Det var utrolig dejligt at sidde ned og få lidt hvile i kroppen, selvom Catherine var van til at fægte så var det sjældent at hun havde gjort det så længe, i så mange timer og derfor kunne hun også mærke det i sine muskler, det kunne også bare være at det var for længe siden at hun havde haft sværdet fremme.

“Sikker og sikker” sagde hun sådan lidt usikkert, men stadig en smule sikkert, ”Det ved jeg nu ikke. Rygterne går på at alle er smuttet og hvem skulle også leve i en falde færdig borg? Det ville da være dumt og farligt, men hvis der nu er nogle, så er det godt vi har dig med” Hun sendte et smil og et blink med det ene øje og grinte lidt, men hun håbede at hun kunne tage humoren for det var bestemt ikke for at være ond, for hun mente virkelig at Ron havde gjort det godt.

”Så hvis rygterne er sande så kan vi faktisk indtage borgen uden kamp og få losset alle værdierne på skibet, på ingen tid. Jeg er dog så ikke sikker på hvilke værdier som ligger tilbage på borgen, men hvis rygterne taler sandt omkring Samson så var der ikke blevet sparet på en eneste ting, og det ville jo kun være positivt”

Ron lænede sig tilbage på sine arme og kiggede på Catherine, mens hun talte. Hun fik det til at lyde nemt nok og hun havde nok en pointe i at der ikke ville være nogen hvis det var en faldefærdig borg. "Det har du nok ret i," konkluderede Ron, og det kunne være meget interessant at se en borg indenfra selvom den var faldefærdig. Hun havde det stadig lidt dårligt med hele plyndre mentaliteten, men det var jo ikke fordi at de angreb og tog noget fra folk der ikke allerede havde nok af det, og denne her gang var det jo en borg der alligevel var efterladt, så hvad kunne der ske.

"Det bliver min første gang at jeg ser en borg indvendig fra. Det bliver spændende, siden jeg altid gerne har villet se sådan et... storslået sted. Dem får man jo ikke lov til at se når man kommer fra landet af," sagde hun grinende. Det skulle nok gå, især når de var sikre på at Samson af alle folk ikke ville være der.

Catherine roede lidt rundt i sandet, lidt mere og smilte til Ron i mens hun fortalte om sine tanker omkring slottet og Catherine var enig, det var ikke altid man lige fik lov til at se sådan et slot indvendig, så det var også noget hun glædede sig til at komme i gang og hvad Catherine havde hørt så var Samson ikke en sparsom mand og derfor var der intet overladt til tilfældighederne og det gjorde at dette slot nok var noget mere specielt ind nogle andre som lå i landet.

”Åh, jeg har nu heller aldrig set en borg indenfra, så det ser jeg også frem til og jeg tror Samson havde en vild smag i indretning og eftersom han ikke har taget resterne med så må det jo være overladt til os, han kan jo ikke gå og savne det for så havde han fået nogle til at hente de ting” sagde hun opmuntrende, bare hvis Ron havde det dårligt med at plyndre, for det kunne være en normal tanke hos folk, for det er jo ikke lovligt i landet. ”Har du det dårligt med tanken om at plyndre?” Spurgte hun nysgerrigt.

Ron begyndte lidt at sidde og lege med sandet og lyttede til Catherine forklare. Hun havde virkelig styr på det her, hvilket var godt, og nok også grunden til at Ron stolede på hende så meget. Hun var nok ikke taget med på hvilke som helst piratskib. Hun havde f.eks. ikke lyst til at være ene kvinden på et skib, siden de skræk historier havde hun hørt. For hvis der var en ting hun havde hørt meget af, så var det historier fra alle slags mennesker, den ene værre end den anden.

"Det er stadig en meget underlig ting for mig," indrømmede Ron og tog op en håndfuld sand og lod det drysse gennem hendes fingre. "Jeg ved godt at vi ikke tager fra nogen der virkelig har brug for det, men jeg var altid lovlydig indtil jeg mødte dig. Så det er stadig lidt mærkeligt, og ærligtalt... Samson har helt sikkert ikke brug for det der er blevet efterladt."

"Så har jeg vidst haft en dårlig inflydelse på dig, hvis jeg har gjort du ulovlydig, den søde lille pige" Hun grinte lidt af hendes joke, men det var jo rigtig nok st det var Cathrine som havde ændret det hos hende og det var nok ikke noget hun sådan set var alt for stolt af, for hvis de nu skulle plyndre et andet skib med uskyldige mennsker, så var det lidt værre end deres planer om Samsons borg.

