive spist levende, og det næste øjeblik flød en strøm af lyst hen over hende – og så stoppede det. Hvad var der sket? Havde hun gjort noget forkert? Hun var mundlam. Helt frivilligt lod hun ham fjerne hendes hånd fra hendes mund. ”O-okay,” tøvede hun et øjeblik, som han komplimenterede hendes stemme. Måske ville han ikke have hun skulle dæmpe eller skjule sin stemme, men hun ville ikke have at folk ude på kroen skulle vide det var hende der var på værelset i fuld gang med en synd. Hun kunne dog ikke sige noget imod det smil han sendte hende, og holdt derfor sin bekymring om at blive opdaget tilbage.

De tillæggende ord han kom med, efter at have fjernet hendes hånd fik et lille skævt smil, frem på hendes læber, som var hendes bekymrende tanker blevet skubbet helt væk. Hun hævede sig derfor lidt yderligere, for at placere et blidt kys på hans mørke læber. ”Det skal jeg nok huske,” hviskede hun så mod hans læber, for efterfølgende at lægge mærke til hvor varmt det var blevet under kjolen. Godt nok var hun vant til Rubiniens varme, men hendes kjole var nærmest en vinterkjole. Indenfor i et lummert lokale var den derfor næsten ulidelig. ”Jeg…” hun prøvede at formulere nogle ord, mens hun med sin ene arm prøvede at få fat i en af kjolens snore på ryggen. ”har det lidt varmt…” åndede hun så ud, som hendes fingre fik fat om en snor. ”Vil du hjælpe mig ud af min kjole?” foreslog hun så, selvom hun selv snart ville hive i snoren.

Med vilje valgte Pharos at holde det blide kys, som hun plantede imod hans læber. Hvordan kunne han også andet, det var nemlig netop de bløde læber han havde savnet, men hvorfor sagde han det ikke. I stedenfor holdte han det lidt hemmeligt, men måske vidste den blonde skønhed det godt. Ellers blev han måske nød til at nævne det, men lige nu var der andre ting der var lidt mere vigtige. Helt klart andre ting der havde hans opmærksomhed og fokus, og som han hørte hendes ord og kysset blev afbrudt sendte han hende et bredt smil. "Det skal være mig en ære, og desuden..."stoppede han sig selv, som han fik rettet sig op, og greb blidt fat i hendes hånd. 

Hvorefter han stop på gulvet foran sengen foran hende, og lænede sig ind imod hende. Lod sit ansigt nærme sig hendes øre imens han løftede en hånd op, for at fjerne lidt af det blonde hår så han bedre kunne komme til"Så er det også på tide, at kjolen ryger af"fortsatte han, hvorefter han plantede nogle kys ned langs hendes hals tæt ved øret. Pharos ville gerne hjælpe hende af med kjolen, og imens han fortsatte sine kys ned langs hendes hals, greb han fat i snorene bagpå hendes kjole. Han var fremragende til at multitaske, så imens han gav hendes hals lidt kærlighed, fik han løsnet hendes kjole. Selv stod han kun iført et par bukser, som sædvanlig, og de bukser var løse så de kunne sagtens hurtig komme af. 

Dog tænkte han ikke på sit eget behov lige nu, for lige nu handlede det om at få Malika's kjole af, mest for hendes skyld men selvfølgelig også så han kunne se hvilken smuk krop hun havde, for han var meget sikker på at den var ligeså smuk som resten af hende"Snorene er løsnet"lød det kort fra ham, som han stoppede kyssene ned langs hendes hals, for at lade en hånd røre ved hendes ene skulder, og lod nærmest kjolen fra skulderen glide  ved brug af hans hånd. Som hendes ene skulder blev blottet, lænede han sig ind imod den"Jeg må hellere nyde følelsen af din hud imod mine læber"hviskede han før Pharos plantede nogle kys på den blottede skulder.

I dag virkede det udelukkende som om Pharos kun ville hende det bedste, sådan som han tog alting med ro og i hendes tempo. Næsten som om var han en gentleman i dag. Jo, han havde da også været flink første gang de havde mødtes (hvis man så bort fra kidnapningen), men der havde hun haft et mistænkeligt blik på ham. Det virkede bare så ægte og lidenskabeligt, sådan som han holdt kysset lidt længere. Hun gav ham et blidt smil, som han svarede hende. En ære. Med det blev hendes titel ubevidst smidt på disken, og mindede hende om hvem hun var.

