For ikke at smile alt for bredt over det høje støn, han havde fået hende til at udstøde, måtte Jaris bide sig i læben, mens han lystigt fortsatte de lidt voldsomme bevægelser. I et kort øjeblik så han frem til at få flere af den slags lyde frem, men som hun lagde håndryggen for munden, måtte han skubbe den forhåbning fra sig igen. I sin tilfredshed over de reaktioner han fik frem i hende, og hvor opstemt hendes lyde gjorde ham, kom han selv med nogle få, nydende suk. Han måtte modstå trangen til at tage det næste, åbenlyse skridt lidt endnu, selvom det efterhånden var ved at være sværere end han fik det til at se ud som.

Hun dalede længere og længere mod jorden, lagde sig til sidst helt ned og Jaris fulgte med, lænede sig mere ind over hende, indtil han blidt lagde læberne mod hendes hånd, der dækkede for hendes mund, plantede et mildt kys derpå, før han rettede sig lidt op igen. Hånden han støttede på, flyttede han og lagde den i stedet mod jorden ved siden af hendes hoved, bare for ikke at være placeret alt for akavet over hende. Så meget som hun nød det han gjorde, fandt han det næsten synd at stoppe overhovedet, men han nægtede kun at lade hende få alt det sjove. ”Har du mod på at hive resten af tøjet af mig?” Spurgte han lavt, som han stadig fortsatte legen mellem hendes ben. Selvfølgelig havde han spurgt, fordi han håbede på at få et ja, men det var også mere eller mindre ment som en advarsel over for hende, så hun måske kunne forberede sig bare lidt på, hvor han gerne ville hen om lidt.

 Da Jaris lagde sig tættere på, foldende Daphnie læberne lidt samme over hvor rar en følelse det var, at mærke hans nøgne hud mod hendes igen. Hun måtte dog skille den af igen, for at lade endnu et støn slippe ud. Da hun mærkede kysse mod sin håndflade, åbnede hun øjnene lidt og på ham. Hun lod kort fingerne glide over håndfladen - og hvor kysset var blevet placeret- - som prøvede hun at ae det.Det åbnende også op for at støn fik frit udspil.
 Daphnie så op i de fangende, orange øjne, og fjernede hånden lidt fra munden, og prøvede at holde stønnene lidt tilbage. Hun lyttede på det han sagde, og mærkede varme blusse ind over hende som en bølge der skyllede op på standen. Hun lå lidt og bare så på ham uden af sige noget. Hun synes, af en eller anden grund, der var noget voldsomt pinligt over at han spurgte som han gjorde. Om det var noget hun generelt ville finde pinligt, eller bare på grund af hvor de var, vidste hun ikke helt, hun havde trods alt aldrig fundet sig selv i sådan en situation. 
 
 Efter et par sekunder nikkede Daphnie meget kort og svagt til hans spørgsmål, mens hun sank. Fingrene på den ene hånd rystede hun fri af græsset og jorden, inden begge hænder gled ned over hans brystkasse og videre ned til hans bukser. Hun flyttede blikket fra hans, for at lade det følge hændernes vandren. Da de nåede hans buksekant, måtte hun knuge lidt fast i kanten, mens hun kort vred sig nydende med et højlydt støn. Jaris ramte et eller andet virkelig godt, og det sendte nærmest et jag af nydelse gennem hendes krop, og gjorde det umuligt for hende at gøre andet end bare at nyde det og lade kroppen reagere som den ville. 
 Da hun var kommet lidt til sig selv igen, bed hun sig lidt i underlæben, mens hun begyndte at skubbe hans bukser ned. Men hun forsatte med at skubbe dem så langt det nu var muligt for hende, flyttede hun blikket tilbage op i Jaris'. Det var intenst, og fuld af nydelse, men også noget uskyldigt over det. For det var hun jo! Lidt endnu i hvert fald...

