Denaro hævede et øjenbryn af Samson, forventede den fyr virkelig han sluttede sig til en bande han først havde hørt om i dag og hvis medlemmer han ikke vidste det mindste om? Alt han vidste var deres navn samt at deres leder besad en eller anden form for telepatisk evne.
"Jeg tror du må have misforstået noget. Jeg leder ikke efter en gruppe, jeg arbejder alene" Sagde Denaro roligt og børstede noget sand af skulderen. "Men forskellen fra nu og til senere er at jeg er istand til at ændre skikkelse. Dette er, om man vil, min mest almindelige form. Første stadie som man kan kalde det. Og hvis vi holder det simpelt, så har jeg flere stadier at springe imellem."
Han talte med en rolig og velovervejet stemme. Han vidste ikke hvor meget han burde røbe, da mange kampe kunne vindes ved overraskelsen af sine teknikker, men på den anden side. Han forventede ikke at kæmpe mod denne mand.
"Men I lyder ganske glimrende, men måske overser I noget essentielt. Hvad er forskellen på jer og en gruppe af enlige personer? Hvad gør jer specielle frem for at i arbejdede hver for sig? Du siger i leverer frihed, men hvis I arbejder som en bande, burde i så ikke gå efter sammenholdet?" Spurgte Denaro nu med en mere alvorlig tone. Det lugtede alt for langt væk af salgstricks. "Eller er det bare ord du har valgt for at overbevise mig om at jeg ville falde til?"

Denaro brød sig ikke om at blive manipuleret med, netop derfor hans før så rolige blik nu endelig viste følelser i form af misbehag. Princippet med bander brød han sig ikke om, men det var ikke noget nyt, han havde det derfor med at holde sig på god afstand af den slags og opholde sig yderst kritisk hvis det kom for tæt på. Han ville derfor være nød til at se det hele før han kunne slutte sig til den slags, men sandsynligheden for hans indvilling var minimal. Han brød sig simpelthen ikke om det.

Samson lyttede og det var tydeligt at Denaro ville gå i dybden. Han ville sikkert være en god mand at have med, og ikke mod sig. Der var mange der var nemme at få med på vognen, men dette blev ikke så nemt som Samson regnede med. Måske var det heller ikke nødvendigt?

"Kløgtig er du.." Begyndte Samson, da Denaro havde talt ud. På nuværende tidspunkt lød det ikke som om at Denaro var interesseret. Var der andre ting der gjorde, at Denaro var så negativt ladet overfor tanken? Måske var det ikke det samme som at arbejde alene, men man havde alligevel sine friheder. Banden havde ikke haft det store at lave, fordi der simpelthen ikke var noget at spolere, men kun noget at rette op på, da mørket havde overtaget tronen i landet. Landet havde dog været meget svært at rette op på, og der havde da også været bandemedlemmer der havde været ude for at observere mørkets tilholdssted, for at få informationer, om et muligt angreb.

"Du arbejder simpelthen alene... Det gjorde jeg også engang, og foretrak også dette selv, så jeg kan se din pointe i at være på egen hånd, og alligevel er der så mange fordele ved at være flere, men alligevel i et begrænset antal. Fordelene, er simpelthen sammenholdet, som du selv nævner. Sammenholdet gør flere ting muligt og kan udrette mange flere ting i fællesskab. Større ting, hvis det skulle være nødvendigt. Vi går dog ikke efter magtbesiddelsen i landet, vi vil ikke overtage fuldkommen, men bare have en form for indflydelse alligevel. Når du er alene, så er det så godt som umuligt at få denne stilling, at gøre en forskel. Som gruppe, kan man fokusere på et større område, flere personer, f.eks. under kamp. De magiske evner får her deres tid, til at gavne aller mest, igen i fællesskab. Evnerne har deres egen værdi hver i sær, og gør en forskel for en hel gruppe. Evnerne, som alle bandemedlemmerne besidder, er alle forskellige hver fra sig. Ingen af dem er ens. Det behøver ikke kun at være magiske evnerne, men også evner i sig selv som hver og en er i besiddelse af."b] Brummede Samson og lagde sine arme over kors. Han hævede let sine øjenbryn mens han stod og betragtede Denaro.

