☰
Åben

Mellem sidernes hvisken

Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 23.09.2026 14:02
Det gjaldt om at vælge sine ord med omhu, og Maximillian var ikke blind for at vide, at ikke en eneste kritisk kommentar nogensinde måtte falde fra hans læber. Det ville uden tvivl komme tilbage til fyrsten hvis han gjorde, men at danse om det... var jo lidt en leg i sig selv.

"Måske en dag jeg kunne vise dig det," tilføjede han lidt vovet. Han havde trods alt sine muligheder, hvis Arun virkelig gerne ville se det. De kunne smutte væk for en eftermiddag. Det krævede blot at Maximillian lige fandt nogle teleporteringsevner et sted at tage. Hans blik blev næsten en anelse for længe på Arun efter han havde sagt det, inden han lod sit blik glide ned.
Blikket landede på klædet Arun havde gang i at nulre ved, og det trak bare en anelse i mundvigen. Det var jo næsten en anelse sødt, før han hev blikket videre væk, og ud mod haven.

Savnede han det oprigtigt? Der var visse ting han savnede, men hans liv var bare bedre her. "Man savner vel altid lidt hvad man kommer fra," sagde Maximillian. "Men jeg tror mere på at det er nostalgi omkring hvad der var, og ikke så meget fordi jeg oprigtigt savner det. Jeg kan virkelig ikke beklage mig over hvordan mit liv er nu om dage." De frie tøjler, de mindre gode ting Florence ønskede af ham. Mængden af flotte kvinder og mænd der var at finde. Så lang tid han undgik den anden dæmon der havde forklædt sig, så var der ingen klagesang.
At Maximillian stadig gerne ville være fri var trods alt et helt andet spørgsmål.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 25.09.2026 16:55
Farven i Aruns øjne syntes at blive mørkere, og noget næsten konspiratorisk glimtede i ametysterne, jo længere Maximillians blik hvilede på ham. Arun overvejede det, og han gjorde intet for at skjule, at han gjorde det. Hovedet løftede sig fra hånden, mens fingrene spredte sig, og et par af dem strøg eftertænksomt frem og tilbage over underlæben.
"Måske," lød det lavmælt og næsten honningdryppende fra ham. Et skævt smil trak i mundvigen, mens varmen insisterende krøb fra brystet og op i kinderne. "Jah. Det er vel ikke nogen dårlig idé." Han kneb øjnene en smule gådefuldt sammen. De kunne da sagtens lege, at det en dag ville ske. Arun kunne i hvert fald godt lide at lege med tanken.

Maximillian så væk, ud over den smukke have, og Aruns blik dvælede ved mandens profil et øjeblik længere, før han selv lod det vandre. "Jeg forstår," svarede han med et lille nik. "Nostalgi er en stærk følelse, så selvfølgelig hænger den ved i én." Hvad kunne gøre Arun nostalgisk? Han tænkte flygtigt over det. Barndommen, måske. Det havde været simplere tider. Ikke at Arun havde noget at klage over nu. Han kunne knipse med fingrene og for det meste få, hvad han ville have. Han endte bare så hurtigt med at kede sig.

"Så hvad ville du vise mig først, hvis vi tog til Dianthos?" Det store smil vendte tilbage, og næsten tankeløst strøg hånden hen over Maximillians ben. Da Arun opdagede bevægelsen, gjorde den ham ikke engang forlegen denne gang. Hånden blev blot liggende til hvile på ham.

"Hvad skulle vi lave?" Han kunne jo altid drømme sig væk til Dianthos.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 02.10.2026 09:16
Så kun en leg? Nej, Maximillian kunne få det ud i livet, hvis blot Arun lod ham, og måske det ville være godt for en forkælet Kazimi unge at opleve et sted hvor de ikke var verdens midtpunkt. Han kunne bare ikke gøre noget slemt. Det var allerede skrevet som blod i hans kontrakt. Forbandet kontrakter der tvang ham til at lege som et godt barn.

