Går gennem gange og på af trapper. Kommer til mit værelse og lader de 2 vagter om at åbne døren. Går ind og sætter mig bag mit skrivebord og gestituere mod en stander på samme bord.

"Godt. Og nu... afsted med dig" Jeg vifter dig afsted.

"Hvad?" Nearyn kigger op og møder Micko's øjne. "hvad sagde du?"

Nearyn rejser op fra stolen. og begynder langsomt at gå rundt om bordet og stiller sig lige foran Micko. "Og hvad tror du egentlig, det betyder for mig?" spørger han stille. "tror du at det, PÅ NOGEN MÅDE HAR RELEVANS???" Nearyn slår ud med bagsiden af hånden og træffer Micko på side af hoved.

"Hvorfor?" Spørger jeg hårdt.

Nearyn kigger kort og overvejende på Micko. "jaså.... " går om bag skrivebordet og sætter sig ned igen. "jamen så bliv da" hvorfor finder jeg mig i ham. Hvad er det der er med ham? Alle andre end ham ville have været bundet til en sten på bunden af floden men ham???... nå pyt. Nearyn læner sig tilbage og folder fingrene foran sig. Solsorten basker stadig afsted inde i krystalkuglen. Afslør dig selv formskifter. Du kan ikke holde dig i den form forevigt

Nearyn sukker sagte og billedet i krystalkuglen skifter. Det viser nogen plantager i en skov, et skib på havet, en caravane på vej op ad krystalbjerget en hætteklædt mand i mørkets borg, en mand i kroen nede i byen. hovedgaden... Ved synet af hovedgaden fryser billedet. nogen folk kæmper åbenlyst kampe på overnaturlige kræfter. "ooh..." Nearyn smiler bredt og hans øjne følger intenst med. "Det her ser lovende ud". Nearyn følger lidt med i hvad der foregår og da kampen er overstået smiler han. han trækker i en klokkestreng og kort efter kommer en ung mand ind i rummet. "i ønsker herre?" spørg han med et buk. "send agenter ud. De skal finde og tage kontakt til disse 2 mænd" Nearyn viser ham respektivt Cassa og Morgoth. "De skal fremsætte dem et ønske om at komme hertil.. en ad gangen. Find først den hvidhårede mand. Ham den anden skal alligevel bruge tid til at komme sig oven på skaderne". Manden bukker igen. "Javel herre" og forlader lokalet.

storartet. simpelthen storartet. Jeg beder de kødhoveder om at sende en påskønnelse af hans tid og de propper diamanter i røret. tsk... man skal åbenbart gøre alting selv. Nå, jeg vil vente og se om han kommer på besøg. Nearyn stækker sig og går hen til en reol med ældre bøger af forskellige størrelser og former. "amuletter, amuletter, amuletter.... amu... Dér.." Nearyn tager en lille brun bog ned og tager den med hen til bordet. der må stå noget heri. Nearyn begynder at gå bogen igennem. "Du godeste hvor fikst. Og så i limegrøn" stønner han med irrirteret sarkasme. "Hvorfor kan jeg ikke finde noget om glødende amuletter... hmmm ahh..." en kort grin høres fra Nearyn. jeg får ham bare til at sige det til mig sev. Hvis han har en demon låst inde i den amulet skal jeg nok finde ud af det.

"Det er ren forretning min ven" Nearyn smiler møret og slikker sig om munden. "Det kaldes at få allierede før de bliver dine fjender. Det er den bedste taktik for en mand i min branche. Hvis nogen er stærke nok til at true dig, så få dem over på din side eller få dem af vejen. Og for at være helt præcis så leder jeg efter en beskrivelse af amuletter der gløder. Du kan kalde det research hvis du vil" Nearyn fortsætter med at bladre. og kigge. Han stryger engang imellem Micko gennem håret og smiler til ham. god knægt. Nysgerrig, men god

"Fortæl endelig løs. Jo mere jeg får at vide jo bedre. Når man arbejder som jeg gør kan man ikke tillade sig at vente og se". Nearyn ligger et stykke stof ind i bogen og læner sig fremad mod Micko og køre ham igen gennem håret. "fortæl endelig..."