Jaris forventede ikke et hurtigt svar, men jo længere tid der gik, jo mere overbevist blev han, om at svaret i sidst ende ville være nej. Det var ikke fordi det gjorde noget. Det var ikke en opgave der ikke kunne klares uden hendes hjælp, men han nød nu altid den lette berøring det medførte, når andre skulle hive hans tøj af. I sin entusiastiske leg mellem hendes ben, føltes de få sekunder som meget længere, men endelig blev der nikket som svar. Trangen til ikke at kravle halvt ind over hende, bare så hun kunne få hans bukser længere ned, var svær at modstå, men det ville betyde at han var nødt til at trække den aktive hånd til sig, hvilket han ikke havde lyst til at gøre endnu. Hellere trække det ud så længe han kunne, indtil hans bukser, måske ikke var helt nede, men langt nok nede. Underbukser havde han ingen af, for de var blevet revet lidt for meget i stykker tidligere på dagen.

Som Daphnie rettede det intense blik mod ham igen, trak Jaris endelig hånden til sig igen, for i stedet at lægge den mod hendes hofte. Den anden arm blev bøjet, så han kunne støtte på albuen mod jorden, i stedet for hånden, og dermed komme endnu tættere på hende, dog stadig uden at mase hende under sig. Det var et blik af blidhed han fik sendt til hende, næsten som om han, uden nogle ord, forsikrede hende om, at han nok skulle være nænsom. Han lagde forsigtigt sine læber mod hendes i et kys, håbede på at kunne gøre nervøsiteten, hvis den overhovedet var der, en anelse mindre, som han tog lidt fat om hendes hofte og langsomt pressede sig ind i hende. ”Mhhng..!” Stønnede han i samme øjeblik, lige før han måtte slippe kysset og undslippe et højere støn, idet han fik presset sig resten af vejen ind i hende. Han ventede med at gøre andet, for han ville først give hende mulighed for at vænne sig til følelsen. I sin egen, langt ventede, nydelse, kunne han ikke lade være med at holde et fast greb om hendes hofte. Han ville så nødigt have, at det stoppede.

 Bukserne blev skubbet så langt ned Daphnies arme kunne når, og som armene gled op igen, lod hun dem glide lidt mod hans ben. Der var et eller andet der sagde hende det var det rigtige at gøre. Da Jaris fjernede sin hånd fra mellem hendes ben, bed Daphnie sig lidt i underlæben. Hun følte pludselig en underlig form for tomhed. Som om der var noget der manglede  - noget der ikke var gjort færdigt. Det var ikke en følelse hun havde haft før, og det var ikke en følelse hun synes var særlig behagelig. Som Jaris lagde sig mere ned over hende, spredte hun benene lidt mere og bukkede dem en smule, for at han kunne være der lidt bedre, og det ikke var så ubehageligt i hendes ben. 
 Nu hvor hånden ikke længere var i gang mellem hendes ben, havde hun mulighed for at tage nogle dybe vejrtrækninger. Af og til kom der et lille suk ud, fordi fornemmelsen stadig lå i hendes krop, og sendte skælv af nydelse igennem den, fuldstændig uprovokeret. Daphnie betragede blikket Jaris sendte hende lidt. Hun forstod det ikke helt, men det gav hende en trykhed hun ikke helt kunne forklare. Som hans læber ramte hendes, lukkede hun øjnene over den dejlige følelse det gav, at mærke hans læber mod hendes igen. Hun sukkede svagt og nydende mod hans læber, og lod den ene hånd køre op i hans nakke hår, og den anden lagde sig på hans ryg, for fingrene let nussede ham.
 