"Nej, jeg forstår dig godt, Ron. Det havde jeg det også svært med i starten, men nu er jeg jo kommet så meget ind i det, at det ikke påvirker mig på samme måde, men jo det er noget næmmere når der nok ikke nogen der vil bemærke det, som når vi skal ind på Samsons borg" Sagde hun opmuntrende, det skulle nok gå med Ron, hun var en sød pige og Catherine var glad for at have lært hende at kende.

Ron grinte lidt sammen med Catherine's joke. Men det var lidt svært for Ron at omvende den tankegang hun havde haft hele sit liv. Hun havde også haft en god opdragelse, og selvom hun havde brugt næsten halvdelen af sit liv på landevejen, så skulle hun bare tænke på sin bedstemor, og så var hun sikker på at hun ikke lavede nogle ulykker.

" Har du ret i," sagde hun med et smil. Det skulle nok gå og hun ville aldrig ty til at plyndre almindelige folk, men de rige, det var jo ikke så slemt. De ville ikke savne det, eller det ville de nok, men de ville ikke savne det så meget at de ikke kunne forsætte med deres liv. "Så hvornår tager vi til Samson's borg?"

”Godt!” Sagde hun stolt og rejste sig fra sandet, ”Så det altså det vi gør! Det vil også give dig lidt mere træning, dog ikke våben mæssigt, men der er andet end våben på et skib. Vi tager afsted ved daggry!” Sagde hun og kiggede op på himlen, det var alligevel et par timer til at de solen ville gå ned og så kom natten hvor de skulle gøre sig klar, men indtil da kunne de øve lidt og så se om det var muligt at få noget skrutten, men hvor? Spurgte hun sig selv, ja det var ikke godt at vide her på øen, men ellers måtte de jo gå ombord på skibet og så kunne Catherine få deres kok til at lave noget mad til dem, ja det var en god idé.

”Vi har brug for mad inden vi skal afsted, så det må være nok øvelse for i dag! Vi kan gå ombord på skibet og få vores kok til at lave lidt mad ombord og så kan vi spise der og så må vores mænd gøre skibet klar til at lette anker og så sætter vi imod borgen, der er jo alligevel ikke langt hen til Samsons borg”
Hun tog sit sværd op fra sandet og puttede det i skeden igen og rakte ud efter Ron for at give hende en hånd så de kunne komme afsted til skibet.
Der lå en lille robåd i kanten af vandet og længere ude lå det store skib.

Ron var allerede blevet sat til et par enkelte ting på skibet, hvor end hun nu kunne hjælpe, og det var mest fordi at hun ikke var god til bare at sidde stille og lave ingenting, så hun havde hørt sig rundt for at høre om hun kunne hjælpe et sted med et eller andet, når hun altså ikke spillede. Der var ikke så meget grund til at spille for piraterne hvis de alligevel ikke kunne høre det, så var det bedre at gå ned og f.eks. hjælpe kokken, siden han ikke havde noget imod at få hjælp om Ron. Især som de udvekslede historier.

Hun børstede sine hædner af i sine bukser, før hun tog Catherine's hånd og kom op og stå på benene, og tog så sit eget sværd. "Javel kaptajn," sagde hun grinende. Det var ikke så ofte hun kaldte Catherine Kaptajn, mest fordi det lød lidt underligt til Ron, men det var nu meget sjovt til tider. "Jeg er også sikker på at dit mandskab er ved at savne at se på deres Kaptajn," sagde hun, da hun da havde hørt flere steder på skibet, at de beundrede Catherine's fine former. Ikke at det var en stor overraskelse.

Catherine havde været meget glad for at have fået Ron med på skibet og det havde resten af besætningen også været. Hun havde været spørgende og interesseret i arbejdet ombord på skibet og hun havde allerede lavet og lært en masse ting som kunne bruges til hendes fordel.

Hun grinte lidt over hendes kaptajn, det var måske noget mandskabet ombord kaldte hende, men det var faktisk lidt underligt når Ron gjorde det, men det var sjovt og det synes Catherine også. Det var nu ikke noget nyt at mandskabet beundrede en pige som hende, det havde hun bestemt lagt mærke til, men nu kunne hun jo dele det med Ron, men hvor meget hun var interesseret i, var ikke klart for Catherine, hun ville dog aldrig selv gøre noget med nogen fra besætning, det ville bare gøre det hele meget akavet og det ville ikke du på sådan et skib som deres. Men det skulle da ikke undre hende hvis mændene fik tanker om de to piger på skibet.
”Tror du det?” Svarede hun små grinende, ”De ser for meget og laver for lidt, en gang i mellem” forsatte hun i samme tone.