Hans blik gled ned på hånden. Det virkede da til at Arun var ligeså berøringsglad som hans far, hvilket ikke gjorde Maximillian spor. Det var rare, bløde hænder.
"Vi ville starte i byens midte," sagde Maximillian. "Og udforske markedspladsen, se om der var noget der ville fange Deres interesse. Måske vi ville smage på noget af alt gademaden. Jeg ved ikke om De nogensinde har prøvet det, men det er en helt anden oplevelse end paladsets mad." Og en lidt anden palette. Det var ikke nær så krydret som heroppe, måske Arun bare ville finde det lidt kedeligt i smagen.

Maximillian lod sine øjne glide op mod skyerner der gled forbi over dem, et sagte smil på læberne. "Vi kunne så gå op af Diamantstræde, og se hvad der er der, inden vi nåede til Krystalpaladset. Måske vi kan charmere os ind på vagterne, så vi kan komme indenfor, ellers kunne vi tage en tur i labyrinthaven, og måske lade os selv blive væk deri." Hans blik rettede sig mod Arun. De ville være helt alene, og det var vel noget Arun ville elske ikke?
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 05.10.2026 23:51
Aruns øjne gled i, mens han forestillede sig Dianthos' gader og den fremmede markedsplads, han aldrig før havde sat sine ben på. Alligevel kunne han se det hele for sit indre blik, mens Maximillians blide stemme førte ham gennem fortællingen.

Smilet hang forundret om de bløde læber, og øjnene forblev lukkede, så de tykke, mørke vipper kyssede toppen af hans kinder. Han forestillede sig dem gå sammen gennem hovedstadens gader, måske ikke arm i arm, men tæt. Med fremmed mad i hænderne og nye smage på tungen.

"Hmmm..." brummede han næsten syngende.

Fortællingen fortsatte. Diamantstræde. Var brostenene lagt af diamanter? I Aruns fantasi var de. At charmere sig forbi vagterne og ind på Krystalpaladset... Aruns smil blev straks mere djævelsk ved tanken.

Og så nævnte Maximillian labyrinthaven.

Lade os blive væk deri.

Øjnene blafrede åbne, og blikket fandt langsomt tilbage til Maximillian.

"Hm. Du er god." Mundvigen gjorde et lille ryk. "Og hvad..." Han løftede pegefingeren til læberne i en påtaget tænksom mine. "...tænker du så, der skulle ske dér?" Hovedet tiltede let, og Arun sendte Maximillian et blødt, forførende blik.

Han kunne ikke lade være. Det var efterhånden blevet lidt af en sport med Ilyrion, hans fars mest loyale tjener, og nu havde det udviklet sig til en uvane, der af og til sneg sig frem med andre.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 06.10.2026 09:39
Var Arun seriøs? Maximillian havde intet imod at hviske de mest beskidte ting ind i øret på de der i virkeligheden gerne ville høre det, men der var også noget om pli. Arun havde allerede irettesat ham en gang for  ikke at følge protokollen, men det betød ikke at man ikke godt kunne antyde og lade Arun danne sine egne tanker. De lå jo trods alt lige der i overfladen hvor Maximillian ville høre dem, selvom Arun ikke vidste det.

Maximillian kunne ikke lade vær med at spejle Arun, som han lagde sit eget hoved lidt på skrå, et smil dansende på læberne, som skulle han til at sige præcis hvad han havde i sindet. Indbydende som ønskede han at Arun hørte hans idé.
Men så slog han blikket væk fra Arun. "Det er næppe passende at sige," sagde han lavmælt, næsten sky i natur, selvom under overfladen var han alt andet end det. Ligesom det var en leg for Arun at flirte med tjenerne omkring ham, var det en leg for Maximillian at se hvor langt han kunne gå, før at folk bakkede væk, eller forsøgte at få endnu mere. Han troede indtil videre mest på det sidste med Arun. Han var vel søn af Fareed.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 06.10.2026 10:10
Ametysten i Aruns øjne glimtede klarere, mere intenst, som han sad dér på nippet til at høre den kønne tjener hviske upassende fantasier til ham. Hjertet slog spændt, næsten forsinket — men så vendte Maximillian hovedet bort, som blev han pludselig en skamfuld mand.

Det er næppe passende at sige.

Latteren boblede frem, før Arun kunne nå at standse den. Spændingen skulle forløses et sted, og da han endelig fik kontrol over den summende energi, der kildede ham dybt indefra, hev han luften tilbage i lungerne med en tilfreds, moret lyd.