 Da Jaris endelige pressede sig op i hende, var det nærmest som om hun glemte at trække vejret, inden et gisp fandt vej over hendes læber. Hendes øjne havde åbnet sig og hovedet havde vippet sig bag over, mens hendes fingre - både i hans nakke og på hans ryg - pressede neglene ned i ham. Ikke fordi det var ubehageligt og han skulle stoppe, men det gjorde lidt ondt, og det var lige sådan hun kunne finde ud af at gøre noget ved det. Ellers lå hun helt stille. Hun turde ikke flytte på sig, da hun tydeligt kunne mærke hver bevægelse han gjorde, og det var mere end rigelig smerte for nu. Hun bed sig lidt i læben for at holde et lidt smertende støn tilbage. 
 Jaris stoppede da han havde presset sig helt ind, og Daphnie var ham evig taknemlig for det. Følelsen og smerten var overvældende, og hun gjorde alt for at ligge helt stille og trække vejret dybt. Af og til lukkede hun et støn ud, og jo længere tid der gik, jo mindre smertende blev det. Efterhånden begyndte hendes krop at vende sig til at have Jaris oppe i sig, og smerten blev mindre og mindre intens, og erstattet af en mere behagelige følelse. 

Det var ikke meget, men bare de få berøringer fra hende, hånden i nakken og hånden mod ryggen, fingrene der let nussede ham, var mere end rigeligt til at få Jaris til at stønne lidt mere end han ellers havde gjort. Det hjalp endnu mere, da han mærkede neglene mod huden. Det var nok det eneste han havde manglet under deres stund, en snert af smerte, så det nydende støn var en anelse højere end han egentlig ville have gjort det. Han forholdt sig fortsat stille, men han kunne ikke holde den ryst, der hvilede over hele hans krop, i lyst skjult. Jo længere tid han ventede med at fortsætte, jo tydeligere blev den. Nu han endelig var nået så langt, var det kun sværere at blive ved med at være så tålmodig, som han ellers hele tiden havde været. Men selv i sin egen form for mentale tortur, trangen til at modstå sin ekstreme lyst, lod han fast blikket være på hende, så han stadig kunne se enhver reaktion. Ikke at det hjalp ham, tværtimod blev han nok kun mere opstemt af det syn.

Efter hvad Jaris betragtede som en passende tid at vente, eller måske bare fordi han ikke havde viljestyrken til at vente længere, startede han forsigtigt ud ved at bevæge hofterne svagt frem og tilbage. Allerede af den minimale bevægelse, måtte han lukke øjnene kort i nydelse, sukke tungt, før han så mod hende igen. For igen at give hende mulighed for at vænne sig til den fornemmelse, holdt han det utrolig langsomme tempo, i længere tid end han egentlig havde lyst til. "Er.. Mmh.. Du okay?" Stønnede han, en anelse sammenbidt, i en let rystende vejrtrækning. For at holde sig fra at sætte tempoet op endnu, slap han det faste greb om hendes hofte, for i stedet at distrahere sig med at føre hånden op over hendes side, og lade fingerspidserne kærtegne et bryst. Et eller andet sted skulle han rette sit fokus og hendes bryst var nemmest at komme til, så han lod der ikke gå længe, før han blidt lod en negl glide hen over brystvorten.

 Jaris var begyndt at stønne mere, og det tændte Daphnie en hel del mere end hun egentlig havde regnet med det ville. Hun havde lyst til at hører mere til det. Daphnie trak rystende vejret ind, med hovedet vippet bag over, og munden åben, da Jaris begynde at bevæge hofterne, inden et lidt trykket støn slap ud. Hendes ansigt lagde sig i en lidt smertende grimmasse. Hendes underliv vænnede sig dog hurtigt i bevægelsen, og den smertende grimmasse, blev erstattet af nydende udtryk med en snert af uskyldighed. Hun flyttede blikket hen i Jaris', og bed sig lidt i underlæben mens hun nikkede.
 "Mh hm... Ahg..!" mumlede hun inden hun stønnede, da hans hånd fandt vej til hendes bryst. Hun skød brystkassen lidt op mod hans hånd, og bukkede benene lidt mere op, for at give mere plads til Jaris. Neglene blev stadig presset lidt ned i ryggen på ham, men da hun blev opmærksom på det, slappede hun lidt mere af i fingrene, og pressede i stedet bare fingerspidserne mod hans ryg. Hånden i hans nakke, havde fat i hans nakkehår, og af og til hev hun lidt i det, når et skælv af nydelse løb gennem hendes krop. 