Hun lod ham tage hendes hånd og blev hjulpet op og stå. Han var dog hurtig til at eliminere enhver afstand der kunne have været mellem dem. Hendes hænder søgte så roligt rundt om hans talje, som han rettede lidt på hendes hår, så han kunne hviske søde ord i hendes øre og plantende pirrende og kildende kys langs hendes hals og tæt på øret. Hun lukkede øjnene og lagde hovedet lidt til siden for at give ham mere plads og for nonverbalt at sige hun godt kunne lide hans kys mod hendes hud. Hans ord om at det var på tide, sendte kuldegysninger op af hendes ryg, og hun lod sine hænder vandre op til hans skuldre, således han nemmere kunne nå rundt om hende, selvom hun i forvejen var smal. Hendes titel og rang bankede hende dog forsat i hovedet. Var hun sikker på det her var en god ide? Ingen tvivl om at Papi ikke ville kunne lide det… Han var jo i fuld gang med at finde en værdig herre som han kunne ægte hende til og… Tankerne begyndte at køre derud af selvom hun prøvede at lade de behagelige kys overvælde dem.

Hun lagde derfor slet ikke mærke til at han havde løsnet snorene på hendes ryg, og hans ord fik hende derfor til at åbne øjnene igen. Selvom hun ikke ville kunne se ned langs sin egen ryg, drejede hun alligevel hovedet, for at se snorene. Hendes hoved kom dog ikke så langt og hun endte i stedet med at give hans hånd et blidt kys, inden den forsigtigt trak kjolen ned ad skulderen. Det var rart at få den varme kjole af skulderen, selvom hendes hud blev mødt af noget der var koldere end hvad hun havde regnet med. Men hun kunne leve med det – for hun ville få mere varme om lidt, ikke?
En nydende ’nynnen’ kom fra hende, som han begyndte at kysse den nu bare skulder. Hun sænkede så sin ene arm, således hun kunne få sin næsten hvide arm ud af ærmet og tilbage på sin plads ved hans skulder. Det ene bryst sneg sig ud af kjolen som hun løftede armen. Tankerne begyndte at suse hurtigere rundt i hovedet og hun begyndte at overveje om hun skulle have mere alkohol, eller om hun blot skulle lade sig helt overgive til Pharos, således hun kunne blive oversvømmet i lyst.

Det var en meget rar følelse, at hun godt kunne lide det han gjorde, også selvom det måtte være nogle kys han plantede på hendes hud. At lade være, ville blive utrolig svært for ham, for han vidste med sig selv at han ikke kunne lade være med at kysse hende. Men det var ikke kun det, som aftenen skulle handle om. Selvom han måtte have sine gyldne øjne hvilende på hende, så kunne han ikke undgå at lægge mærke til hendes ansigtsudtryk, for det var som om der var et eller andet der påvirkede hende. Noget der måske ikke var sikkert i hendes hoved, men Pharos kunne ikke gætte det, og vidste ingenting. Han kunne kun mærke nysgerrigheden efter at vide det, men var også nød til at fortsætte sine kærtegn, og berøring af hendes bløde hud. 

"Du bliver sikkert træt af at høre mig erkende, hvor smuk du er"drillede han lidt som han nød følelsen af hendes læber imod hans hånd, bare for at nyde det kys hun plantede der. Synet af det ene bryst der kom frem, fik ikke ham til at kaste sig over hende, som en eller anden ustyrlig knægt. Nej han havde tænkt sig at opføre sig pænt, så meget som han nu lige kunne. Han ville ikke kunne skjule kækheden, og måden han var på. Men overfor Malika, der var han nok bare nød til at opføre sig bare lidt pænt. Som han fortsat stod bagved hende, valgte han at træde ind foran hende. Holdte øjenkontakten med hende, så meget han lige kunne i øjeblikket, for det virkede som om hun tænkte på noget. 

Efter få minutter drejede han hovedet hen imod alkoholen på bordet, og overvejede selv om han mon skulle snuppe bare en enkelt tår. Så længe han ikke fik så meget, så skadede det vel ikke. Han skulle nemlig holde sig ædru, så meget han nu kunne. Hovedet lagde han på skrå, og lod kort sine gyldne øjne glide ned over Malika. I hans øjne var der ingen der kunne måle sig med hendes skønhed"Der er et eller andet særligt over dig..."fløj det pludselig ad mund imens han fik et bredt smil frem på ansigtet. Øjnene gled op imod hendes ansigt, og han greb fat i begge glas, og rakte hende det ene"Har du planer om at skåle endnu engang"nævnte han lidt kækt, som han lænede sig ind imod hende. Lusket i en fart, fik han også lagt den ene arm rundt om hende, bare så han lige kunne hive hende lidt tættere ind til sig"Eller har du måske andre planer"spurgte han en smule nysgerrigt med en lidt lokkende undertone. Så stod han ellers afslappet, og afventede hendes svar og reaktion.