"Mhm?"

Øjnene flakkede blødt over Maximillians ansigt, men det spændte glimt blev hængende i dem. "Så er der endnu mere grund til at sige det, synes du ikke?" Arun strakte diskret benene med en let dirren. Blodet dunkede varmt og uroligt i ham, men blikket blev ved de lange, mørke lokker og det porcelænslyse, smukke ansigt.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 06.10.2026 10:43
Oh jo det var. Det ville Maximillian gerne sige i sit indre, men ikke nogen grund til at brænde en bro før den var bygget heller, men nu når Arun... så desperat ønskede at høre det, så kunne Maximillian vel godt give ham bar en snert af det.
"Jeg kan vel næppe benægte en Kazimi deres ønske," sagde han, og lod så blikket glide rundt, som skulle han lige tjekke at de i sandhed var alene herude i haven. Der var ikke en lyd, andet end vindens blide rusken i træerne og et par enkelte lyde fra fuglene.

Han lænede sig lidt frem, hans mørke vipper lå som en hård kontrast mod den hvide pletfrie hud, og de intense røde øjne. "Vi ville være helt alene, ingen til at finde os, eller vide at vi var der," sagde han lavmælt, som han lod tankerne danse om det. For en gang skyld ikke presset af lyst, men bare havde tankerne der. Der var intet behov i dette øjeblik, bare... fantasien.
"Så vi kunne udforske hinandens kroppe. Måske... jeg kunne skubbe dig ind mod hækken, inden jeg gik på knæ foran dig og -" han stoppede sig selv som han kiggede mod en af gangene, hvor de svage skridt af en tjenestepige gik forbi. Hun så ikke engang ud til at ænse dem herude, men skulle bare hurtigt videre.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 06.10.2026 13:14
Øjnene kneb sig forventningsfuldt og charmerende sammen, mens den perfekte mund bredte sig i et selvtilfreds, men næsten uskyldigt smil. Hvis Zaladin altså smilede.
Nej, det kunne han næppe. Benægte Arun hans ønske. Men hvor håbede han dog, at Maximillian gjorde det, fordi han ville, og ikke fordi han skulle.

Arun bemærkede de røde øjne liste væk fra ham et øjeblik, og lidt mere selvbevidst nu — men også en smule ligeglad — kiggede han selv over skulderen for at se, om nogen skulle lytte med. Godt nok var Maximillian ikke Aruns tjener, men mon ikke Fyrstinden ville tilgive ham for at stjæle lidt af hans tid?
Bevægelsen fra den anden fik Arun til at ranke sig, da Maximillian nærmede sig. Han tvang sig selv til at blive, hvor han var, med blikket hvilende i en blød arrogance. For man var vel en Kazimi, og lige nu ville han ikke lade sig kue af en tjener, hvis varme ånde han næsten kunne mærke mod sine læber.

Vi ville være helt alene...

"Mhm..." brummede han opfordrende og blinkede langsomt. En flygtig kilden dirrede som varm chokolade gennem ham, mens han forestillede sig deres hænder på hinanden. Mælkehvid og kaffemørk i kontrast, famlende. Smilet blev skævere, næsten uden at Arun længere havde kontrol over sit ansigt. Ilyrion legede aldrig med på Aruns tilnærmelser, men måske var det også derfor, det ville smage endnu sødere den dag, han endelig gjorde.

Knæ foran dig, og—

Arun drejede selv hovedet, så håret dansede let med bevægelsen. Hun så dem ikke. Eller også passede hun blot sit. Et lettet fnys gled gennem næsen, inden han vendte opmærksomheden tilbage til deres lille leg.

"Og?" sukkede han lavt. "Fortsæt."
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 06.10.2026 18:48
En lavmælt latter forlod Maximillians læber, som Arun insisterede på at høre resten. Han havde lyst til at dingle det lige foran Arun og så bare tage det væk. Det ville være et sjovt spil, men på den anden side, så var Arun så insisterende. Ville han forsøge at tage Maximillian med et sted hen for at udleve fantasien, eller var det bare fordi Arun kunne lide at høre om sig selv?
Uanset hvad var det morende, som Maximillian holdt sit blik på Kazimien. Mennesket havde i sandhed selv de synder dæmoner som ham brystede sig med, og så troede de at de var bedre væsner?

