"Min hud er panseret.. eller hvad man kan kalde det.." forklarer han med en lidt afdæmpet tone.
".. måske.." han lader daggerten glide tilbage i bæltet, og tager et hurtigt kig hen over sin lille samling af våben.. der er hans sværd, og så daggerten, to dolke.. den ene er af sortmetal, det ved han.. så den trækker han og kaster et blik på den.
".. Hmm.. spørgsmålet er så om den er slebet skarp nok.." han ser lidt betragtende på den, inden han så kaster et blik på sin egen hånd.
".. Men så må De hjælpe mig bagefter.." han ser på Xukui, inden han så flår sit ærme af, ved først lige at skære lidt i skjortens skuldersømme, så kan han rive ærmet helt frit..

Han skærer det lidt i stykker, så det ender med at være nogle bandager af en art.
"De må binde det her om min arm bagefter.." siger han med et let lille smil... han snupper en enkelt af bandagerne, inden han rækker dem alle til Xukui.. med telepatiske evner, binder han den om armen et lille stykke under albuen, for at stoppe så meget blod som muligt.
.. Jeg gruer. det vil gøre ondt.. tænker han ubehaget og ser lidt på sin arm.. han vil lige vente på Xukuis reaktion inden han gør mere

Xukui stod bare og så til.. Hans frie øje spærrede sig skræmt op.. han rystede mere og mere.. egentlig .. ville han jo ikke gøre det her..
Nej....

Han sank en klump.. og fik tårer i det frie øje..
Så faldt han på knæ og holdte Cassa svagt i hånden..
"Nej!... lad være!" han kiggede ned i jorden.

Cassa ser på Xukui.
".. De skal ikke tage så tungt på det.. Jeg.. kender til en kilde hvor jeg kan få helbredt det.." han smiler let i et håb om at det vil kunne berolige Xukui.
"Hvis det kan hjælpe Dem.. så gav jeg Dem gerne begge hænder.." han lægger en hånd på Xukuis hoved, den som Xukui før holdt.
"... Men desværre kan det blive svært at skaffe andre.. Og endnu sværere at opspore ham og gøre det af med ham.." han sænker hovedet en smule.. en følelse af fiasko glider ind over nakken på ham

Xukui så bedrøvet og trist op på Cassa..
"Uhmm...." han rystede en smule og skulle til at sige noget.. men holdte inde..

"Du må ikke... ikke alligevel! lad være... jeg vil ikke have at du skal... komme til skade.." han gemte ansigtet igen.

((advarsel: følgende indlæg kan virke stødende))

Cassa ser lidt på ham.. han smiler stille.
"Jeg er lysets general... Det er mit job at komme til skade, hvis det kan rede andre.." han træder nogle skridt tilbage, hæver dolken op, og lader den med et kraftigt sus fare ned mod sin anden hånd, som er udstrakt.. bladet rammer ned, og laver et dybt sår i hans arm..
Cassa stivner, men trækker sortmetalsdolken ud.. det giver en lille svuppende lyd, og Cassa må bide tænderne hårdt sammen for ikke at give smertefyldte skrig fra sig..
Hans krop begynder at ryste.. men han vil hjælpe Xukui.
".. n.. nn.." han hæver dolken igen, og som før sender han den i en fuld hast og nøje præcision ned i håndledet..
endnu engang skærer den et stykke ind.. Cassa kan mærke hvordan den skarpe smerte føles så kraftig, på den måde den er samlet og koncentreret hvor dolken skærer.. denne gang sidder den lidt fast.. blodet er naturligvis begyndt at strømme frem.. ned på jorden.. Cassa ved at det skal gå stærkt det her, hvis han skal nå det inden han besvimer af blodmangel.. han falder på knæ med tåreblanke øjne og et anstrengt udtryk.. Med armen lagt ned på den grusede vej lige ved siden af græsset, har han et solidt underlag.. så begynder han nærmest at file igennem knogler, scener og hvad der nu ellers er af muskler og væv.. flere gange kommer der små tilbage holde skrigelyde.. men de bliver klemt inde.. det giver smerteryk et godt stykke op i armen - det gør jo helt forbandet ondt!

