☰
Index « Det Sydlige Krystalland « Medanien « Landsbyen Fredskilde

Dream of the Sky

Talia

Talia

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 87 år

Højde / 163 cm

Hobbit 15.08.2017 18:08

Det var næsten horribelt! Hvordan kunne de overleve?! Lysten til at opleve en ørken for alvor var fuldstændig forsvundet som vandet tydeligvis også var fra det sted. Det gjorde hende helt ilde til mode at tænke over det. Hun havde hørt historier om ilddjævle som hendes folk kaldte det, der i virkeligheden bare var elementalere som hun selv, der levede i tørke og helt nede i vulkaners indre. "Er de i familien med ilden?" spurgte hun, igen ganske naivt. Hun kunne ikke se hvordan de ellers skulle kunne udholde solens varme i længere tid end hun selv hvis ikke de var mere standfaste eller i direkte ledtog med solen.
 
Talia smilede et glad smil "Okay, så er jeg en eventyrer" Det lød også bedre end nomade hvis hun skulle være ærlig. En som ville se ting og opleve verden udenfor - ja det var lige hende!
Talia tog en dyb indånding og lod lufte glide ud i et langt tilfreds suk som hun så op på den mørke himmel hvor stjernerne glimtede uforstyret. "De er så smukke.." hun ragte en spinkel arm op med en finger strakt. "Forestil dig at være en del af dem. Spejde ned over verden i ro og mag." Hendes stemme var drømmende som hun rakte ud efter stjernerne, men som altid ikke kunne nå dem. hun lod langsomt armen glide ned igen og lod hånden hvile på sin mave mens de store blå øjne tog stjernebillederne til sig.
Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 07.09.2017 20:09
Han havde ikke forventet at ørkenen ville være noget for hende, for hun var en af dem der virkelig havde brug for vand, eftersom hun trods alt levede i det til dagligt. Som hun talte så han på hende med et kækt smil ”Det kan man vel godt sige de er… Dette folk kan tåle høje temperaturer, men de skal alligevel have vand, måske ikke så meget som du og jeg, men vand drikker de dog” sagde han og smilede ganske kort til hende. Det var egentlig meget rart at ligger her i græsset, kun de to. Det var ved at være nogle år siden han havde taget nogle med på dette sted, da dette var stedet han gik hen for at få fred fra alle de andre væsener omkring ham, hvor han faktisk kunne slukke for de tanker og stemmen der normalt var i hans hoved i løbet af en normal dag, men nu ville denne unge kvinde så gerne se stjernerne, så derfor var hun blevet bragt her op.

Ordet nomade havde aldrig været hans ting, men eventyrer lød bedre, for mange folk syntes ordet nomade havde en form for negativ klag over sig. Han smilede til hende da hun sagde hun var eventyrer, det passede også bedre til hende, eftersom hun sikkert havde et fast hjem, eller i hvert fald et sted hun kom oftere end andre. Han nikkede ganske kort ”Jeg ligger tit her bare for at kigge op mod den mørke nattehimmel og ser på stjernerne” sagde han og smilede for sig selv. Han lød som en eller anden pladder romantisk teenager der var ude med hans crush. Han sukkede svagt over sig selv og den tanke og så da på hende ud af øjenkrogen som hun talte ”At se ned til de millioner af væsner?” sagde han og så mod hendes hånd med et smil. Han så mod himmelen igen og trak da på skuldrene ”Måske ville det til tider være et bedre sted at være end her nede… For der er sikkert ikke lige så mange magtkampe” sagde han og sukkede. Her på jorden var der mørket og lyset der nærmest var i konstant kamp med hinanden, sikkert hvem der burde have tronen over stedet, men det var så her folket kom ind og lyset sejrede. Han smilede kort for sig selv ved tanken over hvor længe lyset havde hersket, gudskelov.
Talia

Talia

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 87 år

Højde / 163 cm

Hobbit 19.09.2017 15:30

Talia nikkede som hun lyttede. At de alligevel var afhængige af vand, bekræftede hende i at de ikke var elementalerer som hun selv, men måske stadig var stærkt forbundet med dem. Nogen havde påstanden af at de menneskelige racer udsprang af hvordan Elementalerne levede. De forbandt sig med dem. Elverne var oftest tættest knyttet til jorden omkring dem, naturen i al helhed dog. Havfolket til vandet, og mange af dem var Talias venner. Ørkenfolket måtte så tilhøre selve ildens verden. Det var noget hun lå lidt og tænkte over med et eftertænksomt smil på læben. ”Det er ret imponerende synes jeg. Underligt, men også ret imponerende” tænk at kunne være så lidt afhængig af vand at man ikke behøvede at drikke det hele tiden. Talia kunne føle sig udslugt efter et par timer uden vand i nærheden eller til at drikke. Røre ved kunne også sagtens bruges.