"Hvorfor er det, at du er så negativt ladet overfor idéen? Der må være andre ting der stikker under end blot den ene ting med at arbejde alene?" Samson så spørgende på ham. Han synes det var et vigtigt spørgsmål i denne sammenhæng, for hvis han kunne give en god modsigelse, hvis han skulle komme med en grund, så ville sandsynligheden for at Denaro kom på deres side, nok være større.

*Vil jeg nu virkelig være den, der kommer til at tigge og bede? Det må ikke ende sådan. Synet på banden skal ikke være et syn, hvor det opfattes som, at medlemmerne er kommet til med bestikkelse eller andet, men af deres egen vilje og lyst til vores spil i landet.* Tankerne omkring det at optage medlemmer, fór et kort øjeblik gennem Samsons hoved som en tankestrøm, samt små konklusioner med meninger derpå, fulgte lige efter.

"Har før oplevet hvordan sådan en gruppe opfører sig bag forhænget. Var ikke noget kønt syn" Svarede Denaro roligt og kastede et blik ud over havet. Han elskede og frygtede havet, dets blå overflade og dets vilde natur gjorde det både smukt og farligt på en gang, særligt for en der ville synke til bunden som en sten, hvis han bevægede sig derud. Svømme havde han aldrig lært, var ikke ligefrem normalt at svømme omkring i ørkenen, hvor han var opvokset.
"Muligvis har i lettere ved at få jeres mening igennem når i er mange, men spørgsmålet er blot. Hvis mening kommer igennem? Deres eller din?" Med disse ord slog Denaro et hårdt blik mod Samson. Som gruppe var alt konsektreret ved lederen, Samson, hvilket betød at det var hans ord der blev lov og ønskede han det behøvede han ikke lytte til resten af gruppen så længe de ikke gjorde oprør, hvilket aldrig skete.
"Men en større kampstyrke kunne være interessant, så hvad siger du til en lille test? To af dine mænd mod mig i ørkenen." Denaro virkede helt rolig og selvsikker. Han følte sig ikke i tvivl om at han vil kunne klare sig udmærket i en sådan kamp. "Området ligger til min fordel, som basis hvertfald, så den er min makker, så i princippet en to mod to, men hvad jeg er ude efter er at du kan bevise dine folk kan holde sammen hvis nødvendigt."
Det var måske meget at forlange, men han gik ikke ind i noget han ikke vidste hvad var. Samtidig ville han også vide at det ikke blot var en flok svæklinge samlet under en stærk leder, så der skulle ligge noget styrke bag Samsons ord for at overbevise Denaro. Den sidste ting var at han ved at vinde en sådan kamp ville, med god grund, kunne afvise tilbudet, mens han ikke havde lovet sig væk hvis han tabte.

Samsons blik hvilede roligt på Denaro der uddybede sit syn på bander. Ikke fordi Samson fik særlig meget ud af det, men alligevel fik han da lidt.

"Disse folk, som kommer til, har sine egne mål. De meninger der kommer ud, går sikkert ikke imod de mål som de har, ellers tvivler jeg stærkt på at de ville holde tilbage med deres aggretioner, hvis det havde gået så meget imod. Det handler om, at vide hvad man vil med sit liv, og de har valgt. Enden af disse mål, kan være tilgængelige som en gruppe, hmmn?" Samson så med et fast blik på Denaro, så fast, at han ikke blinkede en eneste gang mens han talte, hvilket signalerede at han mente det han stod og sagde.
Han var begyndt at se denne mand som en person, der aldrig nogen sinde havde tænkt sig at træde ind i sådan et slags miljø, men det var som om at situationen drejede sig fuldstændigt, da han foreslog en såkaldt 'test'.

*Test? Samarbejde... vi har endnu ikke trænet det særlig meget, og dog alligevel en smule i kampe.* Samson gik ud fra, at han selv var udelukket fra denne test. Han måtte vidst bare se til i denne situation, bedømme hvad de helt specifikt kunne hver i sær. Det ville han desuden også have bedre mulighed for, da han så ikke selv skulle koncentrere sig om sine egne træk. Måske var det ikke så dårligt igen, men valget af sine medlemmer skulle være eftertænkt og deres evner skulle udnyttes samt hvor stærke de var. Det var ikke svært at se, hvor megen selvsikkerhed denne mand havde, og den selvsikkerhed skulle ikke undervurderes. Samson håbede dermed ikke, at han ville gå en skuffelse i møde den dag.

"Udmærket.. Jeg vil sende to, som du ønsker." Brummede Samson. Dette var beslutningen.