 " Det er.. Mngh.. dejligt.. " mumlede hun stille mellem stønnene, inden hun vippede hovedet frem, og gemte det lidt flov mod hans hals. Hun vidste ikke lige hvor det kom fra. Det var slet ikke meningen hun skulle sige det! Han sank kort, inden hun begyndte at kysse ham på halsen, så det ikke virkede helt så meget som om hun bare gemte sig. Jo mere hendes underliv vænnede sig til at have Jaris oppe i sig, jo mere begyndte hendes hofter at vippe i takt med de langsomme bevægelser. Hendes støn blev langsomt mere intense.

Grimassen i smerte var ikke til at tage fejl af, det var den Jaris forventede ville komme og derfor blev de langsomme bevægelser holdt, indtil hendes støn viste andet end smerte. Der blev tempoet sat en lille tand op, stadig langt fra så meget, som han havde lyst til. Han lod neglen strejfe hendes brystvorte et par gange, før han tog let fat og begyndte at pille blidt med to fingre. Hun bukkede lidt mere i benene, gav ham ekstra plads og han så straks muligheden for at øge tempoet en tand mere. Han gav hende ikke længere chancen for at vænne sig meget til det, specielt ikke da han også fik bekræftet at hun var okay. Hver gang hun fik hevet ham i nakkehårene, lød der små, nydende suk fra ham, ind imellem de støn der ellers lød fra ham, nu oftere og oftere grundet hastigheden, der langsomt sneg sig op til der, hvor han gerne ville have det hen. Derfra blev hastigheden gradvist sat op, det samme gjorde lyden af hans støn.

Jaris fortsatte i et godt stykke tid, de langsomme bevægelser, han havde brugt en god del af deres tid på, havde fået ham til at holde ud lidt længere, end han ellers plejede. Men det betød også at han kunne mærke sveden på kroppen lidt mere, end normalt. At han havde det varmt, var bestemt ikke svært at se. Han forsøgte at få det hele til at vare bare lidt længere, han havde altid svært ved tanken om, at det skulle stoppe. Han bed tænderne sammen i et par støn, men måtte give op. Straks blev pilleriet af hendes brystvorte stoppet, så han i stedet kunne gribe fat om hendes hofte igen. Han gav hende et, næsten helt ivrigt, kys, men det varede ikke længe, for han var nødt til at slippe det igen, så et sidste, højlydt støn kunne slippe ud, idet han fik udløsning, stadig oppe i hende. Han blev liggende ind over hende, holdt sig stadig oppe, som han rystede en anelse voldsomt, i sin intense orgasme. Hans vejrtrækning var tung, helt forpustet, men han havde formået at holde blikket på hende under det hele.

 Daphnie forsatte med at kysse Jaris lidt på halsen, og nappede af til lidt med tænderne. Da tempoet blev sat op, steg styrken og hyppigheden af Daphnies støn, og der blev lagt lidt mere kraft i fingersidserne. Hun trak hovedet væk fra Jaris' hals, og lagde et mod jorden mens hun bed sig i læben for at dæmpe et støn lidt. Hun holdt sit blik i hans i lidt tid, før hun måtte lukke øjnene i nydelse. Daphnie var for længst begyndt at blive svedig, men blev kun værre. 
 Flere gange lå Daphnie og rystede lidt i nydelse, da hendes mavemuskler trak sig sammen. Stønnene fik en mere skinger tone oversig, og neglene blev presset lidt ned i ryggen og nakke på Jaris når det var. Hendes vejrtrækninger var hurtigt og overfladiske, og blev mere og mere bare til støn.

