Det var en kort men oprigtig latter der forlod Phillippe ved Freydis første ord. Det var sparsomme ord, og afslørede ikke hvad Freydis tænkte på. Noget der ærgrede ham en smule, men han accepterede det også. De havde trods alt nærmest kun lige mødt hinanden. Da Freydis så fortalte, at hendes mand var minotaur stoppede han op midt i at føre det sidste stykke brød i munden. Overrasket og måske en smule imponeret sad han lidt og overvejede informationen han lige havde fået. 
 Det var nu endnu en grund til hvorfor Phillippe ikke ønskede at Freydis mand var hjemme, når han kom forbi. Det ville nok være allerbedst at holde sig væk fra manden, for så vidt han vidste var minotaur store og stærke, og Phillippe ønskede ikke at komme på mandens dårlige side. Ikke mens han var der i hvert fald. 
 " Sandt, så skal der lidt mere til end bare en almindelig stol! " lød det så efter et øjebliks stilhed, og Phillippe førte det sidste stykke brød ind i munden. En tår vin blev taget, til at skylle det sidste brød fri af munden. 

 Smilet voksede på Phillippe, som glæden skinnede tydeligt igennem hos Freydis. Hvis han skulle charmere sig ind på hende, var han da i hvert fald på rette vej, virkede det til. Diskret og som om det ikke var noget han tænkte over, lod han benene strække sig frem igen, denne gang lidt mere bevidst på ikke at støde ind i Freydis ben, men så deres fødder og underben ville være tæt på hinanden. Phillippe rettede sig lidt mere op i stolen, som hun roste hans service, og han sendte hende et skævt smil.
 " Man får så meget mere ud af at tilbyde god service! " Normalt gjorde han sig jo ikke i at ligge med kunden, men nu var der jo kommer lidt udfordring i at få Freydis med i seng, trods det også virkede skræmmende med hendes minotaur mand. Derfor håbede han da også at hans ekstra gode service gjorde han ekstra god gavn.  
 

Han blev chokeret over den nye information om hendes mand, og det var da også klart. Han så næsten ud til at være frosset i overraskelse. Da han pludselig brød den overraskede tilstand han havde været i og svarede, trak hun armen ned fra nakken og gav ham et blidt smil. ”Det er jo det,” smågrinede hun.

Ubevidst registrerede Freydis at han rykkede på sine ben, men hun gjorde ikke umiddelbart noget ved det, som det umiddelbart blot blev sorteret fra. Et bord mellem dem burde jo alligevel hjælpe en del med at holde ham på afstand.
Hans svar på servicen gav hende et lille skævt smil, ”Det er jeg sikker på,” lød det fra hende. Tonen hun sagde det i, kunne forstås både som i at hun vidste han fik bedre ry af det, men det kunne da også forstås som at hun hentydede til en ekstra betaling, som oftest fandt sted i et soveværelse.
Beslutsomt foldede hun hænderne sammen, som det virkede til at han var færdig med at spise. ”Vil du have mere?” spurgte hun. Var han i tvivl om hvad hun mente nikkede hun mod tallerkenen.
Uanset hans svar, valgte hun at rejse sig, klar til at tage hans tallerken. Det skulle uanset hvad ud på køkkenbordet, så hun eller Nadiya kunne vaske den på et senere tidspunkt. Det hændte selvfølgelig oftest at det var Freydis selv der stod for det, nu hvor hun havde sin fordel med vandmagi. Skulle han have mere, ville hun dog finde brødet og kniven frem igen.

 Det ene bryn løftede sig lidt, ved Freydis ord. Eller nok nærmere tonen ordene blev sagt i. Phillippe kunne ikke helt vurdere om han faktisk havde fået Freydis til at åbne sig mere op, om hun hentydede til det Phillippe selv tænkte på, eller om det blot var hans ønske om det var det de hun hentydede til der tog over. Han kommenterede derfor heller ikke på det, og smilte bare skævt. Så måtte han mærke vandet lidt senere. 
 Phillippe rystede let på hovedet, da hun spurgte om han ville have mere. Det var fint, og han var godt tilfreds med blot at sidde at nyde vinen lidt. Hånden tog fat om glasset og forsigtigt lod han den røde væske hvirvle let rundt i glasset. Som Freydis tog hans tallerken og gik ud i køkkenet med dem, fulgte blikket hendes bevægelser som hun gik væk. Han var vel en mand, og hun var en yndige kvinde. Hans blik gled betragtende ned over hendes krop som hun gik med ryggen til ham og det hvilede lidt ved hendes bagdel. 

