Han stod kort og betragtede hende men han var nød til at se om hun var våd men det så ikke sådan ud, et letter pust kom frem fra hans mund, han var nød til at se hvem denne rødhåret skønhed var, det var nu også langtid siden han havde snakket med nogen levende mennesker.
han tog et skridt efter det andet og bevægede sig over imod hende, få meter fra hende stoppede han om, han så på hende kort og et lille smil kunne ses på hans læber " Jeg håber ikke de på nogen måde blev våd" han kørte hånden igennem hans, og kiggede lidt til siden inden han igen kiggede på hende, hvis hun kiggede ham i øjne vil hun kunne se hvor lyse blå hans øjne var.
Achillius vidste hverken om denne person var på den ene eller den anden side, men det betød nu ikke så meget for en hver pige kunne vendes over til hans fordel hvis det var.
han gik lidt tætter på hende og satte sig på hug foran hende sådan de var på samme højde overfor hinanden, for Achillius mente han folk der stod og snakkede til en der sad ned, betød for ham at man så ned på dem, så han vil møde hende i den samme højde som ham.

Kathys øjne hvilede roligt på Achillius mens han nærmede sig. Hun satte et øjeblik sin knyttede næve ned mod jordens overflade, og var klar til at rejse sig. Den anden hånd havde sneget sig ind under hendes kappe, og havde grebet om et af sine mange selv smedede knive. Nok var de hjemmelavet, men de var de bedste af slagsen. Hun havde solgt en del gemmen tiden, og dog alligevel ikke så mange, da det ikke er hvem som helst hun sælger til. De kunne ende med at blive til fare for hende selv.
Hans bevægelser afslørede ingen fjendskab, og hvis det skulle vise sig andet, så havde hun havet ved siden af sig. Sagt på en anden måde, hun var i sikkerhed.

"Vand rør mig ikke.." Svarede hun kort men også bestemt. Hendes attitude var lettere hård, og dog alligevel med et feminint though.

"Sig mig.. Jeg kunne ikke lade være med at bemærke vingerne. Er du en engel?" Nok havde hun set andre med vinger før, men hele hans udseende virkede anderledes i forhold til dem.

Achillius ser overrasket på hende denne person var ikke som de andre piger han havde mødt hun var mere hård i det på hendes egen måde.
på en eller anden måde kunne han lide det, måske var det noget af det han havde søgt efter.
ide hun stiller ham et spørgsmål ser han på hende " en engel ja det kan man vel godt klade mig, men jeg har et navn " han nærstuderet hende med hans øjne "og hvad er de så frøken?. du virker ikke til at være her fra, din påklædning siger noget bestmet " måske var edet lidt for groft den måde han fik det sagt på men en ting var sikkert det var det ikke.
han rejser sig op og ser hen på en træstamme der ligger lidt der fra, han vifter kort med hånden og trastammen flyver igennm luften og lander bag ham, han sætter sig ned på den og ser afventende på hende.

Kathy hæver det ene øjenbryn og et skævt smil toner sig frem på hendes læber. Hun betragtede et kort øjeblik hans vinger. De var meget fine og velplejede. Nok var det halvmørkt, men hun kunne snildt se det, de var jo trods alt hvide.
Hun fangede hans yderst lyseblå øjne. Det hørte sig vel til, når man var "en slags engel"? Hun kendte intet til engle, men alt i alt vidste hun, og havde hun nu også fået bekræftet, at de var meget rene i udseendet. Ikke "ren" som det modsatte af "snavset" mere ren i farverne. Det var meget betagende. Gadvide om han aldrig kom ud for kampe? Lige nu, kunne hun ikke forestille sig det.

"Ah.. Jeg troede ikke at engle havde navne?" Sagde Kathy henkastet, og dog med en hvis ironi bag. Det blev dog alligevel sagt på en spørgende måde, sådan at hun rent faktisk viste at hun fiskede efter et navn.