Ron lo glad af det som Catherine sagde, for hun havde nok ret i det. De foretrak meget, enten at fortælle historier, snakke om kaptajnen(eller andre interessante ting som nogen havde lavet for nyligt på skibet) eller kigge på kaptajnen. Ron havde fundet det lidt sjovt og havde deltaget et nogle af samtalerne en del, og de havde da også forsøgt at hun skulle komme med forskellig information om kaptajnen, siden Ron var lidt tættere på end de andre, men hun fortalte typisk aldrig noget til dem, for de behøvede jo ikke at få noget at vide.

"Det kan du have ret i, og hvis de ikke gør det, så sludrer de som kun de fine damer i Hovedstaden kan," svarede Ron tilbage grinende, for det gjaldt om at være i nærheden af dem, hvis man skulle have noget sang materiale, for hvad de kvinder ikke kunne komme op med af rygter om hvem der hvad gjort hvad og med hvem. Ron var nogle gange helt forundret efter hun havde lyttet til sådan en samtale i 5 minutter.

Hun hjalp Ron op i den lille ro båd og satte sig selv op i båden, ved årerene og tog fat og begyndte at sejle ud mod skibet, ”Er du klar til turen?” Spurgte hun interesserede og kiggede på Ron. De små bølger skvulpede op imod bådens kant og af og til sprøjtede lidt vand op på de to piger. Vandet havde en fin temperatur, ikke for koldt ikke for varmt, ikke at det betød noget, for i vandet skulle de jo ikke, men det var bare rart at vide at hvordan vandet var. Catherine elskede jo alt ved havet. Alle dyr, planter og bare vandet.

De stødte op mod båden og Catherine rejste sig roligt og greb fat i et reb på siden af skibet så hun kunne holde båden roligt i vandet og roligt op mod skibets skrog. Hun fik Ron op og stå og hjalp hende med at få fat i skibets stige som han ned at siden og bagefter kravlede Catherine selv op og kom hurtigt op på dækket. Hun følte en lettelse ved at komme op på skibet, det var ved at være alt for længe siden.
Mændene hilste pænt på de to kvinder og smilede til dem, om det var høfligt eller lummert var nemt at se, og de havde nok savnet de to al for flotte kvinder. ”Så er vi her igen, Ron” Sagde hun smilende og lagde en hånd rundt over hende skuldre.

I den ene ende at skibet var der i hvert sin side to trapper som gik et stykke op, og på platformen man kom op på stod roret og det var herfra Catherine styrede det store skib. I mellem de to trapper var der to døre, som gik ind til hver sin kahyt, en til Catherine og så en til Ron. Catherine havde måtte få en skille væg op, da hun ikke regnede med at Ron ville dele kahyt og seng med sin kaptajn, selvom det sikker havde været sjovt med lidt selskab, men begge kvinder krævede privatliv og sådan skulle det også være. Under det store dæk var mændenes kahyt, eller det var bare et stort rum med en masse hængekøjer, det var godt nok til dem. Mændene havde ingen adgang til de to rum, med mindre de var inviteret af ejermanden, og det var hvert fald ikke tit at nogen havde været inde i Catherines rum, da hun nok måtte indrømme at hun var mest til eget køn, der var hvert fald ingen af mændene på skibet som havde den mindste interesse for hende, men det hændte da at der kom en når de var i land.

Catherine tog Ron med op ad trappen og skimtede ud over dækket hvor mændene var i fuld gang med at gøre det sidste på skibet klar. ”Hejs alle Sejl!” Råbte hun ud over dækket og så hvordan mændene hurtigt fik ben at gå på og begyndte at hejse sejlene så de kunne komme afsted.

Ron fulgte Catherine op i robåden og kiggede ned på det klare vand mens de sejlede ud på skibet. "Meget. Jeg glæder mig. Det er jo altid sjovt at komme på nye eventyr," sagde hun grinende og kiggede op på sin kaptajn med funklende blå øjne, der lignede de spejlede havet. Det ville være endnu et fantastisk eventyr, og selvom Ron stadig var lidt nervøs om at plyndre Samson's borg, så var hun sikker på at det nok skulle gå. Han var der ikke mere, og hun havde et helt mandskab og en kaptajn til at passe på hende, så det skulle nok gå.

Hun blev hjulpet op på skibet, og fulgte med Catherine op til roret, da hun ikke ligefrem var en af dem der skulle hejse sejlene, eller andet, og det var bedre at hun ikke stod i vejen nu hvor de skulle på vej. Ron havde nemlig stået i vejen før og det var helt klar det værste, så hun havde siden hen været meget forsigtig med hvor hun placerede sig når hun ikke lavede noget.