Samson ser efter Kravenoh og hæver lidt øjenbrynet.
Nej han var ikke bange for at vise sine evner. Han kunne jo bruge dem ordentligt.
Samson ser nu over mod Murizz.

"Synd og skam at jeg smutter nu, hva Murizz? Kunne jo selvfølgelig også godt blive og underholde dig lidt, men har et par ting jeg lige skal få ordnet, så jeg må kalde på dig på et tidspunkt.. Hyg dig så længe ikke?" Samson grinte kort.
Brutus satte af mod Samson. Samson satte sig til rette, og væk forsvandt red de.

//out

((ja god jul til jer også (: ))

Da han ikke står så langt fra ham igen, stopper han op og bare ser på ham. Han siger stadig intet, men stirre bare efter ham. Han fjerner så hånden fra sin arm, hvorefter han langsomt går derfra.

//Out.

En lyd af hove mod jorden høres i det fjerne. Lyden bliver højere og højere, og dette var et tegn på at dyret, som disse hove tilhørte, kom nærmere.
Det var tyren Brutus der var i bevægelse, og med dens ejer Samson, siddende på ryggen.
Samson var lige nu iført i sit gamle tøj. Eller det vil sige, at han havde bar overkrop, trods kulden og så havde han sine lange bukser på.
Samson kunne godt leve uden noget tøj på overkroppen, da han havde sin ildevne som kunne holde ham varm. Han synes nu at det var rart ikke hele tiden at være iklædt så meget tøj, som han havde været de sidste par dage, da der var bal på paladset, hvilket der jo stadig var.

Skoven var meget rolig. Det var meget rart at komme lidt væk fra salen med alle gæsterne, og ikke mindst vagterne.

Brutus arbejder sig hurtigt fremad. Samson gør intet, styrer den blot via tanken, da tyren er mærket med hans eget mærke. Kort efter begynder tyren langsomt at stoppe op. Den går roligt hen mod søen for at drikke noget vand.
Samson lader et mistænkeligt blik glide til siden, da han mærker en hurtig bevægelse meget nær ham.
Han lader som ingenting, men holder stadig vagt. Han havde ikke vænnet sig omkring eller noget som helst, som kunne tyde på at han havde opdaget at der var en tilstede. Der var jo en i nærheden af ham så tit, så hvorfor hele tiden at tage sig af det?
Han lod sin tyr indtage de liter vand den nu havde brug for, for Samson skulle jo gerne have fornøjelse af sin tyr senere igen.
Det ene ben gled først over ryggen på tyren, indtil han tilsidst hoppede helt ned fra ryggen af den. Det gav et klir fra hans sporer idét han ramte jorden. Et kort klap på ryggen skulle Brutus da også lige have, inden Samson bare nøjes med at lade hånden køre hen over det store brutale dyr.

Samson træder nogle skridt væk fra sin tyr, og vænner sig omkring. Han ser en tøs prøve at LØBE væk?
Hvorfor har den tøs så travlt?

"Hey hey hey!" brummede han med hævet toneleje.

"Hvorfor så travl?" Han hævede let det ene øjenbryn, og prøvede via sin magiske evne at få hende til at blive trukket bagud - hen mod ham.
Hvis dette lader sig gøre, griber han fat i hendes overarm og strammer til, så han har et sollidt greb omkring hendes arm.

Han så på tøsen, virkede hun bekendt? Naarh.. Han havde måske set hende et eller andet tilfældigt sted en enkelt gang, sådan var det jo mange gange. Han kunne ikke huske hende.

Da pigebarnet forvandler sig til en ørn bliver han et eller andet sted lidt irriteret. Havde hun noget at skjule? Evt. spion? Måske bekymrede han sig for meget, men han var ligeglad!
Han forsøgte at få hende ned igen, igen via sin magnetisme evne, for at få hende ned til sig igen. Han greb ud efter fuglens ben.

"lad mig gætte.. jeg har myrdet en af dine forældre, så derfor er du bange for mig? Eller har du bare set mig slå en anden ihjel en tilfældig dag, eller hvorfor er det lige at du flygter fra mig!" brummede han et eller andet sted rimelig tilfredst. For efter hans mening, så var det det folk skulle være - bange for ham. Men dette fik ham også til bare at holde lidt på disse personer, da han fandt det 'sjovt' at lege lidt med dem, både på den fysiske måde, men også psykisk.

"Sig mig tøs.. hvad er dit navn?" brummede han noget tid efter, eftersom det begyndte at plage ham, da denne tøs virkede rimelig bekendt, og så var han irriteret over at han ikke kunne placere hende i hans hoved.