"Nej, man kan ikke just sige at jeg er herfra. Jeg opholder mig nærmere til søs året rundt, så det er længe siden jeg har været rigtigt på land i flere dage af gangen.."
Hun havde skam bemærket hans hentydning omkring hendes tøj. Hun var dog så vandt til at folk kommenterede det, eller skulede lidt med sultne øjne. Der havde såmænd været mange gange hvor nogen havde været ved at befamle hende, men så havde det været med et legeme som indsats typisk.
Kathy rejste sig fra jorden, ved at støtte på den knytnæve hun endnu havde placeret i jorden. Hun overvejede slet ikke om hun burde sætte sig ved siden af ham eller ej, da hun følte sig helt sikkert ved dette sted. Med rolige skridt nærmede hun sig stammen, som han havde fået skubbet over til sig, og satte sig et stykke ved siden af ham.

"Jeg er piratkaptajn.." Afsluttede hun med et skævt selvtilfredst smil. Hun var højst sandsynligt fra en hel anden slags verden end han var. Hun vidste dog ikke, hvad engle typisk lavede.

"Du må bruge de vinger en hel del, ikke sandt?"

Alt den infomation som han fik gav ham på en eller anden måde et indblik i hvordan hun var som person, han smiler til hende da hun kommentede det med at han havde et navn, han kunne på en måde antyde at hun gerne vil vide hans navn men, nu vil han heller ha hun spurgte direkte til ham i stedet. han følte hende med øjne da hun stille og roligt bevægede sig over for at sætte sig på stammen. "til søs siger du " han så op på himlen og længtes tilbage til alle de gange han var til søs med hans mor, for det var det eneste tidspunkt han kunne se hende på.

han stoppede så hans dag drømmerig og så på hende "kaptajn siger er det ikke meningen en kaptajn skal have sit crew med sig hvis der skulle opstå problemer? kunne forstille mig det ikke er helt let at være pirat.?" smilede han efter fulgt af et svar "tja jo jeg bruger meget mine vinger, men mest af alt for at opleve ting " han havde godt lagt mærke til at hun havde sat sig et stykke fra ham "du behøver ikke at sidde så langt væk jeg bider ikke " smilte han på en venlig måde. mennesker plejede normalt at sidde sig tætter på ham, men denne pirat troede nok ikke på andet ind sig selv.

Kathy spredte sine ben let, og lænede sig let forover, mens hun sad der på træstammen. Hun placerede begge sine albuer på hver sit lår, og lod sine arm hænge slapt ned, så de krydsede hinanden et sted mellem lårene.
Hun havde ikke fjernet blikket fra englen, og blev en smule mere kølig da han nævnte crewet. Sådan nogen forædere!

"... Det er bestemt ikke alt man fortæller enhver. Men nuvel, jeg kan vel godt sige, at jeg er på land for at søge efter nyt crew." Sagde hun lige ud, men med et bestemt tonefald.

"Hmmn" mumlede hun, som kommentar til hans brug af sine vinger, og så mod vandfaldets vand. Hvad ville hun selv have gjort hvis hun havde haft vinger? Vel muligvis det samme? Eller også havde hun lavet en masse baghold. Sikke en kombination af luft og vand, man kunne få for en som hende. Kunne give hende ufattelig mange fordele. Specielt når man var til havs og fik fjender på besøg.
Kathy skulede tilbage, da han nævnte, at hun bare kunne komme tættere på.

"ah? Du er absolut ikke bange af dig? Kender du overhovedet nogen inde for piraterne? Det virker ikke sådan, siden du så åbenlyst har lyst til at nærme dig mig" Sagde hun med et glimt i øjet. Hun kunne nu godt lide at lege lidt med sine evner, inden for det at være kvinde.

"Men nu du insisterer..." Kathy rykkede sig en enkelt gang, og støttede sig til træstammen med sine håndflader, hvor hun gjorde sig et lille hop, og så havde hun rykket sig nærmere.