endelig fik han den af.. man kan skimte den hvide knogle, både for enden af den afhuggede hånd, som gør nogle få spjæt inden den ligger helt stille.. reflekserne skulle lige være færdige, og der hvor armen standser og forsvinder ud i en blodig manglende armstump.
".. H... Hurtigt.." han lader sig vælte ned på siden.. smerten er virkelig helt ubeskrivelig..
"forbind det.. stramt.. så jeg ikke forbløder.." han taler i bidder, og hans ansigt er helt slørret hen i et underligt udtryk, som ikke viser andet end en enorm tilbageholdt smerte..

Xukui nåede ikke at fjerne øjnene, inden at Cassa begyndte at skære i sin arm af... han blev nærmest helt blå i ansigtet.. han følte sig syg og svimmel.. lydene gjorde ham skør.. og hans mave trak sig sammen.. det føltes som om at det hele var så uvirkeligt.. Den eneste gang han havde følt det sådan.. var dengang han fik hakket sit øje ud.. den følelse glemmer han aldrig.. og nu føler han den igen..

Xukui kunne ikke få øjnene fra sceneriet.. han var stivnet af skræk.. hans mund stod på hvid gab.. og hans tårer trillede ned..
"Neeej...!"


Da Cassa skyndede på ham.. da armen faldt af.. Gjorde Xukui som han sagde.. han forbandt det stramt og ordenligt.. han turde ikke at kigge ned på armen.. som var skåret af.. han var helt væk...

Cassa ligger stille imens hans arm bliver forbundet..
Han forsøger at komme sig over smerterne, og forsøger at standse sit blod i at løbe ud af kroppen med telepati.. men det er svært at holde væsker tilbage for ham.
".. Tak.." får han halvkvalt sagt frem, og smiler så udmattet.
".. nn.." han får sig sat op.. hele hans krop ryster..
med den hånd han stadig har tilbage, sætter han den blodige dolk tilbage i bæltet.. han åbner dernæst sin skjorte og trækker den af..
hans blik glider over på den afhukkede hånd.. han selv har kvalme.. en voldsom lyst til at kaste op..
Men han gør ikke andet end bare at samle hånden op, pakke den ind i skjorten.
".. Så.. Nu har De den første hånd.." siger han med en rystet stemme og en smule fremtvungen lyd.
".. Kan jeg til gengæld bede Dem hjælpe mig? Vi skal til de magiske kilder i krystalbjergende nord på.. Jeg teleportere os et stykke af vejen.. men oppe i de luftlag kan jeg ikke teleportere så godt.. derfor får jeg brug for Deres hjælp når jeg når grotten.." han får forklaret sig, men det er tydeligt at høre på hans stemme, hvor ondt det gør

Xukui stod som forstenet da han fik armen i hænderne..
han rystede, og anede ikke hvad han skulle få fremsagt.
"T...tak..." han bed sig i underlæben...
det er.... ulækkert..... han følte at han skulle kaste op.

Xukui nikkede forståeligt..
"Jeg skal nok hjælpe.." sagde han stille... meget stille.

"Godt.." siger han med et fremtvunget smil..
Hans øjne er blanke, men han nægter at fælde en tåre.. han er før blevet nedgjort på grund af gråd.. og det nægter han at lade ske igen..
Istedet får han sat sig på sine ben, lægger den nu blodige skjorte med den afhukkede hånd på sit skød, og ser så på Xukui.
"Jeg teleportere os et stykke af vejen.. Kom.." hans stemme er lidt rusten i det, og meget hakkende.. han har svært ved at tale..
han rækker en hånd ud mod Xukui for at han skal tage den, og så snart han tager den, vil de forsvinde i et lysglimt.

Xukui nikkede kort..
"Ja.. okay.." han rystede forsat.. og smerten og kvalmen i maven havde svært ved at forsvinde..

Xukui tog fat i Cassas hånd..
"Undskyld.." han kiggede til siden.. og de forsvandt.


//emneskift