Han fnøs let da hun flåede resterne af kjolen af sig, og dermed blottede sin krop for ham.
Med et let, roligt smil, lod han blikket glide ned over hende. Naturligvis.
Hun var jo ganske smuk, og ikke synderligt muskuløs heller, hvilket i hans bog var en god ting!
Det her skulle nok blive interessant... det var det jo allerede.

Hendes ord og hånden, som rakted ud efter hans, fik ham til et se hende i øjnene igen.
"Koldt stål mod varm og blød hud... et kærtegn som ville skræmme de fleste." hviskede han roligt imod hendes læber.
Nærheden var tiltrængt efter så lang tid... og det var resten også.
I den grad.

Langsomt, med hendes hpnd på hans, lagde han knivens skarpe klinge imod hendes hofte, for så langsomt at føre den hen over hendes bare mave.
Så sårbart et område... og naturligvis, hans personlige favorit.
Lyst blandedes med sadisme i hans øjne nu, og mens kniven drog hen over hendes torso, forsigtigt, lod hans sine læber strejfe hendes.

Alle kvinder ville nok gerne opleve den slags opmærksomhed, som hun fik. Men sandheden var nok også, at de færreste ville nyde en kniv imod sin krop, så meget som Yukii nød det. Der var bare et eller andet over metal, imod sin bløde hud. Det eneste som lige manglede, var bare at han skar igennem hendes hud. 

Sadistisk og psykopatisk? måske bare en smule. Men altså han var en mørkelver, og hun var en dæmon. Det var ikke ligefrem fordi de var blide væsner, og kunne de overhovedet være det?. Ordene var hun tæt på at besvare, men det var bare som om, at hun automatisk stoppede, da hans læber strejfede hendes.

"Jeg er ikke som de fleste..." svarede hun ærligt, som hun lod blikket glide ned over hans ansigt. Hvor lang tid siden var det, at hun faktisk havde stået så tæt med et andet væsen. Ikke engang kvinder havde været tæt på hende. Det lange lyserøde hår hang løst ned ad hendes ryg, og lidt ind over brystet. Dog blottede de mange lokker ikke begge bryst. Følelsen af knivens klinge imod hoften, fik et tilfreds suk til at forlade hendes mund.

Der var intet bedre end, at blive kærtegnet af en kniv. Det var faktisk meget rart, og hun tiltede hovedet. Lod det lystent blik fange hans, som hun lod håndfladerne hvile imod muren bagved sig. Hvordan ville det være, hvis han skar igennem hendes hud? hvis han prikkede til hendes hud med klingen. Kort bed hun sig i underlæben"Er du fristet til at skære igennem" halvt hviskede hun i en lokkende tone.

Aldrig havde han mødt en, som nød en knivs kærtegn så meget som Yukii gjorde.
Andre former for 'farlig leg', ganske vist... endda pænt ekstreme versioner! Men hende her, hun havde noget for faren ved en klinge imod huden. Imod kroppen.

Og det var bestemt ikko noget, han havde noget imod.

Som hun reagerede på det kolde stål, trak han roligt vejret ind.
Hendes spørgsmål frembragte et skævt smil, og han vendte kniven så spidsen nu hvilede mod hendes mave, lige ved siden af navlen.
"Sidste gang jeg havde en kvinde i din position... stak jeg hende tre gange." sagde han, og huskede det tydeligt, som var det i går.
"Så ja... du frister... men det ville være en skam at slå dig ihjel."

Alligevel lagde han en smule pres på kniven, næsten som om han ville stikke hende.
Men han var god med denne slags våben... og stoppede lige inden spidsen gik igennem hendes hud.