"Men du svarede aldrig på hvad dit navn var?" Bemærkede Kathy og løftede let sit ene øjenbryn. Hun trak lidt på smilebåndet så et skævt smil kom frem på hendes læber.

Achillius sad så afslappet som han nu kunne og lyttede til hvert ord hun sagde. bare på den korte tid hun havde været i hans nærvær kunne han mærke at denne pirat var en så vil sætte et prag på hans oplevelser i denne verden. "hmm et crew siger du?. er det så ikke det forkerte sted du leder?. burde du ikke være på en kro eller noget ligende hvor der er normale mennesker?." smilte han til hende.

han kunne ikke lade være med at betragte denne pirat, hun havde en helt bestemt charme over sig, og du Achillius ikke godt om.
"bange hmm. nej desværre frugter jeg ikke døden, nogen eller noget, og hvis jeg gerne vil ha dig tætter på så havde jeg bare gjord noget andet " smilte han og blinkede til hende.

Lidt selvtilfredhed dukkede op i ham da hun rykkede nærmere og inda spurgte efter hans navn"mit navn er Achillius søn af Peleus. og de frøken?" hentydede han og kiggede på hende med et skævt smil på læben.

Kathy så halvstrengt på Achillius. Han forholdt sig forholdsvist lærende overfor hende, hvilket hun ikke satte så stor pris på. Det eneste hun rent faktisk kunne sige om det, var, at han var interesseret i hende. En hånd gled ind under den lettere løse kappe, og fandt frem til et skaft inde bag klæderne. Hun trak i det, og ud kom et smukt håndværk til en dolk. Klingen glimtede, og det var ikke et hvilket som helst materiale dette var lavet af. Hun holdt det op foran sig, og betragtede sit håndværk med et lille saligt, dagdrømmende smil. Der var skam en grund til at hun havde frembragt det.

”Nuvel.. Jeg har skam været på kroen, men de eneste der befandt sig der, var dem der forrådte mig... befandt.” Sagde hun, og understregede ordet ”befandt”.
Hun skævede et øjeblik til Achilius og så så tilbage igen på håndværket, og gemte det væk igen under sine klæder.

”Du kommer langt af ikke at frygte døden, og dog kan det få enhver til at handle tåbeligt! Det har jeg set mange eksempler på. Folk, der tror at de pludselig skal spille helte, og redde dagen for dem og deres nærmeste.” Hun rystede let på hovedet ved tanken om alle dem, der havde været et ufatteligt godt eksemplar som gik under difinitionen ”tåbe”.

”Achillius.. hmmn. Yderst engle-agtig, antager jeg? Mit navn er Kathy Zet. Ikke det bedste piratnavn jeg kunne have ønsket mig, men det handler nu mest af alt også blot om omdømme.”
Hun lænede sig nu en smule tilbage og lagde sit ene ben over det andet og sad nu langt mere kvindeligt end tidligere.

ide hun trak sin dolk frem fik Achillius til at smile en lille smule dov beundrede han lidt hendes dolk og den måde hun havde kontrollen over den.
han så på hende da hun så havde taget dolken væk"var der en mening med at duu vil trække dit våben? måske stikke mig i ryggen " sagde ironisk med et lille smil på.
Achillius smiler kort inden han med en enkelt bevægelse med hånden fik trykket hendes dolk frem i hans hænder.
"den er nu meget flot din dolk, han lod den svæve over hans håndflade imens han drejet den fra side til side.
"gad vide hvor mange du har dræbt med denne dolk?" han så på hende inden han placerede dolken lige nede foran hendes føder. Achillius syntes nu det var meget sjovt at drille lidt men han vidste ikke rigtig hvordan hun vil tag det.
"Kathy Zet et navn der ikke er mange der hedder men på den anden side så er der heller ingen som dig."

