Randall lukkede med vante bevægelser sin jakke, trak lidt op i bukserne og kørte en hånd over sit hår. Så var han vist klar til at møde den store vide verden igen. Den gamle byvagts ord om at der stank fik kun en ligegyldig lyd fra Randy. Han havde ikke lige tænkt i bad det sidste stykke tid, hvilket heller ikke ligefrem noget, han normalt gik op i. Han kunne ikke selv lugte det, efter at have lagt i lage i sprit så længe, men han var ikke i tvivl om, at hundene på gaden helst gik udenom ham i øjeblikket. Ikke at det betød noget for ham, men en lille tanke om, at hvis han hun alligevel skulle på kro, ville et bad i deres baderum måske være en god idé. Hans krop ville i hvert fald have godt af varmt vand til at blive blødt lidt op i.
"Det er hvad man får ud af at samle skidt op af rendestenen!" Han slog let ud med hænderne som om, at det gav sig selv, inden han kastede et blik på døren. Kunne han komme ubemærket ud? Han havde ingen anelse om, hvordan omgivelserne om huset så ud eller hvilken del af byen han var i.

Den sidste trussel fik ham til at kaste et kort blik på den gamle mand.
"Så ryger jeg i hullet? Uhada, jeg ryster i mine bukser." Han himlede let med øjnene, men et smil dukkede op lige efter. Pff. Han var ikke bange for byvagten. Men så igen, han var ikke rigtigt bange for nogen.
For doven til at kigge eller spørge efter en bagdør, tog han et par lange skridt hen til hoveddøren, hvilken han hev åben nok til at stikke hovedet ud og se sig omkring. Aha! Et par ting fortalte ham, hvor han sådan ca. var. Hurtigt trak han hovedet til sig igen og så på manden med det fantastiske hår.
"Jeg mener det, lad være med at følge efter mig." Og så forsvandt han hurtigt ud af døren, der lukkede stille bag ham, kun efterladende hans noget markante stank af en uges lang druktur.

Der gik dog ikke mange sekunder, før døren gik op igen og han stak hovedet ind. De grå øjne spærret lidt alvorligt op.
"Men jeg mener det. Tak." Og så forsvandt han igen, hastigt skridtende ned ad gaden, snart med en andens pung og krystaller i sin besiddelse. Han gjorde det, han havde tænkt sig, fandt sig en kro, fik et bad og sov i næsten et døgn. Og derefter havde han overskud til at spekulere over sit møde med den alt for underlige byvagt.

Et skævt smil voksede frem på det aldrede ansigt. Ja, det var vel præcis hvad man fik ud af at tage skidt med ind fra gaden og lade det ligge i sin seng og sove rusen ud. Gad vide om hans seng nogensinde kom til at lugte normalt igen? Mon ikke noget godt rengøring kunne gøre underværker. Ikke at han havde tænkt sig at gøre noget lige med det samme, det havde ikke været den bedste nat siden han havde tilbragt den i sin stol. Nakken havde nogle indvendinger til den behandling i hvert fald! ”Bare du beholder bukserne på” kommenterede Bigwig tilbage med let morskab i stemmen. Nej, han havde ikke ligefrem planer om at smide Randall i fangehullet, hvis blot knægten opførte sig pænt. Ikke kom i problemer eller brød flere love. Han tvivlede, men håb var trods alt stadig levende i ham.

Endnu engang fik han en advarsel om ikke at følge efter Randall, og endnu engang blev det besvaret med rolighed og at Bigwig let blinkede med øjnende. Af de to, var det vidst Bigwig der var i bedste form og tilstand, trods den mindre søvnfulde nat, men han sagde ikke noget. Lod blot den anden gå, velvidende at han havde brudt sig på byvagternes arbejde. Men nogen gange var en håndsudrækning vigtigere end at kaste alle ned i en kold og fugtig kælder og afsone sine domme. Bigwig var egentlig tilbage til at læne sig tilbage i sin stol og tage en dyb træt indånding da det beskidte hoved stak ind igen, med de sidste ord om taknemmelighed, hvorefter lyden af døren der lukkede døren igen og forsvandt ned af gaden. Bigwig sukkede dybt, lukkede øjnende og hensvandt for noget tid tilbage til drømmeland, med en velfortjent lur.