"Kampen finder sted i ørkenen om et par dage ved middagstid, er det klart?"

Brutus havde været inde bag træerne i et lille stykke tid, men dukkede nu op og gik frem til Samsons side. Han sprang let hen over ryggen med det ene ben, og så sad han der, på tyrens ryg og betragtede Denaro for at afvente en godkendelse fra hans side. Hvis aftalen var i hus, var der vidst ikke ret meget mere her, at komme efter.

"Jeg afventer dagen med spænding, og forhåbentlig, bliver jeg ikke skuffet." Et let smil fortrak sig hen over Samsons læber.

Denaro nikkede roligt. Det lod til han havde skaffet sig en date.
"Tre dage når solen står højst på himlen. Jeg venter et par hundrede meter syd for den gamle ruinby. Den burde ikke være svær at finde." Sagde Denaro roligt og vendte sig bort fra tyren og lederen. Det skulle nok blive interessant. han glædede sig allerede til at teste sine nyerhvervede evner imod nogle trænede krigere.
"Jeg har hvertfald ikke i sinde at tabe, så skuffelsen finder du kun hvis dine mænd ikke kan følge med."
Hvad han sagde var reelt, kæmpede de i ørkenen var det ikke en selvfølge at man kunne følge med Denaros teknikker. Alt omkring dem ville blive en forhindring og han forventede derfor ikke at nå højere end sit andet stadie. Fik han sit tredje stadie aktiveret burde han formodentlig tage invitationen mere seriøs end han hidtil havde gjort. Vandt han på første stadie ville invitationen formodentlig flyve ud af vinduet inden han fik den åbnet op.
Nederlag var dog en faktor han ikke måtte overse, overlegenhed stod trodsalt for fald og undervurderede han sine modstandere, så var der en passende risiko for at det ville slå ham ned i løbet af kampen, men det største spørgsmål var formodentlig, hvem ville Samson vælge?
Sandet ville gøre det svært at bevæge sig rundt, så typen burde ikke veje for stor vægt på sit tempo, de skulle dog alligevel kunne blokkere eller undvige sandet, så flyvere eller folk med barriere ville formodentlig dukke op. angrebsteknikken burde være på afstand, da spydet ikke kun var til pynt. Resten var dog stadig et spørgsmålstegn.
"Men vi ses om tre dage" Sagde Denaro inden sandet under ham løftede sig op fra jorden, så han stod frit i luften, inden han fløj afsted ud over vandet. Han skulle trodsalt ind på fastlandet igen og tjekke til sin hytte inden han tog i kamp.

Samson kneb sine øjne en smule sammen så han så kom til at virke bestemt. Han fandt Denaros ord temmelig undervurderende. Han undervurderede banden i Samsons hoved. Men når nu han tænkte over det, så var det temmelig svært at skulle overvinde sand. Specielt hvis der ikke var nogen i banden som kunne kontrollere vand. Han måtte tænke det hele nøje efter og han kunne allerede nu se et problem. Der var to nye medlemmer, som ikke havde vænnet sig til banden og personerne i den. Om ikke andet, måtte de sættes i gang med at træne sammen omgående.

"Vi får at se.." Brummede Samson køligt for at komme med et svar, som helst skulle få Denaro til at tvivle på medlemmernes evner og kræfter.

Intet mere blev der sagt. Brutus vendte sig omkring, prustede et par gange. Dens herre, Samson, så sig over skulderen og hen på Denaro som nu nærmest svævede over jorden ved hjælp af sandet? Han missede lidt med øjnene, droppede at svare ham tilbage på det sidste angående kampen. Det var jo alligevel ikke noget vigtigt at kommentere. Han valgte at se ham hvordan han bevægede sig væk fra stedet, nu da han alligevel havde sat afsted ud over vandet. Jo mere information omkring hans brug af sand han havde, desto bedre kunne han instruere sine to medlemmer.
Samson blev en anelse vred indeni, da tankerne nu spredte sig inde i hans hoved. Evner, der skulle overvinde sand, var evner, som man skulle vælge nøje, og han tvivlede lidt på, om der var nogen der havde de evner som der skulle til. Nu var det det bedste valg, som kom til at afgøre kampen.
Med en vred kommando, samt bevægelse, lod Samson tyren sætte af og de havde sat kursen mod Borgen.

//out