Talia foldede sine hænder og lod dem hvile på sin mave mens hun fastholdte sit blik til himmelen. Hun bemærkede ikke når Alexander kiggede på hende. Men hun hørte tydeligt hans stemme og hvad han fortalte. ”Det må også være en kedelig tilværelse i længden. Magtkampe er ikke alt der foregår hernede” svarede hun roligt og lod blikket spejde over et par stjernebilleder hun kunne gemme sig. ”Venskaber, kærlighed, varme og gode stunder. Alting er delt i godt og ondt, og jeg tror ikke stjernerne lever efter det” tilføjede hun. Stjernerne var passive. De var der altid og så blot ned, som tilskuere til et stort skuespil. ”At undgå kamp, men at miste evnen til at elske. Jeg tror i sidste ende ikke jeg ville vælge det” svarede hun ærligt og så over på Alexander med sine store havblå øjne. ”Hvad med dig?”
Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 22.09.2017 18:53
Det var tydeligt at hun lyttede for hun sagde ikke et eneste ord når han fortalte om folket fra ørken. Nu var hun trods alt heller ikke vandt til at høre ret meget om væsenerne på jordens overflade, da han gik ud fra hun oftest omgås sine egne folk som var under havet. Jo måske gik der historier rundt under havets overflade om skrækkelige væsener, men hvad vidste han om det? Tanken fik et smil frem på hans læber og han nikkede kort over hendes ord " Jeg tror det er de færreste der kan leve uden vand, men hvad ved jeg" sagde han og trak kort på skuldrene. han kunne ikke tænke sig et liv uden vand, for det var jo noget af det vigtigste sammen med mad. Ikke engang han selv kunne holde til en dag uden vand og det var på trods af han gerne drak et glas alkohol fra tid til anden.

Han så på hende ud af øjenkrogen som hun talte. Hun havde ret, det var ikke kun magtkampe der foregik, men også så meget andet. igen trak han på skuldrene "Kærlighed og venskaber er en sjældenhed efterhånden, i hvert fald for mit vedkommende. Jo bevares, til tider møder jeg en venlig sjæl der kan se gennem fingre med hvad der skete" sagde han og sukkede kort over sig selv, da han lige havde mindet som om hvad der skete for nogle år tilbage, hvor han fejlede sit job som Alphaens højre hånd og beskytter. Det var ganske vidst længe siden, men det gjorde stadig ondt at tænke på det. Han rettede blikket mod hende og trak da på smilebåndet "Tror dog alligevel også jeg vælger at blive på landjorden.. " sagde han og rettede igen blikket mod himmelen. Det var dog alligevel en drøm for ham at verden på et eller andet tidspunkt stoppede med deres mange kampe og bare kunne enes, bare lidt i så fald.
Talia

Talia

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 87 år

Højde / 163 cm

Hobbit 03.10.2017 23:20
Talia grinede varmt og nikkede til hans ord. Ja det var nok de færreste der kunne leve uden vand. ”Jeg har også hørt at nogen racer kan få lidt for meget vand” svarede hun med et smil på læben. Det var virkelig de færreste der kunne leve under havets overflade! At trække vejret under havets overflade var åbenbart en umulighed for dem. Ikke at Talia forstod sig på hvordan det fungere – men det var underligt når hun fungere både over og under vandet uden nogen former for problemer.

