"hvorfor ellers følge efter hende?", spørger Stark mistænkeligt. Men hans rolighed varer ikke længe.

Han reagerer hurtigt på Alairs reaktion og ignorere dermed Hauru for en stund.
"Alair! vent!", råber han og sætter af fra jorden, flyver ind foran Alair og åbner armene, parat til at tage imod ham, når han kommer løbene.

Alair løber lige ind i starks arme. "hold dig væk fra mig ! jer alle sammen!" før nogle af dem kan nå at registrere noget eksplodere der en stor is pig op ad jorden og skiller Alair fra stark.

Hauru ryster lettere på hovedet, men vælger ikke at svarer Stark.
Han står længe og betragter de to, og et lavt grin kommer fra ham da han ser Alairs reaktion på hvordan situationen har udviklet sig, men han siger stadig intet. Han vælger i stedet bare at dreje om på hælen og gå derfra, om bag et træ lidt længere inde i skoven, så både Alair og Stark tror han er gået.

Stark træder hurtigt nogle skridt tilbage og holder et roligt blik på Alair. Ud af øjenkrogen ser han Hauru gå væk.

"Alair. Tag det roligt. Det er okey min kære. Han er gået nu", siger han med en rolig stemme i håb om at det vil få Alair til at falde til ro, at der nu kun er en at fokusere på.

Ved synet Starks brune øjne knækker Alair sammen og kaster sig i armene på stark. "plz lad mig være hos dig.." siger han mens tårene triller ned af kinderne på ham.

Stark lægger armene roligt omkring Alair og giver ham et lille knus, før han skubber ham lidt ud fra sig, så de kan se hinanden i øjnene.
"Selvfølgelig må du blive her", siger han alt imens han tører tårene væk fra Alairs kinder - "Du kan få værelset ved siden af mit, så er jeg altid i nærheden".
Han sender endnu en lille fjer afsted og en stuepige kommer ud.

"Hvis Alair vej til værelset ved siden af mit. Jeg tager i byen", siger han til hende. Hun nejer som et ja og stiller sig bare til at vente på at Alair er klar til at gå.

"Alair. Jeg går i byen og handler lidt ind. Du vil være i sikkerhed her hos mig. Marianne her vil tag sig godt af dig til jeg kommer tilbage", siger han roligt og smiler ned til Alair imens han kører en hånd over Alairs kind og fjerner dermed en tot hår fra hans ansigt.

Alair går med marianne ind i palæet og lægger ikke mærke til nogle af de dyre ting der omgiver ham. "er han altid så glad for dyre ting?" spørg alair. "nej ikke altid" svare marianne smilende. de fortsætter op ad trappen og går ned af en lang korridor. Alair holder om sig selv og husker tilbage på hans bror . "hvorfor skulle du dø?.." tårene begynder igen at vælte frem. "min gode herre, er der noget der bekymere dem?" marianne kigger bekymret på ham. "nej nej" siger Alair hastigt og sine kinder. "fint. det her de skal være" marianne stopper op foran en smuk udskåret dør og finder et bundt nøgler frem. "velkommen, til Rosecliff palæ" og stikker nøglen i.

Stark ser Alair og Marianne gå ind på palæet og flyver derefter sin vej.

//Out