Taus løftede Maria op. selvom han ikke var særlig stærk, blev han overrasket over så let hun var.
"Du vejer jo ingenting!" udbrød han. men hvis hun levede på gaden, fik hun nok heller ikke særlig meget at spise, sååh...
"Hør, når vi kommer hjem til mig, hvad dvil du så helst? Have noget at spise, eller sove?"

hun slog armene let om halsen på ham, for en sikkerheds skyld og for ikke at føle hun røg ned.
"begge dele?" hendes pløre stemme var ikke nær så pløret denne gang, men meget stille og useriøs som alid. hun viftede med hendes ben, som hang ud over hans arme, og gjorde det nok lidt svært for ham at holde hende, men siden hun jo vejede næsten ingenting gjorde det ikke at han ligefrem ikke kunne holde hende. hun grinte, med små afbrydelser.

"Jamen okay så. Jeg tror også lige vi kommer hjem i tide til aaftensmaden... eller måske en smule forsent. men hva', Mallory tager dete nok ikke så tungt." Da hun viftede med benene slingrede han kun et kort skund, før han fik bedre fat og rystede smilende på hovedet.
"Du må prøve at ligge stille. hvis jeg falder, falder du jo også. og det ville nok gøre lidt ondt?" han smilede stadig skævt, og fortsatte med at gå.

//OUT SAMMEN MED MARIA

hendes smil falmede lidt, mest af alt af træthed, men bredte isg hurtigt igen, med et hæst grin. hendes smilehuller viste sig et par gange i kinderne på hende.
"Geh, skal jeg prøve på." mumlede hun grinende, og lå faktisk overraskende stille, i forhold til hendes fulde tilstand. hum smilte til ham.

/out