Kathy smilede skævt over Achillius’ spørgsmål.

”Det våben minder mig hele tiden om, hvilken vej jeg går. På den måde erinder jeg, hvor mange jeg har dræbt gennem tiden, og til hvilket formål. Forædere dør ved bladets berøring mod deres strube.”
Hun spærrede øjnene op, så snart han sad med hendes dolk. Hun mærkede hurtigt efter under sine klæder, om den nu stadig var der. Nej, den var forsvundet. Han havde taget den! Stemningen omkring Kathy var blevet mere trykket. Hun var ikke stolt over at se sit eget håndværk falde i en vildt fremmeds hænder.
Smilet fra hendes læber var totalt forsvundet, og i stedet sad hun vågeligt og betragtede Achilius siddende med den.

”Jeg har ikke tal på det.. Desuden, så spørger man, hvis man vil mere med andres ting, end blot at se.” Bemærkede hun halv bidende, stadig utilfreds over, at hun ikke havde kontrollen over sin egen dolk.

”Nej, og du bør heller ikke ønske dig, at der var flere af min slags. Det giver blot problemer for enhver.” Kathy fornemmede hans lettere flirtende attitude. En af de typer, der rent faktisk kunne være sjove at lege med. Hun var jo, på sin vis, lidt i samme båd med sin egen attitude.

Achillius smilte lidt da han kunne mærke hvor irriteret hun blev over at han havde lånt hendes dolk uden at spørger."Jeg så den blot ikke andet hvis du kigger efter mit aftryk på den så er den der ikke" smiler han til hende.
Achillius så lige ud da hun nævnte drab "arrh drab" sukede han, han kom i tanke op de kampe og de mennesker han havde dræbt igennem tiden godtt nok så han fredlig ud men alle de sønner og fættere til andre han havde dræbt kom han i tanke om, bare alle de nætter han ikke har sovet i på grund af han følte sig hjemsøgt af dem som han havde dræbt.
"men sig mig engang unge frøken tror du at du vil kunne dræbe mig ?" Achillius er meget opsat på folk som trorde kan dræbe ham eller som har troede det var ham de dræbte, det var ikke for at udfordre hende for Achillius mente ikke kvinde hørte hjemme under krig og kamp, men blot der hjemme.

Kathy missede lidt med øjnene, men så væk et øjeblik mens han havde hendes dolk. Hun svarede ikke rigtigt, selvom der egentlig ikke var noget at svare på.
Hun skævede dog lidt til ham, uden at rykke på sit hoved i nogen særlig grad. Achillius funderede også over drab, tydeligvis. Det var også en sjov, nej ikke sjov, det var en gribende tanke. Alle de mange frygtindgydende oplevelser man havde haft i forbindelse med dem. Det var.. specielt. Øjeblikket hvor en modstander mistede lyset i øjnene for derefter at falde om uden nogen former for kræfter. Særdeles, facinerende. Det undrede ikke Kathy, at nogen kunne blive afhængig af det, hvis de var syge nok oven i hovedet. Hun selv? Jo, hun gjorde det efter hvad hun selv ville tolke som "nødvendigt".

Kathy blinkede et par gange med øjnene, og vendte nu endelig hovedet mod Achillius. Hun så først overvejende ud på ham, for at vurdere, om det nu netop var en udfordring han lagde op til. Hun var ikke helt sikker på det, men efter hans udstråling, så tvivlede hun nu stærkt.

"Jeg tror på, at man aldrig skal sige aldrig. Der er gange hvor en kamp ikke handler om styrke men om intelligens. Jeg mener selv, at jeg har begge dele." Sagde hun med et glimt i øjet.