 Kort efter rejste Phillippe sig stadig med glasset i hånden. Han tog endnu en slurk af glasset inden han satte det på bordet og gik efter Freydis. Da han nåede ud til køkkenet, så han sig kort rundt.
 " Nu skal jeg vaske op! " Lød det venligt fra ham. Skærebrættet og kniven tog han i hånden som han gik over til vasken og tallerken. Ærmerne blev smørret op.
 " Er det bare vandspanden du bruger til at vaske op, eller? " Phillippe så hen på Freydis, med et spørgende blik, klar til at reagere på hvad end hun sagde.

Som han tydeligvis var færdig med at spise, tog hun tallerkenen og begav sig ud i køkkenet, uden at se sig om. Så snart hun kom ud i køkkenet satte hun tallerkenen fra sig i vasken og skulle til at vende sig om for at gå ud til Phillippe igen. Phillippe var dog på vej ind i køkkenet uden noget i hænderne. Det fik kortvarigt hjertet til at springe op i halsen på hende, før hun faldt lidt til ro ved hans venlige ord om at hjælpe med opvasken. ”Eh… Jamen…” var det eneste hun nåede at sige inden han havde fundet skærebrættet og kniven frem og taget det hele hen til vasken. ”Det behøver du virkelig ikke,” prøvede hun at forsikre ham, men hans forespørgsel om vandspanden fik alligevel hende alligevel til at vende sig mod vandspanden ”Ja…” lød det inden hun per automatik hentede den under en af bordpladerne. Hun satte den ved siden af vasken i en lidt voldsom bevægelse. Bevidst om det fik hun dog kontrolleret hver en dråbe til ikke at forlade spanden, men finde ro i spanden. Stående umiddelbart lige så tæt på ham, som han havde stået på hende tidligere, skævede hun op mod hans blik ”Du behøver virkelig ikke at vaske op,” lød det lavt fra hende, selvom det kunne virke lidt misvisende, sådan som hun havde hentet vandspanden med det samme.

 Blikket fulgte Freydis som hun - trods hendes protestering - fandt vandspanden til Phillippe. Da hun stillede sig lige så tæt på af ham, som han havde gjort ved hende tidligere, blev en en smule overrasket. Det var dog ikke noget han viste. Det var da noget en en forandring fra tidligere. Ikke at han klagede! 
 Phillippe flyttede blikket op i Freydis' og stod lidt og bare havde øjenkontakt med hende. Trak siden de stod tæt lidt ud. Phillippe havde allermest lyst til at lade den ene arm glide om hendes talje og trække hende helt tæt på, men lod hver. 
 " Måske ikke.. " Phillippe snakkede lige så lavt som Freydis, for at gøre deres tæthed endnu mere intens. Et skævt, drenget smil spillede Phillippes læber, og han havde et charmerende glimt i øjnene.
 " .. men det er da det mindste jeg kan gøre når du tilbyder mad, drikke og nattely..  " Da det sidste ord havde forladt læberne, lænede Phillippe sig lidt frem, som om han ville tættere på Freydis, men i stedet drejede han sig, så han kom til at stå med fronten til vasken igen. 

 Det skæve smil forsatte med at spille på læberne som han gik i gang med at vaske tingene op. Med en let nynnen vaskede Phillippe de tre ting op, og lagde dem ved siden af vasken, da han var færdig. Vandspanden satte han tilbage hvor Freydis havde fundet den, og da den var sat på plads strakte Phillippe sig lidt. 
 " Sådan, det var jo hurtigt overstået! " han smilte til Freydis, hvor end hun var gået hen. Midt i sit strak mærkede Phillippe noget køligt og fugtigt mod maven, og da han så ned af sig selv, opdagede han at han havde spildt på trøje.
 " Oh.. Hov..  " Uden at tænke yderligere over hvor han var, gik hen over mod brændeovnen og på vej derhen trak han trøjen over hovedet, hvilket efterlod han tilbage i bar overkrop. Ved brændeovnen fik han lagt trøjen hen over brændestablen, så trøjen kunne blive tør.