 Ude af stand til at kunne være i sig selv, og behovet for mere, bukkede Daphnie sine ben mere op, og jo mere hendes krop nød det, jo mere begyndte hendes ben at klemme om Jaris. Hendes støn begyndte at blive mere og mere skingert, som musklerne i hendes underliv begyndte at trække sig sammen, og den varme følelse fra en orgasme spredte sig i hendes krop. Da hun mærkede Jaris læber mod sine, sugede hun dem nærmest sulten til sig i det ivrige kys, og følte sig helt skuffet da han trak sig fra det igen, så hurtigt. Hun åbnede øjnene og så på ham, og foldede læberne i nydelse over at se orgasmen trille end over hans ansigt. 
  Daphnie krop rystede stadig fra orgasmen, og en gang i mellem, trak hendes mavemuskler sig sammen. Hun hev forpustet efter vejret, og lå og betragtede Jaris lidt, mens hånden på ryggen forsigtigt nussede ham lidt. Hun følte sig tør i halsen, og sank kort i et forsøg på at smørre halsen lidt. Hun bed sig lidt i den ene side af underlæben, mens hun havde en lille smil i mundvigen. Havde hun virkelig lige gjort det her...!

Stadig forpustet, blev Jaris liggende over hende, mens han forsøgte at få bare en lille smule styr på de rystelser, der stadig flydte hele hans krop. Hendes strøg over hans ryg fik ham dog til at slappe mere af. Han smilede tilfreds til hende, før han startede et kys op igen, denne gang ikke helt så ivrigt, men stadig bestemt og fast. Han lod det også fortsætte en del længere, nu hvor han kunne fokusere kun på det. Han lod hånden mod hendes hofte glide op over hendes side, før han fjernede den og lagde den mod jorden. Kysset blev sluppet og smilet kom tilbage igen. "Det gør jeg gerne en anden gang," sagde han, uden at lægge skjul på hvor meget han havde nydt det. Han trak sig lidt tilbage, men satte sig ikke op på knæ før han havde kysset hende et par gange i kavalergangen.

Endelig havde Jaris fået bare lidt styr på sig selv igen, så han kom op på knæ og hev bukserne på plads. Snoren blev bundet ordentligt igen, så han var sikker på ikke at tabe dem, så snart han skulle rejse sig. Han lagde hovedet en anelse på skrå, lod kort blikket glide ned over hendes krop. Det tilfredse smil blev lidt bredere, før han så mod hende igen. "Nu var jeg ikke for hård, vel?" Spurgte han, som om han rent faktisk bekymrede sig om det, men reelt set var det kun for at sikre sig, at han ikke havde lukket sin mulighed for at gøre det igen en anden gang. Og så en gang mere efter det. Han rakte en hånd frem mod hende, så han kunne hive hende op at sidde, hvis hun altså valgte at tage imod den. Han havde bestemt ikke travlt med at få sin trøje på igen, han havde det stadig alt for varmt.

 Da et kys blev startet, gengældte Daphnie det. Hun lukkede let øjnene, og flyttede hånden i hans nakke, til hans kæbe/kind, så hendes tommelfinger kunne ae ham lidt på kinden under kysset. Hånden på ryggen forsatte sin nussen. Hun nød kysset rigtig meget, det gav hende en roligt, afslappende fornemmelse i kroppen. Hun strakte sig lidt under kysset, som han kørte hånden op af hendes et. En svagt og lavt suk slap kort ud mellem hendes læber. Daphnie gengældte hans smil, da han trak sig fra kysset. Hun lyttede på hvad han sagde, og den røde farve fandt vej til hendes kinder igen. Blikket slog hun lidt ned, som hun åbnede munden for at sige at det gjorde hun også, men det fandt hun lige godt for pinligt at sige højt, så hun lukkede i stedet munden igen, for at bare at nikke.
 