Nearyn kigger forundret på den. "hmm jeg ved godt du ikke har lyst men... (aktivere sin 1. magi) er du ikke sød at gøre det alligevel. Jeg vil helst vide hvad jeg står med her".

Nearyn kigger overrasket og så umådeligt intresseret og sultent på den. "Det er fantastisk Micko. Simpelthen fantastisk... hvor skaffede du den?"
Han kigger ivrigt intresseret på Micko.

Nearyn kigger igen op på Micko "javel ja... hmm jeg tror ikke det var den jeg ledte efter, men den er i sandhed et kunstværk" Nearyn kigger smilende over på sin bog. Åbner den og fortsætter. "tak for hjælpen Micko".

Vagterne lukker dig ind ved en visning af brevet. Og en ung mand i pæne tjener gavandter følger dig op til porten. Han vender sig imod dig men kigger dig ikke i øjnene. "må jeg tage deres hest til staldene hr?"

"Selvfølgelig hr!". Den unge mand bukker dybt og tager så hestens tøjler og begiver sig afsted mod staldene.

De to vagter ved porten åbner døren for Cassa. og indenfor venter en mand med skulderlangt brunt hår og en kåbe der utvivlsomt indikere en form for status blandt tjenestefolkene. brystet kåben er prydet med et hvidt lotus symbol. "Hr Giacomo Nova, min herre byder jer velkommen med stor glæde og ære. Mit navn er Pascal og jeg har fået æren af at vise jer rundt. Men hvis I ønsker kan jeg tage jer direkte til min herre?" Han bugger dybt og gør ikke mine til at rette sig op igen før han får lov.

"Min herre indviger mig ikke i hans hans tanker. Jeg beklager at jeres spørgsmål må forblive ubesvarede til I møder ham". Manden retter sig og begynder at gå ned gennem gangene. Hele tjeneste staben samt vagterne indenfor er linet op langs gangene og bukker alle dybt og respektfuld uden et ord. Når du passere dem bliver de stående indtil du runder et hjørne hvorefter de vender tilbage til deres pligter.

Gangene fortsætter i et lille stykke tid. Vejen er fyldt med storslåede kunstskatte. Malerier, buster, statuer, vaser, smykker i standere. Alt sammen stillet der som om de var de mindre vigtige ting i en langt større samling og alligevel værdifulde nok til at få direktøren på louvre til at komme i bukserne (hvis du vil undskylde mit farverige sprog. Jeg manglede bare et godt udtryk). midt på den ene gang er der en dobbeltdør af træ flankeret af to vagter af den type der er beskrevet som indendørsvagter. De åbner døren og inden for er der en stor sal i varme farver. Det store gulv er dækket af et enkelt stort tæppe med en intrikint mønster. Rummet har et større ornamenteret langbord placeret i midten dækket med guldbestik og deslige. Papirfine krystalglas og servietter lavet af silke. Hele bordet, med tilbehøver ser ud til at kunne købe et grevskab og stadig lidt tilovers. (du ved hvad jeg prøver at sige. creme de la creme). For hver ende af bordet er der en højrygget stol der ville kvalificere sig som trone i de fleste kongeriger. I rummet står en mand i fornemme klæder. Lang rødvins farvet jakke med guldkniplinger. En midnatsblå silkeskjorte og en sort vest. Hans Hår er MEGET langt. Det ser ud til at være næsten så langt som han er høj. Hans hud er hvidlig(ikke hvid) og han er utrolig soigneret at se på. Tjeneren føre dig hen til ham. Bukker for ham, så for dig og træder til siden og stiller sig langs væggen. "Hr Cassa Giacomo Nova. Så mødes vi endelig" Manden er høflig og oser af etiquette.

"I antager korrekt. Foregik jeres rejse planmæssigt?"

"I taler med lært stemme. Og nu vil Vi antage at I ønsker at vide hvorfor Vi bad Jer komme denne aften?"