Talia kiggede til siden, over på Alexander der efter hendes øre lød en smule deprimeret. Hun lod dem synke ind uden at sige så meget, men hun så på ham, bekymret på hans vejne, ked af at han mente kærlighed og venskaber var en sjældenhed i denne verden. Det lød ikke spor rart. Nok var ondskab en del af alles liv, men det blev som regel opvejet af den varme man kunne møde andre steder fra. At han ikke fik det, gjorde ondt at tænke på og hun blev ked af det.
Som han rettede blikket mod himmelen, holdte hun sine mod ham. Hun bed sig let i læben, nærmest som var hun i tvivl om hun skulle tale eller ej. ”Hvad skete der?” spurgte hun alligevel. Talia vidste godt at det nok ikke ragede hende, og at han gerne ønskede at holde det hemmeligt. Noget der kunne være så forfærdeligt at han ikke fik varme, kærlighed og venskaber. Men hun havde så svært ved at forestille sig det. Han var en rar mand – en af de rareste hun havde mødt og han virkede ikke spor ond eller modbydelig. Hvad skulle han havde gjort at nogen ville hade ham?.
Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 01.12.2017 13:24
Kort trak han på skuldrene ”Du tænker sikkert på de elvere i ørkenen? Så vidt jeg ved er det ikke ret tit de får vand, men hvad ved jeg” sagde han og smilede ganske kort Det var faktisk rart at have nogle at snakke med, en person der ikke kendte til hvad man måske havde lavet af dumheder førhen, en der ikke dømte en.


Han kunne nærmest mærke at Talia så på ham, men hans blik var rettet mod himmelen, i forsøg på at flygte fra hans dårlige tanker. Trods det var mange år siden, så havde han det stadig elendigt med hvad der var sket, men det var ikke noget det kunne rettes op på og det vidste han godt, hvilket også var derfor han var så afholdende fra alt. Som hun talte, sukkede han næsten opgivende ”Lang historie kort.. ” sagde han og rettede da kort blikket mod hende ”Jeg var i en flok af varulve.. Alphaens højre hånd, ham der egentlig skulle beskytte hunnen for det meste, da hannen selv kunne klare sig... ” sagde han og det var tydeligt på ham at det var noget der gik ham på, for hans øjne var begyndt at blive smårøde og fyldt med vand, som kunne falde fra hans kinder hvornår end det skulle være. Han så op mod himmelen igen og fortsatte ” En fuldmåne nat blev vi angrebet og jeg var på jagt... Da jeg kom hjem kunne jeg ikke finde Alphaerne, og resten af flokken lagde døde... Jeg hørte et hyl og fulgte det, blot for at finde alpha hunnen i sådan en tilstand at hun ikke stod til at rede.. ” sagde han og ned af hans kinder. Det skulle ikke være nogen hemmelighed at Alexander havde været forelsket i alpha hunnen, for de var vokset op sammen og han var blevet skrottet for alphaen. Han lod en hånd glide over hvert øje og så da mod Talia. Aldrig havde han følt sig så svag som han gjorde nu, for det var yderst sjældent han græd, men dette.. Var en sikker vinder hver gang.
Talia

Talia

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 87 år

Højde / 163 cm

Hobbit 07.01.2018 12:20
Elvere i ørkenen. Ja, det havde hun godt hørt nogen fortælle historier om, men de skulle eftersigende ikke ligne deres artsfæller i skove og bjergområderne. Mest havde hun set til spidsørerne oppe i bjergene, da de lå tættest på havets kant. Men aldrig havde hun snakket med dem. Den ide Talia efterhånden havde omkring de væsner, var at de var meget reserverede. Havde nok i sig selv så at sige. ”Nok ikke, ikke at jeg forstår dem” svarede hun muntert tilbage. Vand var liv! Ingen kunne bilde hende andet ind.

Talia kom ikke med nogen synderlig reaktion på ordet varulve. Ikke som et menneske måske burde gøre, eller forsøge at flygte væk fra ham ved den blotte tanke. Nogen havde den forestilling at de smittede bare ved at blive rørt. Talia vidste i bunden hvad en varulv var, men.. det var heller ikke meget viden hun havde på den front. Så hun flyttede sig ikke, men lyttede i stedet ganske rolig til hans fortælling.
Talia mærkede medfølelsens greb i sin mave og fik et sørgmodigt blik i sine klare blå øjne. At vise man kunne græde, var ikke et svaghedstegn for Talia. Hun græd over mange ting, men kun fordi det påvirkede hende og det var rart at få sine følelser udtrykt. Ikke alle delte den indstilling. Det var derfor heller ikke underligt for hun selv, at hendes egne øjne blev grebet af fugt, selvom hun ikke desideret græd. Talia gjorde derefter igen noget der var atypisk menneskeligt, men så naturligt for hendes element. Hun vendte sig, lagde armen over ham og lagde hovedet på hans brystkasse med en let gnubbende bevægelse. En bevægelse der i vandets verden ville give udtryk for sympati og trykhedsdannelse. ”Det er forfærdeligt.” bare tanken om at hele ens familie blev revet væk fra en på den måde.
Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 08.02.2018 18:11