 Jaris trak sig væk fra hende, og hun blev pludselig meget bevist om hvor de var henne, og hvordan hun så ud. Hun satte sig hurtigt op, og så sig - måske en smule panisk - omkring, at tjekke at der ikke var nogle, mens hun sat med den ene arm hen over hendes bryster. Da der umiddelbart ikke var nogle at se i mile omkreds, så hun op på Jaris, og lod armen falde væk fra brysterne igen. Hun rystede lidt på hovedet til hans spørgsmål.
 ".. Nej.. " kom det hæst fra hende, og hun rømmede.
 "Nej, det tror jeg ikke.. " Sagde hun stille, og lod blikket betragte hans overkrop lidt, inden hun så forbi ham, for at få et overblik over hvor hendes tøj var henne. Hun lod hånden glide gennem det rodede hår, i et forsøg på at få lidt styr på det, men gav hurtigt op, og lod hånden falde ned igen.
 
 

Det lidt for brede, tilfredse smil, endte ud i en svag latter over hendes røde kinder. Stadig så uskyldig. Selv ret ligeglad med hvor de var, om der var nogle der havde set dem, kunne han ikke sætte sig ind i hendes bekymringer. Men som altid, valgte Jaris at tage hendes stilhed som et tegn til, at hun delte samme mening som ham. Som hun forsøgte at finde ud af hvor hendes tøj var blevet smidt, gjorde han det samme. Han kunne muligvis ikke forstå hendes måde at være blufærdig på, men han kunne vel stadig være venlig og finde hendes tøj. Han lænede sig lidt til siden for at kunne se bag hende. Ganske rigtigt, lå alt hendes tøj og hans trøje ved træets stamme. Han holdt kort en finger op, for at indikere at hun skulle vente i to sekunder, før han kravlede uden om hende og hen for at samle alt deres tøj op.

Jaris kom kravlende tilbage til hende, med tøjet i den ene arm. Han satte sig i skrædderstilling foran hende og uden at se hvad han lavede, rakte han sin egen trøje til hende. Samtidig forsøgte han febrilsk at finde hoved og hale i hendes tøj, med den anden hånd. Der gik dog ikke længe, før han stoppede op og lagde hovedet på skrå. "Vent..." Sagde han forvirret, før han nikkede, da han endelig fandt ud af, hvad der var galt. "Det er ikke rigtigt," sagde han lavt, fik trukket sin trøje til sig og rakte hendes tøj mod hende i stedet. Han lagde sin egen trøje over skulderen og satte sig derefter bare til at se på hende, mens hun trak i sit eget tøj. "Husk at nå hjem før solen går ned. Jeg har hørt noget om et udgangsforbud?" Det lød halvt som et spørgsmål, for han befandt sig aldrig i byerne og anede derfor ikke om det passede. Derudover indordnede han sig ikke ret meget efter regler.

 Daphnie lidt efter Jaris som han kravlede væk, og hun kunne ikke lade vær med at grine lidt af ham. Men hun ventede på han kom tilbage, prøvede hun at børste sin ryg lidt af. Det var akavet og så sikkert ikke særlig elegant ud, men hun fik det gjort. Det var ikke fordi Daphnie som sådan var blufærdig, men hun synes måske lidt hun var ret meget nøgen, et så offentligt sted, men så længe her ikke var nogle, andre end dem selv, gjorde det hende ikke det store. Da Jaris kom tilbage, og rakte hende hans trøje, tog hun en anelse undrende imod den, og holdte den lidt op foran sig, inden hun så mod Jaris med en rynket pande, og en grin spillende på læberne. 
 Jo mere han kæmpede med hende kjole, jo mere måtte hun krølle munden sammen, for at holde latteren tilbage, og som det gik op for ham, hvor problemet lå, lod hun en klykkende latter slippe hun, mens hun rakte ham han trøje og tog imod kjolen. I et øjeblik sad hun bare med kjolen i skødet, mens hun grinte færdig. Der var et eller andet specielt over ham her Jaris. 
 Da hun efterhånden var færdig med at grine, begyndte hun at tage kjolen på. Hun fik den over hovedet, og lod den bare ligge sig som den nu gjorde, uden at gide og sætte den helt rigtigt. Hun nikkede lidt til det han sagde, inden hun så op på himlen, for at vurdere hvor længe der var til at mørke brød ud. 
 "Det er rigtigt.. Burde du ikke også det..? " Spurgte hun. Selv havde hun været ude efter mørket frembrud en gang i mellem. Det var mest ved uheld, eller når hendes nysgerrighed tog over hende, men han havde nok ret nok. Daphnie vidste jo umiddelbart ikke noget om Jaris, andet end hans navn, og nu hvordan han så ud nøgen, så hvor hen skal egentlig skulle for at komme hjem, havde hun ingen anelse.. Måske havde hun forstyret ham midt i hans rejse et eller andet sted hen. 