"Du selv, tvivler? Lad mig gætte.. Som langt de fleste mænd her i Krystallandet, forventer du absolut intet af kvinder? Hmn? Så sandt. De fleste byder jo heller ikke ud med noget ekstra ordinært som styrke og handlekraft, trods jeg alligevel har mødt et utal af kvinder der har bevist det modsatte. De er der, men det er bare langt fra altid man støder på dem. Det er klart, at de er i undertal i forhold til resten af kvinderne i landet." Sagde Kathy ligeud. Hun skjulte ikke noget. Hun var ikke en del af de kvinder, som var hjemmegående og passede børn. Nej, hun skulle aldrig i sit liv have børn. Hun ville aldrig kunne være en mor til et barn, i al fald, ville det være synd for barnet. Så ville hun hellere bortadoptere. Hvis ikke det var muligt, så ville hun nok være nødsaget til at dræbe det i sidste ende, for hun ville alligevel selv mene, at det var bedre end at have hende som mor.

Achillius smilte af hvert et ord hun sagde det var stortset det han havde regnet med hun vil sige, så på en eller anden måde kom det ikke som en overraskelse, men denne pirat havde næsten den samme måde at se tingene på ligesom ham. og det var lidt tiltrækkende.
men en ting var sikkert han kunne ikke lige finde ud af hende og hvad hun kunne lide, han vidste hun kunne lide sin dolk.
"du er nu en meget spænende person unge frøken".
Achillius fik en sjov ide han så kort på hende inden han, med et lille vift med hånden fik hende rykket helt hen til ham så de stortset snittede hinanden med tøjet, han så på hende og ide hun var så tæt på så han hende direkte i øjne,"du kan bare sige hvis du vil tæt på mig "han smilte lidt til hende.
Achillius gjorde hvirkelig alt for at regne denne smukke kvinde måde a være på ud, normalt er det ikke et problem for ham men denne pirat var ikke nem, men det gjorde nu heller ikke noget, det gjord bare at han vil prøve til han for hende ombevist. han så afventende på hende med et glimt i øjet.

Kathy hævede et let øjenbryn. Hans kommentar var uventet, og så alligevel ikke. Hans type havde hun set før, flirtende typer. Det var ikke svært for en som hende at finde typer, der lagde an på hende med det samme. Dog vidste man aldrig, hvad der gemte sig derudover.
Et ryk gik igennem hende, og pludselig sad hun tæt på Achillius. Ballancerende genvandt hun fatningen over sin egen krop – for så lang tid.
Hun himlede en smule med øjnene, men dog med et lille skævt smil, inden hun skulede til ham med et tilsvarende blik som hans i øjnene.

”Jeg kender ingen engle, så fortæl mig, hvordan er det at være engel? Bliver sådan nogen som jer jagtet, og er der udlovet dusør på jer hvis nogen skulle være så heldig at få jer i sit net?” Spurgte hun, med en lettere drillende tone.

”Og nå ja.. dit scoretrick som skulle virke på enhver kvinde, det er nu altid underholdende!”

Hun lænede sig igen lidt tilbage, og støttede bag sig med sine håndflader mod træstammen, så hun ikke væltede bagover. Hun lagde det ene ben over det andet, meget kvindelig, og dog så selvsikker stilling,
Hun var klar til hvad end han kunne se ud til at byde på.

Achillius kunne ikke andet ind at smile over det hun sagde til ham angående scoretricks, han bed sig kort i læben og nikkede."hmm hvordan det er at være engel lad mig se, tre ord: fedt frihed og masser af oplevelser, og en dusør hmm hvem ved kommer an på om folk vil ha fat i en engel nogle mennesker vil gerne have fat i os, men nu er jeg en som ikke rigtig hænger ud med de andre, men hvis du mangler penge kan du jo prøve at se om du kan fange mig i dit net " smiler han ironisk. han vende blikket og så nedfra og op af hende med et smil på læben hvorefter han rejser sig og ser på hende, han rækker hans hånd til hende" tag min hånd og jeg vil visse dig en af de ting som jeg oplever som du ikke gør " han vidste selvfølgelig ikke om hun vil gøre det, og han regnede heller ikke med hun ville, for han vidste at pirater ikke rigtig stolede på andre ind dem selv. men havde håbede lidt at hun ville for Achillius gjorde det kun for at være venlig. han stod og afventede hende lidt.