Da Phillippes blik mødte Freydis’ indså hun lidt hvor tæt hun egentligt var gået på ham, og havde mest af alt lyst til at tage et stor skridt bagud. Hun følte sig lille, sådan som han lod tiden trække ud, uden et svar. Da svaret endelig kom, fik hun sine bange anelse for at han ville overskride en grænse. Noget ved den måde han snakkede på, virkede intimiderende og lokkende, i forhold til hendes lave og lidt sky stemme. Som Phillippede lænede sig lidt frem, lænede Freydis sig tilsvarende tilbage inden hun, næsten samtidig med ham, vendte sig væk.
”Eh… Tusind tak,” lød det fra Freydis, som måske var lidt ude af sig selv, med røde kinder. Hans nynnen fik det umiddelbart til at virke som om han faktisk ikke havde noget i mod at tage opvasken for hende, hvilket på sin vis beroligede lidt. Eftersom køkkenet stod forholdsvis pænt, begav Freydis sig tilbage til spisebordet for at finde sit vinglas, som hun tog en slurk fra, mest af alt for at få tankerne på noget andet. Det virkede ikke.

De grønne øjne skævede mod Phillippe, som virkede til at være tæt på at være færdig. Hun måtte vel hellere hjælpe med at få tørt de få ting af. Lettere modvilligt gik hun ind til ham igen, men denne gang sørgede hun for der var lidt mere end en armslængde mellem dem. Med nogle små fine bevægelser henover skærebrættet, ’hev’ hun vandet ud af det, og førte det tilbage i vandspanden, før hun stillede det væk og på plads. Det samme blev gjort for tallerkenen og kniven, selvom det blev gjort lidt mens han var i gang med at sætte vandspanden på plads.
Freydis klukkede lidt ved hans kommentar om at det var hurtigt overstået, hvilket var klart, eftersom det meste af det blot havde været brødkrummer. Hans ’Oh… Hov’ fik hende til at dreje hovedet, og efterfølgende vende sig mod Phillippe, for at se hvad der var galt eller hvad der var sket. Det kunne jo være at der var noget galt med vandspanden!
Hun så tydeligt den våde plet på hans bluse, og skulle til at spørge om hun skulle hjælpe med at få det væk, men inden hun nåede så langt var han på vej mod brændeovnen og… Han tog sin trøje af!
Freydis vendte straks ryggen til, ildrød i hovedet. ”Eh… Vil du låne en trøje? Jeg kan måske finde noget til dig…” spurgte hun lettere stammende som hun tog sig selv til panden.

 Der var vist ingen tvivl om at Phillippe ikke var særlig blufærdig. Han vidste godt han så godt ud, så hvorfor skjule det? Desuden satsede han da også lidt på at det måske kunne sætte lidt gang i følelserne hos Freydis, hvis man lige smed trøjen. Han smed da også endelig mere tøj for hende, hvis hun kunne lide at han smed tøjet.
 
 Phillippe blev stående ved brændeovnen lidt, for at mærke varmen lidt, og først da Freydis snakkede til ham, vendte han opmærksomheden på hende. Blikket gled ned over hende som hun stod vendt væk fra ham, og hendes stammende måde at snakke på, gjorde det klart for ham at hans manglende trøje gjorde et eller andet ved hende. Mundvigene trak sig kort lidt op inden han lod et undskyldende udtryk lande på ansigtet i stedet.
 " Åh undskyld! Det var ikke min mening at gøre dig utilpas! " Skyndte han sig at sige, selvom det ikke var helt sandt. Jo, han ønskede da ikke at gøre hende utilpas, men hendes måde at reagere på, sagde ham også at det ikke kun var fordi hun blev utilpas. 
 " Det kunne godt være en trøje ville være fint, eller kan jeg altid bare tage min egen på igen. Der er vel heller ikke længe til sengetid, med mindre du har flere ting du gerne vil have kigget på inden dagen er omme?" Phillippe lagde hovedet på skrå og kløede sig lidt på brystkassen, mens han holdt blikket mod Freydis.