Samson så på hende med begge øjenbryn let hævet. Et stort smil kom frem på hans læber. Hvem han var? Han begyndte næsten hysterisk at grine, så det var lettere skræmmende at se på.

"Ha! Hvem jeg er?" kom det fra Samson og slog ud efter hendes kind som en lussing.

"Forkert svar!" brummede han med et skummelt smil på læberne. Man kunne se hans to skarpe tænder komme til syne.

"Jeg spurgte dig først pigebarn! Men navnet er Samson.. Samson China Oceans! Og vil du så være så venlig at fortælle mig hvem DU er?" sagde Samson med en lettere hæs stemme.
Samson havde stadig sit smørrede smil på læben.

Samson så på hende med et koldt ansigtsudtryk. Han tænkte. Hun mindede ham om en. En som han ikke havde set i lang tid.

"Lar..." Han stod lidt og tyggede på den første lyd af hendes navn han kom frem til, inden han så spærrede øjnene op.

"Larna!" Han så lettere overrasket på hende. Han havde ikke lige forventet at skullle se hende igen.

"Ja.. intet har ændret sig.. Kun måske, lige nogle gøremål, men ellers ikke.. Men du forbliver stadig på den gode side?" han rystede kort på hovedet.

//frys

Samson himlede let med øjnene.

"Måske? Men i hvertfald også kedeligt! Gør hvad der passer mig, og det har jeg gjort siden jeg var lille.. og det har jeg det FINT med!" snerrede han, men gik så op i et lille smil.

"varmt siger du? Det må være en ubehagelig følelse.." Samson så sig ligepludelig søgende omkring.

*Et dyr, et dyr...* tænkte han, mens han stadig så søgende ud, indtil det gav pote. En lille fugl et stykke over jorden, blev ligepludselig slynget ned fra sin pind, og direkte ind i Samsons ene næve.
Han fiskede en kniv frem fra inderlommen, lagde bladet på brystet af den, indtil han snittede lidt udenom hjertet på den. Han trådte nogle skridt tilbage, så Larna ikke lige med en hurtig reaktion ville kunne forhindre ham i det, mens han stod og skar i fuglen. Tilsidst rev han hjertet ud på den og holdt det frem mod Larna, fuldstændig overdækket med blod. Han kastede resterne af fuglen over skulderen, som var den en eller anden ting.

"Et varmt hjerte siger du...?" sagde han igen. Ligepludselig gik der en flamme op omkring det lille spinkle hjerte.

"Se.. det må være meget smertefuldt.. Og det siger jeg dig.. det bliver det også i sidste ende, af at være på den gode side.. De prøver så ihærdigt, især lysets krigere, at få tingene til at falde på plads her i landet, og hvad får de udrettet? Tja.. drab og sorg.. og så sidst, men ikke mindst lidelse på både den fysiske del, men især også den psykiske del..," Samson gik op i et stort smil, med begge sine øjne lystvågent åbent, så det lignte mere eller mindre en overdrivelse af at have åbne øjne, og derfor så yderst sindsygt ud.

Resterne af det brændte hjerte, var nu bare rent aske. Det smuldrede ud mellem hans fingre, og da han ikke vidste hvor han nu skulle gøre af sine arme, lod han dem lægge over kors.

"Aha.. Du lyder lidt som en, der kunne finde på at gå med lysets krigere en dag? Så yderst.. lad mig se.. heltemodig? HA!" fnyste Samson og dog stadig med et smil på læben.
Hun havde ikke forandret sig sidst, de mødtes. Okay. Hun var blevet mere moden i det, og rendte nu ikke rundt på børne måden mere, men alligevel, udover det, så lignte hun sig selv.

"Venner? Det bliver vi aldrig igen!.." brummer han og himler let med øjnene. Nej.. Venner var ikke det han just havde. Han havde en eller to drukmakkere, men så var det også det. Han havde ikke brug for mere. Det synes han i hvertfald ikke selv at han havde. Så.. han var ret tilfreds med sit liv. Fuld af spændning, og elskede at se andre lide på alle måder.

"Jeg er da ikke ensom! Jeg får en sludder tit med folk.. Om de så til sidst ender ustabilt.. thhh!" han grinte kort over tanken. Det var ikke så lidt gange at han havde gjort folk ondt på alle mulige mystiske måder.

Samson himlede let med øjnene.

"Godt så, så er vi jo tilfældigvis enige!" Han hævede hurtigt øjenbrynene.

