Krystallandet
Korona 19.01.2009 19:03
Imidlertid var Cassira nået helt hen til den fremmede. Hun havde aldrig set ham før, eller, det mente hun ihvertfald ikke. Istedet for at hilse igen, nikkede hun blot mod ham. Hun sukkede let, valgte at lade ham føre samtalen videre. Hun havde jo hilst... Nej, helt ærligt! Var hun ved at være så asocial?"Hey, Jeg er Cassira," sagde hun lavt, valgte ikke at gøre noget specielt ud af præsentationen.
Hun så ud over klipperne, og betragtede det sted, hun var kommet fra. Det var faktisk helt langt væk, og et kort øjeblik undrede hun sig over, at hun havde tilbagelagt vejen så hurtigt. Hun havde ikke engang været i ulveform. Men måske var det bare edt, at hun var ved at være meget bevendt her i klipperne. Der, hvor hun havde siddet før, havde mange klipper spærret vejen, og det havde været vanskeligt at komme frem, hvis man ikke kendte den bedste sti. Men ligemeet hvor god hun var til at begås her, så var det at sove ved de hårde klipper ved at være irriterende. Måske skulle hun for en gangs skyld få et arbejde? Og måske et kroværelse og et bad.. og ikke mindst noget nyt tøj! Cassira havde nemlig ikke tænkt over hvad som helst, mens hun sad her ved klipperne. Hun havde overvejet sit liv, og kommet til den konklusion, at hun måtte ændre det drastisk. Hun måtte leve anstædnigt.