Hånden gik fra panden ned til køkkenbordet. Som han undskyldte. Hun rystede lidt på hovedet og smilte af sig selv. Hvor han stod, kunne han måske skimte de røde kinder. Det var ikke hans mening at gøre hende utilpas, tag dig nu sammen! Den røde farve i hovedet forsvandt lige så langsomt.
”Nej, nej, jeg kan bare finde en til dig, så er din egen varm til turen i hjem i morgen,” svarede hun ham til at starte med og vendte hovedet lidt til siden, så det virkede mere som om hun snakkede til ham, uden direkte at se på ham. Hun smagte lidt på ordet sengetid før hun nikkede lidt. ”Du har nok ret. Du kan følge med ind på gæsteværelset, der har jeg nok en trøje,” tilbød hun, inden hun selv satte kurs mod gæsteværelset. Gæsteværelset blev oftest brugt af hendes brødre, når de endelig var på besøg eller hjalp Freydis. Hendes brødre havde derfor ofte noget reservetøj liggende, eftersom de snildt kunne blive beskidte på et besøg. Som altid var det selvfølgelig også Freydis der vaskede det når det blev beskidt.
Inde på gæsteværelset var der en lille kommode til tøj, en enkelt redt seng og et bord med en lille olielampe. Det var ret så simpelt. Hun åbnede den anden øverste skuffe og fandt en hvid trøje frem. Var han fulgt med ville hun række den til ham, uden at se på hans overkrop for efterfølgende at forsøge at passere ham, så han kunne få den på i ro og mag. Var han derimod ikke gået med ville hun tage trøjen med ud til ham, række den til ham, gå lidt væk og vende ryggen til.

 Phillippe var på vej til at række ud efter trøjen og tage den på igen, da Freydis sagde det var helt i orden han lånte en trøje. Han stoppede derfor op, og lod blikket følge hende, som hun gik ud af rummet. Phillippe fulgte ikke efter med det samme, men gik i stedet for til bordet for at tømme hans glas med vin, satte det op i vasken, og fulgte så efter hende ud til gæsteværelset.
 Phillippe stoppede i døråbningen, stillede sig i den med den ene arm op af dørkarmen. Musklerne spændte let op, og Phillippe stod bare som om det var det mest normale. Som om han havde glemt alt om, at hun havde virket lettere forstyrret over hans nøgne overkrop. 

 Freydis rakte trøjen frem mod ham, og Phillippe tog imod dem. Forsøgte at lade fingrene strejfe Freydis, kort og diskrete, inden hånden faldt ned langs siden, med trøjen i hånden. Den anden arm lænede sig forsat op af dørkarmen, og gjorde så han blokerede hele udgangen for hende. Dog, så snart Freydis gjorde an til at ville ud, flyttede armen sig fra dørkarmen, og Phillippe stilte sig med ryggen op af dørkarmen i stedet, så hun stadig ville skulle gå tæt op af ham for at komme ude, med mindre hun ville give udtryk for hun gerne ville at han flyttede sig lidt. 
 " Tak.. " lød det blidt fra Phillippe, som han lod blikket følge hende som hun gik ud af rummet. Phillippe lænede sig lidt op af dørkarmen igen, og betragtede hende lidt.
 " Hvis ikke der var andet der skulle fixes, må vi vel hellere komme til køjs.. " Phillippe flyttede dog ikke på sig og blev stående, med trøjen i hånden og kiggede på Freydis. 

Selv med snuden ned i skuffen, kunne hun sagtens ane at Phillippe stillede sig i dørkarmen. Med trøjen i hånden gik hun mod ham og gjorde sit bedste for ikke at kigge på hans bare overkrop. Måden han stod på, virkede dog til at hungre lidt efter opmærksomhed, hvilket kun gjorde det svære ikke at se på overkroppen og de bare arme. Freydis prøvede ikke at reagere på at deres fingre strejfede hinanden, som han tog imod skjorten. Det gav jo kuldegysninger op ad hele armen. Så snar hun var sikker på han havde fat i skjorten tog hun sin arm til sig. Hun ville endelig ikke ende i sådan en situation hvor de bare stod og lod deres hænder røre hinanden.
Da han stillede sig tilbage til sin start position  følte hun sig dog lidt splittet. Skulle hun bare vende ryggen til ham mens han tog trøjen på der eller skulle hun gå ud. Hun valgte dog at træde lidt til siden, som en indikation på at ville ud af lokalet. Måden han stillede sig på var vel til dels i orden nu hvor det var i hendes hus med så brede dørkarme. Hun skyndte sig derfor forbi
”Det var så lidt,” lød det som hun var kommet et par skridt væk fra gæsteværelset. Hun drejede endnu engang hovedet lidt så hun kunne se sig over skulderen, selvom hun ikke lod sit blik hvile på ham.
”Der burde ikke være andet,” lød det fra hende, som hun flettede sine fingre foran sin mave og så ned på dem. ”Er der noget du mangler?” spurgte hun og skævede, på samme måde som før, hen over skulderen.