Normalt ville alle nok flygte fra en person som denne mørkelver, men det så Yukii ingen grund til. Hun fandt ham interessant, og der var fortsat et eller andet ved ham. Selvom hun ikke engang kendte ham, så var det som om at hun på en måde stolede på ham. Han kunne have dræbt hende på ingen tid, og sikkert lade klingen gøre det af med hende. Hvorfor var det så, at hun netop skulle stole på ham. Følelsen af det kolde stål imod huden, fik hende til at sukke tilfreds

"Jeg er også mere værd i live... Men du kender mig ikke, så du ved ikke om jeg taler sandt jo" hun fik et skævt smil frem, for hvordan vidste han at hun talte sandt. Hun følte dog ikke, at hun behøvede at lyve overfor ham. Følelsen af at ville mærke, hvordan det faktisk ville føles, hvis han stak hende med kniven begyndte at komme frem. Skulle hun foreslå det for ham, eller skulle hun måske prøve, at føre hans kniv ind i hendes mave. 

Yukii kunne godt lide, at hun fristede ham. Han fristede hende også, og hun kunne ikke undgå at sukke lidt mere tilfreds"Kan du ikke stikke den ind.. Bare lad mig mærke det lidt" det var nok et farligt spørgsmål, og ønske. Men han ville ikke slå hende ihjel, så nu ville hun gerne mærke hvordan smerten ville føles. Smerten af knivens blad skære igennem hendes hud, og hun løftede hånden hen imod hans hånd. Den frie hånd lå fortsat op ad muren, og hun afventede nærmest hans svar og reaktion. Hendes blik hvilede sig på hans ansigt, for lige nu havde hun ikke lyst til at kigge væk.

Hendes ord fristede ham mere end hvad godt var... og han vidste at han var sekunder fra at gøre som hun bad om, hvilket ville såre hende ganske alvorligt.
Et knivstik i maven var næsten altid dødeligt, og det ville være nødvendigt for hende at finde en healer hvis han gjorde det - hvilket jo så også krævede held.

Han holdt ligeledes blikket på hendes ansigt.
Så køn en kvinde... med nærmest perfekt hud, særpræget, men smukt hår... og så absolut masochistisk, at hun var parat til at lade ham slå hende ihjel for det.
Hvad ville hun gøre hvis han virkelig stak hende?

"...som du selv siger, er du mere værd i live." sagde han med et skævt smil som han mærkede hendes hånd på hans.
"Det ville afslutte vores lille leg omgående, hvis jeg stak dig. Men der er andre former for smerte, hvis det er det du ønsker... skarpt... dybt og intenst... fortæl mig dine fantasier." sagde han, og fjernede langsomt kniven fra det bløde, sårbare område.

Måske det havde været utrolig dumt, at hun faktisk havde fremstået så psykotisk og nærmest som havde hun et stort dødsønske. På den anden side, så var dæmoner vel bare lidt kuk kuk, og crazy. Havde det ikke sin charme også? det vidste hun ikke, men lige nu kunne hun godt lide spændingen, og det uvidende.

"Bestemt... Jeg er også sikker på at du er mere værd i live" for hun kunne da sagtens have slået ham ihjel også. Men der var intet sjov i det, og han virkede faktisk meget spændende - på en farlig måde, hvilket jo var godt! Hun fjernede hånden fra hans, og lod den finde vej op ad hans overkrop i en langsom bevægelse.

Det ville være trist, hvis deres leg skulle afsluttes. Derfor fandt hun et bredt smil frem, og lod sig tænke lidt. Der var mange muligheder for, hvad form for smerter hun ønskede. Andre ønskede nok ikke, at mærke smerte. Yukii mente tit at smerte var med til, at man følte sig i live, man kunne mærke på sin krop hvordan den tog imod smerter"Du kan ikke skjule dit blik... Du ønsker at påføre mig smerte, har jeg ret" nævnte hun som hun trak sig lidt tilbage.

Var det en god idé, at fortælle ham om de mange fantasier hun havde. Var det måske bedre, at udleve dem? hun måtte tænke lidt, som de lyserøde øjne gled ned over ham. Med en rolig bevægelse, flyttede hun nogle hårlokker væk fra ansigtet. Måske det var bedst, at fortælle ham den ene fantasi. Eller skulle hun fortælle dem alle, og imens hun lod sig overveje det, voksede smilet lidt"Jeg kan godt lide du er så interesseret..." lød det en smule kækt fra hende, som hun lod håndfladerne kærtegne ved muren bagved sig.