Han sendte hende et smil ”Sikkert ikke.. Jeg forstår godt nok heller ikke meget når de slår over på deres elviske sprog” sagde han. De ørkenelvere var underlige væsener, levede uden ret meget vand, når man vidste at kilden til næsten alt levende var, netop vandet.

Det var faktisk på en måde rart at Talia blev liggende ved siden af ham, trods han netop lige havde fortalt hvad han var for et væsen. De fleste løb nærmest skrigende bort, holdte deres afstand, for de var uvidende om hvordan denne ”sygdom” smittede og troede en enkelt berøring ville gøre dig til varulv. Alexander kunne mærke hvordan hans øjne fyldtes med vand, ikke at de faldt ned over hans kinder, men det var tydeligt at se han var påvirket af denne historie, hans baggrund som fejlende beskytter af sin alpha. Da han mærkede Talia's hoved mod hans brystkasse, var det som om han hjerte stoppede i et kort øjeblik. Det var længe siden han havde følt dette, ikke det generede ham, tvært imod. Alexander lukkede øjnene og smilede ganske svagt som han lagde sin arm omkring Talia og blid nussede hendes skulder og ryg ” Tiden der efter var det værste... Men jeg har efterhånden lært at leve med det” sagde han og så ned på hende med et svagt smil på læberne, måske et tegn på at han mente det? Eller måske fordi han forsøgte at skjule at det stadig hjemsøgte ham hver eneste nat? Han var dog glad for at ligge her i græsset og nyde nattehimmelen sammen med Talia.
Talia

Talia

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 87 år

Højde / 163 cm

Hobbit 18.02.2018 23:17
Alle landjordens væsner var mærkelige og underlige for Talia. Hun forstod ikke altid deres tankegang, og slet ikke den materielle tilgang til livet. At de satte noget metalisk eller krystaller som værende en møntfod. At det var mere værd end alt muligt andet omkring dem, og kunne bygge store imperier op, omkring sådan en simpel og ligegyldig ting. Talia forstod det ikke. Hun forstod derimod mange andre ting. Indre ting, som at udvise sympati og medfølelse.

Talia blev liggende mod hans brystkasse, fik en fornemmelse af hjerterytmen og den ro det altid gav at høre et andet levende væsen. "Har du snakket med andre om det?" man kunne ikke bringe de døde tilbage. Hvor meget man end ønskede at gøre det. Hverken dem som var døde af alderdom eller på grund af sygdom eller kamp. Intet var der at gøre. Andet end at forsøge at leve videre med det liv man havde. Talia lukkede øjnende og slappede af op ad ham. Mærkede den lette nussede bevægelse og at det generelt gjorde at hun faldte til ro. Ikke at hun havde været urolig, men hun var komfortabel og afslappet.
Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 06.03.2018 21:00

Selvfølgelig var dette en helt anden snak for Alexander selv, kontra hende, da hun jo kendte mest til hvad der fandtes under vandets overflade. Selv ville han nok ikke forstå ret meget af hendes verden, da det undrede ham hvordan de havde muligheden for at kunne trække vejret under vandet uden at drukne... Havde de gæller? Eller dannede de måske en eller anden form for luft bobbel omkring dem inden de kom ned i vandet?