 Freydis gik forbi Phillippe og lidt væk fra værelset. Som flygtede hun nærmest fra ham. Phillippe havde måske presset den lidt for meget, og sådan som hendes blik nærmest ikke kunne finde vej til ham, valgte han at trække trøjen på. Den sad lidt stramt, den var en smule for lille til ham, men det var ikke slemt, og lagde sig blot tæt om hans muskler. 

 Ganske let rystede Phillippe på hovedet, da Freydis spurgte ind til om der var andet. Lige nu manglede han ikke rigtig noget, og det ville nok ikke falde i god jord hvis han sagde han bare manglede hende inde i sengen. Han sendte derfor blot Freydis et skævt venligt smil.
 " Jeg tror jeg klare mig. Mon ikke jeg kan holde varmen.. " Han kunne alligevel ikke helt dy sig fra at indirekte invitere hende med ind i seng, men om hun så det som en invitation, kunne han ikke vide. Phillippe rettede sig lidt op i døråbningen, og kløede sig på brystkassen.
 " Så må sove godt, Freydis.. " Lød de afsluttende ord fra snedkerens læber, inden han trådte helt ind på værelset, og skubbede døren lidt i. Det var med vilje han ikke lukkede den helt i, lidt en forlængelse af hans invitation, nu var døren åben for hende i hvert fald! 
 Phillippe gik hen til sengen, og stillede sig med ryggen mod døren. Her gav han sig til at spænde bukserne op og trække dem ned, så han stod i en lidt for stramme lånetrøje og uldunderbukser. Phillippe så sig over skulderen mod døren, inden han vendte opmærksomheden mod sengen og kryb ned under pels og tæpper.

Så snart hun kunne høre han havde fået trøjen på, var hun langt mere villig til at vende sig mod ham, for på den måde følte hun ikke at hun overtrådte nogen af hans grænser. Selvom hans grænser virkede ikke eksisterende. Da hun så hvordan skjorten sad, lod hun en hånd dække kort for sin mund, som hun begrænsede et leende smil. ”Beklager den ikke passer helt,” lød det fra hende. Hun gav ham et lille smil som han nævnte han ikke umiddelbart manglede noget. Da han nævnte at holde varmen, begyndte hun straks at tænke i mange baner af hvilke muligheder hun havde for at hjælpe ham med at holde varmen. Tankerne strejfede aldrig at skulle lægge sig under dynen med ham.
”Sov godt, Phillippe,” lød det fra Freydis inden hun begav sig ud i køkkenet og tømte sit vinglas, selvom der ikke var meget tilbage i det. Hun tillod sig at fylde det halvt op igen, for så at se sig omkring mens hun drak lidt af det. Inden længe fandt hun da nogle flere tæpper, som han kunne låne til natten.
Freydis begav sig tilbage til gæsteværelset og bankede forsigtigt på dørkarmen, eftersom han ikke havde lukket døren helt, og hun ikke ville risikere at døren åbnede sig, hvis hun bankede på den. ”Jeg har nogle flere tæpper hvis du vil have nogen?” spurgte hun bag døren. Hendes grønne øjne hvilede sig på tæpperne i hendes favn. Hun kunne ikke tillade sig bare at vade ind med tæpperne, for tænk nu hvis han allerede havde smidt sit tøj og var på vej i seng.
Svarede han ikke ville hun begynde at vende om  for at lægge tæpperne på plads og i sidste ende selv finde vej til sin seng.

 Phillippe slog en kort latter op, ved Freydis undskyldning, mens han rystede let på hovedet til det. Der var ingen grund til at undskylde, når det blot var fordi hun prøvede at være venlig. 
 " Det skal du ikke tænke på, det er jo blot for en enkelt nat.  " slog han hendes undskyldning ned, med et par vift med hånden. Desuden var det jo næsten som han var nøgen, når den sad så tæt. 
 " Men sov godt, Freydis. Vi ses i morgen.. " 