Kathy smilede skævt. Pirater kunne altid bruge penge, de kunne jo trods alt aldrig få nok skatte. Hende selv, havde oplevet et par enkelte skatte, men hun havde særdeles også oplevet en masse forhekselser som andre pirater havde været blevet udsat for. Nogen værre end andre på en skala fra den værste komiske forhekselse, til de mere uhyggelige af slagsen.

"Du får sikkert masser af spænding ved, at kunne blive jagtet på den måde, huh?" Sagde hun med et enkelt grin, som dårligt nok var et grin. Dog havde hun endnu sit smil på læben.
Da han rejste sig, blev hun blot siddende og så på hans hånd som han rakte frem mod hende. Hun så fra den til hans øjne, og så kort tilbage på hånden.

Ville han nu have hende med ud at flyve? Hun havde sine overvejelser. Hvis han tabte hende derfra, ja, så måtte hun jo bare få vandet til at gribe sig. Hvad kunne der gå galt?
Efter at have overvejet mulighederne for hvad der kunne ende galt, rakte hun alligevel sin hånd frem og greb fat i hans. Hun hev sig selv op ved hans hjælp.

han slikker sig om munden og nikke endnu engang "hmm tja men det kræver en masse at fange en engel som mig " sagde han med en lidt udfroderne dtemme men stadigvæk venlig. ide hun tager hans hånd smiler han til hende. han trækker hende tæt ind til ham sådan hun kunne mærke hans muskuløse krop hvis hun mærkede.
"hold fast" smilede han inden hans kæmpe hvide vinger slog sig ud, han smilede lidt og så op i luften inden han i et lille afsæt fløg op i luften med hende tæt ind til sig.
Achillius vidste at hun nok ikke vil stole på ham men han havde ikke tænkt sig at slippe, han fløg i en nogenlunde fart op i luften, ide han kommer op til skyerne, flyver direkte igennem dem og op over skyerne, hans vinger stopper med at baske for hurtig og efter få sek basker de i et tempo der gjord at de var hele stille i luften.
han så på hende "det her noget af det jeg bruger meget tid på " han nød det i kort sekund inden han så hende direkte i øjne og smilte.



((http://mariasahlholdt.dk/wp-content/upl ... 25x300.jpg)) udsigten :)

Kathy kunne ikke lade være med at undslippe et lille grin over hans kommentar, at det vil være svært at fange en som ham. Der var dog intet ondt ment i det, men alligevel var der en hvis mistro. Enhver kan blive fanget, det kræver bare de rette midler. Han sagde dog heller ikke, at det var umuligt.
Kathy holdt godt om Achillius, for hun havde ikke tænkt sig at falde. Hun klemte sig ind til ham, og ligeså vel som hun kunne mærke hans muskuløse overkrop, ligeså overbevist var hun, at han kunne mærke hendes bryster en smule for godt.
Hun så opad, mens de fløj. Hun havde ikke lyst til at holde øje med jorden under dem. Hun regnede ikke med at hun var bange for højder, men hun havde bestemt heller ikke lyst til at udforske om hun havde den frygt siddende i sig. Hun havde troet, at skyerne altid havde været sådan lidt puff i det, og at man ville kunne se, hvornår man var inde i en sky. Sært nok, bemærkede hun det dårligt nok, før de var oppe over dem.
Hun så forbløffet ud over de mange skyer, som mest af alt mindede på en sær måde om bomuld, når det endnu var på markerne. Plysset, på sin vis.
Hendes mund stod let åben, og kunne dårligt tro sine egne øjne.