Han så ned på hende og sukkede kort ”Jeg har fortalt lederen af flokken det... Ikke andre, for de skal selv spørge ind til min fortid.. Da det ikke just er noget jeg ønsker at flage med.. Hvis du forstår” sagde han og fortsatte med at nusse hende. Blikket blev igen rettet mod himlen og op mod de mange stjerner der var drysset hen over himmelen som fine salt krystaller der var drysset over et sort bord. Han kunne ligge her for evigt, med eller uden hende i favnen, men at hun var der, gjorde det bare bedre på en uforklarlig måde. Aldrig havde han været så rolig, så afslappet og nydt at have en anden person end hans dårlige samvittighed med sig her op på bakkens top. Forandring var godt..
Talia

Talia

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 87 år

Højde / 163 cm

Hobbit 09.03.2018 21:34
Talia nikkede ganske let mod hans brystkasse. Hun forstod godt hvorfor han ikke ville ud og flagre med at det var sket. Men alle kunne begå fejl. Dette havde medført at ting blev drabelige og ekstrem blodige ud fra hvad hun kunne forstå. Men man var jo nødt til at snakke om sådan nogle ting var man ikke? Talia var ikke ligefrem en person der pakkede noget ind. Hun snakkede om alting uden rigtig at vise skyldfølelse. Mest af alt fordi hun ikke følte skyld for noget - lige nu selvfølgelig. Hun var i stand til at føle det. Det blandet med den tydelige naivitet gav en sjov blanding.

"Har du nogensinde set stjernerne fra havet? Det føles næsten som at man er der.." når vandet var stille og lyset fra de milioner af stjerner gav genskær i vandet. Når man ikke kunne se hvor havet sluttede og himlen startede. Den følelse var noget helt for sig selv. Hun savnede den lidt lige nu, selvom hun faktisk følte sig ganske godt tilpas lige her.
Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 23.03.2018 23:55
Det var svært nok at snakke om det bare de to, hvordan ville det ikke være hvis han skulle sidde foran mere end et enkelt væsen og fortælle det hele? Hvordan det hele skete. Det løb ham koldt ned af ryggen ved tanken om at skulle fortælle det til den nye flok, men alphaen vidste det... Og flere behøvede vel ikke? Skyldfølelsen sad stadig i ham, hvilket også var grunden til de mange mareridt han havde.

Som hun talte så han skævt ned på hende og rystede svagt på hovedet ” Ikke fra havet nej... Men kunne forstille mig det er noget helt andet, kontra min lille bakke her” sagde han og grinede ganske kort. Han kunne næsten tænke sig til hvordan det var.. Når vandet var helt stille og himmelen var skyfri og de mange millioner af stjerner kunne ses i vandet som et spejlbillede. Der var ikke nogen tvivl om det måtte være guddommelig smukt.
Talia

Talia

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 87 år

Højde / 163 cm

Hobbit 27.03.2018 14:07
Talia smilede. "Det her er også hyggeligt!" det var anderledes men stadig hyggeligt. Det gav et helt andet billede at se det fra jorden, hvor man stadig kunne se toppede af de mørke træer og ikke på samme måde blev omfavnet. Hun følte sig lille, hvorimod i havet, følte hun sig inddragte. Som var hun selv en lille lysende stjerne i det store hav der længtest op til himlen. Talia ville ikke forlade sit hav, med mindre himlen havde et større hav end noget andet. Hun vidste det ikke - men hun havde hørt nogle historier. Men ligemeget hvo meget hun stragte sig eller svømmede, nåede hun aldrig det store sorte hav.

"Hvis du vil, kan jeg tage dig med ud i havet!" naivt men med en glad stemme blev det sagt. Hun glemte at han ikke var vant til havet, at han havde brug for ilt fra overfladen. Mange faktorer generelt, men hun havde lyst til at vise ham det. Naivt troende at det ville blive nemt.
Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 12.04.2018 21:28
Han skrånede svagt blikket ned mod hende og smilede. Ja, det var yderst hyggeligt her på bakken, specielt når han ikke var her alene for en gangs skyld. Alexander havde tit drømt om at se stjernerne fra et andet sted, havet, en trætop eller en drageryg, trods den sidste på ingen måder var optimal, for han havde ikke en drage man kunne ride på og han kendte heller ikke nogen der havde.