 Da Freydis bankede på ved ham igen, havde Phillippe sat sig på sengen, på vej til at lægge sig ned under tæpperne. Han var ikke sikker på hun ville komme ind, hvis han bare sagde hun kunne komme ind, så i stedet rejste han sig fra sengen igen, og stillede sig i døråbning, med den ene arm op af dørkarmen, og den anden løftede sig op, så den lå op af døren, og holdt fast i den. På den måde stod han med begge arme løftet op, hvilket selvfølgelig fik den stramme trøje til at løfte sig en del, og blotte det meste af hans mave. 
 " Jeg tænker jeg lige kan klare mig.  " Kommenterede han med et skævt smil. Han havde ikke gidet taget bukserne på igen, så han stod i hans lange uldunderbukser, og lod blikket glide ned over hende. Var det mon af en anden grund end faktisk at komme med tæpper til Phillippe, Freydis stod ved hans dør? Det virkede unødvendigt, der var jo masser af pels og tæpper på sengen allerede. Havde hun virkelig taget hans kommentar om at holde varmen så bogstaveligt?
 " Skulle jeg komme til at fryse, vil jeg meget hellere holdes varm af en krop, alligevel.. " Han sendte Freydis et charmerende og skævt smil, og et lidt sigende blik, inden han tog armen ned fra dørkarmen. 
 " Men godnat, Freydis..  " Sagde han igen, og trådte et lille skridt tilbage, hvis ikke Freydis gjorde eller sagde noget der fik ham til at blive stående.

Freydis var lige ved at vende om, indtil hun hørte hans skridt mod døren som var på klem. Hun vendte så blikket mod døren, næsten som den blev åbnet, og i døren stod Phillippe i uldunderbukser og en for lille trøje. Armene hvilede op af dørkarmen og døren, så han viste mere hud. Helt målløs, med en diskret måben, blev hans første svar druknet lidt, som hun prøvede at holde fokus på hans ansigt og ikke det faktum at han stod halvnøgen foran hende og med armene i en ret så intimiderende position.

Hans invitation blev modtaget, men svaret der kom ud, var noget lignede hvad hun ville kunne have svaret hvis det var hendes datter hun snakkede til. ”Jeg kan godt ligge ved siden af, hvis du skulle blive kold,” fik hun sagt før hun blinkede et par gang, overrasket over sine egne ord. Da hun endelig indså hvad hun havde sagt til ham, forsøgte hun at rette op på det ”Eh… Jeg mener…” hun rystede lidt på hovedet før hendes grønne øjne kortvarigt søgte ned til tæpperne i hendes favn. Sagde han ikke noget til hende, ville hun vende sig om, for at gå i seng. Lykkedes det hende at komme væk uden at blive stoppet på en eller anden måde, ville hun beklage sig, mens hun forsatte mod sit værelse, som ventede – helt koldt og alene.

 Læberne skilte sig i et bredt smil, da Freydis ikke længere stod og nærmest åd Phillippe med blikket, og hun fik afbrudt den stilhed der var kommet mens han ventede på hun kom til livs igen. Det var tydeligt han fandt hendes sætning morende, og det fik ham også til at stoppe fra at gå væk fra døren. Selvom Phillippe også var en smule underholdt over sætningen, skiftede hans udtryk sig hurtigt til et charmerende og drenget smil, og det ene øjenbryn havde løftet sig i et lidt udfordrende udtryk.
 " Sikke da et tilbud, Freydis.  " drillede han lidt, inden han lod armene glide lidt ned af dørkarmene, så han stod lidt mere afslappet, og knap så intimiderende.
 " Jeg ville da ikke have noget imod hvis du kom ind at ligge ved siden af mig.. " kommenterede han, som hun begyndte at gå væk. Underlæben blev suget ind mellem tænderne, og Phillippe lod kort blikket glide ned over Freydis, inden han hurtigt flyttede det op igen, i tilfælde af hun skulle vænne sig igen. 

 Phillippe blev blot stående i døren lidt og betragtede hende gå væk, eller stoppe op, eller hvad hun nu ville gøre ved hans kommentar. Hovedet tippede sig let på skrå, og det skæve smil spillede på hans læber.
 " .. Ellers skal jeg nok komme over og holde dig varm, hvis du kommer til at fryse.. " han trak lidt på skuldrene, som om det var det mest normale. Altså, man måtte jo holde på varmen på en måde. Selv hvis Freydis ikke ville reagere på nogen af Phillippes kommentarer, ville han blive stående i døren, til han så ikke længere kunne se Freydis. 

En stammende upræcis lyd lød fra Freydis, som han kommenterede på det var et tilbud. Hun begyndte så at vende sig væk, både fra at flygte fra hvad hun lige havde tilbudt og eftersom de lidt sænkede arme virkede mindre intimiderende. Hun nåede dog ikke langt, for hun stoppede, så snart han nævnte han ikke ville have noget imod hendes selskab. Hun stod et øjeblik og overvejede om hun skulle forsætte ned mod sit eget værelse, men i stedet vendte hun sig langsomt om for at se på ham.