Jaris kunne godt fornemme hendes morskab, over hans forvirring, i øjenkrogen og han kunne ikke lade være med at smile lidt med. Det var vel en fejl alle kunne begå! Eller hvad? Han kunne ikke holde sig fra at grine med, måske ikke alle kunne begå den fejl. Han havde trods alt ikke talent for at være opmærksom og det vidste han. Han nikkede straks til hendes spørgsmål. "Jo!" Sagde han bestemt. "Jeg skal bare finde ud af hvilken vej jeg skal," fortsatte han kort efter, som han drejede hovedet i retning af byen. Derefter pegede han i den modsatte retning, som han vendte blikket mod hende igen. "Jeg skal den vej... Tror jeg," sagde han, en anelse usikkert. Det var den forvirring, forvirringen over træer der lignede hinanden, der havde startet hele deres eventyr for dagen.

Efter alt for kort tid, hvor han prøvede at tænke over det, trak han let på skuldrene. Han var ikke bekymret, han skulle nok finde hjem. På et eller andet tidspunkt. "Du skal ikke tænke på mig, jeg skal nok finde vej," smilede han til hende. Han skævede mod træets krone. Han kunne vel også få styr på deres væddemål? Han havde ikke mange drageer liggende i lommerne længere, kun et par stykker og byen lå så tæt på, hvis han nu skulle få brug for flere, inden han blev færdig med at tælle blade. Det var helt sikkert en mulighed. Han skubbede tanken fra sig, ville hellere fokusere på at få sendt hende afsted, inden det blev mørkt. Ikke fordi det var lige om hjørnet, men han havde brugt lidt længere tid, end han egentlig havde regnet med, sammen med hende. Han kom endelig op at stå, tilbød igen hende en hånd, så han kunne hive hende op. Trøjen gled samtidig af hans skulder og landede på jorden, men det gad han ikke bruge tid på lige nu. "Kom op og sig ordentligt farvel til mig." Han gav en lokkende tone et forsøg, men det lød mere i retning af perverst. Det var trods alt den tone, han kendte bedst.

 Daphnie sad lidt og bare så på ham, som han sad og prøvede at finde ud af hvad vej han skulle. Af og til løftede hun brynene lidt, og slap et kort og svagt grin ud over ham. Han mindede hende lidt om hende selv. Da han sagde han nok skulle finde vej, nikkede Daphnie lidt - hun troede egentlig ikke heeeelt på ham, men det var vel også lige meget.
 "Aha... Så det skal du nok.. " kommenterede hun med et svagt grin. 

 Han rejste sig op, og trøjen faldt ned fra hans skuldre. Hun fulgte den med blikket, og overvejede kort om hun skulle tage den med op til ham, nu hun trods alt stadig sad nede på jorden. Hun bestemte sig for at lade vær, og tog i stedet fat i hans hænder, og kom op at stå ved hjælp af ham. 
 Det gav Daphnie et sug i maven, den måde han sagde hun skulle sige ordenligt farvel til ham, og hun så han lidt i øjnene. Hun sank en anelse langsomt, og fugtede læberne lidt inden hun kort bed sig en anelse i underlæben. Så nikkede hun bare lidt, inden hun trådte lidt tættere på ham, uvidende om hvordan han egentlig havde tænkt sig hun skulle sige ordenligt farvel. 