"Så insisterende," sagde Maximillian luftigt, men denne gang trak han sig ikke tilbage, men forsatte hvor han havde stoppet. "Og jeg ville tage dig i min mund, og se hvor meget der skulle til, før du var ved at gå i stykker af bare min mund." Hans blik var fæstnet på Aruns. Hans blik tungt og intenst, som prøvede han at få Arun til at forstå at han ville have alle intentioner om at gøre det, men også som prøvede han at finde ud af hvordan Arun præcis tikkede, og om det her var lige det han gerne ville høre.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 07.10.2026 22:47
Arun sendte blot Maximillian et velvidende smil fuldt af lune. Ja, han kunne sagtens være insisterende, når dén nerve først begyndte at kilde.

Og jeg ville tage dig i min mund.

Hjertet slog et halvt sekund for langsomt og for hurtigt på én og samme tid.

Han sagde det rent faktisk.

Arun gik i stå et sekund. To. Så sank han en klump og pustede varm luft ud gennem næsen. Blikket blev hængende i tjenerens rubinrøde øjne, der så alt for dybt og indtrængende på ham.

Hvor meget der skulle til, før du ville gå i stykker.

Smilet krøllede sig skævt, og Arun sænkede endelig blikket, mens hånden gled gennem håret for at fjerne en lok, der slet ikke var der. Et lille kluk slap ud mellem de sammenklemte læber.

"Nå da."

Blikket fandt tilbage til de tunge vipper og kønne læber. Arun lænede sig ind over bænkens ryglæn, mageligt som en kat, og lod kinden hvile mod armen, mens han så op på Maximillian med glimtende øjne.

"Er det stadig noget, vi leger?" Arun vidste godt, at han pressede citronen nu, men han kunne simpelthen ikke lade være. Det var som sød saft, der dryppede på tungen, og han måtte bare smage mere.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 23.10.2026 19:14
De var så nemme. Et insinuerende ord, og så havde man dem i sin hule hånd. Maximillian, selv uden sin tankelæsning, kunne praktisk talt se hvordan det osede af Arun. Måske den lille junker ikke havde haft mange der var så ærlige omkring hvad de ville ønske af ham. De fleste tjenere ville nok være for bange for at sige det trods alt.
En del af Maximillian havde lyst til at give sig hen til det, sige at de bare kunne finde et sted i nærheden af ham. Lystdæmonen i ham hev og sled i ham for det, sulten og begærlig efter at få smagen af endnu en person i sin magt, men... hvorfor skulle han have travlt? Vægten af bogen var trods alt stadig i hans hånd, som et minde om hvad i dag skulle have handlet om.

Det var derfor et drillende smil der prydede Maximillians læber, som han bare lænede sig tilbage og dermed lidt væk fra Arun. "Nu er det jo ikke som om at vi kan komme til Dianthos og tjekke, er det?" spurgte han, selvom hans blik forblev på Arun.
Arun vidste jo ikke at Maximillian ville kunne finde en måde de kunne komme derop i løbet af dagen, hvis han virkelig gad, og måske var der ingen grund til at vise ham den side. Måske ville Arun også bare være desperat nok til at hive ham med et sted.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 25.10.2026 12:18
Årh, at blive betragtet så indtrængende af et andet kønt menneske var i sandhed det hele værd ved den slags farlige lege, Arun yndede at deltage i. At mærke pulsen dunke så tungt i sit indre, at han næsten kunne smage den i munden.

Siden Arun første gang havde opdaget den slags følelser, var det blevet en beskidt lille fornøjelse, han nød at trække op af lommen. Særligt på de kedeligste dage. Men det var ikke nær så morsomt med slaverne. De kunne sjældent finde ud af at spille op til ham og give igen på den dér næsten forbudte, uforudsigelige måde, som Maximillian — til Aruns store fornøjelse — viste sig at mestre.