"Wow.." Kom det lavt fra hende, og så fra den ene side til den anden, men begge sider så ens ud, dog kun med forskel til solens position i hendes synsbillede. Et smil kantede sig langsomt over hendes læber. Hun skulede til ham, og så tilbage på skyerne igen. Hun overvejede et øjeblik at lave sjov med ham, men hun tænkte alligevel, at når hun ikke anede hvor højt de var oppe, var det nu nok en dum idé, at kaste sig ud fra hans arme.

"Smukt syn! Gid jeg var en engel, eller bare havde vinger! Det kan jeg nu godt se fordelen i."

Achillius så positivt overrasket på hende da han kunne mærke at hun synes om det samme som ham. han smiler lidt og så ned, de var meget højt oppe i luften. han mærkede lidt hvordan hendes former var, og det var noget der faldt i hans jord. "stoler du på at jeg ikke taber dig " sagde han blot inden han slap hende, og hun begynde at falde ned men få sek efter greb han hende igen, han vidste sådanset godt at lige nu havde han magten så det var sjovt at drille hende.
Achillius havde ikke haft så sjovt siden ja det kunne han ikke huske, denne pirat havde givet nyt liv tilbage i ham, han så på hende endnu engang "det var ikke min mening at tabe dig smilte han og blinkede til hende, for han vidste godt at hun vidste at han gjorde det med vilje.
han tænkte kort over hende benævnelse om at være en engel. "hvis du var en engel så vil jeg ikke kunne have dig så tæt på mig nu som jeg har, så synes det godt du ikke har vinger" han placere hans hånd på hendes kind og så hende endnu engang i øjne.

Kathy skulle lige til at svare, at hun da ikke regnede med at han ville tabe hende. Hun nåede kun at åbne munden let som skulle hun til at svare, inden hans greb løsnedes. Kathy havde ellers, holdt en smule fast, men absolut ikke nok til at holde sig oppe sammen med ham, tydeligvis. Udsigten havde fået en smule til at glemme at holde godt nok fast.
Et sug gik igennem hendes mave, og hun faldt meget hurtigt. Hun havde lyst til at skrige over følelsen men kunne derimod ikke, da suget fik hende til at holde det inde uden at det var hendes vilje.
Mange tanker gik igennem hendes hoved på millisekunder. Vandet måtte hjælpe hende. Vandperlerne i skyerne blev trukket ind til hende en efter en, i et hurtigt tempo.
Suget fra maven blev fjernet, da Achillius greb hende. Hun så med forskrækkede øjne på ham, og alligevel havde hun vis lettelse. Hun havde lyst til at give ham en lussing. Hans kommentar fik hende til at skule væk fra ham, lettere irriteret over at hun skulle blive udsat for den slags.
Hendes hud var nået at blive meget fugtig med den mængde vand hun havde fået nået at indsamle sig. Vandet på hendes overflader samledes nu til en mindre kugle nede ved hendes side, på den anden side af Achillius’ sýnsrækkevidde. Da den var samlet, plaskede den direkte mod Achillius’ ansigt. Hun smilte skævt, og havde mest af alt lyst til at grine, dog holdt hun det alligevel inde og så med et lettere bedrevidende udtryk på ham.

”Så, det var det ikke? Det var heller ikke meningen at jeg skulle tabe vand i hovedet på dig..” Sagde hun ironisk og så nu udover Krystallandets landskab. Det var et smukt syn, og dog kunne hun alligevel se, at der var mange ødelagte steder i Krystallandet, efter Mørkets hærgen.
Hånden på hendes kind fik hende til at vende blikket på Achillius igen. Hun var en skeptisk pirat, og det ville han højst sandsynligt godt kunne mærke på hende.

”Ah, så havde du ikke haft så tæt kropskontakt med mig, nej.” Kommenterede hun, som for at undgå et eller andet, som hurtigt kunne ende langt ude for hendes vedkommende. Kathy var ikke piraten der havde den store tro på kærlighed.