Som hun talte sendte han hende et smil. Ville hun tage ham med ud og svømme? Det var flere år siden han havde været i havet. Han grinede ganske svagt ”Du skal blot huske jeg skal op og have luft fra tid til anden” sagde han og hævede det ene øjenbryn og fortsatte ”Med mindre du er ude på at drukne mig selvfølgelig.. Men du virker for charmerende til at kunne gøre den slags” sagde han med et kækt smil på læberne. Det var ikke fordi han forsøgte at smide nogle charme-point ind, for han ville ikke skubbe hende væk, men sådan som de lagde her, under nattehimmelen. Hende op af ham på brystkassen og hans arm omkring hende. De var komplet fremmede, men alligevel var de begge ligeglade, Alexander var i hvert fald og nød det blot.
Talia

Talia

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 87 år

Højde / 163 cm

Hobbit 19.04.2018 21:49
Talia grinede "Vi kan heller ikke se stjernerne så godt under vandet, fjolle" der var noget barnligt præget over hendes måde at grine på. Hun lignede også en ganske ung kvinde, men hendes sind var flyvsk. Bølgende som havet, kunne man sige. Og lige nu var hun sød, blid og rolig. Et afslappet væsen der udgydede fred som en klukkende bæk.

"Jeg ville aldrig drukne dig!" hun vidste godt der var noget i hans stemme der havde antydet at han drillede. At det ikke skulle tages alvorligt, men alligevel slog hun det fast. Hun druknede ikke folk. Hun kunne være ked af det på landvæsnernes vejne over at de ikke kunne nyde havet på samme måde som hun. Ikke svømme ned i dybderne og se det smukke dernede. Men han kunne ikke trækket vejret under vandet. Så derfor vidste hun godt at det var vigtigt at han var ovenvande, det meste af tiden. Pudsige væsner, men hun ville helst ikke at han døde! Det ville hun ikke få nogen glæde af.
Hvad fysisk kontakt angik, var hun mere naivt anlagt end de fleste. For hende var det normalt. Vandelementalerne gled omkring hinanden, som vand løb over huden. Det var ikke unormalt at være tæt, og hun så intet forkert i det, selvom han var fremmed. Han virkede ikke farlig. Ikke for hende.
Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 24.04.2018 23:32
Alexander trak på skuldrene Hvad ved jeg om havet.. Intet kan du nok høre” sagde han og grinede ganske kort. Han havde det næsten som en far der lagde med sin datter, men så alligevel ikke... For der var et eller andet over ham der begyndte at fylde det sorte hul han længe havde haft i brystet, sikkert det sted hjertet burde have været.

”Regnede jeg nu heller ikke med” sagde han med et kækt smil. Han var på ingen måder i tvivl om at hun kun havde gode intentioner mod ham, for der var jo intet ondt skabt i hende, i hvert fald ikke hvad han endnu havde fundet og hvis hun havde det i sig, ville det nok være vist for længe siden. Svagt lænede han sit hoved ned mod hendes og hvilede ”Du... Dufter godt.. En frisk duft af havet, bølgernes brus og vinden der er over vandet” sagde han. Fuck hvor han måtte lyde som en creep da de ord kom ud af hans mund, men han havde virkelig ikke tænkt sig at gøre tilnærmelser på den måde. Hun var alt for ung! Og han var en gammel mand...
Talia

Talia

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 87 år

Højde / 163 cm

Hobbit 27.04.2018 23:10
Talia grinede med ham og lænede sig lidt bedre ind til hans brystkasse. Det var hyggeligt, at landvæsnerne også kunne opføre sig på denne måde. Bare have det godt i hinandens selskab, uden at det blev ubehageligt. Hun havde prøvet at nogen mænd havde været mere... indgående i deres berøringer. Det havde hun fundet underligt, og nogen gange havde det gjort ondt. Alle gange var hun blevet reddet, som de sagde. Hun var ikke sikker på for hvad, men ud fra at det havde været ubehageligt, havde hun været taknemmelig hver gang. Sådan føltes det ikke at ligge her op af Alexander. Han gjorde hende ikke bange eller nervøs. "Det må vi lave om på" hvordan man ikke kunne kende til havet og dens vidunder, det var helt underligt.