Smilet på hans læber var velkommende og var efterhånden noget hun nød at se mere og mere. Da han tilbød at holde hende varm, hvis hun skulle fryse. Skulle hun til at svare med det samme, men denne gang lukkede hun munden, inden hun fik sagt noget forkert. Hun sænkede så blikket ned til tæpperne i sin favn, som hun prøvede at finde ord. Man kunne måske ane hvordan hendes overkrop stod og roterede fra den ene side til den anden, som hun ubeslutsomt prøvede at bestemme sig.

Beslutningen kom, og hun vendte sig mod sit eget værelse. ”Så kom med,” tillod hun. Hun ventede ikke, eftersom hun jo helst skulle iføre sig sin natkjole inden han kom ind. Den var nok også kold.
Hun kom hurtigt ind på sit soveværelse, som bestod af en stor seng – for som alt andet skulle det passe til hendes mand kunne bruge det. Hun fik hurtigt lagt tæpperne fra sig, og med ryggen til døren fik hun åbnet hver en knap på sin kjole, inden hun lod den glide af skuldrene, for efterfølgende at tage sin natkjole på, hen over hovedet. Sandt nok var den lyse kjole kold, hvilket skabte kuldegysninger henover hele kroppen, og det kom også til udtryk i nogle mere fremtrædende nipples. Så snart hun var i den, samlede hun sin kjole op, foldede den og lagde den på en hylde. Hun vendte sig så mod døren, for at fortælle at Phillippe måtte komme ind, hvis han da ikke havde sneget sig ind på forhånd.

 Der var et eller andet tilfredsstillende over at se Freydis stå og have en indre kamp med sig selv. Hun havde virket så afvisende og usikker omkring at komme i bare den mindste berøring med ham, og du stod hun og diskuterede med sig selv i hendes stille sind, om hun skulle lade ham holde hende varm i sengen. Det var helt sikkert noget af et skift, og Phillippe tog det lidt som en sejr, at han havde kunne få hende til at skifte så meget mening, uden rigtig at forsøge. 

 Freydis svar kom faktisk lidt bag på Phillippe, og begge øjenbryn skød op i panden i et overrasket udtryk. Han havde ikke regnet med hun faktisk ville gå med til det, trods hun stod så længe og overvejede det. Hun var trods alt gift, og så meget havde han alligevel ikke prøvet at presse på. Var hun virkelig så ensom? 
 Phillippe blev stående lidt i døren og så efter hende. Lod hende få et forspring så hun kunne nå at gøre lidt af de ting hun ville inden Phillippe kom med hen på værelset. Han gav hende dog ikke mere end et par sekunder, før han lukkede døren til gæsteværelset, og begyndte at gå mod værelset Freydis var forsvundet ind i. Han gik dog ikke længere end til døråbningen, da han trods alt ville lade hende om at give ham tilladelse til at komme ind i hendes private kamre. 
 Selvom Phillippe ville give hende lidt privatliv, ved ikke at gå ind i rummet, stod han alligevel og betragtede hende som hun fik trukket natkjolen over kroppen, med et skævt smil på læberne, der tydeligt sagde han nød hvad han så. Derudover tegnede bulen der svagt var begyndt at vise sig i uldbukserne også at han synes det havde været et godt syn.

 Freydis vendte sig mod døren, flyttede Phillippe blikket op i hendes ansigt, og sendte hende et skævt, venligt smil. Det ville jo være dumt at skræmme hende væk nu. 
 " Klar til at sove? " Han vippede hovedet lidt på skrå.

Freydis blik blev mødt af Phillippe som stod ude foran værelset. Hun var lettere overrasket over han allerede stod i døren, og overvejede et kort øjeblik hvor længe han mon havde stået i døren. Havde han smugkigget? Hun skænkede ham et lille smil, ”Ja – Kom bare ind,” lød det fra hende, helt uden at tøve. Som hun begyndte at flytte blikket over mod sengen, opdagede hun den lille bule der var i hans uldunderbukser. Det satte straks en række tanker i hovedet på hende. Var han ude på noget? Ville det den dag om igen? Nej, det måtte være noget hun havde forestillet sig eller måske lå den bare lidt ’forkert’ så den var mere fremtræden?