Jaris fik hevet Daphnie på benene, sørgede for at hive så meget til, at det ikke ville være nødvendigt for hende at bruge mange kræfter. Forvirringen over hvilken vej han skulle for at komme mod Rubinien, fyldte stadig en del, men han havde endnu ikke taget beslutningen om hvorvidt han skulle blive, for at tælle blade. Han havde trods alt masser af tid, han kunne vel sagtens bruge et par dage på det? Han havde ellers lovet sin tjenestepige at komme tilbage så hurtigt han kunne, for hun brød sig ikke specielt meget om at skulle være bordellets chef, når Jaris ikke var der. Men det her var jo vigtigt! Det måtte han bare forklare hende.

Idet hun kom på benene, lagde Jaris straks en arm om hendes talje og trak hende ind til sig. ”Jeg skal nok forsøge at gøre det næste møde lidt mere privat,” sagde han med et smil, hentydende til at han egentlig gerne ville opleve hende, uden nervøsiteten over deres lokation. Han gav hende ikke tid til at svare, før han startede et helt roligt kys op, i modsætning til hvor ivrig og grådig han førhen havde været. Samtidig flyttede han langsomt den anden hånd mod hendes ene balle igen, bare for at give den et sidste klem.

 Med et let spring kom Daphnie op og stå ganske let, og uden problem, sådan som Jaris hev til. Hurtigt blev hun trukket ind til ham, og det fik hendes hjerte til at springe et slog over i en blanding af forskrækkelse og noget andet, hun ikke kunne forklare. Den røde farve sneg sig en anelse ind over hendes kinder igen, mens hun nikkede, men hun formåede at ignorere det og sende ham et skævt smil. Det blev dog hurtigt afbrudt af et kys, Daphnie kyssede med, mens hun lod begge hænder ligge sig på hans bryst. Den ene gled om i nakken på ham, så hun kunne gøre kysset en smule dybere.

 Efter at have holdt kysset lidt, trak hun sig fra det, og snurrede sig fri af hans arme med et skævt smil på læberne og et kækt glimt i øjnene. Selvom hun egentlig stod meget godt hvor hun stod, havde Jaris ret i hun skulle hjem af. Hun alligevel også nå at købe ind til mad, inden markedspladsen lukkede. Hun bukkede sig ned, og tog hendes cardigan på, inden hun på Jaris.
 "Vi ses, Jaris! " sagde hun mens hun gik lidt baglæns mod byen, så hun kunne sende ham et sidste smil, inden hun vendte sig om. Da hun havde vendt ryggen til ham, lavede hun en lidt smertende grimmasse. Okay... hun var måske lidt øm.. 

Som kysset blev gjort dybere, blev lysten til at slippe det mindre, så Jaris fortsatte det så længe han kunne, indtil hun trak sig. Han flyttede hovedet en anelse med, bare for at få det til at vare et sekund længere, før hun kom fri fra hans greb. Helt elegant, endda. Han blev ofte imponeret når folk gjorde den slags, nok mest fordi han ikke selv kunne, uden at falde. Det var da altid noget, at han havde en på gården til at sy ham sammen, når han lavede ulykker, ellers havde han ikke formået at være så køn længere. Ja, lidt egocentreret måtte man vel godt være. Han lagde hovedet let på skrå, gengældte hendes smil, mens hun bevægede sig bagud, væk fra ham og mod byen. "Vi ses, Daffe," sagde han. Han blev stående og kiggede efter hende, selv efter hun havde vendt ryggen til ham, indtil han næsten ikke kunne se hende længere. Nu skulle han bare tage stilling til, om han skulle hjem, eller om han skulle blive og tælle.

Det var ikke en nem beslutning, men efter lang tids overvejelse, valgte Jaris at blive.