Talia flyttede sig ikke, og fandt heller ikke hans hoveds tilnærmelse sig underligt eller forkert. Hun kiggede bare ganske let op imod ham med et blidt og uskyldigt smil på læben. Det han sagde var for hende en kompliment, der fik en let rosa farve op i de blege kinder. Ikke at hun så det som en forkert tilnærmelse af nogen art, hvis hun da overhovedet vidste hvad en tilnærmelse var. "Tak! Jeg dufter ikke lige så godt som den ægte vare, men er glad for at du kan li den" hvad andre mennesker ville havde tænkt omkring dette scenarie faldte hende slet ikke ind. For hende, var dette så normalt som alt andet der foregik til hverdag.
Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 01.05.2018 06:52
Alexander mærkede hvordan hun lænede sig mere ind over ham og lagde tæt. Det var rart, at have hende i armene, at ligge her på bakken og se på stjernerne. Jo måske skulle de have haft et tæppe eller noget med, men det var derfor de lagde så tæt, det gav trods alt lidt varme. Han så ned på hende i takt med han begyndte at nusse hendes ene skulder ”Jeg ville nyde hvert øjeblik” sagde han med et smil på læberne. Han glædede sig nærmest, hvilket hun sikkert også kunne høre på hans hjerterytme, som var steget lidt, samt det slog hårdt. Om det var forelskelse... Måske... Dog var denne kvinde væsentligt yngre end han selv... Og hvordan ville det ikke se ud for omverden!? Men han måtte indrømme.. Han fandt hende spændende, tiltalende, smuk og ubeskriveligt venlig, trods de var komplet fremmede for hinanden.

Hendes kommentar fik ham til at smile for sig selv ” Det betyder intet for mig og du er lige så god som det ægte hav... ” sagde han og smilede til hende. Han ville for intet i verden bytte denne aften for nogen anden. Det var rart at ligger her med hende i armene.
Talia

Talia

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 87 år

Højde / 163 cm

Hobbit 03.05.2018 13:06
Talia lyttede roligt til hans hjerteslag, bemærkede forandringen men lagde intet i det. Hun havde ikke meget forstand på mennesker og deres måde at reagere på. Deres kropsfunktioner. Trods hun bar en krop der lignede et menneske, var hun det stadig ikke. Vandet brusede i hendes krop, hvor kød og blod skulle være. Men hun havde også et hjerte. Et blidt lille hjerte som lod vandet bevæge sig rundt i hendes krop. Hun smilede til hans ord. Glad for at han ville nyde bølgerne og havet. Hendes hjem. Hendes indre. Der hun egentlig hørte til.

Talia kiggede op imod ham med sine store blå øjne, glad for hans ord og den svage rødmen der listede sig over hendes kinder, som hun lagde hovedet tilbage mod hans brystkasse og kiggede op imod himlen. Stjernerne var virkelig smukke. "Tak" der var noget ganske blidt og roligt ved hendes stemme. Lidt som en klukkende strøm. Hun var blidt og rolig. Ikke farlig og stærk som havets brusen. Ikke lige nu i hvert fald.
Alexander Black

Alexander Black

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Medanien

Alder / 37 år

Højde / 186 cm

Nyxx 04.05.2018 09:12
Hvad Alexander ikke ville give for at dette kunne vare ved i uendelighed, men inderst inde vidste han også at hun var nødt til at komme tilbage til vandet før eller siden. Han ville ikke være den person der holdt hende på landjorden, det ville ikke være rigtigt at gøre, plus hun var jo så ung, så hendes familie ville sikkert lede efter hende hvis hun var væk for længe. Alexander måtte dog indrømme... At trods hun så en del yngre ud end ham og folk sikkert ville pege fingre af dem som de lagde her, så var det bare så rigtigt for ham. At ligge her med hende i armene og se på stjerner. 

Alexander bemærkede godt hendes rødmen og smilede kort for sig selv "Jeg mener det virkelig" sagde han og forsikrede hans ord med endnu et smil. At hun var så rolig i hans nærvær var ubeskriveligt.. De fleste havde som regel en eller anden uro over sig, sikkert fordi han var varulv, men det var der jo ikke nogen der kunne se på ham? Det var jo ikke just fordi han havde noget der beviste det, udover hans forvandling. Hun havde formået at finde en hvis tryghed hos ham og det var han taknemmelig for. 
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Muri , Lorgath , Tatti, Lux , Echo
Lige nu: 5 | I dag: 12