Et tungt åndedrag slap ud gennem næsen, og Arun lod øjnene glide i med en næsten eftertænksom skuffelse. Mundvigen trak sig en anelse ned, men det lille smil, der stadig lurede i den anden side, afslørede ham. "Det har du jo desværre ret i..." Han åbnede langsomt øjnene igen, indtil de mødte det vedholdende, rubinrøde blik. Arun blev hængende dér lidt. Lod øjnene vandre dovent mellem Maximillians øjne og mund, inden han atter så ham direkte i øjnene. Der var noget næsten ugideligt over måden, han smilede på, som om hele samtalen blot havde været en behagelig måde at fordrive eftermiddagen.
"Måske finder vi aldrig ud af det." Ærgrelsen var et spil for galleriet. Det afslørede den lille krølle i mundvigen og måden, hvorpå han lod ordene hænge som sitrende partikler mellem dem.

Arun rettede sig op med en magelig bevægelse og drejede kroppen, så han kunne betragte den pragtfulde have, der dog næppe kunne måle sig med Maximillians skønhed. Han lod blikket glide over rosenbuskene, som om noget derude pludselig havde fanget hans interesse. Et øjeblik sad han blot sådan, med et lille smil om læberne.

"Jeg må hellere..." Han vendte ansigtet tilbage mod Maximillian og sendte ham et varmt, frodigt smil. Hånden gled endnu en gang over den andens ben, denne gang med et langsomt, næsten kærligt strøg. "Min familie undrer sig nok over, hvor jeg bliver af." Med et sidste lille klap puffede han blidt benene af sig og rejste sig. Ikke spor forhastet. Han rettede lidt på sin løse bluse og lod fingrene glide gennem det mørke hår, inden han igen betragtede Maximillian med hovedet let på skrå.

"Tak for snakken. Den var meget..." Han lod blikket dvæle ved de kønne læber, og smilet trak sig skævt. "...oplysende."

En sagte latter fulgte, næsten mere et åndedrag end en egentlig lyd.

"Hyg dig med din bog." Arun løftede hånden i en ubekymret afskedshilsen og begav sig ned ad havens sti med sine sædvanlige, magelige skridt. Som om han ikke havde andet i verden at tænke på end sensommerens behagelige varme.

Men hjertet hamrede stadig af begær.

Arun af Kazimi har forladt tråden.

Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 26.10.2026 14:20
Selvom Maximillian var den der havde trukket sig, så var det også ham der følte et lille stik af skuffelse, som Arun virkelig ikke virkede til at ville lege videre, eller måske var legen i virkeligeheden det at ingen af dem fik en forløsning for dagen, som et lille 'hvis vi levede i en fantasi kunne vi'.
Det var en snørklende følelse der trængte sig ind på Maximillian, som den snoede sig om hans væsen og forsøgte at kvæle ham for ikke at tage det videre, for ikke at få Arun til at jage ham i alt dette, men bogen holdt ham fast, og intet kunne ses på hans ansigt angående det.

"Jeg vil næppe opholde Dem længere end højst nødvendigt," sagde Maximillian, selvom der var en antydning af skuffelse over at Arun var på vej videre. "Vi kan ikke have at Deres familie stiller for mange spørgsmålstegn." Ikke at Maximillian ville være bekymret for det.

Han lod Arun skubbe sine ben af sig, inden hans ben indtog bænken igen, men det rubinrøde blik blev på Arun, som han tog ham ind. Han var utrolig køn. "Tak," sagde han, næsten lidt åndeløst, men som Arun gik væk, kunne han ikke helt stoppe sig selv fra at sige, højt nok til at han vidste at Arun ville høre ham. "Måske hvis De virkelig ønsker det, kunne jeg en dag arrangere en smuttur til Dianthos." Hvis Arun nogensinde ville tage ham op på det, ville tiderne vise, men... hvis Arun gerne ville en tur i labyrinthaven, så måtte han jo komme til Maximillian.

Som Aruns skikkelse forlod haven, vendte Maximillian sit blik mod bogen igen, og han kunne mærke den mærkelige kvælende følelse langsomt ebbe ud, som han tog fat i bogen og åbnede den igen. Han håbede han kunne nå at læse resten inden Fyrstinden skulle bruge ham.

Maximillian har forladt tråden.

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Tatti
Lige nu: 1 | I dag: 15