Rofus nikkede anderkendende til hvad Sofie sagde, Han ville ikke kunne ladevær med at blande sig hvis hun endte med at rode sig ud i noget.

Men den her dag var på igen måde gået som han have forventet! Eller jo, Sofie stod sent op, men der var også det eneste! Hans hånd hvilede over hans hjerte, det var svært at sige om det kun føltes som at det slog hurtigere når han tænkte på hende, og hvad de havde oplevet.
Sofie var en havfrue! Eller ihvertfald noget af tiden! Her her troede han at hun ikke kunne blive mere fantastisk, men han havde både fået mulighed for at knuge hende ind til sig, og hun elskede ham! Han rødmede helt ved tanken om deres kys, og hvordan hun forvandlede sig tilbage til den pige han kendte, lige som i et eventyr!

Lige nu var ham og hende, sammen mod verden.
Sammen ville de få styr på hendes havfrue evne. Sammen ville de smide de maskerede fjolser ud af Dianthos. Sammen ville de finde en vej gennem livet! 

Men først havde de en aftale med om af få udleveret kutter og masker. En ting var dog sikkert, maskerne stod for fald.