Hun vendte dog blikket mod den store seng, hvor hun trak den ene af de to tæpper lidt op, så hun kunne sætte sig på madrassen, som gemte sig under. Som hun satte sig på madrassen, overvejede hun lidt hvor vidt hun havde begået en fejl at invitere ham ind. Men hun kunne jo ikke bare smide ham ud af værelset nu? Nej, det kunne hun ikke tillade sig. Hun svang benene ind under tæppet og lagde sig ned, og per automatik lagde hun sig på siden med ansigtet ind mod midten af sengen. Hun var i en periode blevet så vant til at skulle holde øje med sin datter, at hun helt havde glemt, det måske ville være lidt for ’intimt’ at ligge og se hinanden i øjnene. Eftersom sengen var så stor, som den var, var der massere plads på 'hans' side, men også bag hende. Tæppet var umiddelbart koldt, og kulden skar direkte igennem hendes natkjole ned til den bløde kølige hud. Hun ville helt klart have det koldt natten igennem uden en levende varmedunk.

 Med en let nikken trådte Phillippe længere ind i rummet, og i den proces så han også hvordan Freydis blik søgte ned, noget hans også gjorde for at se hvad hun havde fået øje på. Da han blik landede på den svagt tydelig bule, løftede Phillippe det ene øjenbryn lidt og så op på  Freydis igen.
 " Det er bare kulden... " sagde han og trak på skulderne, som om det var det mest normale svar. Han regnede dog stræk med de begge vidste det ikke var sådan det virkede, men hey. Han var vel en mand. Det var ikke hans skyld hun så så indbydende hun, især nu hvor hun havde inviteret ham med i seng. Også selvom de måske tænkte i forskellige baner. 

 Som Freydis begav sig hen til sengen fulgte Phillippe hendes handling, og på vejen over på den anden side af sengen, rettede han lidt på uldunderbukserne og det de gemte på. Stoffet kradsede egentlig utroligt irriterende når man sådan voksede lidt. 
 Ved kanten af sengen fik Phillippe flyttet tæpper og pelse der lå på sengen til at holde en varm om natten, så han kunne møve sig ned i sengen. Som han kom ned at ligge på madressen løftede hans øjebryn sig lidt, for det var tydeligt at denne side var Freydis husbonds side. Ikke nok med den var lidt bredere end normalt, så kunne man også mærke at lamellerne under var en smule medtaget. Det var dog ikke noget snedkeren valgte at kommentere på, og i stedet lagde han tæpperne og pelsen over sig, som han vendte sig om på siden. 
 Lidt til hans overraskelse, lå han og så lige ind i Freydis ansigt. Øjenbrynene løftede sig lidt,men ellers smilede han blot skævt til den rødhårede kvinde foran ham. Han overvejede om han skulle komme med en kommentar til vej hun vendte, men kom også frem til det måske ville være at presse den lidt for meget. I stedet løftede han lidt opfordrende den ene arm, så hun kun lægge sig ind til ham, hvis hun altså ville ligge så tæt, og stjæle hans varme. Kom hun ikke tættere på ville han blot lægge armen ned igen.

Freydis ærgrede sig lidt over at Phillippe opdagede hvad hendes blik var stødt på, men kommentaren han valgte at give, gjorde ikke en forskel for den lille bekymring Freydis havde haft. Hun var ret så overbevist om at kulden nok ville have den modsatte effekt af det han havde lige nu.

Freydis bemærkede godt hvordan Phillippe lige rettede på undertøjet, hvilket vel til dels var i orden. Den skulle vel rettes, hvis den lå forkert.
Da Phillippe pludselig vendte ansigtet i retningen mod Freydis, blev hun overrasket, eftersom hun nærmest blev slynget tilbage til virkeligheden. Hun var ikke ved at putte med Nadiya eller sin mand. Det var snedkeren, der havde lavet en seng til hendes datter, som nu lå på hendes mands plads. Hans smil var endnu engang venligt og imødekommende, hvilket langsomt beroligede hende. Det var okay… Eller det var det ikke… Men… Hans blik fremprovokerede dog en lille sky af rødmen hen over hendes kinder, og hun skulle lige til at lægge sig på ryggen i stedet, indtil han løftede armen op.
Nej, nej, nej – det var for meget... Og alligevel fandt hun sig selv, efter en lille overvejelse, bevæge sig forsigtigt tættere på Phillippe. Hun legede med ilden. Ikke så meget at hun ’udfordrede’ Phillippe på nogen måde, men det at hun regnede med hun ville kunne falde til ro i hans arme og… Varme… Stadig omfavnet af sin dyne, lå hun nu relativt tæt på ham, dog klar til at trække sig væk fra ham, hvis hun virkelig ikke kunne klare det. Hun havde trodsalt ikke været så tæt på en menneskemand, som ikke var i hendes familie.