"Jeg ville ellers elske at møde dig igen.." Sagde han, mens han fik et stort pinsk smil på læben, som et eller andet sted bare sagde, at han godt kunne finde på at gøre hende ondt, og at han ikke holdt sig tilbage hvis han ville have den sjov!

Tyren Brutus, som ellers havde stået ovre ved søen og drukket, kom nu over mod Samson - selvfølgelig på Samsons kald, som Samson styrede alt efter behov.
Han sprang op på ryggen af den store muskuløse tyr.

"Kan du huske Brutus her? Han er blevet lidt større siden sidst.. Ikke sandt? Jeg siger dig.. Det er nu en god effekt det giver, at give ham noget kød i stedet for græs!" Samson nikkede kort, stadig med sit 'enestående' smil på læben.

Samson får en let rynken frem på næsen. Nå ja.. det var også rigtig. Hun kunne jo det med dyrene. Det havde nu irriteret ham lidt på et tidspunkt, men hun ville ikke kunne gøre Samson det store. Han ville tæve hende synder og sammen! Hun har altid været svag! Og det vil hun sikkert altid være.
Samson svarede ikke, vinkede blot efter hende med en hurtig viftende hånd.

"Rart at møde dig igen, Larna!" halvråbte Samson efter hende, inden Brutus satte af, og red afsted ind blandt de mange træer, og forsvandt så fra stedet.

//out

Den kolde brise flyver flygtigt igennem træerne og får den utrolig smukke
kjole som hænger i et af træende til at danse i vinden og dets mørke..
mens at det smukke halsbånd ligger ganske stille på jorden mellem de
svingende græsstrå.. lidt der fra, i en af måne strålerne ligger en smuk lille
norskskov kat og sover.. dog ligger den godt krummet sammen efter som
at den fryser.. eller halvt sover og fryser..

Frank kommer roligt gående med et temmelig roligt blik og med et svagt smil.
hans hår hang løst og viftede roligt i vinden og han gik med rolige skridt.
han stoppede så op foran noget der lignede en kat og kiggede ned på den hvorefter han smilte stort.
"nøøøøj en sød lille kat" sagde han og samlede katten op.

Katten blinker små forviret over at den bliver taget op og gaber, mens at
en sød lille spindene lyd kommer fra den.. halsen glider lidt frem og
tilbage, men da den ser op på ham og indser hvem det er, hopper den ned
fra ham og med et forvandler den sig på får sekundter til den kvinde der
står med ryggen til ham, en nøgen kvinde.. hun vender sig stille om
og.. "Hvorfor vækkede du mig Frank?" det er Mimiko.. hendes stemme er
roligt, men meget træt.. mens hendes krop er blottet og smukt dekoreret
af månens stråler..

da han ser hvem det er og at hun SLET ikke har noget tøj på gør at han på 1 sekundt rødmer som en tomat og vender sig om med det samme..
"ihh.. M...m..Mimiko du har j...jo intet tøj på" sagde han og tog sin lange jakke af.
"dæk dig lige lidt til." sagde han og viftede lidt forvirret med den ene arm.

Hun står og ser lidt på ham, før hun ser ned af sig selv.. et eller andet sted
sover hun stadig væk.. hun vender sig ganske stille om, ser sig lidt
omkring og får øje på sin kjole i mørkedet.. hun går ganske stille hen til
den, får den væk fra grenen og begynder stille at tag den på.. da hun enlig
har fået den på tag hun stille halsbåndet op og begynder at åbne
det.. "sådan nu har jeg kjole på!" siger hun små irriteret og tag enlig
halsbåndet på.. men kun fordi hun er van til at ha' det på og at hun stadig
små sover..

han kigger så lidt tilbage i smug, for at sikre sig hun har fået tøj på igen.
Tager så sin jakke på igen og stirre lidt meget på hende da han ser hun tager halsbåndet på igen.
hun..... tog det... på ? tænkte han og lagde sit hovede lidt på skrå og så så undrende på hende.

Mimiko ligger blot en hånd for munden og gansker stille og en lille, enlig
katte agtig lyd kommer fra hende som hun strækker sig lidt.. hun ser enlig
utrolig sød ud, rolig.. og kjolen viser mere end tydeligt.. at hun ikke er en
lille pige.. hun ser dog hen på Frank lidt efter.. "hvad glor du på !?"
kommer det små irriteret fra hende.. han skal sku ikke bare vække hende
på den måde! hun sov lige så godt!!

han kom så med et kort smil som hurtigt forsvandt igen.
"du... tog halskæden på " sagde han og kiggede nu lidt overrasket på hende.
har hun virkelig accepteret mig som sin herre?.. tænkte han og var stadig temmelig overrasket over det.